| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renholdelse af havbrugsnet

4 Resultater

• 4.1 Begroning
• 4.2 Belastning af omgivelserne med organisk materiale ved spuling af nettene

4.1 Begroning

I løbet af foråret så det ud til at den nye imprægnering faktisk tog mindre imod begroning og blåmuslinger end den traditionelle kobberbehandling. Dette viste sig at være fordi de net der var dyppet i den nye imprægnering var alle nye net. Spulingen blev påbegyndt i starten af august på Grønsund Havbrug.

Den nye imprægnering var begyndt at tage kraftigt imod blåmuslinger. Man kunne sammenligne begroningens vækst, med begroningen på net, der ikke havde været imprægneret samme år de var sat ud.

Da nettene på Grønsund Havbrug var rensede, forsatte Vestergaard Dykkerservice med nettene ved Smålandsfarvandet. Her kunne det konstateres, at væksten af blåmuslinger var kraftigt tiltagende, og begroningen var ved at skabe problemer med at holde nettene rene.

Det var ikke svært at spule begroningen og blåmuslingerne af nettene, hverken med den gamle kobber- (reference net) eller nye imprægnering, dog var der den forskel, at efter at have spulet net med Net Coating kunne man se at Net Coating ikke var lige så holdbar som den gamle imprægnering. Det vil sige at der blev spulet mere af Net Coating imprægneringen af i forhold til den gamle imprægnering.

Da Vestergaard Dykkerservice var færdig nede ved Smålandsfarvandet startede vi op på Agersø Havbrug. Her var begroningen og størrelsen af blåmuslingerne så store, at man kun kunne spule et net om dagen. Nettene på Agersø Havbrug skulle nok have været spulet samtidig med de net på Grønsund Havbrug.

Vestergaard har ikke kunnet nå at spule nettene på Snaptuns Fisk, da nettene for Frederiksværk Åleexport har taget længere tid og planlægning om hvor og hvornår der skulle spules og på hvilke net inden for hvert område.

Resultaterne af opgørelsen af begroningen på nettene ved optagning er sammenfattet i tabel 4.1 (net sat ud af Frederiksværk Åleexport) og 4.2 (net sat ud af Snaptun Fisk), hvor øverste del af hver tabel er almindelig begroning, og nederste del er begroning af blåmuslinger. De net, der har Ref. efter deres nummer er referencenettene i tabellerne.

Tabel 4.1A Oversigt over opgørelser af generel begroning på net fra de tre forsøgslokaliteter i Østersø-området. Begroningen er karakteriseret ved 5 klasser: 1 = 0-20%, 2: 21-40%, osv.

Tabel 4.1B Oversigt over opgørelser af begroning af blåmuslinger på net fra de tre forsøgslokaliteter i Østersø-området. Begroningen er karakteriseret ved 5 klasser: 1 = 0-20%, 2: 21-40%, osv.

Tabel 4.2 Oversigt over opgørelser af generel begroning og begroning af blåmuslinger på net fra de to forsøgslokaliteter i Horsens Fjord. Begroningen er karakteriseret ved 5 klasser: 1 = 0-20%, 2: 21-40%, osv.

Resultaterne er ud fra hvad dykkerne og havbrugene til sammen er kommet frem til efter deres mange års erfaring. De steder, hvor man er oppe på tallene 4 og 5, er det nærmest umuligt at se ud gennem nettet på over 80% af arealet. Nogle steder var det umuligt at stikke en finger igennem maskerne på nettet på grund af blåmuslinger.

Nettes form er et udtryk for, om nettet står godt i vandet, eller om det folder, fordi det ikke er spændt nok ud eller er nyt, så det faktisk ikke passer til ringen. Nettene krymper nemlig efter nogle år i vandet, og så står de stramt.

Grunden til, at der er skrevet antal døde fisk, er en normal konstatering når man inspicer net. Det er nemlig ikke altid, at havbrugene kan få alle de døde fisk op, hvis strømmen presser de døde væk fra dødfisk-opsamleren.

Til sammenligning med de net, der er reference, kan det ud fra de overstående skemaer tydeligt ses, at både den almindelige begroning og blåmuslingerne hurtigere sætter sig på de net med Net Coating end på de andre. Det er meget tydeligt, at specielt den almindelig begroning sætter sig meget på net med Net Coating. Selv net, der har været imprægneret med almindelig imprægnering forrige år og ikke i år, viste sig at kunne modstå begge begronings parametre bedre end Net Coating imprægneret net. Det var tilfældet for de referencenet, der var på Sortsø Havbrug).

4.2 Belastning af omgivelserne med organisk materiale ved spuling af nettene

Den visuelle inspektion af havbunden under de net, der var imprægneret med Net Coating, samt under de net, der skulle være referencenet, viste, at der ikke var ophobning af organisk materiale på havbunden hverken før eller efter, der var blevet renset net. Heller ikke under de net, der var imprægneret med den traditionelle imprægnering.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2009, © Miljøstyrelsen.