|
Kommunikation som styringsmiddel til affaldsforebyggelse i husholdninger - En kortlægning af barrierer og muligheder 5 Workshop
Som en del af projektet blev der den 16. oktober 2008 afviklet en workshop, der var bygget op omkring følgende tre punkter med følgende oplæg til diskussion: Del I: Fagligt fokus (hhv. affaldstyper og argumenter) Workshoppen bestod af følgende deltagere: 5.1 Indledende kommentarerProjektets afgrænsning blev drøftet; fx at borgerne også vil synes, at det handler om at genanvende. Lone Lykke Nielsen understregede, at det OGSÅ er godt, og at det godt må siges i kampagnen. Flere deltagere understregede desuden vigtigheden af at tænke detailhandlen med ind i kampagnen, idet denne er et vigtigt led mellem forbrugere og producenter. 5.2 Fagligt fokus – affaldstyperDiskussionsoplæg: Ifølge Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 kap. 2 er de største muligheder for yderligere besparelser af ressourcer og energi i metaller, papir og plast (ikke pvc). Og de største behov for yderligere besparelser i deponeringsbehov er glas og aluminium. Inden for hvilke affaldstyper giver det mening at gøre en affaldsforebyggelsesindsats. Dvs. hvor kan forbrugerne være med til at gøre noget, og hvor er det således ikke kun producenter, lovgivning mv., der kan begrænse affaldsmængden? Diskussion på workshoppen: Deltagerne var enige om, at det handler om funktioner og (service)ydelser frem for produkter, dvs. om forbrugstyper og arenaer a la ”hvad gør du i dit køkken”, ”hvad gør du i haven” etc. Man skal huske på dimensionen om, hvor meget affald der skabes under produktionen. Dvs. både affald før og efter forbrug. Det skjulte forbrug er mao. vigtigt at få frem, da det ødelægger naturen og biodiversiteten. Madaffald Ud fra den holistiske betragtning er madaffald vigtigt grundet bl.a. udledninger under produktion og transport. Samtidig er spild nemt at kommunikere – fx et bjerg af mad. Emballage er kun en mindre del af hele processen; Julie understregede dog, at det på trods af det er vigtigt, fordi det er meget synligt. Elektronik En anden meget vigtig affaldstype at sætte fokus på er elektronikken (og batterier), da metallerne er meget ødelæggende. Især småelektronik. Elektronik betragtes dog som langt sværere at kommunikere end madaffaldet. Ulandsorganisationerne kan tage imod elektronikken, men det er vigtigt, at det ikke ender på lossepladsen. Her er det vigtigt at fokusere på affaldssiden – og ikke fokusere på at undgå køb/forbrug, da dette er urealistisk i vores moderne samfund. Workshopdeltagerne var inde på muligheden for at lease elektronik, som man kan med elektronik (og som Dell vist også allerede gør i USA). Her kan en barriere være, at man regner med, at det er dyrt, som anden leasing ofte er. Der skal slås på, at det ikke handler om at købe et produkt, men en ydelse, så det fx blive ok at lease en mobiltelefon. I det hele taget skal der sættes fokus på leasing, deleordninger og lign. og etableres netværker, samarbejder, fælles værksteder mv. Både genbrug og genanvendelse er vigtigt at have med i forhold til elektronikaffald. Det kræver dog organisering at teste, at elektronik virker, men vil dog være nødvendigt, hvis det skal kunne afleveres til genbrug på lossepladsen. Andet
5.3 Fagligt fokus – argumenterDiskussionsoplæg: Der findes mange gode grunde til at affaldsforebygge. Og der findes mange internationale tiltag, som man kan skele til, og som på forskellig vis argumenterer for, hvad en affaldsforebyggelsesindsats kan føre til. Men hvilke faglige argumenter findes der for værdien af affaldsforebyggelse? Diskussion på workshoppen: Workshopdeltagerne formulerede på baggrund af deres viden om konsekvenserne ved fx deponering og forbrænding følgende forslag til argumenter:
Vores fodaftryk er stort: Vi ville have brug for 2 ½ klode, hvis alle levede som i Europa, og 5 kloder, hvis alle levede som i USA. Det blev på workshoppen slået fast, at vores affaldssystem er godt. Det er ressourcetrækket inden forbrug, der er det vigtige. Det er her den faglige tyngde for argumentationen ligger. Det er produkternes livscyklus, der er det faglige grundlag. Det vil sandsynligvis være nyt for mange, at det er produktionen/ressourcetrækket, der er det væsentlige. Og at det ikke så meget handler om forbrænding, deponi, dioxin etc. Dog er det vigtigt at huske på, at vores affaldssystem samler gift, som vi opsamler og sender til udlandet – og at der er en moralsk dimension ved dette. Der er fagligt stærke argumenter for øget genbrug. Dette kræver dog, at der er plads til genbrug i fx storskralds-ordninger, og muligvis også at viceværter og gårdmænd bliver klædt bedre på til at optimere genbrug. Genbrug vil være særdeles vigtigt at indarbejde i en eventuel indsats rettet mod borgerne – og hvis borgerne ikke har de rette faciliteter, skal de efterspørge dem. Der findes ingen tal på, hvad der allerede er genbrugt i Danmark. Til gengæld refererede Bo til en undersøgelse, der viste, at 4-5 % af storskraldet kan genbruges (der er årligt 30.000 ton storskrald). 5.4 Målgruppefokus – budskabstyperDiskussionsoplæg: Hvilke typer budskaber finder I mest egnede i forbindelse med en affaldsforebyggelsesindsats? Er det gevinst-budskaber – ligesom mange andre kampagner har budskaber om mulige besparelser for den enkelte? Er det i så fald økonomiske gevinster for privatøkonomien, eller er befolkningen moden til klima-argumenter? Er det moral-budskaber? Er det skræmme-budskaber? Eller er det helt andre argumenter, der vil virke i forbindelse med affald? Diskussion på workshoppen: Det handler om at påvirke folk i hverdagen – ikke om at lave en enkeltstående event. Derudover handler det om at nå til en stor og uhomogen masse, hvorfor et bredt fokus vil være nødvendigt. Der var ikke enighed om, hvorvidt en skræmmekampagne vil være hensigtsmæssig eller ej. Lone tror ikke på, at det virker at appellere til forbrugernes dårlige samvittighed, hvorimod Julie kunne fortælle, at deltagerne i Københavns Kommunes borgerpanel eksplicit har udtrykt, at de gerne vil skræmmes. Der var til gengæld enighed om, at man ikke kan sige ”køb ikke” eller ”glem moden” – hellere ”tænk over, hvad du køber”. Det er nemt at sige ”mindre forbrug”, men det kan også være bedre produkter. Ifølge workshopdeltagerne skal budskaber om affaldsforebyggelse over for befolkningen leve op til følgende tre krav:
Deltagerne var enige om, at budskaber med tal er vigtige; fx ”1 kg oksekød = 1.300 liter vand – dvs. at når vi smider A ud, smider vi også B ud og tal på, hvor meget affald der årligt produceres, da dette næppe er kendt for den enkelte dansker. Også billeder blev betragtet som vigtige; fx at en skraldespand svarer til 30 skraldespande, hvis man tænker produktionsfasen med – eller ”din mobil er så lille, men skaber så meget/75 kg affald”. Henrik pointerede, at han havde gode erfaringer med netop at vise billeder af produkters affaldsmængde. Budskaberne bør ligeledes gøres nærværende a la en jysk kommunes indsats mod brug af pesticider via budskabet ”Du bor oven på dit drikkevand”. De var ligeledes enige om, at det var vigtigt at få kommunikeret det skjulte forbrug, og at folks pengepung spiller en stor rolle. Workshopdeltagerne mente ikke, at det vil være nok med ét budskab til befolkningen – gerne tre hvis muligt, der inkluderer hhv. det globale aspekt, klimaet og gevinst (såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk). Af mulige inspirationskilder blev nævnt Englands indsats for minimering af madaffald (med fx kendte kokke og opskrifter) samt den engelske rapport ”I will if you will – towards sustainable consumption”, hvori forbrugere, myndigheder og virksomheder indgår i samspil. På workshoppen blev også nævnt flere barrierer for ovenstående budskaber: Dels er det ikke dyrere at få en større beholder til sit affald (det frie rum i beholdere udnyttes i dag af mange til papir og haveaffald). Dels antagelsen af, at mange tænker ”der er ikke plads nok i min skraldespand, men der er jo emballage på alt. Og jeg genanvender papir og glas – ergo må det være godt nok”. 5.5 Målgruppefokus – rådDiskussionsoplæg: Hvilke råd vil være relevante i en eventuel fremtidig forebyggelsesindsats, og hvilke kan eventuelt være interessante at spørge ind til på specifik måde i telefoninterviews? (vægten ligger ikke på den journalistiske udformning af rådene, men på indholdet) Diskussion på workshoppen: Workshopdeltagerne var enige om, at forbrugsvarer i hele livscyklusprocessen (produktion, anskaffelse, brug og bortskaffelse) skal være løftestang ved en eventuel indsats rettet mod borgerne. Via diskussion og kategorisering nåede de frem til, at følgende fem råd er vigtige i forhold til målgruppen:
Del III: Telefoninterviews Workshopdeltagerne ønskede, at blandt andre følgende spørgsmål blev afdækket:
Operate sikrede, at alle disse aspekter blev indarbejdet i spørgeguiden, som efterfølgende blev sendt til kommentering blandt workshoppens deltagere. Den endelige spørgeguide kan ses i bilag A.
|