| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2007 - Redegørelse for kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens miljøtilsyn i 2007.

1 Sammenfatning

• 1.1 Kommunernes miljøtilsyn (godkendelser og tilsyn)
  • 1.1.1 Den samlede udvikling i kommunernes miljøtilsyn
  • Ressourcer til godkendelser og tilsyn
  • Miljøgodkendelser
  • Tilsyn
  • 1.1.2 Minimumsfrekvenser for tilsyn
  • 1.1.3 Kommunernes nye opgaver
  • 1.1.4 Brugerbetaling
  • 1.1.5 Håndhævelse
• 1.2 De statslige miljøcentres miljøtilsyn
• 1.3 Miljøstyrelsens miljøtilsyn

2007 var ligesom 2006 et særligt år for kommunerne på grund af kommunalreformen. Kommunerne har modtaget nye kollegaer fra de tidligere kommunale miljøcentre og fra de nedlagte amter. Kommunerne fik også en række nye opgaver og blev myndighed for langt flere listevirksomheder end tidligere. Endelig har 2007 været året, hvor den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug trådte i kraft.

2007 var også det første år for de syv nye statslige miljøcentre, der blev dannet i forbindelse med kommunalreformen. Tre af miljøcentrene, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for en række store virksomheder. De tre miljøcentre skal ligesom kommunerne indsende en årlig beretning om det pågældende års miljøgodkendelser og miljøtilsyn til Miljøstyrelsen. Derudover skal alle syv miljøcentre indsende oplysninger om recipienttilsynet.

Denne redegørelse indeholder en sammenfatning af kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens miljøgodkendelses- og tilsynsaktiviteter i 2007. Tal, tabeller og kurver baserer sig på de tilsynsindberetninger, som Miljøstyrelsen har modtaget ved den årlige indberetning. Der er enkelte kommuner, der har fundet anledning til at ændre i indberetningen efter, at det sidste udtræk til rapporten er foretaget (dvs. senere end 16. november 2008).

På grund af kommunalreformen har Miljøstyrelsen valgt ikke at melde et ”årets tema” ud for 2007 hverken på virksomheds- eller landbrugsområdet. Temaet i 2008 er ”Kommunernes erfaringer med anvendelse af branchebilag (det forenklede godkendelsessystem)”.

1.1 Kommunernes miljøtilsyn (godkendelser og tilsyn)

Kommunerne løser en lang række miljøtilsynsopgaver. Nogle af de væsentligste er at godkende listevirksomheder og husdyrbrug, føre et aktivt tilsyn med listevirksomhederne og husdyrbrugene, virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, branchevirksomheder, øvrige § 42-virksomheder m.fl. Ressourceforbruget til dette tilsyn er omfattet af tilsynsindberetningerne.

1.1.1 Den samlede udvikling i kommunernes miljøtilsyn

Ressourcer til godkendelser og tilsyn

På landsplan blev der i 2007 anvendt 784 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og tilsyn m.v. med virksomheder og landbrug, hvilket er et fald på 27 årsværk i forhold til 2006. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne i 2007 overtog en række opgaver fra amterne, og at 2007 var det første år med den nye husdyrgodkendelseslov. På begge områder fik kommunerne tilført ressourcer, så man skulle umiddelbart have forventet en stigning i antal årsværk fra 2006 til 2007. Kommunerne har imidlertid også haft store udfordringer i forbindelse med kommunalreformen, hvilket for en række kommuners vedkommende har betydet, at tilsynsopgaven er blevet prioriteret lavere i 2007 end i et ”normal”-år.

Deles ressourceforbruget op, har kommunerne brugt 689 årsværk i egne forvaltninger og ca. 52 mio. kr. i fremmede tjenesteydelser, hvilket omregnet svarer til 95 årsværk.

I perioden 2002 - 2007 har der været et fald i kommunernes samlede antal årsværk til godkendelses- og tilsynsarbejdet på 200. Det svarer til 20 %. En mindre del af det indrapporterede fald i ressourcer kan formentlig tilskrives en mere præcis registrering i kommunerne af tidsforbrug m.v. Størstedelen vurderes dog at skyldes ændrede prioriteringer i kommunerne, herunder aktiviteter i forbindelse med kommunalreformen.

Det skal bemærkes, at det samlede fald i den fem-årige periode dækker over en meget markant nedprioritering af tilsyn, mens godkendelser af virksomheder og specielt husdyrbrug i 2007 har fået tilført væsentligt flere ressourcer end tidligere år. I 2005 brugte kommunerne således 41 årsværk til godkendelsesarbejdet, i 2006 blev der brugt 69 årsværk, mens tallet i 2007 var i alt 114 årsværk.

Stigningen til godkendelsesarbejdet i 2007 er som nævnt især sket på husdyrgodkendelsesområdet, hvor der er brugt 77 årsværk mod 38 årsværk i 2006. Stigningen har baggrund i, at kommunerne på godkendelsesområdet har overtaget en række opgaver fra de tidligere amter. På landbrugsområdet var det i den økonomiske aftale bag husdyrgodkendelsesloven estimeret, at arbejdet med godkendelse skulle forøges med 80 årsværk. Stigningen i ressourceforbruget til arbejdet med husdyrgodkendelser og tilladelser er altså mindre end estimeret.

Kommunerne brugte i 2007 441 årsværk til tilsyn med virksomheder og landbrug. Det er 83 årsværk mindre end i 2006 og hele 156 årsværk færre end i 2005. Ressourceforbruget til kortlægning og planlægning er steget en anelse til 230 i 2007 (218 i 2006).

Miljøgodkendelser

I 2007 har kommunerne meddelt i alt 322 miljøgodkendelser til i-mærkede og øvrige listevirksomheder (ikke dambrug). Der er både tale om helt nye godkendelser og tillæg til eksisterende godkendelser. I forhold til 2006 er der tale om en stigning i antallet af godkendelser idet kommunerne har meddelt 65 flere godkendelser i 2007 end året før. Dette svarer til 22 %. Ressourceforbruget har været stort set uændret i 2006 og 2007.

På landbrugsområdet er der meddelt 96 godkendelser efter den gamle miljøbeskyttelseslov, 66 godkendelser efter § 12 i husdyrgodkendelsesloven (store husdyrbrug over ca. 250 DE), 36 godkendelser efter § 11 (husdyrbrug mellem 75 DE og § 12 grænserne), 193 efter § 10 (mellem 3-75 DE) og 37 § 16 godkendelser (godkendelser af aftalearealer). Dette er i alt 428 godkendelser og tilladelser.

Tilsyn

Ved udgangen af 2007 var der ifølge kommunernes tilsynsindberetninger registreret i alt:

• 6.211 listevirksomheder (i-mærkede, dambrug og øvrige listevirksomheder),
• 31.023 husdyrbrug og øvrige landbrug,
• 12.094 virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen,
• 7.769 autoværksteder,
• 1.784 pelsdyrbrug, og
• 206 renserier.

Hertil kommer ca. 150.000 øvrige virksomheder, der reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven, samt vindmøller, som kommunerne fører tilsyn med i henhold til vindmøllebekendtgørelsen. Kommunerne skal føre et aktivt og opsøgende arbejde med disse virksomheder, og tilsynet med flere af disse typer virksomheder er omfattet af aftaler om minimumsfrekvenser for tilsyn.

Tilsynsfrekvenserne har været faldende igen i 2007. Mens ca. 54 % af listevirksomhederne fik besøg i 2006, var det kun ca. 34 % i 2007. En del af forklaringen ligger i overgangen til samlede tilsyn, hvor alle miljøforhold skal gennemgås, før tilsynet tæller med i opgørelsen af, om kommunerne overholder minimumsfrekvenserne.

På landbrugsområdet har 2007 også været præget af en betydelig mindre tilsynsindsats. Antallet af samlede tilsyn er faldet fra 7594 i 2005 til 6312 i 2006 og 5670 i 2007. For alle husdyrbrug er den samlede tilsynsfrekvens faldet fra 21,8 % i 2005 til 17,3 % i 2007. Dette er sket på trods af, at kommunerne fra og med 2007 har indgået aftale om en øget tilsynsfrekvens for husdyrbrug over 75 DE (som nu skal tilses hvert 3. år mod før hver 6. år), hvilket omfatter ca. 1/3 af husdyrbrugene.

Som opfølgning på tilsynsberetningen for 2006 (Miljøtilsyn 2006) og på baggrund af de foreløbige tal for 2007 udsendte miljøministeren og formanden for KL i juni 2008 et brev til alle kommuner om miljøtilsynet i 2008. Brevet indeholdt en anerkendelse af, at 2006 og 2007 havde været turbulente år for kommunerne, men at der var en forventning om, at området ville normalisere sig i 2008, så man igen kunne se den sædvanlige høje standard af kommunernes tilsynsindsats.

1.1.2 Minimumsfrekvenser for tilsyn

Miljøministeren og KL indgik i 1996 den første aftale om, at kommunerne skal overholde nogle fastlagte minimumsfrekvenser for tilsyn. Der er indgået yderligere to aftaler i henholdsvis 2005 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med virksomheder og landbrug, samt i 2007 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug.

Aftalen fra 1996 har været gældende i en overgangsperiode, hvor aftalen fra 2005 er blevet indfaset. Tilsynsåret 2007 er sidste år, hvor den gamle aftale er gældende for tilsyn med virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen[¹], samt branchevirksomheder. Tilsynet med listevirksomhederne bliver kun opgjort efter den nye aftale. Der er desuden lavet en særlig overgangsordning for opgørelse af minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug. Denne overgangsordning beskrives nærmere i afsnit 2.4. om tilsyn med landbrug.

Figur 1.1: Oversigt over virksomhedskategorier og de aftaler om minimumsfrekvenser for tilsyn, som de er omfattet af i 2007.

Ved et samlet tilsyn gennemgås alle virksomhedens miljøforhold, hvilket skulle give et kvalitetsløft i de kommuner, hvor man før 2005 ikke havde denne praksis. Ved indgåelse af den nye aftale i 2005 blev minimumsfrekvenserne med listevirksomheder sat ned, sådan at samtlige listevirksomheder skal modtage mindst ét samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode mod tidligere, hvor alle listevirksomheder skulle modtage tilsyn i løbet af 2 år. Idéen med den nedsatte frekvens var, at kommunerne i højere grad skulle have mulighed for at differentiere tilsynet sådan, at de virksomheder, der var problematiske miljømæssigt eller som ikke overholdt vilkårene i godkendelsen eller lovgivningen, skulle have hyppigere tilsyn end minimumsfrekvensen tilskrev.

På landbrugsområdet er der i forbindelse med husdyrgodkendelsesloven udarbejdet et tillæg til tilsynsaftalen primo 2007 med krav om at både husdyrbrug over § 12 grænserne (ca. 250 DE) og husdyrbrug mellem 75 DE og § 12 grænserne, som minimum skal modtage et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Pelsdyrfarme skal tilsvarende modtage et tilsyn hvert 4. år og husdyrbrug mellem 3 - 75 DE skal modtage et tilsynsbesøg hvert 6. år.

Den reducerede tilsynsindsats på landbrugsområdet har betydet, at i alt 38 kommuner har problemer med et eller flere af de 4 punkter i tilsynsaftalen (se afsnit ovenfor). 3 kommuner lever ikke op til alle 4 punkter i tilsynsaftalen, 3 kommuner lever ikke op til 3 punkter, 9 kommuner lever ikke op til 2 punkter og 23 kommuner lever ikke op til et enkelt punkt i tilsynsaftalen. Miljøstyrelsen følger disse kommuner meget tæt, og såfremt der i disse kommuner også er problemer i 2008, vil kommunerne blive indkaldt til en samtale i Miljøstyrelsen med henblik på en aftale om det fremtidige tilsyn.

På virksomhedsområdet fremgår det af kommunernes tilsynsindberetninger, at frekvensen for samlede tilsyn har været faldende fra ca. 50 % i 2005 til ca. 35 % i 2007. Gennemsnitligt ligger kommunerne over de aftalte minimumsfrekvenser, hvor 100 % af virksomhederne i kommunen skal have et samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode.

Der er imidlertid forskel på, hvor mange samlede tilsyn de enkelte kommuner har gennemført. En række kommuner har i 2007 gjort en stor indsats for at indhente et efterslæb fra 2006, der enten er opstået i de gamle kommuner eller i de tidligere amter.

Miljøstyrelsen har på baggrund af de kommunale tilsynsindberetninger rettet henvendelse til 39 kommuner om kommunens tilsyn med listevirksomheder i 2007. I seks tilfælde har der været tale om indberetningsfejl. De fleste kommuner har overtaget myndighedsansvaret for en række tidligere amtsvirksomheder, heraf har nogle kommuner overtaget ganske mange virksomheder. For nogle kommuner har dette betydet, at man har overtaget et efterslæb på tilsynsområdet, som det vil tage mere end et enkelt år at rette op på.

For virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier har 2007 har været det sidste overgangsår fra den gamle aftale fra 1996 om minimumsfrekvenser til den nye aftale fra 2005. Den gamle aftale indebærer, at 50 % af de virksomheder, der er omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For 2007 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således på baggrund af tilsynsindsatsen i 2006 og 2007. Tilsynsfrekvensen med disse virksomheder er faldet betydeligt, sådan at den gennemsnitlige tilsynsfrekvens i 2007 er 22 % mod 31 % i 2006.

Resultatet er da også, at en række kommuner ikke overholder minimumsfrekvenserne for tilsyn med virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier. Miljøstyrelsen har kontaktet 21 kommuner for at bede om en nærmere redegørelse for tilsynet. I 2-3 tilfælde har der været tale om indberetningsfejl og nogle kommuner har misforstået overgangsordningen fra den gamle aftale til den nye aftale fra 2005.

Flere kommuner har opprioriteret tilsyn med virksomheder i 2008, og det er Miljøstyrelsens forventning, at flertallet af kommunerne senest ved udgangen af 2009 vil kunne leve op til minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn med listevirksomheder. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundet anledning til yderligere opfølgning, men vil følge udviklingen nøje. Fortsætter tendensen, vil Miljøstyrelsen indkalde kommuner til samtale med henblik på at aftale den fremtidige tilsynsindsats.

1.1.3 Kommunernes nye opgaver

Kommunerne overtog 1. januar 2007 en række nye opgaver fra de tidligere amter i forbindelse med kommunalreformen. Det drejer sig bl.a. om godkendelse og tilsyn med dambrug, tilsyn med vindmøller, samt myndighedsansvaret for størstedelen af de tidligere a-mærkede listevirksomheder. Derudover er kommunerne blevet godkendelsesmyndighed for affaldsdeponierne (de statslige miljøcentre fører tilsyn).

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i kommunen. I alt blev der indberettet oplysninger om 280 dambrug i 2007, og der blev ført tilsyn med 259 i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Kommunerne brugte i 2007 4,74 årsværk i egen forvaltning og ca. 350.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til godkendelser af dambrug, samt 5,46 årsværk og ca. 470.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til tilsyn med dambrug.

For 2007 har kommunerne indberettet oplysninger om 273 dambrug, hvilket er knap 20 færre end året før. Af de registrerede dambrug havde 128 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2007. Der blev meddelt 18 godkendelser i 2007, enten i form af tillæg til eksisterende godkendelser eller som godkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.

Kommunerne har brugt omkring 0,3 årsværk til tilsyn med vindmøller det første år, hvilket er præcis det samme som amterne brugte til opgaven i 2006. Der er gennemført 17 tilsyn med vindmøller, og der vurderes, at tilsynene især er gennemført på baggrund af naboklager.

Godkendelser og tilsyn med de tidligere a-mærkede virksomheder er indrapporteret sammen med de øvrige i-mærkede og øvrige listevirksomheder, og kommunernes ressourceforbrug m.v. i forbindelse med disse fremgår derfor ikke særskilt.

1.1.4 Brugerbetaling

Kommunerne skal i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen opkræve brugerbetaling hos virksomheder og landbrug for godkendelser og tilsyn. Kommunerne har i 2007 opkrævet ca. 26,5 mio. kr. i brugerbetaling fordelt med ca. 7,8 mio. kr. til godkendelsesarbejdet og ca. 18,6 mio. kr. til tilsynsarbejdet.

Med udgangspunkt i tilsynsindberetningerne for 2007 har Miljøstyrelsen vurderet, at kommunerne gennemsnitligt opkræver for lidt i brugerbetaling i forhold til, hvad bekendtgørelsen foreskriver. Miljøstyrelsen har i juli 2008 sendt en orienteringsskrivelse til alle kommuner med en nærmere redegørelse for visse principper i brugerbetalingsbekendtgørelsen, herunder at der skal opkræves brugerbetaling for det antal timer, der anvendes til godkendelses- og tilsynsarbejde. Orienteringsskrivelsen er sendt ud for at følge op på de forholdsvis lave beløb, som en række kommuner opkræver for ydelser omfattet af bekendtgørelsen.

1.1.5 Håndhævelse

En veltilrettelagt og effektiv tilsynsindsats er et centralt element i forebyggelse af miljøproblemer, og miljøtilsynet er væsentligt ud fra både en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes (herunder virksomheder og landbrugs) oplevelse af retsbevidsthed.

Miljømyndighederne skal sikre, at loven og de regler, der er fastsat i loven, overholdes. Dette skal bl.a. ske ved et aktivt og opsøgende tilsyn og om nødvendigt håndhævelse. Hvis miljøtilsynet ned- eller bortprioriteres i længere perioder, bortfalder incitamentet til at overholde lovgivningen og dermed en del af formålet med at regulere virksomheder og landbrugs forurening. De virksomheder og landbrug, der overholder gældende regler, må kunne regne med, at miljømyndighederne følger konsekvent op i forhold til de virksomheder og landbrug, der enten mangler evnen eller viljen til at overholde loven. Miljøgodkendelsessystemet bygger således også på opfølgning gennem periodisk tilsyn og kontrol.

En tilsynsmyndighed har en række forskellige håndhævelsesmidler til sin rådighed, når myndigheden skal sikre, at den gældende miljøregulering bliver overholdt og når myndigheden skal fastsætte ny regulering af utilfredsstillende forureningsforhold. Det drejer sig om henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger (fx påbudte foranstaltninger for den ansvarliges regning efter udløbet af fastsat frist) og politianmeldelser. Henstillinger er det mildeste administrative håndhævelsesmiddel, som kun bør anvendes i situationer, hvor der er tale om miljøforhold af mindre alvorlig karakter. Henstilling som håndhævelsesmiddel har nemlig ingen retlig, dvs. bindende, værdi.

Det fremgår af figur 1.2 nedenfor, hvor mange gange kommunerne har håndhævet over for forskellige kategorier af virksomheder. Vedr. håndhævelse over for husdyrbrug henvises til rapportens afsnit 2.4.6.

Figur 1.2: Håndhævelser og afgørelser i forbindelse med virksomhedstilsynet.

Der har i forsommeren 2008 været fokus i pressen på kommunernes håndhævelse, specielt hvad angår politianmeldelser. Det er ikke et succeskriterium, at en kommune foretager mange politianmeldelser, men at der foretages de politianmeldelser, der er nødvendige for at sikre overholdelse af loven.

I 2007 resulterede 57 % af tilsynsbesøgene på listevirksomhederne og 60 % af tilsynsbesøgene på virksomheder på bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier i håndhævelse. Dette er en kraftig stigning i forhold til de foregående år. Det kan enten betyde, at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, at kommunerne har indført en ændret praksis (mindre vejledning/dialog, mere håndhævelse) eller at det i højere grad har været nødvendigt at håndhæve, fordi kommunerne støder på flere overtrædelser. Måske er der en sammenhæng med, at færre tilsynsbesøg resulterer i flere overtrædelser. Det vil vise sig de kommende år.

Årets tema for tilsynsåret 2009 er håndhævelse. Miljøstyrelsen håber, at mange kommuner vælger at deltage i temaet, og at det efterfølgende vil være muligt at komme med flere forklaringer på ovennævnte udvikling, samt videreformidle kommunernes erfaringer med håndhævelse.

1.2 De statslige miljøcentres miljøtilsyn

De 7 statslige miljøcentre blev dannet i forbindelse med kommunalreformen. Tre af miljøcentrene, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus, er godkendelses- og tilsynsmyndighed for en række store virksomheder. De tre miljøcentre skal ligesom kommunerne indsende en årlig beretning om det pågældende års miljøgodkendelser og miljøtilsyn til Miljøstyrelsen. Alle syv miljøcentre skal desuden indberette oplysninger vedrørende recipienttilsynet.

Miljøcentrene var pr. 1. januar 2007 miljømyndighed for i alt 251 listevirksomheder fordelt med 84 virksomheder i Miljøcenter Roskilde, 69 virksomheder i Miljøcenter Odense og 98 virksomheder i Miljøcenter Århus. De statslige miljøcentre er desuden tilsynsmyndighed for 139 kommunale affaldsdeponier. Kommunerne har godkendelseskompetencen for disse virksomheder.

I 2007 meddelte de tre miljøcentre i alt 44 godkendelser til i-mærkede listevirksomheder og 2 godkendelser til øvrige listevirksomheder. Miljøcentrene gennemførte desuden 259 tilsynsbesøg på 166 virksomheder i 2007, hvilket svarer til at 44 % af virksomhederne fik tilsyn. Til gengæld er antallet af samlede tilsyn ret lavt, idet kun 19 virksomheder har fået et samlet tilsyn.

Miljøcentrene brugte i alt 48,5 årsværk til godkendelser, tilsyn og kortlægning og planlægning i 2007. Sammenlignet med kommunerne brugte miljøcentrene forholdsvis flere af ressourcerne i 2007 på kortlægning og planlægning (39,5 % mod 29,3 % gennemsnitligt i kommunerne). Givet centrenes specielle situation i 2007 er dette ikke overraskende, da centrene – udover at få datagrundlaget på plads - også har skullet bruge ressourcer på at tilrettelægge en ensartet sagsbehandling i alle tre centre bl.a. gennem opbygning af kompetencecentre m.v.

1.3 Miljøstyrelsens miljøtilsyn

Miljøstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, fx Kemikalieinspektionen, hvor der udgives en årsrapport. Miljøstyrelsens tilsyn udføres på en række områder i samarbejde med andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder eller producenter. Derudover har kommunerne også en væsentlig aktie i at føre tilsyn efter flere af nedenstående bekendtgørelser, fx elskrot og bilskrot.

Miljøstyrelsen skulle i 2007 føre tilsyn med:

• kemikalier (Kemikalieinspektionen),
• genetisk modificerede organismer (produktion, udsætning, markedsføring, transport, indesluttet anvendelse, udstilling og informationsformidling),
• tilsyn i forbindelse med pant- og retursystem (emballage til øl og læskedrikke),
• tilsyn efter bilskrotbekendtgørelsen,
• tilsyn efter elskrotbekendtgørelsen,
• skibes aflevering af affald og havnenes modtageanlæg,
• TBT-forordningen,
• offshoreaktiviteter (virksomhed og beredskab),
• hurtigfærgeruter (støj),
• støj fra maskiner til brug i det fri,
• fritidsfartøjer (støj og luftforurening),
• luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner,
• luftforurening fra skibe og platforme,
• svovlindholdet i skibsbrændstoffer,
• kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer, og
• begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer.

Som det fremgår, er der tale om meget varierende tilsynsopgaver. Kemikalieinspektionens tilsyn er blevet opnormeret i 2007, mens Miljøstyrelsens øvrige tilsynsindsats i 2007 har været på niveau med 2006.

[1] Virksomheder opført på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (”bilag 1”-virksomheder) omfatter de tidligere anmeldepligtige virksomheder. Der er hovedsagelig tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale. Disse virksomheder skal ikke miljøgodkendes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.