|
Kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og muligheder 4 Interviewundersøgelse
4.1 Om undersøgelsenDer er gennemført 25 semi-strukturerede telefoninterviews á 30-45 minutters varighed. Formålet har været at interviewe borgere for at finde ud, hvilke affalds- og indkøbsvaner danskerne har. Samtidig blev det undersøgt, hvilke forhold der kan påvirke adfærden. Respondenterne i interviewundersøgelsen er udvalgt på baggrund af en række kriterier, som der er spurgt ind til under rekrutteringen, så der er sikret spredning i følgende aspekter:
4.2 Indledende spørgsmålSpørgsmål 1 ”Jeg vil starte med et lidt bredt og åbent spørgsmål om, hvad du forstår ved affaldsforebyggelse?” En del respondenter er ikke fortrolige med begrebet ”affaldsforebyggelse”: 4 svarer, at de ikke ved, hvad affaldsforebyggelse er. Yderligere 3 siger det samme, men svarer alligevel. Derudover svarer flere tøvende og søgende. Nedenfor er listet de eksempler på affaldsforebyggelse, som respondenterne nævner. Som det ses, forsøger størstedelen at udlede essens ved at tygge på ordet ”forebygge affald” = ”mindre affald”. En stor del kobler desuden affaldsforebyggelse med mindre emballage, ligesom der nævnes en del eksempler på sortering og behandling af affaldet. Produktionsfasen er stort set fraværende i besvarelserne. Respondenternes eksempler på affaldsforebyggelse:
Spørgsmål 2 ”Jeg vil i resten af interviewet spørge ind til forskellige former for affaldsforebyggelse, men vil gerne starte med et åbent spørgsmål om, hvad du umiddelbart kan komme i tanke om, at du gør for at forebygge affald (og uddybende om årsager)?” De fleste respondenter tog udgangspunkt i den definition på affaldsforebyggelse, de forinden havde fået præsenteret – og refererede derfor i høj grad til fx engangsservice og genopladelige batterier. 25 % af respondenterne svarede, at de ikke gjorde så meget – begrundelserne var, at de havde for travlt, et dårligt udvalg i butikker og manglende valgmulighed. Det viste sig i de fleste interviews, at respondenterne umiddelbart gjorde langt mere på affaldsforebyggelsesområdet, end de var bevidste om. Nedenfor er listet de eksempler på affaldsforebyggelse, som respondenterne kunne komme i tanke om, at de allerede praktiserede. Som det fremgår, er der flest, der nævner affaldssortering – og som på trods af den definition, de blev præsenteret for, altså fortsat har svært ved at skelne mellem genbrug og genanvendelse:
Blandt årsagerne til den affaldsforebyggende adfærd var især økonomien (fx undgå plasticposer, bruge sparepærer og genopladelige batterier) og opdragelse/opvækst (fx reparere ting og returflaskesystemet). 4.3 Om affaldsforebyggende adfærdSpørgsmål 3 ”Hvad er vigtigt for dig, når du køber ind? (Der spørges åbent, men nedenstående kan nævnes som supplement.”
Prisen spiller – som forventet – en stor rolle, når respondenterne køber ind. Mere end 80 % nævner prisen eksplicit, mens kun en enkelt siger, at prisen ikke er afgørende. Efter prisen følger ”kvalitet” og ”sundhed” – sidstnævnte især i forhold til mad og plejeprodukter. Sekundært også i forhold til rengøringsmidler. ”Økologi” stod ikke på den liste, der blev brugt til at supplere med i interviewet; ikke desto mindre nævner mere end halvdelen af respondenterne, at de går efter økologiske produkter. Dette dækker over hensyn til såvel sundhed som miljø. Miljøet nævnes af mere end 40 % og er ifølge respondenterne især vigtigt ved køb af rengøringsmidler. De øvrige faktorer nævnes af et mindre antal Spørgsmål 4 ”Så kommer der nogle spørgsmål om, hvor meget du tænker over at minimere mængden af affald, når du køber ind. Jeg vil bede dig om at svare i en af kategorierne ”aldrig”, ”somme tider” eller ”altid” og uddybe dit svar:”
Mange respondenter efterlyser alternativer i butikkerne og begrunder deres manglende overvejelse med svar a la: ”Det gør jeg ikke – som regel har man ikke et valg." Flere af de respondenter, der svarer ”somme tider” begrunder deres overvejelser med enten affaldsordning (fx svært at komme af med pga. sjælden tømning) eller transporten hjem med varen. Enkelte nævner miljøhensynet.
60 % af respondenterne tænker aldrig over, hvilke og hvor mange råstoffer der er blevet brugt til at producere et produkt. De fleste begrunder det med, at det er uoverskueligt at sætte sig ind i, mens flere udtrykker tillid til producenterne: ”Aldrig. Jeg går ud fra, at producenten gør det bedste for mig – jeg kan ikke overskue at sætte mig ind i alt, men tror på, at der er nogen, der gør, hvad de kan, i den anden ende.”
70 % af respondenterne overvejer somme tider varens indhold af farlige stoffer. Det er især ved køb af mad og plejeprodukter, altså de produkter, der skal i og på kroppen. To nævner også legetøj. Derudover begrunder flere det med allergi – enten hos sig selv eller i nær familie. Også her nævner flere respondenter, at det er svært at sætte sig ind i: ”Jeg kigger efter det, men ofte ved man ikke nok som forbruger.” Og også hvad angår de farlige stoffer, er der blandt flere tillid til producenterne: ”Det tænker jeg heller ikke rigtig over – jeg forestiller mig, at det nok ikke er så slemt, når det nu er i DK.” Endelig forklarer nogen det begrænsede fokus med manglende synlighed i offentlighed: ”I høj grad – især ved kropsprodukter. Fordi man hører mere om dette end fx tv eller maling, som der ikke er så meget oplysning om.”
Respondenterne tænker især over produktets levetid ved større investeringer som møbler og hårde hvidevarer. Flere går desuden efter tøj af god kvalitet.
Det er især ved køb af madvarer, at respondenterne tænker over, hvor varen er produceret, selv om en enkelt forholder sig skeptisk til at gå efter de lokalt producerede produkter: ”Aldrig. Tag fx tomater – de skal flyttes langt fra Spanien, men hvis man bruger en masse varme herhjemme, ved jeg ikke, hvad der bedst kan betale sig.” Flere kigger på produktionslandet af hensyn til at undgå børnearbejde og sikre gode arbejdsforhold: ”Det skal helst ikke være børnearbejde, hvilket jeg kigger mest efter. Dvs. efter land. Men jeg har som forbruger ikke så stor indflydelse.”
De fleste respondenter tænker først over bortskaffelsen efter købet, hvor de fleste så til gengæld understreger, at de går meget op i at sortere affaldet korrekt.
70 % af respondenterne bruger altid eller i høj grad tasker eller net i stedet for poser ved indkøb. Årsagen er en kombination af pris og miljøhensyn. Flere nævner desuden, at de genbruger poser. Spørgsmål 5 ”Hvad er din holdning til dele-ordninger – dvs. ordninger, hvor flere personer eller husstande deles om fx værksted, vaskeri eller biler? (Her spørges først til den generelle indstilling – derefter til specifikke ordninger jf. nedenfor Det skal afdækkes, om personen kan forestille sig at være med i sådanne ordninger.)” Mere end 88 % betragter deleordninger som en god idé. Det var dog ikke ensbetydende med, at alle dermed var med i deleordninger: ”Det har jeg meget sympati for, men det er ikke noget, vi bruger. Vi bor i et villakvarter, hvor alle har deres, men det er en god idé.” ”Det kan jeg kun synes er en god idé. Jeg synes, at en delebil alt andet lige må betyde, at det er besparende for miljøet. Det er fint, og det er en god idé, at de gør det. Men jeg er ikke selv med i en ordning – jeg er mageligt anlagt og har råd til det.” Knap 60 % viste sig dog allerede at være med i en deleordning i form af fx fælles vaskeri i kælderen eller deling af værktøj med nabo eller familie. Mange blev dog først bevidste om det, da der blev spurgt ind vha. nedenstående spørgsmål. Langt de fleste var kun med i én delordning. Dele bil med andre? Dele værktøj med andre? Dele haveredskaber med andre? Dele fryser med andre? Dele vaskeri med andre? Andre deleordninger: Flest respondenter kunne forestille sig at dele værktøj med andre (og for husejernes vedkommende også haveredskaber) – tæt forfulgt af vaskeri. Flest var skeptiske over for at dele fryser med andre – og derefter bil. Respondenternes lyst til at være med i deleordninger afhang i høj grad af ydre omstændigheder såsom bopæl og praktik omkring ordningerne. Det må ikke blive for besværligt og kræve for megen langtidsplanlægning, der skal være tillid til dem, man skal dele med, og enkelte nævner vigtigheden ved økonomisk incitament: ”Det kan være ok at dele værktøj med andre, men det afhænger af, hvilke naboer man har.” ”Det er fint, hvis man bor i lejlighed – og der ikke er andre muligheder.” ”De økonomiske fordele ved ordningerne er vigtige.” Generelt set efterlyste respondenterne mere information om ordningerne, et større udvalg, fx udbredelse af delebiler samt initiativer til andre deleordninger. Spørgsmål 6 Hvad er din holdning til at få repareret ting, når de går i stykker? (Her spørges først åbent – der spørges ind til nedenstående, hvis personen ikke selv kommer ind på det.)” Hvad får du allerede repareret: Respondenterne nævner flere forskellige ting, som de allerede får repareret: Mere end 70 % får i dag repareret hus, bil, cykel, hårde hvidevarer, ur og elektronik, hvor det kan svare sig. 30 % får repareret tøj, 20 % får repareret sko, og knap 20 % får repareret møbler. 20 % reparerer primært selv, mens 10 % svarer, at det slet ikke kan svare sig at reparere. Hvad er dine kriterier for at få ting repareret: For 70 % er anskaffelsesprisen et vigtigt kriterium. Lidt over 60 % påpeger, at det skal være billigere at reparere end at nyanskaffe ting. Og endelig nævner 60 %, at de får repareret ting med affektionsværdi, eller ting de bare er glade for. Hvad kunne få dig til at få repareret flere ting: 70 % svarer, at lavere reparationsomkostninger kunne få dem til at få repareret flere ting. Spørgsmål 7 ”Hvad er din holdning til genbrug? (Først spørges til overordnet indstilling – dernæst spørges ind til fremførte holdning via nedenstående.)” Størstedelen af respondenterne er positive over for genbrug; kun tre køber ikke genbrugsvarer. De, der køber, nævner ting som tøj, møbler, babyudstyr og bøger. Den positive holdning til genbrug er endnu stærkere, når det angår salg/foræring – samtlige svarer, at de sælger ting eller forærer dem væk. I forhold til at købe genbrugsvarer (gerne flere svar): Lidt over 60 % gør det for at spare penge, mens mere end 50 % gør det for at finde noget unikt, og fordi det er hyggeligt. 20 % gør det, fordi det er godt for klima/miljø, og 20 % fordi det ikke er muligt at finde tingen fra ny. To respondenter nævner, at det er tåbeligt at lade gode ting gå til spilde som forklaring, mens en enkelt gør det for at støtte et godt formål. I forhold til ikke at købe genbrugsvarer (gerne flere svar): De få respondenter, der ikke køber genbrugsvarer, begrunder det med, at der ikke er noget særligt at spare ved det, at det er ulækkert, at de ikke gider, og at det er utrygt og ikke giver mulighed for at klage, hvis tingen går i stykker. I forhold til at sælge ting eller forære dem væk (gerne flere svar): 70 % sælger eller forærer ting væk for at hjælpe andre mennesker. 40 % nævner, at det føles forkert bare at smide ud – derfor er især tøjcontainerne brugt af mange. 20 % sælger ting, fordi de synes, at det er rart at få penge for noget, som ellers blot skal smides ud, mens kun en enkelt tænker på miljøet. Hvilke steder til køb og salg af genbrugsvarer kender du til? Som det fremgå nedenfor, køber respondenterne især ind i genbrugsbutikker og afleverer ligeledes i genbrugscontainere. Hvad angår hjemmesider, er www.dba.dk den mest populære, mens ingen bruger www.storskrald.dk, som også var på listen.
Spørgsmål 8 ”Modtager du reklamer og tilbudsaviser?” 88 % af respondenterne modtager reklamer og tilbudsaviser. Lidt over 60 % gør det, fordi det er hyggeligt, for at blive inspireret og for at ”følge med”. Lidt under 20 % modtager reklamer, fordi det er svært at komme ud af; to har således allerede opsat klistermærke. En enkelt begrunder modtagelsen med sit hverv som tekstforfatter. Cirka 30 % har overvejet at opsætte et ”nej tak til reklamer-klistermærke”, mens dobbelt så mange ikke har overvejet det. Blandt disse kunne knap halvdelen overveje det, hvis det var muligt med differentiering, og hvis posten ville respektere klistermærket. Tre respondenter modtager ikke reklamer (hertil skal lægges dem, der har fravalgt, men hvor posten ikke respekterer klistermærket – se ovenfor), fordi det giver for meget affald og er spild af papir. Kun en enkelt har behov for at læse reklamerne på nettet. Spørgsmål 9 ”Hvad er din holdning til madspild – dvs. at man køber mere mad, end man har behov for, og derfor ender med at smide mad ud? (Der spørges åbent – nedenstående kan nævnes, hvis personen ikke kan forholde sig til det åbne spørgsmål.)” De fleste tager indledningsvist stor afstand fra madspild, og næsten 80 % af respondenterne forsøger så vidt muligt at undgå det. De koordinerer i stedet indkøb med behov, fryser ned, bruger rester til madpakker og dagen derpå, giver maden væk til gæster og familie – eller til husdyret. Argumenterne for at undgå madspild er en kombination af, at det er for dyrt at smide ud, at det er forkert, når folk andre steder i verden sulter, og at det er en del af opdragelse eller opvækst. En lille gruppe nævner miljøhensynet, mens en enkelt nævner religionen ved at se mad som en gave fra Gud. Næsten 60 % betragter butikkernes mængderabatter som et problem. Kun få falder i, men mange føler sig fristet og ville ønske, at prisen i stedet blev lavere pr. produkt, da mængderabatterne ikke tilgodeser de små husholdninger. Lidt over 20 % mener ikke, at madspild kan undgås. Dette begrundes med, at der kun er en eller to personer i husholdningerne, mens mad ofte er pakket i store portioner. Enkelte nævner den travle hverdag som begrundelse. Kun en enkelt svarer, at han/hun smider for meget ud, fordi behov og indkøb ikke bliver koordineret. Spørgsmål 910 ”Til husejere: Har du hjemmekompostering?” 12 af respondenterne er husejere. 8 af disse har hjemmekompostering – 6 komposterer både haveaffald og køkkenaffald. Begrundelserne for komposteringerne er, at det er godt for jorden/haven, at det er dumt at smide ud, at ordningen er der og nem at bruge, samt at det er rart at vide, hvad der er i gødningen til jorden. Blandt de, der ikke hjemmekomposterer, lyder forklaringerne, at de ikke har behovet eller ikke har ret meget haveaffald. 4.4 Om mulighederne for affaldsforebyggende adfærdsændringerInterviewet blev afsluttet med nogle spørgsmål om, hvad der kan få respondenterne til at forebygge mere affald, end de allerede gør. Spørgsmål 11 ”Hvilke former for budskaber lytter du til på miljøområdet? (Her spørges i første omgang åbent – dernæst spørges specifikt til nedenstående (svar ja, nej eller somme tider)” Flere nævner indledningsvist elspare-tiltag, hvor både privatøkonomien og CO2-udledning nævnes som vigtige faktorer. Ved præsentationen af forskellige budskaber svarede størstedelen af respondenterne, at de vil lytte til følgende budskaber: ”Hvis adfærden skader miljøet”, ”hvis adfærden er ulovlig”, ”hvis andre gør noget andet og mere miljøvenligt”, ”hvis de kan spare penge gennem mere miljøbevidst adfærd” samt ”små ændringer i indkøbsvaner”. Respondenterne vil især være lydhøre, hvis adfærden er ulovlig, eller adfærden fører til økonomisk besparelse – sidstnævnte er der stor interesse for, dog må det ikke være for besværligt at opnå den økonomiske besparelse. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de lader sig påvirke af, at andre ser ned på deres adfærd, svarer mere end 40 % til gengæld, at de er ligeglade med, hvad andre mener: ”Næh, for jeg handler efter min overbevisning, og den holder jeg på”. ”Jeg lever mit liv, som jeg vil – så må andre leve, som de vil.” Derudover svarer 20 %, at de kun vil lytte, hvis der bliver suppleret med gode argumenter. Svarene på de respektive spørgsmål ses nedenfor: Hvis min adfærd skader miljøet: Hvis andre ser ned på min adfærd. Hvis min adfærd er ulovlig. Hvis andre gør noget andet og mere miljøvenligt end mig. Hvis jeg kan spare penge via mere miljøbevidst adfærd. Hvis jeg ved små ændringer i mine indkøbsvaner (fx købe miljømærket eller undgå faresymbol-produkter) kan være miljøvenlig uden at det koster hverken mere eller mindre – og uden at det gør livet besværligt for mig. Spørgsmål 12 ”Hvis Miljøstyrelsen vil gennemføre en kampagne, der skal få os danskere til at producere mindre affald – hvad ville så være vigtigt for at nå dig med kampagnen? (Her spørges i første omgang åbent – derefter stilles nedenstående mere specifikke spørgsmål).” Samtlige respondenter siger, at de vil være modtagelige for en kampagne om at forebygge affald: ”Ja, jeg tror, jeg ville lytte. Det tror jeg, at mange ville, for mange – inklusive mig selv – mangler viden om emnet.” ”Jeg vil være modtagelig. Gerne på en måde, der siger, hvis du gør sådan, så har det den og den effekt.” Mange efterspørger såvel mere viden om de større sammenhænge som gode råd til hverdagen. Derudover efterspørger flere billedlige budskaber, dokumentarfilm, gode reklamer og visuelle illustrationer – samt et kreativt koncept. Humoristisk tilgang versus skræmmekampagne: Næsten 60 % foretrækker en humoristisk kampagne – enkelte understreger, at den skal suppleres med saglighed. Lidt over 20 % foretrækker en ren saglig kampagne, mens 12 % foretrækker en skræmmekampagne. Endelig ønsker 8 % en kombination af humor og skræmme. Gode råd til hverdagen: 92 % pointerer, at der vigtigt med gode råd til hverdagen, mens 8 % svarer måske: ”Ja, det er jo ud fra det, man skal lave noget om” Enkelte understreger, at de gode råd ikke kun må findes på en hjemmeside, men skal distribueres ad mange kanaler. Økonomiske gevinster ved at lave vaner om: For 80 % er de økonomiske gevinster vigtige at få med i kampagnen – og et vigtigt incitament for deres motivation: ”Ja, så ville jeg lytte” ”Ja, det er nok det vigtigste af alt for stort set alle” ”Ja, det ville være dejligt, men jeg kan ikke se, hvordan det skulle være mulig” For 20 % er det ikke de privatøkonomiske gevinster, der er så væsentlige – de er mere interesseret i miljøgevinster og -konsekvenser. Information om, at små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for klima og miljø Næsten 80 % vil gerne have information om, hvordan små ændringer i hverdagen kan have betydning for klimaet. 20 % er mere tøvende over for spørgsmålet: To respondenter mener ikke, at det skal med i en kampagne, to mener, at det måske skal med, en mener, at det kan komme hen ad vejen i kampagnen, og en enkelt mener, at der allerede findes meget informationsmaterialer om emnet. Mere information om, hvor meget affald der skabes ved at producere, bruge og bortskaffe forskellige produkter – og de klima- og miljømæssige problemer, der er forbundet hermed. Lidt over 70 % mener, at kampagnen også skal rumme information om affald i forskellige faser, og om de klima- og miljømæssige konsekvenser, der følger heraf: ”Man ville jo nok blive chokeret over forskellige tal” ”Ja-da bestemt – vi skal have de rå tal. Og det kan laves på en humoristisk måde – et villakvarter fuld af affald osv.” 12 % svarer, at det måske skal med, mens 12 % svarer, at de ikke kan forholde sig til den slags. Endelig siger en enkelt, at der er allerede findes meget materiale om det. Kommunikationskanaler: Hjemmeside, folder, tv, artikler i forskellige medier, mere information i købssituationerne, andet … Tv er den kommunikationskanal, som flest respondenter – 80 % – foretrækker at blive informeret via. Såvel reklamer som programmer efterspørges – dog især sidstnævnte. Derudover er det meget forskelligt, hvilke kanaler respondenterne foretrækker. 40 % vil gerne have budskaber og information via trykte medier, aviser og ugeblade (16 % vil ikke), 28 % vil gerne have det via radio (8 % vil ikke), og 28 % vil gerne have det via internettet (40 % vil ikke). En folder er der umiddelbart begrænset interesse for (12 %). Dette er ligeledes tilfældet med information i indkøbssituationer, hvor 52 % svarer, at de vil være for travlt til at modtage den slags budskaber – og for målrettede til at lade sig påvirke. 20 % siger, at de gerne vil, hvis det er på en overraskende og opsigtsvækkende måde. Endelig nævner 8 % kreative indslag som fx koncerter (a la Fair Trades koncert i sommer) eller sange (a la Elsparefondens sang), mens 8 % nævner reklamer på gader og ved busstoppesteder. Parter: Involvering af din kommune, af detailhandlen, af producenter, andre? Mere end 85 % af respondenterne mener, at alle ovenstående parter så vidt muligt skal engageres i kampagnen – eksempelvis ved at tilbyde et større udvalg af de ”gode” produkter, udvikle nye og bedre emballager, oplysning, ”emballage-mærkning” og branding af de ”rigtige” produkter: ”Som forbruger kan man ikke gøre så meget, fx fravælge emballage, så derfor er producenter og detailhandel meget vigtige at få med. Det vil give større effekt og større troværdighed.” ”Ja, der er for mange gange, hvor MST ikke kommer ud, men blot sidder og laver skrivebordsarbejde. Så jo flere, des bedre – og des bedre belysning.” ”Det er næsten ikke muligt at kommunikere troværdigt uden samarbejde med detailhandel og producenter. Det er også vigtigt, de er med, så de ikke ser kampagnen som noget, der skræmmer deres kunder.” Spørgsmål 13 ”Til sidst vil jeg nævne fire forskellige udsagn for dig. Jeg læser dem op enkeltvis og vil gerne høre, om de gør indtryk på dig og i så fald hvorfor/hvorfor ikke” Respondenterne blev afslutningsvist præsenteret for fire forskellige udsagn – resultaterne er listet nedenfor: En gennemsnitlig dansk familie kan spare over 5.000 kr. om året ved kun at købe den mad, som de faktisk spiser. (gevinst) Et højt bjerg af affald er udtryk for lav moral. (moral). Madaffald belaster både din skraldespand og klimaet. (klima). Det, der fylder én skraldepose hos dig, har allerede fyldt 30 skraldeposer under produktionen. (synliggørelse af usynligt affald). Som det fremgår, var sidstnævnte udsagn om synliggørelse af usynligt affald klart det, der gjorde størst indtryk – dette understreges af nedenstående citater: ”Tak skal du have – det er overraskende. Virkelig overraskende. Det er jo tal, man slet ikke spekulerer over. Det er meget vigtigt at få gjort det usynlige affald synligt!” ”Ja, det giver stof til eftertanke. Det vidste jeg ikke lige – det kan jeg ikke lade være med at tænke mere på.” ”Det gør bestemt indtryk – jeg tror, det usynlige affald er ukendt for mange” ”Så spørger jeg – skulle det være rigtigt? Det rækker ud over min forstand. Det var jeg ikke klar over. Det gør STORT indtryk.” 19 respondenter svarede, at udsagn 4 gjorde størst indtryk, 3 svarede udsagn 2 om moralen, mens 3 svarede udsagn 1 om den økonomiske gevinst.
|