REACH OUT – Import af artikler

4. Resultater af spørgeskemaundersøgelse og dialogmøde

Resultaterne opnået i dette forprojekt skal ses i lyset af et meget spinkelt vurderingsgrundlag. Men resultaterne viser nogle tendenser, som må forventes at være repræsentative for resten af branchen. Disse tendenser gennemgås kort nedenfor

Grundlæggende viden om kemikalier mangler

De fleste af de deltagende virksomheder har en relativt begrænset viden om kemiske stoffer. Det blev derfor tilstræbt at begrænse antal af fagudtryk i informationsmaterialet og at simplificere spørgeskemaet så meget som muligt. Det rundsendte informationsmateriale samt spørgeskema var på trods heraf meget svært tilgængelig stof og en væsentlig barriere for virksomhedernes besvarelse.

Ord som ”kemikalier” og ”artikler” har f.eks. ikke mening for alle i en professionel sammenhæng. Her bruges de branchespecifikke navne for de enkelte varenumre. Lim og maling opfattes f.eks. ikke nødvendigvis som et kemikalie. Heller ikke forskellen mellem et kemisk stof og produkt/præparat giver mening. Virksomheden håndterer produkter, og har ikke viden om, hvorvidt de har indkøbt et kemisk stof eller et præparat.

Det blev derfor konkluderet på dialogmødet, at virksomhederne har behov for en meget pædagogisk fremstilling, herunder en letforståelig forklaring på hvordan de kan skelne mellem de forskellige typer af ”kemikalier”: Stoffer, præparater og materialer.

Det blev også tydeligt, at virksomhederne har behov for meget branchespecifikke informationsmaterialer, der er målrettet modtagerens situation.

En foreløbig – ikke udtømmende - opdeling kunne være:

  • Leverandører af komponenter til jern og metalområdet
  • Leverandører af kontorudstyr og materialer
  • Leverandører af kemitekniske produkter (f.eks. til overfladebehandling, fotografisk udstyr)
  • Leverandører til diagnostik- og laboratorieområdet
  • Leverandører til elektronikområdet
  • Leverandører af forbrugerprodukter (støvsugere, køleskabe mv.)

Informationsmateriale bør udarbejdes i et tæt samarbejde mellem REACH eksperter og branchekyndige.

Viden om kemikalielovgivning og REACH er ikke til stede

De fleste virksomheder har - ud over regler vedrørende arbejdsmiljøbeskyttelse - ikke tidligere været underlagt kemikalielovgivningen, og har derfor meget ringe viden om den hidtidige lovgivning. Virksomhederne er af gode grunde i berøring med klassifikation og mærkningsregler, men møder alene resultatet heraf og har ikke in-house viden om udarbejdelse af sikkerhedsdatablade.

Det er typisk handelsvirksomhedernes leverandører, der står for det praktiske, herunder anmeldelse til produktregisteret. Handelsvirksomhederne kan ved neddeling i de fleste tilfælde nøjes med at ændre navn på leverandøren og ellers kopiere sikkerhedsdatabladet til kunden. Handelsvirksomheden har heller ikke specialkendskab til klassificeringens og mærkningens betydning, idet de ikke er direkte brugere.

Af samme årsag er det meget vanskelig for mange handelsvirksomheder at erkende, at de faktisk har ind til flere roller under REACH.

Mange handelsvirksomheder har en udbredt servicefunktion overfor deres kunder på det tekniske område. Hvis virksomhederne skal kunne påtage sig en vejledningsrolle vedrørende relevante dele af REACH (vejledning om brug og beskyttelsesforanstaltninger ifølge eksponeringsscenarier, substitution til mindre farlige stoffer og produkter, mv.) er det vigtigt, at handelsvirksomhederne tilføres en basal forståelse for relevante dele af REACH.

Der er et tydeligt behov for etablering af undervisning for berørte virksomheder. Brancheforeninger eller lokale erhvervscentre kunne være vært for kurser, der kunne tilbydes handelsvirksomheder og andre, der er ”nye i klassen”. Alternativt kunne der tilskyndes til oprettelse af kurser i aftenskoler eller på handelsskoler/tekniske skoler. Der er dog et endnu større behov for at få overbevist virksomheder, som er omfattet af de nye regler, om at de er det. Det gælder i meget høj grad for virksomheder, der ikke selv opfatter deres produkter som indeholdende kemikalier. Her rækker det ikke med tilbud om undervisning, der er behov for opsøgende virksomhed helt ud på virksomhedsniveau. Et samarbejde med Told/Skat omkring identifikation af muligt omfattede virksomheder via importoplysninger kunne overvejes.

Handelsvirksomheder køber typisk store tonnager og distribuerer små volumener til mange kunder

Besvarelsen af spørgeskemaerne afslører, at mange handelsvirksomheder indkøber kemikalier i volumener over 1-10 tons per år og distribuerer med eller uden ompakning små volumener – langt under 1 tons - til et meget stort antal kunder.

Kun i et tilfælde er der rapporteret en distribution af mængder over 1 tons pr år til et relativt lille antal kunder (virksomhed no. 6, bilag 4).

Det er usikkert, i hvilken udstrækning ovennævnte observationer kan generaliseres, jf. handelsvirksomhedernes vanskeligheder i at identificere ”kemikalier”.

Kunder, der indkøber små volumener af kemikalier, der indeholder et eller flere stoffer, hvortil der er knyttet et eksponeringsscenarium, er forpligtet til enten at følge eksponeringsscenariet eller meddele Agenturet om brugen. Der er ikke fastsat en nedre volumengrænse for denne forpligtelse.

For handelsvirksomheder, der indkøber et volumen over 1 tons/år af et kemisk præparat og hvor leverancen modtages opdelt i de delmængder, der direkte kan distribueres til kunderne, er handelsvirksomheden forpligtet til at videre distribuere de med leverancen modtagne sikkerhedsdatablade samt eksponeringsscenarier. Baseret på svarskemaerne vil dette formentlig være den mest almindelige distributionsmåde, idet kun en af de 8 deltagende virksomheder neddeler de indkøbte kemikalier.

Hvis handelsvirksomheden selv neddeler et stort indkøbt volumen til mindre mængder, er handelsvirksomheden en ”nedstrømsbruger” i lovens forstand og skal efterleve de håndteringsanvisninger og beskyttelsesforanstaltninger, der er angivet i sikkerhedsdatablad/eksponeringsscenarium. Virksomheden har også ansvar for at udarbejde et dækkende sikkerhedsdatablad og evt. eksponeringsscenarium.

Det er op til kunderne at checke, at de kan leve op til anvisningerne eller at meddele leverandøren (eller Agenturet) om afvigelser.  Kunderne er nødsaget til at checke det medfølgende eksponeringsscenariet hver gang der indkøbes et volumen af præparatet, idet der kan være ændringer heri (bl.a. som følge af en gradvis større REACH dækning af de indeholdte kemiske stoffer over implementeringsperioden på 11 år).

Hvis man antager, at handelsvirksomhedens kunder har et vidensniveau om kemikalielovgivning og REACH på samme (lave) niveau som handelsvirksomheden, forestår der en betydelig pædagogisk opgave med at oplære også meget små virksomheder i håndtering af deres forpligtelser under REACH.

Det må frygtes, at REACH ikke når ud i det yderste led af varekæden. Det bør derfor overvejes, at skabe gode incitamenter for ”næstsidste led” i varekæden, et led der taler kundens fagsprog, nemlig handelsvirksomhederne, så de kan opbygge tilstrækkelig viden til at kunne assistere deres kunder på dette område, herunder:

  • Vejlede om alternativer
  • Forklare konsekvenserne af ikke at oplyse leverandøren om nuværende brug af de anvendte præparater.
  • Assistere med fortolkning af eksponeringsscenariet
  • Holde øje med ændringer i eksponeringsscenarierne og informere kunden målrettet om disse ændringer
  • Assistere med anmeldelser til Agenturet i de tilfælde hvor kunden ikke kan – eller ikke ønsker – at efterleve anvisningerne i eksponeringsscenariet

Et flertal af de interviewede virksomheder er umiddelbart villige til at påtage sig denne rolle, såfremt de tilføres tilstrækkelig viden.

Dialogen op og ned i kæden knirker

Nogle handelsvirksomheder oplyser, at de holder leverandørens navn fortrolig for deres kunder for at forhindre direkte handel uden om handelsvirksomheden. På nogle områder, er der også kunder, der ikke ønsker at oplyse brugen af de indkøbte varer hverken til handelsvirksomheden eller leverandøren.

Det er vanskeligt at afgøre, om ovennævnte fortrolighedsbegrænsninger vil have betydning for dialogen vedrørende REACH i varekæden. Detaljerede oplysninger om brugen vil formentlig kun være nødvendig i de (få) tilfælde, hvor producenten/importøren har behov for at udarbejde en detaljeret risikovurdering for at kunne dokumentere ufarlig brug. For langt de fleste stoffer må det formodes, at der alene er brug for uproblematisk overordnede oplysninger, som uden problemer kan leveres op i varekæden til producenten/leverandøren.

Handelsvirksomhedens ommærkning af varerne betyder, at virksomheden vil have et ansvar for den leverede vare, der går videre end rollen som distributør (nedstrømsbruger).

Et flertal af besvarelserne angiver, at handelsvirksomhederne sædvanligvis rådgiver sine kunder om valg af produkter, herunder også kemikalier og at man formentlig vil opbygge tilstrækkelig ekspertise vedrørende REACH.

Denne motivation til at gøre mere end REACH forlanger af distributører bør myndighederne kvittere for ved at stille muligheder til rådighed for handelsvirksomhedernes videns opbygning indenfor dette område (jævnfør ovenfor).

Der er mange importører i handelsleddet

4 ud af 8 virksomheder angiver, at de importerer kemikalier fra lande udenfor EU. 2 af disse vil ikke selv påtage sig importørrollen, men vil enten finde alternative leverandører inden for EU eller regner med at leverandøren klarer opgaven. Med baggrund i dialogmødet har virksomhederne generelt ikke et fuldt overblik over, hvilket land leverandøren kommer fra, herunder om leverandørerne er hjemmehørende indenfor eller udenfor EU.

En mere grundig analyse kan derfor medføre et mere nuanceret billede af virksomhedernes importøraktivitet.

Hvis handelsvirksomhederne selv skal kunne klare importørrollen under REACH kræves en endog meget stor og tung vidensopbygning – det nuværende vidensniveau på kemikalieområdet taget i betragtning. Ressourcesvage handelsvirksomheder vil formentlig ikke have kræfter til en sådan opbygning og må derfor enten finde en leverandør indenfor EU, tilknytte en konsulent eller – hvis der ikke er en økonomisk eller teknisk farbar vej – at stoppe indkøbet af varen.

Det foreslås derfor, at der via offentlig assistance sikres mindre ressourcestærke virksomheder mulighed for økonomisk overkommelig rådgivning på dette område. En de minimis støtteordning kunne også være en mulighed i en overgangsperiode.

Manglende kemikalieviden er en barriere for virksomhedens interne proaktive forberedelse på REACH

Et væsentligt tema på dialogmødet var virksomhedernes muligheder for at manøvrere på markedet inden REACH får effekt for virksomheden, herunder finde alternative leverandører og/eller alternative produkter. En forudsætning for en sådan proaktiv indsats er et overblik over varesortimentet i relation til REACH samt en efterfølgende prioritering af indsatsen.

Der er oftest ikke tilstrækkelig in-house viden til at få overblik over kemikaliesortimentet og i mange tilfælde ikke ressourcer til at opbygge denne viden. Virksomheden kan vælge at tilknytte en konsulent til opgaven. Ulempen er, at en ekstern ekspert vil afsætte meget lidt viden i virksomheden, som virksomheden efterfølgende kan anvende til en fremadrettet indsats (rådgivning af kunder, efterspørge alternative varer med færre ”REACH-problemer”).

Der er brug for en assistance, der både kan hjælpe handelsvirksomhederne i gang og samtidigt afsætte tilstrækkelig viden i virksomheden, til en fremadrettet indsats. Det foreslås, at der etableres et kursusforløb, der kan tilbydes handelsvirksomheder regionalt, omfattende teoretiske kursusdage koblet med direkte assistance til den enkelte kursist i gennemgangen af virksomhedens kemikaliesortiment i relation til REACH. Kursusforløbet bør så vidt muligt organiseres således, at kursisterne kommer fra samme brancheområde indenfor handelssektoren. Dette vil også muliggøre en efterfølgende erfaringsudveksling i branchespecifikke erfa-netværk.

Som udgangspunkt for sådanne kurser kunne der udarbejdes realistiske cases for et udvalg af konkrete varetyper.

Alternativt kunne der etableres en de minimis ordning, i stil med den tilskudsordning, der blev gennemført i forbindelse med virksomhedernes indførelse af miljøledelse.

Operationelle systemer til håndtering af kemikalieoplysninger mangler

De fleste handelsvirksomheder håndterer og formidler et meget stort antal varenumre til deres kunder. Til styring heraf har virksomhederne oftest IT-baserede systemer, der i nogle tilfælde er koblet til leverandørernes IT-systemer. Systemerne er ofte virksomhedsspecifikke. I nogle tilfælde deles systemet af flere virksomheder indenfor en specifik branche.

Med REACH skal handelsvirksomhederne formidle en række oplysninger for præparater og for visse materialer, herunder brug og beskyttelsesforanstaltninger, identifikationsnumre for de indeholdte kemiske stoffer samt evt. særlige restriktioner knyttet til autoriserede stoffer eller stoffer reguleret via særskilt begrænsningsregulativer. Der vil ske løbende ændringer i de oplysninger, der skal formidles efterhånden som REACH implementeres.

Der er behov for at opbygge et IT baseret system, der kan håndtering oplysninger, der modtages fra leverandørerne og som har et velegnet udskrivningssystem til formidling af informationen til kunderne. Et IT baseret system skal gøre det muligt for virksomheden, at sammenligne ”REACH-profilen” for en given vare mht. anvendelsesbegrænsninger, indhold af autorisationspligtige stoffer mv. Dermed vil handelsvirksomheden hurtigt kunne rådgive kunden om der findes alternative varer med et anvendelsesområde, der bedre passer til kundens brug eller varer med et lavere indhold af særligt problematiske stoffer.

Der bør gennemføres en nærmere analyse af de pt. anvendte IT-baserede lagerstyringssystemer, herunder muligheder for at udbygge disse med REACH-oplysninger samt opbygges et katalog af REACH oplysninger, som lagerstyringssystemerne ideelt set bør udbygges med.

 



Version 1.0 Juni 2008, © Miljøstyrelsen.