3 Materialer og metoder

Renholdelse af havbrugsnet

3.1 Net imprægnering

For at give nettene en glat overflade er de imprægneret med en plastikagtig polymercoating, Net Coating fra det norske firma Steen Hansen Maling AS.

En sådan imprægnering vil ikke kunne beskytte nettet helt så godt som kobbernol, men man vil kunne holde nettet rent ved at spule det et par gange om året med spuling som beskrevet nedenfor.

3.1.1 Miljømæssige egenskaber

Net Coatings miljømæssige egenskaber er blevet vurderet på baggrund af databaseoplysninger om enkeltbestanddelenes egenskaber¹.

I konklusionen af denne vurdering er såvel enkeltstofferne som det samlede produkt vurderede som følger:

”Organiske stoffer

Produktet består overvejende af polymerer, hvori enkeltbestanddelene er bundet. Der er dog små mængder af frie monomerer som frie rester fra produktionen. De miljømæssige egenskaber af disse samt af de øvrige bestanddele er vurderet.

Generelt vurderes datagrundlaget for de organiske stoffer til at være tilstrækkeligt – med undtagelse af data for de mættede hydrokarboner.

De tilgængelige data for de organiske stoffer indikerer, at produktet indeholder organiske enkeltstoffer, der er giftige for organismer, der lever i vand, idet de har LC50/EC50 ned til 1-10 mg/L i korttidstest med fisk, krebsdyr og/eller alger. Disse stoffer er vinylacetat, 2-ethylhexylacrylat og diethanolamine. De er alle tre rester fra fremstillingen af råvarer og indgår i Net Coating med henholdsvis £ 0,05 %, £ 0,02 % og £ 0,09 %.

Hovedparten af bionedbrydelighedsdata stammer fra standardtest, mens værdien for ethylen er estimeret. Data indikerer, at alle organiske stoffer med undtagelse af de mættede hydrocarboner i fast form er let bionedbrydelige.

Med undtagelse af de mættede hydrocarboner vurderes alle stofferne at have et lavt potentiale for bioakkumulering.

Uorganiske stoffer

Datagrundlaget for de to uorganiske stoffer vurderes til at være utilstrækkeligt.

Data indikerer, at silicone/siloxane har LC50 ned til 1-10 mg/L i korttidstest med fisk.

Der findes ingen data vedr. potentiale for bioakkumulering af silicone/siloxane hhv. C.I. pigment red 101 Fe₂O₃

Produktvurdering

Vinamul, der efter producentens oplysninger udgør 81% af Net Coating, er en polymer, produceret ud fra stofferne ethylen, vinylacetat og 2-ethylhexylacrylat, hvoraf de to sidstnævnte er giftige for organismer, der lever i vand. Diethanolamine er ligeledes en rest fra fremstillingen af råvarer, der er giftig. De tre stoffer indgår i Net Coating med henholdsvis £ 0,05 %, £ 0,02 % og £ 0,09 %. På den baggrund forventes de ikke at blive frigjort i mængder, der kan give uacceptabel risiko for effekter i havmiljøet.

Net Coating kan efter sagens oplysninger indeholde mættede hydrokarboner (op til 8,91 % af produktet). Der foreligger ikke tilstrækkelige data til en miljøvurdering af disse mættede hydrokarboner.

Datagrundlaget for vurdering af silicone/siloxane og C.I. pigment red 101 Fe2O3 (4,26 % af produktet) er ligeledes utilstrækkeligt.

Inden eventuel udbredt brug af Net Coating bør silicone/siloxane, C.I.pigment red og de mættede hydrokarboners miljømæssige egenskaber vurderes nøjere.” (Birkved 2007).

Der er således ikke grund til at forvente, at Net Coating skulle give anledning til en uacceptabel risiko for effekter i miljøet, men der mangler oplysninger om enkelte af stofferne. Disse skal fremskaffes og vurderes før en eventuel yderligere anvendelse af Net Coating.

3.2 Metode for rengøring:

Metoden for rengøring/spule net er en gammel metode, der har været kendt i 20 år i Norge.

Det, der sker under vandet, er faktisk meget simpelt. Den renseskive, dykkeren svømmer med, er en flad skive med en diameter på 28/30cm, den har en kulfiber overflade og en rustfri stål underside. På undersiden er der 4 små dysehuller, der er placeret over for hinanden, og i hvert hul kan man sætte dyser ind med forskellig diameter fra 0,2 mm til 1,5 mm, efter hvad man har behov for. Størrelsen på de dyser, man bruger, er afhængig af, hvilken kapacitet højtryksrenseren, der driver skiven rundt, har.

Dyserne er vinklet således, at de får skiven til at dreje rundt, med ca. 3.000 omd/min. De høje omdrejninger samt de meget små men kraftfulde dyser gør, at muslingerne bliver smadret og begroningen bliver spulet af.

Dykkeren svømmer med skiven i den ene hånd og bevæger den enten fra side til side eller op og ned alt afhængig af, hvor i nettet han er henne, bevægelserne minder om at man tørrer et bord af med en våd klud.

3.3 Forsøgslokaliteter

Der blev arbejdet på 5 forsøgslokaliteter – Store Bælt (Agersø), Smålandsfarvandet v. Lolland (Rågø), Sortsø ved Grønsund, og 2 lokaliteter i Horsens Fjord. De omfatter både steder med kraftig begroning og med svag. Herved skulle det blive belyst, hvorvidt metoden kan anvendes ved alle grader af begroning.

Vestergaard Dykkerservice har i samarbejde med Frederiksværk Åleexport og Snaptun Fisk imprægneret 5 sæt à 4 net, der var nye, hvis det var muligt.

De 5 sæt er derefter sat ud på lokaliteter, hvor der er net ude i forvejen. På disse lokaliteter svinger begroningsgraden fra næsten ingen begroning til meget voldsom begroning. For Frederiksværk Åleexport vedkommende er der blevet sat net ud på Agersø Havbrug, Grønsund Havbrug, og Rågø Havbrug.

Agersø Havbrug ligger i Agersøsund og består af 11 net, hvoraf 4 nye net var imprægneret med Net Coating. Havbruget består af ringe, der flyder for anker i 3 grupper med henholdsvis 1 gruppe på 3 bure/net og 2 grupper på 4 bure/net. I Agersøsund er der som regel meget strøm og en dybde på 10 til 15 meter. Begroningen her er almindeligvis domineret af blåmuslinger, og normalt ville man skifte nettene 1 til 2 gange årligt.

Der blev spulet et halvt net om dagen på Agersø på grund af den meget voldsomme begroning. Dette foregik i oktober måned, og faktisk hele måneden.

Grønsund Havbrug ligger ud for Sortsø i Grønsund. På Grønsund blev der sat 3 nye net og 1 gammelt net ud. Grønsund består også af ringe, men her er der tale om 30 ringe fordelt på 6 grupper med 5 bure/net i hver. Ligeledes her ligger ringene for anker i et meget strømfuldt farevand. Bunddybden under ringene i grønsund svinger fra 10 til 14meter. Begroningen her omfatter almindeligvis ikke blåmuslinger, og der bliver normalt ikke skiftet net i løbet af en sæson, hvis nettene er nyimprægnerede, inden de sættes ud. Det vil sige hvis de bliver imprægneret hvert år.

Spulingen på Grønsund fandt sted i slutningen af august måned og frem til første uge af september måned. Der blev spulet 4 net med Net Coating og 4 net med den traditionelle imprægnering. Der blev spulet et net om dagen, og der er taget video af 2 af nettene med Net Coating og af 2 net med traditionel imprægnering.

Rågø Havbrug ligger ud for Rågø nede ved Kragenæs/Onsevig. Her var der sat 3 nye net og 1 gammelt net ud. Det gamle net har været imprægneret 3 gange før. Der er her tale om 12 ringe, der ligger for svaj i anker hver for sig. Dette gør, at de bevæger sig mere i vandet end nettene på de andre 2 lokaliteter. Der er ikke så meget strøm nede ved Rågø, som ved Agersøsund og Grønsund, men til gengæld er der større chance for begroning af blåmuslinger. Dybden under bure/nettene ved Rågø svinger mellem 9,5 og 12,5meter. Normalt bliver nettene hårdt angrebet af blåmuslinger på Rågø, og man skifter nettene op til 2 gange årligt. Ved Rågø ligger også Onsevig og Skalø havbrug og begroningen er stort set det samme på disse to havbrug.

Rågø Havbrug fik spulet deres net fra midt i september og 3 uger frem. Der var nogle dage hvor vi ikke kunne komme ud fordi det var for dårligt vejr.

Snaptun Fisk satte deres net ud den 10/5 i to områder, (Ashoved 3 net med Net Coating og Jarnøsund 4 net med Net Coating), som de har ved Horsens Fjord. Alle de net, de havde imprægneret, har været nye på nær 2. Derudover har de brugt en anden form for net med en meget tyndere tråd. (Dyna net). De net, de havde ude med Net Coating, har stået ude i 78 dage frem til den 28/9, hvor de var så begroede, at de ikke havde nogen vandgennemstrømning.

Ved Ashoved er bunddybden 11meter og nettene ligger i 3 grupper med 5 ringe i hver gruppe. Begroningen er almindeligvis så slem, at Snaptun skifter nettene en til to gange om året. Tidligere har de været helt oppe på tre netskift årligt, men det er nogle år siden. Begroningen her består som regel kun af blåmuslinger.

Ved Jarnøsund er bunddybden 7,5 meter og nettene ligger i ringe i 5 grupper med 4 net i hver gruppe, så her er en hel gruppe imprægneret med Net Coating. Begroningen er almindeligvis den samme som ved Ashoven hvad angår blåmuslinger, men her er der også kraftig marine begroning. Her var det den gruppe, der lå i midten, der var imprægnerede med Net Coating.

Da Vestergaard Dykkerservice ikke har kunnet nå over og spule deres net på grund af tidsmangel, samt at begroningen og væksten af blåmuslinger indtraf samtidig med, at Vestergaard Dykkerservice var på nogle af de andre lokaliteter for at spule, har Snaptun fisk skiftet deres net, som de plejer. Der er ikke kommet afklaring på, hvor mange net der blev sat ud igen, efter at de var blevet skiftet og taget på land. Vestergaard Dykkerservice har heller ikke kunnet komme i kontakt med Snaptun fisk for at høre om de har været tilfredse med Net Coating, eller ej. Ligeledes mangler Vestergaard Dykkerservice at få oplyst om hvilken tilstand de net, der var imprægneret med Net Coating, var i, da man tog dem i land efter at havde skiftet dem i sæsonen.

3.4 Tilsyn og opgørelse af resultater

3.4.1 Begroning

Havbrugene har løbende holdt øje med eventuelle forandringer i begroningen og forskelle mellem den nye og gamle imprægnering.

Havbrugene kigger på deres net, når de er ude og fodre deres fisk. Det, de kigger efter, er, hvordan nettet står i strømmen, hvor meget begroning der er på i form af blåmuslinger og generel begroning (dvs. tang, fedtmøg, ålegræs og lignende). Desuden kan man mærke på nettet med sine fingre, om der er ved at komme blåmuslinger, hvis dette er tilfældet, mærkes det, som om der er små sandkorn på nettet.

Begroningen vurderes i 2 forskellige skalaer, og nettet opdeles i 2 sektioner. Den første skala er for generel begroning, Denne skala går fra 1 til 5, hvor man ser på hver sektion for sig, og vurder hvor mange % der er dækket med begroning. Skalaen springer med et tal op for hver 20 %. Den anden skala er næsten magen til den første, dog med undtagelse af at denne skala dækker begroning af blåmuslinger fra 1 til 5. Skalaen springer op med et tal for hver 20 %. Nettets 2 sektioner er som følgende 1. sektion er bunden, 2. sektion er siderne.

Rensning eller optagning af nettene blev besluttet efter inspektioner udført af havbrugerne. Det bedste er at rense umiddelbart efter af muslingerne har sat sig. Det vil betyde at nogle steder i Danmark skal et net renses op til 4 gange, og andre steder skal det kun renses 1 gang. Der har været år hvor der ikke skulle skiftes net i Grønsund.

3.4.2 Belastning af omgivelserne med organisk materiale ved spuling af nettene

Før Vestergaard Dykkerservice gik i gang med at spule nettene lavede vi en visuel inspektion af havbunden under de net, der var imprægneret med Net Coating, samt under de net, der skulle være vores reference net. Da det video udstyr, vi havde bestilt til opgaven, ikke var færdigproduceret på det tidspunkt, er det kun blevet til en visuel inspektion.

[1] Birkved, M. (2007): Miljøvurdering af netimprægnering. Notat til Vestergaard Dykkerservice. DHI-projekt nr: 54564, 30. maj 2007