| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2007 - Redegørelse for kommunernes, miljøcentrenes og Miljøstyrelsens miljøtilsyn i 2007.

2 Miljøtilsynet i kommunerne

• 2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne
• 2.2 Godkendelser af virksomheder (ekskl. landbrug)
• 2.3 Tilsyn med virksomheder
  • 2.3.1 Vurdering af ressourceforbruget til tilsyn
  • 2.3.2 Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug
  • 2.3.3 Håndhævelse overfor listevirksomheder inkl. dambrug
  • 2.3.4 Tilsyn med virksomheder på bilag 1, autoværksteder og renserier
  • 2.3.5 Håndhævelse overfor bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier
  • 2.3.6 Vindmøller
  • 2.3.7 Andre virksomheder og anlæg
  • 2.3.8 Tilsyn med ”andet”
  • 2.3.9 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder
  • 2.3.10 Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med listevirksomheder
  • 2.3.11 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier
• 2.4 Tilsyn med landbrug
  • 2.4.1 Kommunernes tilsyn i 2007 i forhold til tilsynsmålet
  • 2.4.2 Miljøgodkendelser af husdyrbrug
  • 2.4.3 Årsværk i kommunerne til godkendelser og tilsyn (husdyrbrug)
  • 2.4.4 Ekstra aftale med KL om uvarslede tilsyn med gyllebeholdere
  • 2.4.5 Håndhævelser i forbindelse med tilsyn
  • 2.4.6 Miljøforhold som giver anledning til håndhævelse
  • 2.4.7 Konklusion
• 2.5 Tilsyn med dambrug
  • 2.5.1 Foderforbrug
  • 2.5.2 Foderkvotient
  • 2.5.3 Påvirkning af vandløbskvaliteten
• 2.6 Brugerbetaling
  • 2.6.1 Opkrævet brugerbetaling i 2007

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne

Kommunerne redegør i de årlige tilsynsindberetninger til Miljøstyrelsen for den gennemførte miljøindsats i form af miljøtilsyn og miljøgodkendelser med virksomheder og landbrug. Kommunerne redegør i den forbindelse bl.a. om:

• hvor mange godkendelser, der er givet i det forløbne år,
• antallet af tilsyn med forskellige kategorier virksomheder og landbrug,
• hvor mange ressourcer kommunerne har brugt til tilsynsopgaven,
• hvor meget der er opkrævet i brugerbetaling, og
• i hvilket omfang det har været nødvendigt at håndhæve lovgivning og regler over for virksomheder og landbrug.

Kommunernes tilsynsindberetning skal også indeholde kommunalbestyrelsens vurdering af og bemærkning til oplysningerne.

Kommunernes miljøindsats opgøres som administration af og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven. Kommunerne har desuden mulighed for at indberette tilsynsaktivitet udført efter anden lovgivning, herunder jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og kemikalieloven.

På landsplan blev der i 2007 anvendt 784 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn m.v., hvilket er et fald på 27 årsværk i forhold til 2006. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne i 2007 overtog en række opgaver fra amterne, og at 2007 var det første år med den nye husdyrgodkendelseslov. På begge områder fik kommunerne tilført ressourcer, så man skulle umiddelbart have forventet en forholdsvis stor stigning i antal årsværk fra 2006 til 2007. Kommunerne har imidlertid også haft store udfordringer i forbindelse med kommunalreformen, hvilket for en række kommuners vedkommende har betydet, at tilsynsopgaven er blevet prioriteret ret lavt i 2007.

I de efterfølgende afsnit vil spørgsmålet om kommunernes ressourceanvendelse blive berørt nærmere.

Figur 2.1: Antal årsværk i kommunerne til miljøtilsyn, miljøgodkendelser m.v. i perioden 2002 - 2007 på både virksomheds- og landbrugsområdet.

Et årsværk er sat til omkostningerne til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg - er derimod ikke medregnet.

De opgjorte årsværk dækker både de ressourcer, der er anvendt indenfor kommunens egen miljøforvaltning, og de ressourcer, der er anvendt i de fælleskommunale miljøsamarbejder og til køb af fremmede tjenesteydelser (fx til støjmålinger, laboratoriearbejde eller lign.). Et årsværk er ansat til i gennemsnit 543.000 kr. i 2007, hvilket udgør de skønnede gennemsnitlige omkostninger pr. medarbejder i kommunerne til løsning af opgaverne i miljøforvaltningerne. Satsen svarer nogenlunde til den gennemsnitlige begyndelsesløn for en AC-medarbejder inkl. feriepenge, pensionsopsparing m.v., samt overhead (dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter). Omregningssatsen er blevet reguleret siden 2000 med de stigningsprocenter for priser og lønninger, de regnes med i det offentlige.

Som det fremgår af nedenstående figur er de kommunale miljøcentre nedlagt i forbindelse med kommunalreformen. I 2007 er fordelingen mellem årsværk derfor kun delt mellem årsværk i kommunernes egne forvaltninger og årsværk til fremmede tjenesteydelser.

Figur 2.2: Årsværk til miljøforvaltning i kommunerne fordelt på egen forvaltning, miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser i perioden 2002 - 2007.

I 2007 er der 140 flere årsværk til godkendelses- og tilsynsopgaver i kommunernes egne miljøforvaltninger end året før. Der bliver også brugt 40 årsværk mere til fremmede tjenesteydelser. Samlet set er der dog tale om et fald på 18 årsværk, idet de ekstra årsværk i kommunernes egne forvaltninger tidligere har været placeret i kommunale miljøcentre og i amterne.

Den del af kommunernes miljøindsats, som tilsynsindberetningen omfatter, kan primært opdeles i:

• meddelelse af miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og tilladelser og godkendelser efter §§ 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Her forstås sagsbehandling i forbindelse med behandling af ansøgninger og selve udarbejdelsen af godkendelser og tilladelser til virksomheder og landbrug,
• tilsyn og opfølgende arbejde, herunder vejledning. Tilsynsarbejde er bl.a. forberedelse af tilsyn, tilsynsbesøg på virksomheden, prøveudtagning, analyser, målinger og beregninger, gennemgang af egenkontrol, opfølgning på tilsyn i form af tilsynsrapporter samt håndhævelse i form af henstillinger, påbud, indskærpelser, forbud samt selvhjælpshandlinger, og
• kortlægning og planlægning. I denne kategori opgøres bl.a. ressourceforbrug til spildevandsplaner, vandforsyningsplaner, affaldsplaner og miljøhandlingsplaner. Udfærdigelse af tilsynsberetninger, virksomhedsregistre og samarbejde med andre kommuner og miljøcentret medtages også under dette punkt. Egentlig fysisk planlægning medtages ikke under dette punkt.

Figur 2.3: Årsværk til miljøforvaltning i kommunerne fordelt på godkendelser, tilsyn og kortlægning og planlægning i perioden 2002 - 2007. Tallene dækker både virksomheds- og landbrugsområdet.

Det fremgår af figur 2.3, at ressourceforbruget til miljøgodkendelser er steget markant fra 2006 til 2007. Denne stigning er hovedsagelig sket på husdyrområdet, hvor langt flere husdyrbrug end tidligere har skullet have tilladelser eller miljøgodkendelser. Ressourcerne til miljøgodkendelser af industrivirksomheder har ligget på samme niveau i 2006 og 2007. Kommunerne har brugt 5,4 årsværk til godkendelser af dambrug, der er en ny opgave for kommunerne.

Det ses desuden af figuren, at kommunerne har brugt 12 årsværk mere til kortlægning og planlægning i 2007 sammenlignet med 2006. Der er sket en stigning i antal årsværk til kortlægning og planlægning på landbrugsområdet, mens der er sket et mindre fald i ressourceforbruget på virksomhedsområdet. At ressourceforbruget til kortlægning og planlægning er steget på husdyrområdet er ikke overraskende, da det formentlig er sket i forbindelse med, at der er indført nye regler på husdyrområdet. Det er mere overraskende, at kommunerne har brugt mindre ressourcer på kortlægning og planlægning på virksomhedsområdet, da de her har overtaget nye opgaver fra amterne.

Endelig er der sket et stort fald i ressourceforbruget til tilsyn med virksomheder og landbrug. Antallet af årsværk til tilsyn er faldet siden 2002, men meget markant i 2006 og 2007. En stor del vil kunne tilskrives aktiviteter i forbindelse med kommunalreformen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i 2007 er sket et fortsat fald i antal årsværk, da kommunerne dels fik ekstra årsværk i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, dels overtog en række myndighedsopgaver fra amterne på virksomhedsområdet. Hvor meget der skal tilskrives kommunalreformaktiviteter, mulige stordriftsfordele i de større kommuner eller nedprioritering af området vil først vise sig i de kommende år.

2.2 Godkendelser af virksomheder (ekskl. landbrug)

Kommunerne er godkendelsesmyndighed for en lang række i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Virksomhederne godkendes efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af bilag i godkendelsesbekendtgørelsen[²], hvilke virksomheder der er omfattet. Nogle af listevirksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem og skal godkendes efter standardvilkår. Standardvilkårene er indsat som bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen.

For visse virksomheder (primært affaldsdeponier) er kommunerne godkendelsesmyndighed, mens de statslige miljøcentre er tilsynsmyndighed. Der er tale om virksomheder, som kommunerne helt eller delvist ejer eller driver.

I 2007 har kommunerne meddelt i alt 322 miljøgodkendelser til i-mærkede og øvrige listevirksomheder (ikke dambrug). Der er både tale om helt nye godkendelser og tillæg til eksisterende godkendelser. I forhold til 2006 er der tale om en stigning i antallet af godkendelser idet kommunerne har meddelt 65 flere godkendelser i 2007 end året før. Dette svarer til 22 %.

Ved udgangen af 2007 var der i alt 5.931 godkendelsespligtige virksomheder (ekskl. landbrug og dambrug) i kommunerne. 677 af disse virksomheder mangler miljøgodkendelse, hvilket er en fordobling i forhold til 2006.

Med kommunalreformen blev kommunerne i 2007 også godkendelsesmyndighed på dambrugsområdet. Det lykkedes desværre ikke kommunerne i løbet af 2007 at formindske den sagspukkel, som kommunerne havde overtaget fra amterne. Med udgangen af 2007 manglede godt 50 % af dambrugene stadig at få en miljøgodkendelse.

Som det ses af figur 2.4, har kommunerne indtil 2005 stort set haft godkendt alle de listevirksomheder, de er myndighed for. Den store stigning i antallet af virksomheder, der mangler godkendelse skyldes, at en række virksomheder, der ikke tidligere skulle have godkendelse, blev omfattet af godkendelsespligten i 2005. Det drejer sig om forskellige oplag af gas- og mineralprodukter samt virksomheder med et vist risikopotentiale. Det yderligere efterslæb, der er opstået fra 2006 til 2007, har kommunerne især ”arvet” fra amterne (affaldsdeponier, dambrug m.v.).

Figur 2.4: Forholdet mellem godkendte og registrerede listevirksomheder (ekskl. landbrug) i perioden 2002 - 2007.

Kommunerne har anvendt 37,3 årsværk i alt til godkendelsesarbejdet med i-mærkede, øvrige virksomheder og dambrug. Til dambrug alene er der brugt 5,4 årsværk. Sammenlignet med 2006 er ressourceforbruget til miljøgodkendelser af i-mærkede og øvrige listevirksomheder (dvs. uden dambrug, der er en ny opgave for kommunerne) uændret.

Det har været forventningen, at kommunerne i takt med, at der blev udgivet flere standardvilkår (branchebilag), ville bruge færre ressourcer til godkendelsesarbejdet. Indberetningen tager ikke højde for, hvor mange nye henholdsvis tillæg til godkendelser, der er givet – eller hvor komplicerede miljøgodkendelserne har været. Det er derfor ikke muligt at konkludere entydigt, men tallene indikerer en mulig sammenhæng mellem det faldende ressourceforbrug pr. godkendelse og udgivelsen af standardvilkår for godkendelser.

Årets tema i 2008 har været ”erfaringer med anvendelse af branchebilag”, dvs. det forenklede godkendelsessystem. Kommunerne vil indberette erfaringerne sammen med tilsynsindberetningerne, der skal være indberettet senest 1. april 2009. Det vil på det tidspunkt sandsynligvis være muligt at kvalificere spørgsmålet yderligere.

De godkendelsespligtige landbrug omtales i afsnittet om landbrug.

2.3 Tilsyn med virksomheder

Kommunernes tilsynsopgaver omfatter det kontrollerende tilsyn på virksomheder og landbrug samt vejledning og planlægning i forbindelse hermed - fx vejledning om ny lovgivning eller renere teknologi og sagsbehandling som optakt til og opfølgning på tilsynet. Kommunerne varetager desuden det administrative tilsyn med fx kontrol af overholdelsen af egenkontrolvilkår.

På figur 2.5 er anvendelsen af årsværk til tilsynsopgaverne vist fordelt på forskellige virksomhedstyper i årene 2002 - 2007. Den største kategori, ”Andet”, omfatter overvejende ressourcerne til tilsyn i forbindelse med vandforsyning, spildevand, vandløb, badevand og jordforurening. Kategorien ”Bilag 1-virks.” betegner virksomheder, omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder). Kategorien ”Branchevirksomheder” omfatter virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser, p.t. autoværksteder, kemiske renserier og pelsdyrfarme.

Som det fremgår af nedenstående figur, er ressourceforbruget til tilsyn faldet voldsomt fra 2002 til 2007. Som beskrevet i årsberetningerne for 2005 og 2006 kan noget af faldet skyldes, at kommunerne er blevet mere præcise med tidsregistreringen til opgaverne, da det nye timetakstbaserede brugerbetalingssystem blev indført i 2005. Det vurderes dog kun at kunne forklare en mindre del af udviklingen i nedenstående kurve.

Alene fra 2006 til 2007 er der tale om et fald på 67 årsværk til i alt 431 årsværk. Det største procentvise fald ses på landbrugsområdet, hvor der kun bruges 54 årsværk til tilsyn i 2007 mod 83 i 2006. Faldet hænger formentlig sammen med, at kommunerne har rykket ressourcer fra tilsyn med landbrug til godkendelser af husdyrbrug.

Figur 2.5: Antal årsværk til tilsynet fordelt på forskellige virksomhedstyper og ”andet” i perioden 2002 - 2007.

Som det ses af figuren, er der en stigning i årsværk til tilsyn med listevirksomheder på 11. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at det er i denne kategori, at kommunerne har overtaget virksomheder fra amterne. Sammenholdt med, hvor mange virksomheder kommunerne har overtaget fra amterne (se figur 2.4), er der tale om en meget beskeden stigning.

Det er frivilligt om kommunerne vil indberette om ressourceforbrug i kategorien ”Andet”. Der er derfor en relativt stor usikkerhed om denne del af indberetningen. Tager man denne kategori bort fra opgørelsen, viser der sig et fald i den samlede øvrige ressourceanvendelse fra 379 årsværk i 2002 til 250 årsværk til tilsyn i 2007. Dette svarer til et fald på ca. 34 % i ressourceforbruget til tilsyn. Tager man ressourceforbruget til ”Andet” med viser den samme periode et fald i ressourcerne til tilsyn på ca. 33 %.

Figur 2.6: Procentvis fordeling af årsværk til tilsyn fordelt på forskellige virksomhedstyper og ”andet” i 2007.

Den procentvise fordeling af ressourcerne til tilsynet i 2007 fordelt på de forskellige virksomhedstyper er vist på figur 2.6. Det fremgår, at kategorierne ”Andre virksomheder” og ”Andet” lægger beslag på omkring halvdelen af de samlede ressourcer til tilsyn[³]. Til husdyrbrug, plantebrug og pelsdyrfarme anvendtes ca. 15 % af ressourcerne (pelsdyrfarmene tegner sig for 1 % af branchevirksomhederne). Industritilsynet, omfattende tilsynet med listevirksomheder (inkl. dambrug), virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen og øvrige branchevirksomheder (dvs. autoværksteder og renserier) tegnede sig for ca. 32 % af ressourceforbruget. Den procentvise fordeling af ressourcerne har stort set været uændret de seneste år.

Der er i perioden 2002 til 2007 sket et fald i ressourceanvendelsen på i alt 108 årsværk til tilsynet med de virksomhedstyper, der er omfattet af aftalerne om minimumsfrekvenser for tilsyn, og som skal betale tilsynsgebyr - dvs. listevirksomheder, virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldepligtige virksomheder), virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser (autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

2.3.1 Vurdering af ressourceforbruget til tilsyn

Det er svært at komme med et præcist tal for, hvor mange årsværk kommunerne må forventes at skulle bruge til at varetage tilsynet med listevirksomhederne på et kvalitativt tilfredsstillende niveau. En indikation af, om der er et tilstrækkeligt antal årsværk til at løfte opgaven, kan fås ved at se på, hvor mange årsværk kommunerne har brugt i perioden 2002 – 2006 holdt i forhold til antal virksomheder, og så sammenligne med situationen i 2007, hvor kommunerne har overtaget myndighedsansvaret for en lang række af amternes virksomheder, inkl. dambrug.

Kommunerne brugte i perioden 2002 – 2006 i gennemsnit 57,4 årsværk^[4] til tilsyn med listevirksomheder. I samme periode var kommunerne i gennemsnit miljømyndighed for 3.655 listevirksomheder. I 2007 har kommunerne opgivet, at de var myndighed for 6.211 listevirksomheder, heraf 368 i-mærkede listevirksomheder og 280 dambrug. På den baggrund skulle man forvente, at kommunerne skal anvende i omegnen af 96,7 årsværk til tilsyn med listevirksomheder. Dette tal er nok et minimumstal, da de virksomheder, kommunerne overtog (herunder dambrugene), som hovedregel ikke er de mindst komplicerede at føre tilsyn med.

Kommunerne har i 2007 anvendt 66 årsværk til tilsyn med listevirksomheder, inkl. dambrug. Dette vurderer Miljøstyrelsen som værende for lidt til at løse opgaven tilfredsstillende. Der er en manko på 30 årsværk eller mere.

Antallet af årsværk til tilsyn med virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen er faldet fra 54 årsværk i 2006 til 46 årsværk i 2007. Kommunerne har opgivet antallet af bilag 1-virksomheder til 12.056 i 2007. I perioden 2002 – 2006 har kommunerne i gennemsnit brugt 68,8 årsværk^[5] til tilsyn med disse virksomheder. Da antallet af bilag 1-virksomheder har været nogenlunde uændret, må man forvente, at ressourceforbruget til at løse opgaven også skulle være nogenlunde uændret. Der er altså en forskel på ca. 23 årsværk i forhold til en normal-situation.

Ser man på ressourceforbruget til tilsyn med autoværksteder og renserier er der også et fald på 13 årsværk fra 43 årsværk i 2006 til 30 årsværk i 2007. Antallet af virksomheder har været nogenlunde uændret. I perioden 2002 – 2006 har kommunerne i gennemsnit brugt 47,6 årsværk. Der er en forskel på omkring 17 årsværk set i forhold til et normalt, gennemsnitligt tilsynsår.

I 2007 har kommunerne brugt 45 årsværk på tilsyn med ”andre virksomheder”. Det er et fald på 18 årsværk i forhold til 2006. I et gennemsnitsår bruger kommunerne 69,6 årsværk til tilsyn med denne type virksomheder. Igen en stor forskel på godt 24 årsværk.

På landbrugsområdet (tilsyn med husdyrbrug, pelsdyrfarme og plantebrug) har kommunerne i 2007 brugt 63 årsværk til tilsyn. I perioden 2002 – 2006 er der i gennemsnit brugt 102,6 årsværk. Forskellen er 43,6 årsværk. Hertil kommer, at kommunerne er blevet kompenseret i forbindelse med den nye husdyrgodkendelseslov med 13 årsværk ekstra til tilsyn med husdyrbrug.

Samlet set, anvender kommunerne langt færre årsværk til tilsyn end forventet.

Der er flere årsager til det lave ressourceforbrug. Først og fremmest har 2007 helt naturligt været meget præget af kommunalreformen, som kommunernes miljøforvaltninger har brugt mange ressourcer på. Dertil kommer, at en række kommuner også har brugt tid og kræfter på indførelsen af kvalitetsstyring på miljøområdet, samt at godkendelser (specielt husdyrgodkendelser) er blevet prioriteret frem for tilsyn. Endelig er der nok også nogle kommuner, der er blevet bedre til at tidsregistrere som følge af indførelsen af den timetakstbaserede brugerbetalingsordning i 2005.

På trods af alt dette vurderer Miljøstyrelsen, at kommunerne bør bruge flere ressourcer på tilsynet. Miljømyndighederne skal sikre, at loven og de regler, der er fastsat i loven, overholdes. Dette skal bl.a. ske ved et aktivt og opsøgende tilsyn og om nødvendigt håndhævelse. Hvis miljøtilsynet ned- eller bortprioriteres i længere perioder, bortfalder incitamentet til at overholde lovgivningen og dermed en del af formålet med at regulere virksomheder og husdyrbrugs forurening. De virksomheder og husdyrbrug, der overholder gældende regler, må kunne regne med, at miljømyndighederne følger konsekvent op i forhold til de virksomheder og husdyrbrug, der enten mangler evnen eller viljen til at overholde loven. Miljøgodkendelsessystemet bygger således også på opfølgning gennem periodisk tilsyn og kontrol.

2.3.2 Tilsyn med listevirksomheder ekskl. landbrug

Som det fremgår af figur 2.7 er det procentvise antal af besøgte listevirksomheder faldet gennem perioden 2002 – 2007. Der er en vis sammenhæng med antal besøgte virksomheder og ressourceforbruget til miljøtilsynet, men faldet skal også forklares ved, at kommunerne i stigende grad gennemfører samlede tilsyn, hvor virksomhedens samlede miljøforhold gennemgås. Procentvis bliver der altså besøgt færre virksomheder, men kvaliteten af de tilsyn, der gennemføres, vurderes til gengæld at have været stigende.

Figur 2.7: Antal listevirksomheder, antal besøgte listevirksomheder og tilsynsfrekvens i perioden 2002 - 2007.

I tabellen nedenfor er tilsynsfrekvens og ressourceforbruget pr. virksomhed stillet op. Som det fremgår, er der forskel på, hvor mange ressourcer der i gennemsnit er blevet brugt på de tre kategorier virksomheder. Der bliver således brugt væsentligt flere ressourcer på de i-mærkede listevirksomheder end øvrige listevirksomheder og dambrug.

Det fremgår desuden af tabellen, at kommunerne i gennemsnit har ført flere tilsyn med dambrug. Dette skyldes sandsynligvis, at der i dambrugsbekendtgørelsen er krav om, at miljømyndigheden (dvs. kommunen) fører tilsyn hvert år. Derudover er tale om en ny myndighedsopgave, samt at dambrugene – fordi så relativt mange af dem mangler godkendelse – vurderes at skulle have ekstra tilsyn.

Kommunerne var i 2007 tilsynsmyndighed for i alt 5.931 listevirksomheder, heraf 383 i-mærkede listevirksomheder og 5.548 øvrige listevirksomheder. Derudover var kommunerne også tilsynsmyndighed for 280 dambrug, der også er listevirksomheder, men opgøres selvstændigt.

Figur 2.8: Tilsyn med IPPC-virksomheder, øvrige listevirksomheder og dambrug i 2007.

Med ”tilsyn pr. virksomhed” menes det antal besøg, der gennemsnitligt har været pr. virksomhed.

2.3.3 Håndhævelse overfor listevirksomheder inkl. dambrug

En tilsynsmyndighed har en række forskellige håndhævelsesmidler til sin rådighed, når myndigheden skal sikre, at den gældende miljøregulering bliver overholdt og når myndigheden skal fastsætte ny regulering af utilfredsstillende forureningsforhold. Det drejer sig om henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger (fx påbudte foranstaltninger for den ansvarliges regning efter udløbet af fastsat frist) og politianmeldelser. Henstillinger er det mildeste administrative håndhævelsesmiddel, som kun bør anvendes i situationer, hvor der er tale om miljøforhold af mindre alvorlig karakter. Henstilling som håndhævelsesmiddel har nemlig ingen retlig, dvs. bindende, værdi.

Figur 2.9: Antal håndhævelsesreaktioner på listevirksomheder i perioden 2002 - 2007. Dambrug er omfattet i 2007, men ikke de foregående år.

Figuren ovenfor viser antallet af håndhævelsesreaktioner over for listevirksomheder (i-mærkede og øvrige listevirksomheder, samt fra 2007 også dambrug). Antallet af indskærpelser er steget markant i 2007, og for første gang er antallet af indskærpelser større end henstillinger. Hvis man fraregner dambrugene, der alene står for 213 indskærpelser, vil antallet af henstillinger og indskærpelser være lige store.

Antallet af påbud, forbud og revurderinger er steget kraftigt i 2007, fordelt med 45 påbud, 10 forbud og 35 revurderinger (påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b). Dambrugene tegner sig heraf for 9 påbud og ingen forbud. Kommunerne har politianmeldt i alt 18 listevirksomheder (heraf 3 til dambrug), hvilket er det højeste kommunerne har indberettet til Miljøstyrelsen siden 1996.

Af figur 2.10 fremgår det, at det procentvise antal af håndhævelsesreaktioner har været stigende fra 2006 til 2007 (fra 43 % til 57 %). Det har altså i langt højere grad været nødvendigt at håndhæve, når de kommunale myndigheder har gennemført et tilsyn på en listevirksomhed. Der kan være flere årsager til dette. Det kan enten betyde, at kommunerne er blevet bedre til at håndhæve, at kommunerne har indført en ændret praksis (mindre vejledning/dialog, mere håndhævelse) eller at det i højere grad har været nødvendigt at håndhæve, fordi kommunerne støder på flere overtrædelser. Måske er der en sammenhæng med, at færre tilsynsbesøg resulterer i flere overtrædelser. Det vil vise sig de kommende år.

Figur 2.10: Antal tilsyn på listevirksomheder og antal håndhævelsesreaktioner i forbindelse hermed på listevirksomheder (ikke dambrug) i perioden 2002 - 2007.

Tilsyn med dambrug og håndhævelse i forbindelse hermed er ikke taget med i ovenstående tabel. Var dambrugene taget med ville tendensen være forstærket endnu mere, og det procentvise antal håndhævelsesreaktioner ville have været 62 % i stedet for 57 %.

2.3.4 Tilsyn med virksomheder på bilag 1, autoværksteder og renserier

Virksomheder opført på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (”bilag 1”-virksomheder) omfatter de tidligere anmeldepligtige virksomheder. De minimumsfrekvenser, der gjaldt for tilsynet med de anmeldepligtige virksomheder, gælder således for bilag 1-virksomhederne. Der er hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.

De virksomheder, der er omfattet af branchebekendtgørelser (branchevirksomheder), er autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme. Hver virksomhedskategori er omfattet af en særskilt bekendtgørelse, hvori der stilles en række miljømæssige krav til netop disse virksomheder. Tilsynet med pelsdyrfarme er nærmere omtalt i rapportens afsnit om landbrugstilsynet.

Der var i alt 12.094 bilag 1-virksomheder i 2007. Af branchevirksomheder var der i alt 9.762, heraf 7.769 autoværksteder, 209 kemiske renserier og 1.784 pelsdyrfarme. Tilsynet med pelsdyrfarmene bliver omtalt i afsnit 2.4 om landbrug.

I 2007 brugte kommunerne 48 årsværk til tilsyn med bilag 1-virksomheder, 30 årsværk til tilsyn med autoværksteder og et enkelt årsværk til tilsyn med renserier. Det samlede årsværksforbrug er således 79. I forhold til 2006 er der tale om et samlet fald på i alt 18 årsværk – svarende til 18,5 %. Fra 2005 til 2006 var faldet i ressourceforbrug mere beskedent på 9 årsværk.

Figur 2.11 Tilsyn med bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier i 2007.

Med ”tilsyn pr. virksomhed” menes det antal besøg, der gennemsnitligt har været pr. virksomhed.

Figur 2.12 viser antallet af bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier sammenholdt med antal besøgte virksomheder. Det fremgår, at mens antallet denne kategori virksomheder stiger lidt, er antallet af besøgte virksomheder faldet kraftigt. Det fremgår også at tilsynsfrekvensen er faldet fra 31 % i 2006 til 22 % i 2007. Der er tale om et meget stort fald.

Figur 2.12: Antallet af virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier, samt antallet af besøgte virksomheder i perioden 2002 - 2007.

2.3.5 Håndhævelse overfor bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier

I figur 2.13 kan forholdet mellem antal tilsynsbesøg og håndhævelsesreaktioner på virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier ses. Oplysninger om håndhævelsesreaktioner på pelsdyrfarme er givet i landbrugsafsnittet.

Det ses af figuren, at mens antallet af tilsyn er faldet med 24 % fra 2006 til 2007, er antallet af håndhævelsesreaktioner kun faldet lidt (4 %). Sagt på en anden måde så har det – helt tilsvarende situationen med håndhævelse over for listevirksomheder – i langt højere grad været nødvendigt at håndhæve i forbindelse med tilsyn. Dette kan være en uheldig situation, idet det dels kan være en indikator for, at der sker flere overtrædelser af gældende regler og der dermed er en større belastning af miljøet, dels at kommunernes gennemsnitlige tilsynsfrekvens er for lav på de virksomheder, hvor der er noget at komme efter. Det er samtidig et skridt væk fra det dialogbaserede tilsyn over i et mere kontrollerende tilsyn.

Figur 2.13: Håndhævelsesreaktioner over for virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier i perioden 2002 - 2007.

Samlet set er antal håndhævelsesreaktioner faldet, hvilket antages at hænge sammen med, at kommunerne fører mindre tilsyn. Antallet af forbud er på niveau med 2006, mens antallet af påbud er faldet både reelt og opgjort i procent af den samlede håndhævelse. Endelig kan det konstateres, at forholdet mellem henstillinger og indskærpelser forskydes, sådan at der forholdsvis hyppigere gives indskærpelser frem for henstillinger sammenlignet med tidligere år.

Figur 2.14: Antal tilsyn på virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier og antal håndhævelsesreaktioner i forbindelse hermed i perioden 2002 – 2007.

Tilsvarende håndhævelsen i forhold til listevirksomheder ser man også (figur 2.14) en kraftig stigning i det procentvise antal håndhævelsesreaktioner fra 2006 til 2007. Det har også på bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier i langt højere grad været nødvendigt at håndhæve, når de kommunale myndigheder har gennemført tilsyn på disse virksomheder.

2.3.6 Vindmøller

Tilsyn med vindmøller er en ny opgave, som kommunerne overtog fra amterne i forbindelse med kommunalreformen. Kommunerne har brugt omkring 0,3 årsværk det første år, hvilket er præcis det samme som amterne brugte til opgaven i 2006. Kommunerne har indberettet, at der er 4.478 vindmøller, men flere kommuner har angivet at tallet er upræcist og at der med indberetningen i 2008 vil være et bedre datagrundlag. Der er gennemført 17 tilsyn med vindmøller, og der skønnes, at tilsynene især er gennemført på baggrund af naboklager. Tilsyn med vindmøller er ikke omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn.

2.3.7 Andre virksomheder og anlæg

Andre virksomheder og anlæg omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt i det foranstående. Det drejer sig om virksomheder, der typisk har et mindre eller ubetydeligt forureningspotentiale, fx mindre værksteder, forretninger, restaurationer mv. Disse virksomheder reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Antallet af ”Andre virksomheder og anlæg” og tilsynet hermed er vist i figur 2.15. Det fremgår, at antallet af virksomheder varierer en del over årene, hvilket formentlig skyldes, at antallet til en vis grad er udtryk for, hvor mange virksomheder myndighederne løbende har været i kontakt med, og som derved er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister.

Tilsynsbesøgene skyldes ofte naboklager. Der ses et fald over årene i antallet af tilsyn med disse virksomheder. I 2007 blev der således gennemført 5.053 tilsyn, hvilket er 893 færre tilsyn end året før. Antallet af besøgte virksomheder i 2007 var 2.532 virksomheder, hvilket svarer til under 2 % af de pågældende virksomheder.

Figur 2.15: Antal registrerede ”Andre virksomheder og anlæg”, antal besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2002 - 2007.

I figur 2.16 kan antallet af håndhævelsesreaktioner overfor andre virksomheder og anlæg i perioden 2002 – 2007 ses. Tilsynet med disse virksomheder gav i 2007 anledning til 1.132 håndhævelsesreaktioner, hvilket er på niveau med 2006. Omregnet betyder det, at ca. 22 % af tilsynsbesøgene på andre virksomheder og anlæg resulterede i håndhævelsesreaktioner, hvilket er en lille stigning i forhold til året før, hvor 19 % af tilsynsbesøgene resulterede i håndhævelse.

Figur 2.16: Antal håndhævelsesreaktioner over for andre virksomheder og anlæg i 2002 - 2007.

2.3.8 Tilsyn med ”andet”

Tilsyn med “andet” omfatter en række tilsynsopgaver, som ikke er medtaget i det foranstående, herunder tilsyn med vandløb, privat vandforsyning, badevand, spildevandsudledning, jordforurening samt tilsyn i forbindelse med gene- og klagesager samt tilsyn efter en række øvrige bekendtgørelser. Det skal bemærkes, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne vælger at indberette i denne kategori, bl.a. fordi denne kategori ikke er omfattet af indberetningspligten.

De anvendte ressourcer til tilsynet med ”andet” er vist på figur 2.17. I 2007 anvendtes 151 årsværk hertil, hvilket er et fald på 40 årsværk sammenlignet med 2006. Ressourceanvendelsen til ”andet” tilsyn udgør 42 % af kommunernes samlede ressourcer i 2007 til tilsynsaktiviteter. Det er en stigning i forhold til 2006, hvor ”andet” udgjorde 37 % af ressourcerne til tilsyn.

Faldet i antal årsværk i 2007 sammenlignet med 2006 skyldes kun for en mindre del, at færre kommuner har valgt at indberette i denne kategori, fordi ”andet” – som nævnt – ikke er omfattet af indberetningspligten. I 2006 indberettede 70 % af kommunerne i denne kategori, mens 66,3 % af kommunerne indberettede deres ressourceforbrug i 2007.

Faldet er altså hovedsageligt udtryk for et reelt fald i ressourceforbruget, hvilket peger på, at kommunerne har haft fokus på at gennemføre tilsyn med de virksomhedstyper, der er omfattet af aftalerne om minimumsfrekvenser. Det er de samme virksomhedstyper, der er omfattet af brugerbetalingspligten. Også dette kan have haft indflydelse på kommunernes prioritering.

Figur 2.17: Antal årsværk til tilsyn med ”andet” i perioden 2002 - 2007.

Miljøstyrelsen har ikke bedt kommunerne om at opgøre håndhævelsen i forbindelse med tilsynet med ”andet”.

2.3.9 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder

Den første aftale om minimumsfrekvenser for tilsyn blev indgået i 1996 mellem miljøministeren og KL. Aftalen indebærer at:

• minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og,
• minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde^[6] eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og,
• minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år.
• alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal også være blevet tilset inden for de seneste tre år.

I 2005 blev der indgået en ny aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn. Aftalen fra 1996 er herefter blevet udfaset, sådan at det nu kun er virksomheder omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen (de tidligere anmeldevirksomheder) og virksomheder omfattet af branchevirksomheder (dvs. autoværksteder og renserier), aftalen har været gældende for i 2007.

Minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljøministeren i juli 2005 med virkning fra 1. januar 2005. Et samlet tilsyn skal forstås som en gennemgang af en virksomheds eller et landbrugs samlede miljøforhold. Samtidigt aftaltes en overgangsordning i forhold til 1996-aftalen, som omtalt ovenfor.

Aftalen om samlede tilsyn indebærer at:

• Samtlige listevirksomheder - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 33 % pr. år. Ved listevirksomheder forstås alle virksomheder og landbrug, der i bilagene til godkendelsesbekendtgørelsen er opført som godkendelsespligtige.
  
  
• Samtlige branchevirksomheder (p.t. autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme) og virksomheder optaget på bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 4-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 25 % pr. år.
  
  
• Samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug, der ikke er godkendelsespligtige efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven - dvs. 100 % inden for kommunen - skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden, dvs. i gennemsnit ca. 16 % pr. år.

Miljøstyrelsen følger hvert år op på aftalerne. De kommuner, der ikke har overholdt minimumsfrekvenserne for tilsyn bliver bedt om at redegøre for deres prioriteringer. Hvis en kommune flere år i træk ikke overholder minimumsfrekvenserne for tilsyn, vil Miljøstyrelsen påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at indgå en aftale om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen. Kan der ikke opnås enighed om en aftale mellem kommunen og Miljøstyrelsen, kan miljøministeren konkret fastlægge omfanget af kommunens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Overholdelse af minimumsfrekvenserne er ikke udtryk for, at tilsynet med virksomheder og landbrug er kvalitativt godt, men at der vurderes at være afsat tilstrækkelige ressourcer til at opretholde et effektivt miljøtilsyn med virksomheder og landbrug. Det er op til den enkelte miljømyndighed at vurdere, hvornår tilsynet er kvalitativt i orden. Her kan faktorer som potentiel miljøbelastning, vurdering af recipienternes følsomhed, virksomheders overholdelse af miljøregulering og politisk prioritering af området i øvrigt spille ind.

Som nævnt ovenfor gennemgås alle virksomhedens miljøforhold ved et samlet tilsyn. Dette skulle give et kvalitetsløft i de kommuner, hvor man før 2005 ikke havde denne praksis. Samtidig blev minimumsfrekvenserne med listevirksomheder sat ned, sådan at samtlige listevirksomheder skal modtage mindst ét samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode mod tidligere, hvor alle listevirksomheder skulle modtage tilsyn i løbet af 2 år. Idéen med den nedsatte frekvens var, at kommunerne i højere grad skulle have mulighed for at differentiere tilsynet sådan, at de virksomheder, der var problematiske miljømæssigt eller som ikke overholdt vilkårene i godkendelsen eller lovgivningen, skulle have hyppigere tilsyn end minimumsfrekvensen tilskrev.

Evalueres på de tre års tilsynsindsats ser det ikke ud som om, at kommunerne set over ét har benyttet sig af muligheden for at differentiere. Tværtimod ser det ud som om, at den nye aftale har betydet, at kommunerne kommer sjældnere på virksomhederne. Alle virksomheder – problematiske som uproblematiske. Her skal dog tages højde for, at perioden 2005 – 2007 som bekendt har været præget af kommunalreformen, og at perioden derfor ikke kan betegnes som gennemsnitlig.

Aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn blev i 2007 suppleret med en aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med husdyrbrug. Der kan læses mere om denne aftale i afsnit 2.4 om tilsyn med landbrug.

2.3.10 Minimumsfrekvenser for samlede tilsyn med listevirksomheder

Et samlet tilsyn er defineret som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold. Et samlet tilsyn kan kræve et eller flere tilsynsbesøg. Tilsynet kan desuden foregå med tilsyn på stedet eller gennem vurderinger af oplysninger fremsendt af virksomheden (egenkontrol). Før tilsynet kan karakteriseres som et samlet tilsyn, skal miljømyndigheden have reageret på eventuelle overtrædelser og fremsendt en tilsynsrapport til virksomheden.

For tilsynet med listevirksomheder betyder aftalen kort fortalt, at samtlige listevirksomheder i den pågældende kommune i en periode på 3 år skal have modtaget et samlet tilsyn.

På nedenstående figur kan antallet af listevirksomheder, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvensen ses. Det fremgår, at tilsynsfrekvensen har været faldende fra ca. 50 % i 2005 til ca. 35 % i 2007. Gennemsnitligt ligger kommunerne over de aftalte minimumsfrekvenser, hvor 100 % af virksomhederne i kommunen skal have et samlet tilsyn i løbet af en 3-årig periode.

Figur 2.18: antal listevirksomheder, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvens i perioden 2005-2007.

Der er imidlertid forskel på, hvor mange samlede tilsyn de enkelte kommuner har gennemført. En række kommuner har i 2007 gjort en stor indsats for at indhente et efterslæb fra 2006, der enten er opstået i de gamle kommuner eller i de tidligere amter.

Miljøstyrelsen har på baggrund af de kommunale tilsynsindberetninger rettet henvendelse til 39 kommuner om kommunens tilsyn med listevirksomheder i 2007. I seks tilfælde har der været tale om indberetningsfejl. De fleste kommuner har overtaget myndighedsansvaret for en række tidligere amtsvirksomheder, heraf har nogle kommuner overtaget ganske mange virksomheder. For nogle kommuner har dette betydet, at man har overtaget et efterslæb på tilsynsområdet, som det vil tage mere end et enkelt år at rette op på.

Flere kommuner har opprioriteret tilsynsområdet i 2008, og det er Miljøstyrelsens forventning, at flertallet af kommunerne senest ved udgangen af 2009 vil kunne leve op til minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn med listevirksomheder. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundet anledning til yderligere opfølgning, men vil naturligvis følge udviklingen nøje.

2.3.11 Minimumsfrekvenser for tilsyn med virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier

I forhold til vurderingen af opfyldelsen af minimumsfrekvenserne behandles bilag 1-virksomhederne og branchevirksomheder samlet. Beregningerne for bilag 1-virksomheder og branchevirksomhederne foretages således, at det samlede antal besøgte virksomheder over de seneste to år holdes op imod det samlede antal registrerede virksomheder ved udgangen af det seneste år.

Aftalen fra 1996 om minimumsfrekvenser indebærer, at 50 % af de virksomheder, der er omfattet af bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af de seneste 2 år. For 2007 beregnes tilsynsfrekvensen i den enkelte kommune således på baggrund af tilsynsindsatsen i 2006 og 2007. Som det ses på figur 2.12 side 28, er tilsynsfrekvensen i kommunerne faldet betydeligt, sådan at den gennemsnitlige tilsynsfrekvens i 2007 er 22 % mod 31 % i 2006.

Resultatet er da også, at en række kommuner ikke overholder minimumsfrekvenserne for tilsyn. Miljøstyrelsen har kontaktet 21 kommuner for at bede om en nærmere redegørelse for tilsynet. I 2-3 tilfælde har der været tale om indberetningsfejl og nogle kommuner har misforstået overgangsordningen fra den gamle aftale til den nye aftale fra 2005.

Ligesom det er tilfældet med opfølgningen på overholdelse af minimumsfrekvenser for listevirksomheder, er det Miljøstyrelsens forventning, at flertallet af kommunerne senest ved udgangen af 2009 vil kunne leve op til minimumsfrekvenserne for samlede tilsyn med bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier. Miljøstyrelsen har derfor ikke fundet anledning til yderligere opfølgning, men vil naturligvis følge udviklingen nøje.

Fra og med 2008 er den gamle tilsynsaftale udfaset, og kommunernes tilsyn med bilag 1-virksomheder og branchevirksomheder opgøres derefter kun efter aftalen fra 2005 om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn. Efter aftalen skal 100 % af virksomheden have et samlet tilsyn i en 4-årig periode. Det skal tilstræbes, at 25 % af virksomhederne får et samlet tilsyn i løbet af et år.

Som det fremgår nedenfor, er den gennemsnitlige tilsynsfrekvens i 2007 under 25 %, men da vurderingen af, om kommunerne har levet op til aftalen sker ud fra tilsynet i alle fire år, giver dette ikke anledning til bemærkninger. Kommunerne har netop med den nye aftale om minimumsfrekvenser større mulighed for at planlægge tilsynsindsatsen.

Figur 2.19: antal virksomheder på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen, autoværksteder og renserier, antal samlede tilsyn og tilsynsfrekvens i perioden 2005-2007.

2.4 Tilsyn med landbrug

Med husdyrgodkendelsesloven, som trådte i kraft 1. januar 2007, er der husdyrbrugene defineret og inddelt på en ny måde. Tidligere var husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold opdelt i godkendelsespligtige efter § 33, husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelser og øvrige husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Denne opdeling af nu ændret til:

• husdyrbrug over grænserne i § 12 i husdyrgodkendelsesloven (vedrørende svin og fjerkræ er dette IPPC brug). Dette er husdyrbrug som er større end de grænser for godkendelsespligt som følger af husdyrgodkendelseslovens § 12. Vedrørende oplysningerne om godkendelsesarbejdet er disse opdelt i husdyrbrug efter § 12, stk. 1 og § 12, stk. 2, hvor godkendelsesarbejde efter § 12, stk. 2 er sager, hvor grænserne passeres, idet dette stiller særlige krav til sagsbehandlingen. Da der stadig eksisterer husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven og hvor der kan være håndhævelser i form af revurderinger, er disse angivet særskilt vedrørende håndhævelser,
• husdyrbrug over 75 DE men mindre end IPPC grænserne. Disse husdyrbrug er godkendelsespligtige så snart, der gennemføres etablering, udvidelser eller ændringer i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 11,
• pelsdyrfarme under 75 DE. Pelsdyrfarme over 75 DE angives sammen med øvrige husdyrbrug over 75 DE. Pelsdyrfarme under 75 DE angives separat som pelsdyrfarme,
• husdyrbrug med over 3 DE men mindre end 75 DE. Størstedelen af disse husdyrbrug er blevet omfattet af en tilladelsesordning i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 10, så snart der gennemføres etablering, udvidelser eller ændringer på disse husdyrbrug,
• § 16 godkendelser. Dette er landbrug som er omfattet af krav om en arealgodkendelse udløst af en miljøgodkendelse, og
• øvrige landbrug. Dette er landbrug med planteavl eller et husdyrbrug med under 3 DE.

Den nye inddeling erstatter den gamle således, at de tidligere godkendelsespligtige husdyrbrug nu angives som IPPC brug, de tidligere husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelser nu er fordelt på husdyrbrug over 75 DE og husdyrbrug med over 3 DE.

I forhold til tilsynsaftalen fra 2005 er der krav om, at samtlige godkendelsespligtige virksomheder som minimum skal have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Samtlige erhvervsmæssige husdyrbrug (100 %), der ikke er godkendelsespligtig efter § 33, skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. På pelsdyrfarme, som er omfattet af branchebilag og aftalen fra 1996, skal der være tilsyn med minimum 50 % af virksomhederne i løbet af det pågældende og foregående år.

I forbindelse med husdyrgodkendelsesloven blev der udarbejdet et tillæg til tilsynsaftalen primo 2007 med følgende krav:

• samtlige husdyrbrug med mere end 75 DE skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 3-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden dvs. i gennemsnit ca. 33 % per år,
• samtlige husdyrbrug omfattet af branchebekendtgørelse (pt. pelsdyrfarme), og som er mindre end 75 DE skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 4-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden dvs. i gennemsnit 25 % per år, og
• samtlige husdyrbrug med mere end 3 DE og mindre end 75 DE eller areal som er godkendt efter § 16 skal som minimum have modtaget et samlet tilsyn inden for den seneste 6-årige periode. Det skal samtidigt tilstræbes, at de samlede tilsyn fordeles ligeligt over perioden dvs. i gennemsnit ca. 16 % per år.

De nye krav til tilsynsfrekvens kunne i mange tilfælde være vanskelige at fortolke helt præcist i forhold til det krævede tilsyn i 2007. Skov- og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) udsendte derfor i juni 2007 en fortolkning af den nye tilsynsaftale i forhold til kravene til tilsyn i de enkelte år fra 2007 til 2010. For 2007 blev fastsat følgende krav til antal samlet tilsyn i forhold til antal brug i hver kategori:

• over grænserne i § 12: antal tilsyn i 2005-2007 skal være min. 100 %,
• 75 DE – over grænserne i § 12: antal tilsyn i 2005-2007 skal være min. 50 %,
• pelsdyrfarme under 75 DE: antal tilsyn i 2005-2007 skal være min. 75 %, og
• øvrige husdyrbrug og § 16: antal tilsyn i 2005-2007 skal være min. 50 %.

2.4.1 Kommunernes tilsyn i 2007 i forhold til tilsynsmålet

Figur 2.20: Antal husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold inkl. pelsdyrfarme og antallet af besøgte husdyrbrug 2003-2007, samt antallet af samlet tilsyn i 2005-2007 inkl. antal samlede tilsyn i % af antal husdyrbrug.

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været faldende igennem de seneste år. De sidste 5 år er antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold faldet med ca. 1000 eller ca. 3 % årligt.

Kommunerne har i perioden 2003-2006 overordnet set haft en høj tilsynsfrekvens i forhold til det aftalte. I gennemsnit har kommunerne i perioden således besøgt 70 % af ejendommene de sidste 3 år, hvor der var aftalt en tilsynsfrekvens på 50 %. Tilsynsfrekvensen for godkendelsespligtige landbrug har i gennemsnit været på niveau med den aftalte tilsynsfrekvens på 50 % årligt. Tilsynsaftalen er indtil 2006 blevet vurderet efter antal besøgte ejendomme, men ifølge den nye tilsynsaftale skal kommunerne fra og med 2007 vurderes i forhold til antal samlede tilsyn. I figur 1 er derfor både vist antal besøgte virksomheder og antal samlede tilsyn.

I 2007 er tilsynsomfanget reduceret lidt i forhold til 2006 på trods af, at der var indgået aftale i 2007 om en forøget tilsynsfrekvens på husdyrbrug over 75 DE og indtil grænserne angivet i § 12.

Ifølge den nye tilsynsaftale skal der tilstræbes et årligt tilsyn på et niveau som sikrer, at tilsynsaftalen overholdes. I den følgende figur er dette tilsynsmål angivet sammen med antal landbrug indenfor hver kategori og antal samlet tilsyn i alt. Tilsynsmålet og antallet af samlet tilsyn er både angivet for 2007 isoleret set og for hele perioden 2005-2007.

Figur 2.21: Antal husdyrbrug indenfor hver kategori samt tilsynsmålet og antal samlet tilsyn for både 2007 isoleret set og for perioden 2005-2007.

Det ses af figur 2.21, at kommunerne samlet set i 2007 ikke har levet op til tilsynsmål for både husdyrbrug mellem 75 DE og § 12 grænsen samt husdyrbrug mellem 3-75 DE. Ses på hele perioden fra 2005-2007 lever kommunerne dog lige op til tilsynsmålet.

Der er dog stor variation mellem kommunerne og usædvanlig mange kommuner har i 2007 ikke overholdt minimumsaftalen. Normalt har det kun været ganske få af de tidligere 271 kommuner, som ikke har overholdt aftalen. I år har følgende antal kommuner ud af de nuværende 98 kommuner ikke levet op til tilsynsaftalen i forhold til de forskellige kategorier:

• 14 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrug over grænserne i § 12,
• 10 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrug med 75 DE-grænserne i § 12,
• 11 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende pelsdyrfarme, og
• 28 kommuner har ikke overholdt aftalen vedrørende husdyrbrug mellem 3 – 75 DE.

I denne opgørelse indgår kun kommuner, som hverken lever op til tilsynsaftalen i perioden 2005-2007 eller tilsynsmålet for 2007 isoleret set. For at tilgodese evt. afrundingsfejl er ikke medtaget kommuner, hvor der kun mangler ét ekstra tilsyn. Selvom kommunerne har overtaget tilsynsforpligtigelserne fra de tidligere kommuner, har Miljøstyrelsen på landbrugsområdet valgt at fokusere på tilsynsindsatsen i de nye kommuner.

I alt har 38 kommuner haft problemer med et eller flere af de 4 punkter i tilsynsaftalen. 3 kommuner lever ikke op til alle 4 punkter i tilsynsaftalen, 3 kommuner lever ikke op til 3 punkter, 9 kommuner lever ikke op til 2 punkter og 23 kommuner lever ikke op til et enkelt punkt i tilsynsaftalen. Miljøstyrelsen følger disse kommuner meget tæt, og såfremt der i disse kommuner også er problemer i 2008 vil de blive indkaldt til en samtale i Miljøstyrelsen med henblik på en aftale om det fremtidige tilsyn.

2.4.2 Miljøgodkendelser af husdyrbrug

Antallet af godkendelsespligtige brug er i de senere år steget kraftigt fra 640 ultimo 2002 til 1295 ultimo 2006. I 2007 er der med husdyrgodkendelsesloven ændret en række definitioner. De tidligere godkendelsespligtige husdyrbrug vil være omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Denne godkendelse er fortsat gældende indtil husdyrbruget foretager en udvidelse eller ændring ifølge § 12 i den nye husdyrgodkendelseslov. I 2007 kan afgørelser kun træffes efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven (MBL i figuren), hvis der er tale om igangværende sager, hvor der ikke er ansøgt om udvidelse eller ændring efter 1/1 2007, hvilket ifølge følgende figur omfatter 96.

På samme måde er eksisterende lokaliseringsgodkendelser efter § 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen (HGB i figuren) stadig gældende. Etablering, udvidelse og ændring efter 1/1 2007 skal dog afgøres efter § 10 eller § 11 i husdyrgodkendelsesloven.

Figur 2.22: Antal godkendelser/afslag og antal godkendte husdyrbrug i alt i 2007 opdelt på de forskellige godkendelseskategorier. Afgørelser efter § 12 omfatter husdyrbrug, som er godkendelsespligtige ifølge IPPC. Afgørelser efter § 11 omfatter husdyrbrug, som har over 75 DE, mens § 10 omfatter husdyrbrug, som har mellem 3-75 DE. §16 Godkendelser er landbrug, som i visse tilfælde skal godkendes fordi de modtager husdyrgødning fra et husdyrbrug godkendt efter §10-12.

Antallet af husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelse efter § 4 har tidligere år været stigende fra 614 ultimo 2002 til 1074 ultimo 2006. Det kan derfor undre, at dette antal er faldet til 741 husdyrbrug ultimo 2007. Forskellen kan skyldes en udfasning af nogle af disse brug, ligesom nogle kan være godkendt efter § 11 eller tilladt efter § 10 ifølge den nye husdyrgodkendelseslov. Faldet er dog større end forventet, og noget tyder derfor på, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen enten har fået opdateret forældede opgørelser eller ikke har fået alle opgørelser fra de gamle kommuner med.

2.4.3 Årsværk i kommunerne til godkendelser og tilsyn (husdyrbrug)

Kommunerne har i 2007 anvendt i alt 170 årsværk til godkendelse og tilsyn mod tidligere 161 årsværk i 2006 og tidligere i niveauet 160-165 årsværk med et gennemsnit på 162 årsværk. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne har overtaget de tidligere miljøopgaver i amterne, hvor den tidligere VVM procedure i amterne nu er en del af miljøgodkendelserne og tilladelserne efter husdyrgodkendelsesloven.

Det var således estimeret i den økonomiske aftale bag husdyrgodkendelsesloven, at kommunernes indsats ville forøges med en ekstra indsats svarende til 93 årsværk til godkendelser og tilsyn med husdyrbrug. Der kan imidlertid i 2007 kun konstateres en forøgelse af den samlede indsats til godkendelse og tilsyn på ca. 8 årsværk.

Konkret i forhold til godkendelsesdelen er antallet af årsværk øget fra 37,6 årsværk i 2006 til 76,5 årsværk. Tilsynsdelen er derimod direkte faldet fra 98 årsværk til 63,5 årsværk. Tilsynsindsatsen er således faldet med 35 %, hvor der var estimeret en forøgelse på ca. 13 %.

Det kan dog derudover nævnes, at antal årsværk til kortlægning og planlægning er øget med ca. 15 årsværk fra i gennemsnit 32 årsværk i 2005-2006 til 47 årsværk i 2007 og tilsyn med ”Andet” er forøget med ca. 5 årsværk.

Figur 2.23: Årsværk fordelt på godkendelser og tilsyn i 2007.

2.4.4 Ekstra aftale med KL om uvarslede tilsyn med gyllebeholdere

Der er i forbindelse med den politiske aftale vedrørende husdyrgodkendelsesloven lavet en aftale med KL om, at kommunerne ud over det almindelige landbrugstilsyn skal gennemføre ekstra uvarslede tilsyn med overdækningen af gyllebeholdere. Der skal ifølge aftalen føres tilsyn med 2000 gyllebeholdere årligt på svinebrug og minkbrug udover det almindelige landbrugstilsyn.

I det følgende ses omfanget og håndhævelsen vedrørende denne ekstra tilsynsopgave. Det er i den forbindelse indskærpet over for kommunerne, at der skal gives en ”advarsel” første gang, der ved tilsyn konstateres mangelfuld overdækning af eksisterende gyllebeholdere. Anden gang, der konstateres sådanne mangler, skal kommunerne stille krav om fast overdækning.

Figur 2.24: Uvarslede tilsyn med overdækning af gyllebeholdere.

Der er i alt blevet gennemført tilsyn med 2212 gyllebeholdere, og aftalen er således overholdt i 2007. Der har været uacceptabel overdækning i ca. 15 % af tilfældene. Dette tal skal sammenholdes med en undersøgelse i 2004, hvor kommunerne gennemførte et tilsynstema med fokus på overdækningen af gyllebeholdere. I denne undersøgelse blev det konstateret, at 10 % af gyllebeholdere havde en overdækningsgrad mindre end 81 %.

Umiddelbart viser den nye undersøgelse, at problemet er blevet større siden, men forskellen kan også skyldes, at tilsynene i 2007 har været uvarslede i modsætning til mange af tilsynene i 2004, hvor der ikke har været fokus på, om tilsynene var varslede eller uvarslede.

Af de 480 gyllebeholdere, hvor der ikke ved tilsynet var tilfredsstillende overdækning, blev det undersøgt via logbogen, om der var en gyldig årsag til den manglende overdækning. Det kunne derfor for disse tilfælde også konstateres i hvor stort omfang, logbogen bliver ført tilfredsstillende. I 298 tilfælde var logbogen ført tilfredsstillende, mens der i 182 tilfælde ikke var en tilfredsstillende logbog.

For 16 af de 344 tilfælde med ikke-acceptabel overdækning havde der tidligere været en indskærpelse angående overdækning. Dette førte til 5 politianmeldelser og 11 påbud om etablering af fast overdækning.

Det fremgår af indberetningerne fra kommunerne, at der i alt er anvendt 4,7 årsværk til dette ekstra tilsyn med uvarslede tilsyn med gyllebeholdere i 2007.

2.4.5 Håndhævelser i forbindelse med tilsyn

Figur 2.25: Antal tilsynsbesøg på husdyrbrug ekskl. pelsdyrfarme og antallet af håndhævelsesreaktioner i perioden 2003 - 2007.

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn af landbrug med husdyrbrug har indtil 2002 været rimelig konstant med et niveau lige over 40 %. Fra 2003 til 2005 kunne spores en tendens til, at der i en stigende procentdel af tilsynene forekom reaktioner. Mange af de ekstra reaktioner vedrørte anvendelsen af den nye logbog, som blev indført i 2003. I 2006 er antallet af reaktioner i % reduceret til niveauet fra før 2003, og dette er fastholdt i 2007.

Pelsdyrfarme er ikke medregnet i den forrige figur men opgøres separat. I 2006 var der 662 tilsyn på pelsdyrfarme, og i ca. 49 % af tilfældene var der en håndhævelsesreaktion, hvilket var lidt over niveauet på ca. 40 % for de øvrige typer husdyrbrug. I 2007 er dette reduceret til 501 tilsyn og 211 reaktioner, svarende til 42 %, hvilket er på niveau med de øvrige husdyrbrug. Af de 211 reaktioner var de 2 politianmeldelser, 5 påbud og 3 forbud.

Der har i modsætning til tidligere år været betydeligt flere reaktioner i forhold til antallet af tilsyn på de store IPPC brug. Der har i 2007 været reaktioner overfor øvrige husdyrbrug inkl. pelsdyrfarme ved ca. 40-44 % af tilsynene. Dette tal er for IPPC brug oppe på 61 %. Miljømæssigt er det problematisk, at der er flest overtrædelser på store husdyrbrug frem for mindre husdyrbrug.

I den følgende figur er antallet af de forskellige håndhævelsesreaktioner i forhold til tidligere år vist. Som det fremgår, anvendes henstillinger og indskærpelser hyppigst, hvorimod de øvrige reaktioner anvendes i betydeligt mindre omfang.

Figur 2.26: Antal og type af håndhævelsesreaktioner i forhold til husdyrbrug ekskl. pelsdyrfarme i 2007.

Der er en hel generel tendens til, at reaktioner i større og større omfang foretages som indskærpelser. Hvor antallet af indskærpelser i 2003 var ca. 19 % af antallet af tilsyn, var dette i 2004 og 2005 øget til ca. 25 %. Som nævnt er antallet af reaktioner i 2006 og 2007 generelt faldet tilbage til niveauet fra før 2003, men andelen af indskærpelser er fortsat stigende, således antallet af indskærpelser i 2007 nu udgør 54,9 % af reaktionerne mod 37,0 % i 2003.

I 2007 er der sket en markant nedgang i antallet af politianmeldelser og påbud. Antallet er stort set halveret i forhold til 2006, som på dette punkt endda havde få påbud og politianmeldelser i forhold til f.eks. 2004 og 2005. Det kan desuden oplyses, at der i 2007 samlet set derudover har været 14 forbud og 3 påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b (revurderinger). Nedgangen kan skyldes, at de nye kommuner i valg af reaktion ikke i samme omfang har lagt vægt på tidligere reaktioner, som jo er foretaget af de gamle kommuner.

2.4.6 Miljøforhold som giver anledning til håndhævelse

Ligesom tidligere år har kommunerne angivet, hvilke miljøforhold der behandles, når der er reaktioner i forbindelse med tilsyn. En håndhævelse eller afgørelse kan indeholde flere miljøforhold, og antallet af berørte emner kan derfor overstige samlede antal reaktioner. Til sammenligning er angivet emnerne i 2006.

Figur 2.27: Miljøforhold, der behandles i reaktionerne i 2006. Det er angivet, i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været 682 tilsyn på godkendelsespligtige husdyrbrug, 230 tilsyn på husdyrbrug med lokaliseringsgodkendelse, 662 tilsyn på pelsdyrfarme og 6194 tilsyn på øvrige husdyrbrug.

Det ses af forrige figur, at der hyppigst har været reaktioner omkring gødningsbeholdere (inkl. flydelag). Der kan dog konstateres et fald for den store gruppe under ”øvrige husdyrbrug”, hvor der har været reaktioner ved ca. 9 % af tilsynene i 2006 mod ca. 12 % i 2005 og 16-18 % tidligere.

I 2007 er opdelingen af husdyrbrug ændret, men ellers kan opgørelsen sammenlignes med 2006. Dog er ”andet” opdelt i ”bræmmer” og ”andet”.

Figur 2.28: Miljøforhold, der behandles i reaktioner i 2007. Det er angivet i hvor mange % af tilsynene, der har været reaktioner omkring det pågældende miljøforhold. Der har i alt været 507 tilsyn på husdyrbrug over § 12 grænsen, 2800 tilsyn på husdyrbrug mellem 75 DE og grænsen for § 12, 501 tilsyn på pelsdyrfarme og 3171 tilsyn på øvrige husdyrbrug med mellem 3-75 DE.

I forhold til både 2006 og tidligere år er der som før nævnt sket den ændring, at der hyppigere er reaktioner overfor § 12 brug. Af figur 9 kan ses, at det skyldes hyppigere reaktioner overfor gødningsbeholdere (hvilket typisk er overdækningen af gyllebeholdere), antallet af dyr på husdyrbruget og håndtering af affald. Det kan også ses af figur 9, at der generelt set for de fleste emner er den tendens, at jo større husdyrbrug er, jo hyppigere er der reaktioner.

Antallet af reaktioner mht. gødningsbeholdere er desuden steget i forhold til sidste år, hvilket kan skyldes den ekstra indsats pga. aftalen om de uvarslede tilsyn. Reaktionerne som følge af tilsyn efter denne aftale burde ellers egentlig ikke indgå i disse tal, men det kan ikke udelukkes, at nogle kommuner alligevel har indberettet tallene.

Reaktioner overfor antallet af dyr er steget specielt for § 12 brug. Dette kan evt. tilskrives de øgede muligheder for tilsyn med dette emne pga. den nye detaljerede husdyrindberetning, som kommunerne har adgang til.

Vedrørende pelsdyrfarme har der i 2007 været forholdsvis få reaktioner overfor fluegener, selvom det stadig er pelsdyrfarme, som hyppigst har flueproblemer. Til gengæld har der på pelsdyrfarme i 2007 været større problemer med møddingspladser. Dette kan skyldes, at opsætningen af gødningsrender på visse pelsdyrbrug har medført den praksis, at gødningen inkl. halm opbevares på møddingspladsen i stedet for i gyllebeholderen på trods af Miljøstyrelsen udmeldinger om, at dette ikke er tilladt.

2.4.7 Konklusion

Det må samlet konkluderes, at omfanget af tilsyn i 2007 har været utilfredsstillende, og at alt for mange kommuner ikke har levet op til de aftalte tilsynsfrekvenser. Det må især kritiseres, at det manglende tilsyn sker på baggrund af, at kommunerne ikke har afsat tilstrækkeligt antal årsværk i forhold til det aftalte.

Det utilfredsstillende tilsyn skal naturligvis også vurderes i forhold til kommunalreformen, hvor 2007 i høj grad har været et indkøringsår.

Udover at omfanget af tilsyn har været utilfredsstillende, ser Miljøstyrelsen med bekymring på den udvikling, at kommunerne i 2007 i mindre udstrækning har anvendt de mest skærpede håndhævelsesreaktioner i form af f.eks. politianmeldelser samtidigt med at der på de store IPPC husdyrbrug er konstateret hyppigere behov for reaktioner.

Miljøstyrelsen har kontaktet alle kommuner, som ikke har levet op til tilsynsfrekvensen i år og vil i 2008 følge disse kommuner nøje. Såfremt tilsynsfrekvensen heller ikke overholdes i 2008 indkaldes kommunerne til en samtale i Miljøstyrelsen med henblik på fastsættelse af en plan for det fremtidige tilsyn. Miljøstyrelsen vil ikke acceptere, at godkendelses- og tilsynsindsatsen nedprioriteres i kommunerne.

Det er dog tilfredsstillende, at kommunerne har levet op til aftalen om de 2000 årlige uvarslede tilsyn med overdækning af gyllebeholdere, og har håndhævet disse forhold tilfredsstillende.

2.5 Tilsyn med dambrug

Ferskvandsdambrug (nedenfor blot dambrug) er listevirksomheder, og myndighedsfunktionen vedrørende godkendelses- og tilsynsarbejdet overgik med kommunalreformen den 1. januar 2007 fra amterne til kommunerne.

For 2007 har kommunerne indberettet oplysninger om 280 dambrug, hvilket er knap 20 færre end året før. Af de registrerede dambrug havde 156 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2007. Der blev meddelt 18 godkendelser i 2007, enten i form af tillæg til eksisterende godkendelser eller som godkendelser, der omfatter hele virksomhedens drift.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i kommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør der udtages slam- og vandprøver til analyse.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Af det samlede antal virksomheder på 280 dambrug blev ført tilsyn med 259 i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning samt tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Kommunerne brugte i 2007 4,74 årsværk i egen forvaltning og ca. 350.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til godkendelser af dambrug, samt 5,46 årsværk og ca. 470.000 kr. i fremmede tjenesteydelser til tilsyn med dambrug.

2.5.1 Foderforbrug

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Figur 2.29: Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2007.

Der er i 2007 indberettet oplysninger om produktionsforholdene på 273 dambrug, hvoraf 263 var aktive i 2007. Udviklingen i dambrugenes foderforbrug fra 1990 til 2007 er vist i fig. 2.29. Det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at foderforbruget er bedre i overensstemmelse med det tilladte. Der er igennem årene sket et jævnt fald i produktionen på ferskvandsdambrugene, hvilket dels skyldes lukning af dambrug. Antallet af dambrug falder fortsat, men produktionen synes at stagnere. Årsagen synes at være, at produktionen nu samles på større og færre brug.

2.5.2 Foderkvotient

Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 2.29. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2006 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,95, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendtgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

2.5.3 Påvirkning af vandløbskvaliteten

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2007 er vist i figur 2.30. Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.

Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2007 forringede ca. 42 % af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 14 % med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved ca. 36 dambrug (21 %) var vandløbskvaliteten i 2007 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 15 % af stationerne opstrøms og 10 % af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten i 2007. De manglende oplysninger skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 blev forureningsgradsundersøgelser foretaget med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Figur 2.30: Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2007.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2007 er vist på figur 2.31.

Det fremgår, at regionplanernes målsætninger er opfyldt neden for 54 % af dambrugene i 2007 i forhold til 14 % i 1989. I perioden 1989 til 2007 er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54 % til opfyldelse af målsætningerne ved 66 % af dambrugene. Figur 2.31 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel. Det skal bemærkes, at der generelt har været registreret dårligere vandløbskvalitet opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2007 i forhold til de tidligere år.

Figur 2.31: Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2007.

2.6 Brugerbetaling

Kommunerne skal opkræve brugerbetaling for miljøgodkendelser m.v. og tilsyn udført efter kapitel 5 og 9 i miljøbeskyttelsesloven og kapitel 3, 4 og 5 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Der er tale om en pligt, og der skal opkræves brugerbetaling både af tidsforbruget i egen forvaltning og en procentsats af udgifterne til konsulentbistand. Timetaksten var 256,22 kr. i 2007.

Af figuren nedenfor kan antallet af virksomheder, der kan opkræves brugerbetaling for, ses. Det fremgår, at der for første gang i en årrække har været en stigning i antallet af brugerbetalingsbelagte virksomheder og landbrug i 2007. Stigningen sker med de virksomheder, kommunerne har overtaget myndighedsansvaret med fra amterne. Der er altså ikke tale om, at der er flere virksomheder, der er blevet omfattet af brugerbetaling.

Figur 2.32: Antal virksomheder indenfor forskellige kategorier, der er omfattet af brugerbetaling.

2.6.1 Opkrævet brugerbetaling i 2007

Kommunerne skal i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen opkræve brugerbetaling hos virksomheder og landbrug for godkendelser og tilsyn. Kommunerne har i 2007 opkrævet ca. 26,5 mio. kr. i brugerbetaling. Beløbene fordeler sig således:

Figur 2.33: Opkrævet brugerbetaling i 2007 til godkendelser og tilladelser (kommuner).

Figur 2.34: Opkrævet brugerbetaling til tilsyn i 2007 (kommuner).

Med udgangspunkt i tilsynsindberetningerne for 2007 har Miljøstyrelsen vurderet, at kommunerne gennemsnitligt opkræver for lidt i brugerbetaling i forhold til, hvad bekendtgørelsen foreskriver.

Nedenfor er tre tilfældige kommuners opkrævning af brugerbetaling på specifikke områder vurderet. Eksemplerne er tilfældigt valgt, og de er anonyme. Det skal desuden bemærkes, at regnestykkerne er nogle grove skøn, og der kan være flere grunde til, at kommunen ikke har opkrævet mere i brugerbetaling.

Eksempel 1:

X Kommune har brugt 0,78 årsværk til tilsyn med øvrige listevirksomheder og 60.000 kr. til konsulentbistand. Der er gennemført 35 samlede tilsyn og 2 yderligere tilsyn. Der er opkrævet 50.867 kr. i brugerbetaling. En del af det ressourceforbrug, der er opgivet, kan der ikke opkræves brugerbetaling for. Det gælder bl.a. kørsel, behandling af visse naboklager og frivillig dialog med virksomheder. Det er dog ikke urimeligt at antage, at mindst halvdelen af den tid kommunen angiver specifikt at have brugt til tilsyn med listevirksomheder, er omfattet af brugerbetalingen. Omregnet giver det 127.905 kr. Lægges dette beløb sammen med det beløb, der skal opkræves for konsulentbistand, giver det i alt 157.194 kr.

Tager man i stedet udgangspunkt i antallet af tilsyn (37 i alt) og sammenholder det med, hvad kommunen har opkrævet i brugerbetaling (50.867 kr.), giver det i gennemsnit et ressourceforbrug på 5,37 timer pr. tilsyn. Her er konsulentbistanden ikke medregnet. Trækkes udgiften til konsulentbistand fra, giver det et gennemsnit på 1,72 time pr. tilsyn – og her taler vi altså om 35 samlede tilsyn, hvor alle listevirksomhedens miljøforhold tilses (inkl. forberedelse, udarbejdelse af tilsynsrapport og eventuel opfølgning), samt 2 øvrige tilsyn (fx støjforhold eller andet).

Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævet brugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Eksempel 2:

Y Kommune har opgivet, at der er meddelt 12 miljøgodkendelser til øvrige listevirksomheder i 2007. Det skal bemærkes, at der både kan være tale om tillæg til eksisterende miljøgodkendelser og udarbejdelse af helt nye godkendelser. Y Kommune har opkrævet 15.501 kr. i brugerbetaling. Der er anvendt 0,75 årsværk, hvilket ca. modsvarer 960 timer (80 timer pr. godkendelse). Det synes rimeligt at gå ud fra, at mindst 50 % af tidsforbruget er direkte virksomhedsrettet godkendelsesarbejde, som er omfattet af brugerbetaling. Det giver en forventet brugerbetaling på 122.986 kr. eller 10.248 kr. pr. miljøgodkendelse, hvilket ikke virker urimeligt.

Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævet brugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Eksempel 3:

Z Kommune har opgivet, at de har opkrævet 176.497 kr. i brugerbetaling til tilsyn med øvrige listevirksomheder. Der er gennemført 71 samlede tilsyn (dvs. med alle virksomhedens miljøforhold) og 6 øvrige tilsyn. Der er brugt 35.852 kr. til fremmede tjenesteydelser. Kommunen har opgivet, at der er brugt 1,5 årsværk til opgaven. Det antages, at mindst 50 % af det opgivne ressourceforbrug er direkte virksomhedsrettet tilsynsarbejde, der er omfattet af brugerbetaling. Det er 12,47 timer pr. tilsyn. Der er opkrævet brugerbetaling svarende til 7,9 timer pr. tilsyn.

Samlet set virker det sandsynligt, at kommunen ikke fuldt ud har opkrævet brugerbetaling i henhold til brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen har i juli 2008 sendt en orienteringsskrivelse til alle kommuner med en nærmere redegørelse for visse principper i brugerbetalingsbekendtgørelsen, herunder at der skal opkræves brugerbetaling for det antal timer, der anvendes til godkendelses- og tilsynsarbejde. Orienteringsskrivelsen er sendt ud for at følge op på de forholdsvis lave beløb, som en række kommuner opkræver for ydelser omfattet af bekendtgørelsen.

[2] Bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12 2006.

[3] Se venligst rapportens afsnit 2.3.7 og 2.3.8 om definitioner af henholdsvis ”andre virksomheder” og ”andet”.

[4] Det skal bemærkes, at gennemsnittet medtager det store fald i ressourceforbruget i 2006. Hvis perioden i stedet havde været 2001 – 2005 (altså inden kommunalreformen slog igennem), ville tallet i stedet være 60,6 årsværk.

[5] Ligesom med listevirksomheder er det store fald i ressourceforbruget i 2006 med i gennemsnittet. Hvis perioden i stedet havde været 2001 – 2005, ville tallet være 74,6 årsværk.

[6] Anmeldebekendtgørelsen er ophævet. De omfattede virksomheder er nu optaget på Bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen.

[7] Gennemsnittet er beregnet ud fra antal samlede tilsyn. Kommunerne har gennemført væsentligt flere tilsynsbesøg. Ressourceforbruget til disse indgår i opgørelsen.

[8] Tallet er for de i-mærkede listevirksomheder inklusive revurderinger af godkendelser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.