| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2009

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Indledning

2 Renseanlæg og slammængder

3 Slambehandling

• 3.1 Stabilisering
• 3.2 Afvanding
• 3.3 Yderligere behandling

4 Slutdisponering

• 4.1 Miljøstyrelsens skøn over den nuværende slamdisponering

5 Slamkvalitet

• 5.1 Kvalitetskrav
• 5.2 Næringssalte
• 5.3 Tungmetaller
• 5.4 Miljøfremmede stoffer
• 5.5 Udvikling

6 Referencer

Bilag A

Forord

Miljøstyrelsen har udarbejdet denne rapport på baggrund af data indsamlet fra kommunerne. Rapporten indeholder oplysninger om spildevandsslam fra kommunale og private danske renseanlæg for 2005.

Oplysninger om spildevandsslam fra de danske renseanlæg blev første gang indsamlet af Miljøstyrelsen i 1987. Rapporteringen vedrørende disse oplysninger skete i form af en Orientering fra Miljøstyrelsen i 1989 (Miljøstyrelsen, 1989).

Data vedrørende spildevandsslam for 1997, 1999, 2000, 2001 og 2002 har Miljøstyrelsen udgivet i rapportform (Miljøstyrelsen, 1999, Miljøstyrelsen, 2001, Miljøstyrelsen, 2002 og Miljøstyrelsen 2003), hvor rapporterne fra 1999 og frem indeholder en udvikling i slammængderne, slambehandling samt slutdisponering, desuden indeholder rapporterne fra 2000 og frem en udvikling inden for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Alle publikationerne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under ”Udgivelser”.

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport indeholder en opgørelse over spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg for 2005.

Mængden af produceret spildevandsslam opgjort i tørvægt for 2005 var ca. 132.600 tons. Den samlede mængde slam opgjort i tørstof har i perioden fra 1995 til 2005 svinget mellem 133.000 tons og 165.000 tons. Miljøstyrelsen skønner, at den totale slammængde i perioden fra 2002 til i dag har været forholdsvis stabil.

Fordelingen af slammængden inden for slambehandlingsformer opgjort i tørstof er fra 1995 til 2005 overordnet uændret, dog har der fra 1999 været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget på bekostning af blandt andet sibåndspressemetoden.

Generelt er andelen af tørstof (TS) til landbrug mm. faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed, der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet. Mængden af slam disponeret på landbrugsjord mm. steg dog fra 2001 til 2002. Hovedårsagen til at slutdisponeringen "Andet" er steget væsentligt de sidste par år er dels, at tørret spildevandsslam brændes i cementovne og dels at slammet i en periode indgik som råmateriale i en forbrændingsproces som producerede sandblæsningsmidler.

Det er Miljøstyrelsens skøn, at genanvendelse af spildevandsslam er steget siden 2002 på bekostning af slam ”anvendt til andre formål”. Det skyldes formentlig, at en større virksomhed, som anvendte spildevandsslam til fremstilling af sandblæsningsmidler, lukkede i 2005. Den mængde spildevandsslam, der tidligere gik til dette anlæg, bliver i dag genanvendt som gødning i Danmark eller i nabolandene. Der er endvidere sket en generel udbygning af mineraliseringsanlæg siden 2002, og man kan derfor forvente, at mængden af slam til mineralisering er steget. Mængden af slam, der forbrændes i Danmark, skønnes at være konstant i forhold til niveauet i 2002.

Mængden af næringssalte i slam er estimeret til at udgøre 6.305 tons kvælstof, 4.144 tons fosfor og 719 tons kalium. Heraf er det beregnet, at 3.910 tons kvælstof, 2.310 tons fosfor og 78 tons kalium er slutdisponeret til landbrugsjord.

For tungmetallerne findes en overordnet faldende tendens i de vægtede gennemsnitlige koncentrationer fra 1995 frem til 2005. For de miljøfremmede stoffer tegner sig det samme billede.

For NPE har faldet i den vægtede gennemsnitskoncentration fra 1997 frem til 2005 været på ca. 80 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler, der i slutningen af firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne. Et kraftigt fald i den vægtede gennemsnitlige koncentration af LAS har ligeledes været tilfældet, hvor faldet har været størst fra 2000 og frem. For 2005 er der ingen indberettede oplysninger om analyser, hvor grænseværdierne for de miljøfremmede stoffer DEHP og LAS er overskredet.

Summary and conclusions

This report specifies the amounts of sewage sludge from municipal and private wastewater treatment plants for 2005.

For 2005 the amount of produced sewage sludge was approximately 132.600 tons, estimated in dry net weight. The total amount of sludge specified in dry matter has fluctuated between 133.000 tons and 165.000 tons in the period from 1995 to 2005. The Danish EPA reckons that the total sludge amounts have been relatively stable since 2002.

The distribution of sludge quantities according to treatment methods, specified in dry matter content, was unchanged from 1995 to 2005. However, since 1999 it has been a tendency that the share of sludge drained with a centrifuge has increased at the expense of other methods, including the belt filter pressing method.

Generally, the share of dry matter used for agriculture, etc. decreased until 2001. A possible explanation of the decreased use in agriculture could be the uncertainty that existed because of stricter quality requirements concerning the disposal of sludge on agricultural land. The amount of sludge disposed on agricultural land, etc. nevertheless increased from 2001 to 2002. The main reason that the disposal category “Others” increased considerably in those particular years were partly the incineration of dried sewage sludge in cement kilns and partly the inclusion of sludge as raw material in a combustion process which produced sand blasting agents.

The Danish EPA assesses that recycling of sewage sludge has increased since 2002 at the expense of sludge “used for other purposes”. This is probably due to the closing in 2005 of a significant company that utilised sewage sludge in the manufacturing of sand blasting agents. Today the amounts that were previously used at this facility are recycled as fertiliser in Denmark or its neighbouring countries. Further, since 2002 there has been a general expansion of mineralisation facilities, hence it is to be expected that the amounts of sludge used for that purpose will increase. The amount of sludge incinerated in Denmark is assessed to be constant compared to 2002 levels.

The amounts of nutrient salts in sludge are estimated to amount to 6,305 tons of nitrogen, 4,144 tons of phosphorus and 719 tons of potassium. From this it is estimated that 3,910 tons of nitrogen, 2,310 tons of phosphorus and 78 tons of potassium have been disposed on agricultural land.

For heavy metals there is an over-all decreasing tendency in the weighted average concentrations from 1995 to 2005. This is also the case for environmental xenobiotic substances.

For NPE the decrease in the weighted average concentration from 1997 to 2005 has been approximately 80 percent. This is in part due to the voluntary agreements made with Industry in the late eighties aimed at reducing the use of NPE in products. Likewise, there has been a drastic decrease in the weighted average concentration of LAS, with the largest decrease taking place since 2000. For 2005 there are no reports of analyses where the limit values for the environmental xenobiotic substances DEHP and LAS have been exceeded.

1 Indledning

Denne rapport indeholder en bearbejdning af data baseret på oplysninger for 2005. Indberetningerne omfatter oplysninger fra kommunale renseanlæg samt private renseanlæg for husspildevand med en kapacitet større end 30 personækvivalenter (i det følgende betegnet PE), dog undtaget nedsivningsanlæg. Opgørelsen omfatter derfor også den slammængde, der stammer fra ordninger for tømning af septiktanke og andre mindre anlæg i den udstrækning slammet tilføres renseanlæg større end 30 PE.

Slam fra virksomheder med egen spildevandsrensning, betegnet som industrislam, indgår ikke i opgørelsen. Slam fra tømning af septiktanke og andre mindre anlæg, og som ikke tilføres kommunale renseanlæg, indgår heller ikke i opgørelsen.

Slammængden er opgjort i både tons vådvægt og i tons tørstof, som i det følgende forkortes til henholdsvis VV og TS. Mængden af slam i vådvægt betegner den totale vægt af slam inklusiv vandindholdet, mens slammængden i tørvægt kun angiver vægten af tørstoffet, hvilket er en beregnet størrelse.

Rutiner til indberetning af oplysninger om slam fra renseanlæg er blevet omlagt. Det har resulteret i, at antallet af indberettende anlæg for 2005 er væsentligt mindre end for de tidligere år. Som konsekvens heraf har det været nødvendigt at beregne den totale slammængde på baggrund af de foreliggende indberetninger, ligesom der er usikkerhed om slutdisponering af slam i 2005. Det er derfor valgt at præsentere data for 2005 sammen med data for 2002, som er de senest tilgængelige.

På grund af usikkerheden i datamaterialet for 2005 har Miljøstyrelsen i samarbejde med en aktør i branchen skønnet, om der er sket ændringer i den nuværende slamdisponering i forhold til 2002.

Rapporten er udarbejdet af cand. scient. Ole Kaysen og civ. ing. Claus Petersen, Econet AS. Kristoffer Colding, By- og Landskabsstyrelsen, har stået for dataindsamling.

2 Renseanlæg og slammængder

Opgørelser for 2005 over indberettende renseanlæg med en kapacitet større end 30 PE fremgår af Tabel 2.1.

Tabel 2.1  Opgørelser over registrerede og indberettende anlæg.

Som det ses af Tabel 2.1, er antallet af indberettende anlæg langt mindre for 2005 end for 2002. Kun 277 anlæg har indberettet oplysninger for 2005 – mod 1.058 anlæg i 2002. Antallet af anlæg med slambehandling er i 2005 opgjort til 123. Reelt har flere anlæg med slambehandling indberettet oplysninger for 2005, men de 123 anlæg svarer til anlæg, der har indberettet i både 2002 og 2005.

Som konsekvens heraf er det valgt at opskalere den indberettede mængde fra de 123 anlæg, der indberettede såvel i 2002 som i 2005, til landsplan efter følgende procedure:

1. Data fra anlæg, hvor der foreligger indberetninger såvel for 2002 som for 2005 sammenholdes
2. Den samlede mængde for 2005 beregnes i forhold til den samlede mængde for 2002 i samme forhold som den delmængde, der fremgår under A.

Tidligere statistikkers fordeling på amter indgår ikke i denne rapport, fordi antallet af indberettende anlæg er begrænset, og fordi andelen af indberettende anlæg varierer kraftigt mellem amterne. Der ville derfor være for stor usikkerhed på beregnede data for de respektive amter.

En stor del af de indberettende renseanlæg leverer alt slam til et andet anlæg, hvorfra den videre behandling finder sted, derfor er de følgende beregninger og opgørelser udelukkende baseret på anlæg med slambehandling.

Den samlede indberettede slammængde fremgår af bilag 2.1.

Den beregnede slammængde i 2005 fremgår af Tabel 2.2 og er 132.600 t opgjort i TS. Det svarer til et fald på ca. 5 % i forhold til 2002. Faldet skyldes, at de indberettende anlæg generelt har indberettet en mindre mængde af slam (TS) i 2005 end i 2002.

De indberettende anlæg står for en samlet slammængde på ca. 58.000 tons (TS), hvilket er næsten halvdelen af den beregnede slammængde.

Tabel 2.2  Mængden af slam opgjort i TS hhv. VV. Tons

*I 2002 blev vådvægten opgjort til 1.370.469 tons. Denne mængde var dog ikke korrigeret for at 209 anlæg ikke indberettede mængden af slam i 2002. Hvis vådvægten var blevet korrigeret (som det var tilfældet med tørvægten), så skulle den beregnede vådvægt i 2002 være 1.451.000 tons, som anført i Tabel 2.2.

Mængden af tørstof hhv. vådvægt er for 2005 korrigeret for de anlæg, der ikke har indberettet.

I 2002 transporterede i alt 541 anlæg ubehandlet slam videre til et andet anlæg. Den transporterede mængde udgjorde dog kun 11 % af den samlede mængde TS, så det er primært mindre anlæg, der har transporteret slam videre til et andet anlæg. Også i 2005 er andelen af ubehandlet slam, der transporteres til et andet anlæg i samme størrelsesorden.

Gennem årene 1995 – 2002 har der konstant været ca. 220 af de indberettende anlæg, der har en kapacitet på større end 5000 PE. Disse anlæg har behandlet ca. 95 % af den samlede slammængde opgjort i TS. Dette ser også ud til at være tilfældet for 2005.

Belastningen af renseanlæggene var i 2002 på 6,9 millioner PE, hvilket giver en årlig gennemsnitlig slamproduktion på 20,2 kg TS pr. PE. En tilsvarende beregning er ikke gennemført for 2005, da antallet er indberettende anlæg er relativt begrænset.

3 Slambehandling

• 3.1 Stabilisering
• 3.2 Afvanding
• 3.3 Yderligere behandling

3.1 Stabilisering

Stabilisering af slam kan inddeles i to processer: biologisk hhv. kemisk behandling. De biologiske processer omfatter dels anaerob stabilisering, hvor slammet udrådner i rådnetank og aerob stabilisering som sker ved langtidsbeluftning af slammet. De kemiske processer indbefatter kalkstabilisering, hvor hydratkalk bliver tilsat.

I bilag 3.1 til 3.9 er den behandlede mængde opgjort på såvel VV som TS og fordelt på slamstabiliseringsmetoder. Desuden er antallet af anlæg, der benytter de respektive behandlingsmetoder opgjort. Tabel 3.1 viser den procentvise andel af TS fordelt på slamstabiliseringsmetoder for 2002 hhv. 2005.

Tabel 3.1  Slammængden, TS, fordelt på stabiliseringsmetoder. Procent

Fordelingen på metoder til slamstabiliseringen har ligget relativ stabilt i perioden 1995 til 2002. Fordelingen har været, at ca. 90 % af slammet behandles biologisk med en ligelig fordeling på anaerob hhv. aerob stabilisering, ca. 7 % er stabiliseret med kalk og ca. 6 % har haft ingen eller ukendt stabilisering. For de indberettende anlæg i 2005 ser det ud til anaerob stabilisering har været mere anvendt, mens specielt stabilisering med kalk er blevet reduceret. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen for 2005 er baseret på indberetninger fra langt færre anlæg end opgørelserne for tidligere år.

3.2 Afvanding

Større renseanlæg separerer slammet i en våd og en tør, afvandet del. Begge dele håndteres yderligere på selve anlægget eller transporteres til videre behandling. Afvandingen er et centralt led i behandlingen af slam på et renseanlæg.

Afvanding af slam sker gennem en mekanisk separering i form af centrifugering eller filtrering (filter, sibånd og bed).

Tabel 3.2 viser afvanding af slam fordelt på afvandingsmetode i 2002 hhv. 2005.

Tabel 3.2  Slammængden, TS, fordelt på afvandingsmetode. Procent

Fra 1995 til 2002 har fordelingen i slamafvandingensmetoder opgjort i TS været stabil. Fra 1999 har der været en tendens til, at andelen af slam afvandet med centrifuge er steget til fordel for sibåndspresse- og filtermetoden. I 2002 blev 50 % af slammængden i TS afvandet med centrifuge, 28 % blev afvandet med sibåndspresse og 7 % med filterpresse. Stort set intet slam blev afvandet med slambed og ca. 14 % blev afvandet med andre, ingen eller ukendte metoder.

Data for 2005 synes at bekræfte, at centrifuger i stigende grad bliver anvendt til afvanding af slam. Der er dog det forbehold, at antallet af indberettende anlæg for 2005 er mindre end tidligere år.

I 2002 var det kun en fjerdedel af alle anlæg, der ikke afvandede slam. Sammenholdt med, at det blot var 7 % af den behandlede slammængde TS (se Tabel 3.2), der ikke blev afvandet, konkluderes det, at det hovedsagelig var de små anlæg, der ikke afvandede slammet.

3.3 Yderligere behandling

En række anlæg foretager yderligere behandling af slammet – ud over stabilisering og afvanding – før det slutdisponeres. Yderligere behandling kan omfatte hygiejnisering, mineralisering, kompostering, tørring, forbrænding eller anden behandling. Anden behandling består hovedsageligt af kalktilsætning. Kompostering eller hygiejnisering af slammet forlænger opbevaringstiden heraf med 3 til 6 måneder. Anlæg, der mineraliserer slammet, må påregne at opbevare slammet i yderligere 10 år.

I 2002 blev blot 38 % af den samlede slammængde tilført yderligere behandling. I 2005 gjaldt dette for ca. 44 %.

I perioden 1995 til 2002 steg mængden af slam, der blev behandlet yderligere (kompostering, forbrænding mv.). I perioden var det især yderligere behandling i form af mineralisering hhv. tørring, der blev mere udbredt – de to behandlingsformer steg fra stort set nul til 7 hhv. 10 % for den del af slammet, der blev yderligere behandlet. Til gengæld faldt andelen af slam, der blev forbrændt, i perioden fra 22 % (1995) til 10 % (2002).

I 2005 var det især mineralisering (21 %), tørring (26 %), forbrænding (27 %) og endelig ”anden behandling” (20 %), der stod for yderligere behandling af slam. Hygiejnisering tegner sig for de sidste 7 % af den yderligere behandling af slam i 2005. Der er dog en del usikkerhed knyttet til denne fordeling på yderligere behandling i 2005, hvilket skyldes det relativt lille antal indberettende anlæg.

4 Slutdisponering

• 4.1 Miljøstyrelsens skøn over den nuværende slamdisponering

Fordeling af slam til forskellige former for slutdisponering fremgår af bilag 4.1 og 4.2, hvor fordeling efter VV hhv. TS er opgjort for 2005. I princippet er der fem overordnede kategorier for slutdisponering. Disse kategorier er:

• Landbrug mm. I princippet dækker denne kategori de tilfælde, hvor slammet i en eller anden form spredes på jorden. Udover udspredning på landbrugsjorden indgår desuden udspredning i skovbrug, gartneri, parker og private haver. Slam behandlet på biogasanlæg eller komposteringsanlæg betragtes også som disponeret på ”landbrug mm.”, idet restproduktet herfra normalt spredes på jord.
• Forbrænding. Heri indgår såvel intern som ekstern forbrænding.
• Deponering på losseplads.
• Mineralisering. Mineralisering betragtes her som en ”slutdisponering” idet den endelige anvendelse først kendes efter en længere årrække (ca. 10 år).
• Andet mm. Herunder indgår tillige kategorien ”uoplyst”

Fordeling på slutdisponering fremgår af bilag 4.1 og 4.2. For 2002 og tidligere er mineralisering tilføjet som en kategori for slutdisponering. Det er begrundet med, at den endelige slutdisponering for slam fra et mineraliseringsanlæg ikke er kendt før efter en vis årrække. Fra 2005 medregnes den slammængde, der mineraliseres ikke i fordelingen på slutdisponering.

I Tabel 4.1 er mængden af slam (TS) fordelt efter slutdisponering. Mineralisering regnes for 2002 som en form for slutdisponering.

Tabel 4.1  Fordeling af slam efter slutdisponering. Procent

Det er meget usikkert, om ovenstående fordeling på slutdisponering var den reelt forekommende i 2005. Blandt andet blev en del slam indsamlet med henblik på at indgå i carbogrit produktion (sandblæsningsmidler). Men som tidligere anført var antallet af indberetninger for 2005 for lille til at give en sikker fordeling på slutdisponering. I 2005 udgør andelen af slam, der disponeres til andet ca. 50 % af den samlede mængde slam – dels og primært som råvare til fremstilling af sandblæsningsmidler dels slam der mineraliseres. 43 % anvendes til landbrug mv. - heri er dog ikke medregnet slam der mineraliseres, selv om dette senere vil blive disponeret på landbrugsjord.

Andelen af slam (TS), der er disponeret til landbrug mm., er faldet frem mod 2001. En mulig forklaring på faldet inden for landbrug kan tilskrives den usikkerhed, der har været omkring bortskaffelse af slam på landbrugsjord som følge af skærpede krav til slammets kvalitet, dog ser denne tendens ud til at være vendt i 2002, hvor der har været en stigning i slutdisponering til landbrug mm.

Slutdisponering til "Andet" er steget væsentligt de sidste par år. Det skyldes, dels at tørret spildevandsslam er blevet brændt i cementovne, dels at slam i en periode indgik som råmateriale i en forbrændingsproces, som producerede sandblæsningsmidler.

4.1 Miljøstyrelsens skøn over den nuværende slamdisponering

Miljøstyrelsens foreløbige skøn er, at den totale slammængde i perioden fra 2002 til i dag har været forholdsvis stabil.

Miljøstyrelsen har i samarbejdet med en aktør i branchen skønnet, at genanvendelse af spildevandsslam er steget siden 2002 på bekostning af ”anvendelse til andre formål”. Dette skyldes, at en større virksomhed, som anvendte spildevandsslam til fremstilling af sandblæsningsmidler, lukkede i 2005. Den mængde spildevandsslam, der tidligere gik til dette anlæg, bliver i dag genanvendt som gødning i Danmark eller i nabolandene. Der er sket en generel udbygning af mineraliseringsanlæg siden 2002, og det skønnes således, at mængden af slam til mineralisering er steget. Mængden af slam, der forbrændes i Danmark, skønnes at være konstant i forhold til niveauet i 2002.

5 Slamkvalitet

• 5.1 Kvalitetskrav
• 5.2 Næringssalte
• 5.3 Tungmetaller
• 5.4 Miljøfremmede stoffer
• 5.5 Udvikling

Dette kapitel beskriver kvaliteten af slam, der er undersøgt i 2005. Desuden redegøres for slamkvalitetens udvikling.

Først præsenteres i afsnit 5.1 grænseværdier for tungmetaller samt afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer, som de var gældende i 2005. Herefter redegøres der i afsnit 5.2 for indholdet af næringssalte i det undersøgte slam – det gælder både for den samlede slammængde og for den mængde, der blev slutdisponeret på landbrug mm.

I afsnittene 5.3 og 5.4 redegøres på tilsvarende måde for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slam. Udviklingen i forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer diskuteres i afsnit 5.5.

I bilagene 5.1 til 5.8 er indholdet af næringssalte, tungmetaller og miljøfremmede stoffer samlet i en detaljeret oversigt, der viser en fraktilfordeling for indholdsstofferne. Desuden fremgår den undersøgte slammængde, stofmængden i den undersøgte slam, den vægtede gennemsnitskoncentration samt en estimeret stofmængde i den samlede slammængde. Da ikke alle anlæg har indberettet analyseresultater for alle stoffer, kan den undersøgte slammængde variere i bilag 5.1 til 5.8.

5.1 Kvalitetskrav

Genanvendelse af slam på landbrugsjord er underlagt bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse, 2003, som var gældende i 2005). I bekendtgørelsen var fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og grænseværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer LAS (lineære alkylbenzensulfonater), NPE (nonylphenol og nonylphenolethoxylater), DEHP (diethylhexylphthalat) samt visse PAH’er (polycykliske, aromatiske hydrocarboner).

Tabel 5.1 viser grænseværdier for fire tungmetaller (cadmium, kviksølv, bly og nikkel) for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdierne er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indhold af TS hhv. af totalfosfor.

Tabel 5.1  Grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly og nikkel. Tørstof- hhv. fosforrelateret.

For at kunne anvende slam på landbrugsjord mm. skal analyseværdierne i henhold til Slambekendtgørelsen, bilag 2 overholde enten de tørstofrelaterede eller de fosforrelaterede grænseværdier i Tabel 5.1.

Tabel 5.2 viser for tre tungmetaller (krom, zink og kobber) grænseværdier for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdierne er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indholdet af tørstof (TS).

Tabel 5.2  Grænseværdier for krom, zink og kobber. mg/kg TS

Tabel 5.3 viser grænseværdier for tre tungmetaller (krom, zink og kobber) for udspredning af slam på landbrugsjord. Grænseværdier er opgjort som koncentrationen målt i forhold til indholdet af tørstof (TS).

Tabel 5.3  Grænseværdier for miljøfremmede stoffer. mg/kg TS.

Hver enkelt analyse skal overholde de grænseværdier for miljøfremmede stoffer som fremgår af Tabel 5.3.

5.2 Næringssalte

Koncentrationen af kvælstof, fosfor og kalium – i den undersøgte mængde spildevandsslam totalt hhv. mængden disponeret til landbrug – som funktion af den procentvise slammængde for 2005 fremgår af bilagene 5.1 og 5.2.

Den vægtede gennemsnitlige koncentration i hele den undersøgte slammængde var i 2005 henholdsvis 47,6 kg kvælstof pr. ton TS, 31,3 kg fosfor pr. ton TS og 5,4 kg kalium pr. ton TS.

Den estimerede stofmængde i den samlede mængde af slam var i 2005 6.305 tons kvælstof, 4.144 tons fosfor og 719 tons kalium.

Koncentrationen i den undersøgte slam, der blev disponeret til landbrugsjord mm., lå for kvælstof (47,5 kg/ton TS) og fosfor (30,2 kg/ton TS) kun en smule under koncentrationen i den samlede undersøgte slam. For kalium er koncentrationen i slam disponeret til landbrug mm. (7,9 kg/ton TS) dog højere end i slam generelt.

Af Tabel 4.1 fremgår, at andelen af slam udspredt på landbrugsjord mm. i 2005 udgjorde 43 % af den samlede mængde slam på i alt 132.600 tons (TS). Det vil sige, at der i alt blev spredt 57.000 tons slam (TS) på landbrugsjord. Heraf kan det beregnes, at der sammen med slam blev slutdisponeret 2.710 tons kvælstof, 1.720 tons fosfor og 450 tons kalium.

5.3 Tungmetaller

Koncentrationen af tungmetaller – og samlet mængde af tungmetaller – i den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. i den undersøgte mængde slam disponeret til landbrug fremgår af bilag 5.3 og 5.4. Oversigten dækker tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink, kobber og arsen.

Tabel 5.4 viser koncentrationen af tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel i analyseret spildevandsslam i 2005. Koncentrationen er anført som et vægtet gennemsnit af hele den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. af den undersøgte mængde disponeret til landbrugsjord. Koncentrationen af tungmetaller er relateret til fosforindholdet, dvs. koncentrationen er opgjort som mg pr. kg totalfosfor.

Tabel 5.4  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. mg/kg total fosfor.

Tabel 5.5 viser koncentrationen af tungmetallerne krom, zink, kobber og arsen i analyseret spildevandsslam i 2005. Koncentrationen er anført som et vægtet gennemsnit af hele den undersøgte mængde spildevandsslam hhv. af den undersøgte mængde disponeret til landbrugsjord. Koncentrationen af tungmetaller er opgjort som mg pr. kg tørstof (TS).

Tabel 5.5  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. mg/kg TS.

Ved at sammenholde koncentrationerne for 2005 som funktion af den procentvise slammængde i bilag 5.5 og bilag 5.6 med grænseværdierne for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel (se Tabel 5.1) ses det, at mellem 90 og 95 % af den undersøgte slammængde ikke overskrider de fosforrelaterede grænseværdier for hverken cadmium, kviksølv eller nikkel. For bly er grænseværdien overholdt for mere end 95 % af de udtagne prøver. Dette gælder både den totale, analyserede slammængde og for den del af slammet, der blev disponeret til landbrug mm. Af indberetningerne fremgår, at enkelte anlæg har indberettet nogle ekstreme værdier for indholdet af tungmetaller. Henvendelser til anlæg med sådanne ekstrem værdier har vist, at disse skyldes fejlindberetning. Tabelværdierne er baseret på indberetninger med ekstremværdier.

Bilag 5.3 og bilag 5.4 viser koncentrationen af 8 tungmetaller relateret til tørstofindholdet. Sammenholdt med de tørstofrelaterede grænseværdier for tungmetallerne (Tabel 5.1 og Tabel 5.2) ses, at for tungmetallerne cadmium, kviksølv og nikkel er de gældende tørstofrelaterede grænseværdier overskredet i en del af analyserne. Det gælder for den analyserede mængde slam som helhed og for slam disponeret til landbrugsjord mm. Også her gælder, at ekstremværdier (fejlindberetninger) giver anledning til forhøjede koncentrationer.

I bilag 5.3 og 5.4 fremgår det, at den undersøgte mængde af slam overholder grænseværdierne for krom, zink og kobber, hvilket også er tilfældet for slam disponeret til landbrug.

5.4 Miljøfremmede stoffer

I bilag 5.7 og 5.8 er samlet oplysninger om koncentrationer og mængde af miljøfremmede stoffer i slam for 2005. Fraktiler af koncentrationen er vist som en andel af den undersøgte slammængde. Den undersøgte slammængde og den vægtede gennemsnitskoncentration af stofferne (LAS, PAH, NPE og DEHP) er vist.

De vægtede gennemsnitlige koncentrationer for 2005 er samlet i Tabel 5.6 for hele den undersøgte mængde slam hhv. den undersøgte mængde disponeret til landbrug.

Tabel 5.6  Vægtede gennemsnitlige koncentrationer af miljøfremmede stoffer i den analyserede mængde slam hhv. undersøgt slam disponeret til landbrug, 2005. Mg/kg TS.

Af bilag 5.7 ses, at mindst 95 % af det analyserede slam overholder grænseværdier for alle fire miljøfremmede stoffer.

En nærmere analyse af data viser, at alt analyseret slam overholder kravet til grænseværdi for LAS og DEHP. For PAH er grænseværdien ikke overholdt for 4,3 % af det analyserede slam, mens grænseværdien for NPE er overskredet for 6,4 % af analyseret slam. Det bemærkes, at dette drejer sig om den totale mængde analyserede spildevandsslam – og ikke den del, der er disponeret til landbrug mm.

For slam disponeret til landbrug forekommer tilsyneladende mindre overskridelser af grænseværdier. Grænseværdien for PAH er overskredet for 1,2 % slam og grænseværdi for NPE er tilsyneladende ikke overholdt for 5,7 % af den mængde slam, der er disponeret til landbrug mm.

5.5 Udvikling

En opgørelse over udviklingen i slammængderne, stofmængderne og de vægtede gennemsnitlige koncentrationer for tungmetallerne cadmium, bly, krom, kviksølv, nikkel, kobber og zink fra 1995 til 2002 er at finde i bilagene 6.1 til 6.7. For hvert tungmetal er koncentrationen i hele perioden beregnet på grundlag af data fra de samme anlæg.

I de samme bilag er den vægtede gennemsnitskoncentration af tungmetaller anført for slam fra de indberettende anlæg i 2005. Da data for 2005 ikke foreligger for alle de samme anlæg, er koncentrationen af tungmetal beregnet som vægtet gennemsnit af slam disponeret til landbrug mm.

For arsen findes ingen anlæg, som har indberettet koncentrationer og mængder for slam i hele perioden.

Udvikling i koncentrationen af de miljøfremmede stoffer LAS, PAH, NPE og DEHP i perioden fra 1997 til 2002 er vist i bilag 6.8 til 6.11. Her gælder de samme bemærkninger om det vægtede gennemsnit for 2005 som nævnt for tungmetaller

Udviklingen i forekomsten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter kun data fra de renseanlæg, som har indberettet data gennem alle årene (tungmetaller: 1995-2002 og miljøfremmede stoffer: 1997-2002). Derfor kan antallet af anlæg variere for de respektive stoffer.

Tungmetallernes vægtede gennemsnitlige koncentrationer er faldet med mellem 13 % og 57 % i perioden fra 1995 frem til 2002. Denne udvikling ser ud til at fortsætte i 2005 – dog viser koncentrationen af kobber en stigende tendens.

De vægtede gennemsnitlige koncentrationer for de miljøfremmede stoffer er faldet med mellem 35 % og 75 % i perioden fra 1995 til 2002.

Af Tabel 5.7 fremgår det, at den vægtede gennemsnitskoncentration for NPE er faldet kraftigt. Fra 1997 frem til 2002 har faldet været på cirka 75 %, hvilket bl.a. er et resultat af de frivillige aftaler, der i slutningen at firserne blev indgået med industrien om at reducere anvendelsen af NPE i produkterne.

Tabel 5.7 Udvikling i  vægtet gennemsnitskoncentration af NPE og LAS (Mg/kg TS)

Anm.: For NPE er oplysningerne baseret på samme 174 renseanlæg i perioden 1997-2003. For 2005 er oplysningerne alene baseret på de 96 anlæg, der har indberettet.
For LAS er oplysningerne baseret på samme 160 renseanlæg i perioden 1997-2003. For 2005 er oplysningerne alene baseret på de 91anlæg, der har indberettet.

Forskellen i  de beregnede gennemsnitskoncentrationer mellem 2002 og 2005 skyldes antageligvis den ændrede beregningsmetode for 2005, idet de to populationer af renseanlæg ikke er identiske i de to år.

6 Referencer

Bekendtgørelse (2003):
Anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen – historisk).
Bekendtgørelse 2003-06-30, nr. 623.

Miljøstyrelsen (1989):
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1987.
Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 10, 1989.

Miljøstyrelsen (1999):
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997.
Miljøprojekt, nr. 473, 1999.

Miljøstyrelsen (2001):
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1999.
Orientering

Miljøstyrelsen (2003):
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001.
Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 2003.

Miljøstyrelsen (2004):
Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002.
Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004.

Bekendtgørelse (2006):
Anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).
Bekendtgørelse 2006-12-13, nr. 1650. Dette er den seneste udgave af Slambekendtgørelsen, men denne var dog ikke gældende for udspredning af slam i 2005.

Miljøstyrelsens rapporter findes på www.mst.dk under ”Udgivelser”.

Bilag A

Bilag 2.1 Indberettet slammængde i tons (vådvægt hhv. tørstof) samt tørstofprocenter, 2005

Bilag 3.1 Slamstabilisering i tons TS, 2002 og 2005.

1) TS-mængden i 2005 på 132.600 tons er her fordelt efter den relative fordeling i 2002
- : ingen registrering

Bilag 3.2 Slamstabilisering i tons VV, 2002 og 2005

1) Beregningerne er her gennemført på baggrund af den korrigerede vådvægt – se tabel 2.2 i hovedrapport
- : ingen registrering

Bilag 3.3 Antal indberetninger for slamstabilisering, 2002 hhv. 2005

1) Antallet af indberetninger er højere end hvad der fremgår af Tabel 2.1. Det skyldes at enkelte anlæg anvender flere stabiliseringsmetoder.
- : ingen registrering

Bilag 3.4 Afvandingsformer i tons TS, 2002 hhv. 2005

1) TS-mængden i 2005 på 132.600 tons er her fordelt efter den relative fordeling i 2002
- : ingen registrering

Bilag 3.5 Afvandingsformer i tons VV, 2002 hhv. 2005.

1) Beregningerne er her gennemført på baggrund af den korrigerede vådvægt – se tabel 2.2 i hovedrapport
- : ingen registrering

Bilag 3.6 Antal indberetninger for afvandingsformer, 2002 hhv. 2005.

1) Antallet af indberetninger er højere end hvad der fremgår af Tabel 2.1. Det skyldes at enkelte anlæg anvender flere afvandingsmetoder.
-: ingen registrering

Bilag 3.7 Yderligere behandlingsformer i tons TS, 2002 hvv.2005.

Klik her for at se Bilag 3.7

Bilag 3.8 Yderligere behandlingsformer i tons VV, 2002 hhv. 2005.

Klik her for at se Bilag 3.8

Bilag 3.9 Antal indberetninger for yderligere behandlingsformer, 2002 hhv. 2005

1) Antallet af indberetninger er højere end hvad der fremgår af Tabel 2.1. Det skyldes at enkelte anlæg anvender flere behandlingsmetoder.
-: ingen registrering

Bilag 4.1 Slutdisponering i tons TS, 2002 hhv. 2005

Klik her for at se Bilag 4.1

Bilag 4.2 Slutdisponering i tons VV, 2002 hhv. 2005

Klik her for at se Bilag 4.2

Bilag 5.1 Koncentration - fraktiler og vægtet gennemsnit - af næringssalte i hele den undersøgte slammængde. Undersøgt slammængde, stofmængde i undersøgt slam og estimeret mængde i den samlede slammængde (g/kg TS), 2005.

Bilag 5.2 Koncentrationer - fraktiler og vægtet gennemsnit - af næringssalte i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som  funktion af den procentvise slammængde (g/kg TS), 2005.

Bilag 5.3 Koncentration - fraktiler og vægtet gennemsnit - af tungmetaller i hele den undersøgte slammængde. Undersøgt slammængde, stofmængde i undersøgt slam og estimeret mængde i den samlede slammængde (g/kg TS), 2005.

Bilag 5.4 Koncentrationer - fraktiler og vægtet gennemsnit – af tungmetaller i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som  funktion af den procentvise slammængde (g/kg TS), 2005.

Bilag 5.5 Koncentrationer af tungmetaller - fraktiler og vægtet gennemsnit - i mg/kg total fosfor i hele den undersøgte slammængde som funktion af den procentvise slammængde, 2005.

Bilag 5.6 Koncentrationer af tungmetaller i mg/kg total fosfor i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som funktion af den procentvise slammængde, 2005.

Bilag 5.7 Koncentration - fraktiler og vægtet gennemsnit - af miljøfremmede stoffer i hele den undersøgte slammængde. Undersøgt slammængde, stofmængde i undersøgt slam og estimeret mængde i den samlede slammængde (mg/kg TS), 2005.

Bilag 5.8 Koncentrationer - fraktiler og vægtet gennemsnit - af miljøfremmede stoffer i den undersøgte slammængde disponeret til landbrug som  funktion af den procentvise slammængde (mg/kg TS), 2005.

Udvikling

Bilag 6.1 Udviklingen i cadmium

For 1995-2002 baseret på 238 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 107 renseanlæg.

Bilag 6.2 Udviklingen i kviksølv

For 1995-2002 baseret på 235 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 107 renseanlæg.

Bilag 6.3 Udviklingen i bly

For 1995-2002 baseret på 233 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 107 renseanlæg.

Bilag 6.4 Udviklingen i nikkel

For 1995-2002 baseret på 237 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 106 renseanlæg.

Bilag 6.5 Udviklingen i krom

For 1995-2002 baseret på 221 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 107 renseanlæg.

Bilag 6.6 Udviklingen i zink

For 1995-2002 baseret på 221 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 107 renseanlæg.

Bilag 6.7 Udviklingen i kobber

For 1995-2002 baseret på 219 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 105 renseanlæg.

Bilag 6.8 Udviklingen i LAS

For 1995-2002 baseret på 160 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 91 renseanlæg.

Bilag 6.9 Udviklingen i PAH

For 1997-2002 baseret på 184 renseanlæg.  Data for 2005 er baseret på 96 renseanlæg.

Bilag 6.10 Udviklingen i NPE

For 1997-2002 baseret på 174 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 96 renseanlæg.

Bilag 6.11 Udviklingen i DEHP

For 1997-2002 baseret på 188 renseanlæg. Data for 2005 er baseret på 96 renseanlæg.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Juni 2009 • © Miljøstyrelsen.