| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nedfældning af gylle i vintersæd - En evalueringsrapport

2 Vurdering af de teknologiske muligheder for nedfældning i vintersæd

• 2.1 Beskrivelse af nedfældningsteknologien
• 2.2 Nuværende udbredelse af nedfældning
• 2.3 Vurdering af vintersædsarealet
• 2.4 Fordele og ulemper ved nedfældning

2.1 Beskrivelse af nedfældningsteknologien

Der findes principielt følgende tre forskellige metoder til udbringning af flydende husdyrgødning (gylle), se figur 1.

1. Bredspredning
2. Slæbeslangeudlægning
3. Nedfældning

Ved bredspredning bliver gyllen fordelt ved at blive kastet op i luften. Gyllen bliver derved "smurt" ud over jordoverfladen og eventuelle afgrøder, hvilket betyder, at gyllen efter udbringning har et meget stort overfladeareal og dermed et stort potentiale for emission af lugt og ammoniak både under og efter udbringningen. Bredspredning var indtil starten af 90’erne den altdominerende udbringningsmetode, men blev ved indførsel af nye udbringningsteknologier og krav om bedre udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer gradvist erstattet af slæbeslangeudlægning og nedfældningsteknologer. I 2006 blev udbringning ved bredspredning forbudt.

Ved slæbeslangeudlægning placeres gyllen i bånd på jordoverfladen, hvilket begrænser gyllens overfladeareal og dermed potentialet for emission af ammoniak og lugt fra den udbragte gylle. Arbejdsbredden på kommercielle slæbeslangesystemer er normalt 18 til 24 meter. Slæbeslangeudlægning er den altdominerende metode til udbringning af gylle til vintersæd, mens udbringning af gylle til ubevokset jord og græsafgrøder i stigende omfang sker ved nedfældningsteknologier.

Ved nedfældning af gylle indarbejdes gyllen i jorden. Metoden afhænger af, om nedfældningen sker i ubevokset jord (sortjordsnedfældning) eller til afgrøder. Ved sortjordsnedfældning nedfældes gyllen i forholdsvis dybe og bredde riller dannet af harvetænder. Dette sikrer, at gyllen nedfældes i lukkede riller, hvilket fører til en betydelig reduktion af ammoniakemissionen og lugtgener (Bang M, 2005).

Figur 1. Illustration af de forskellige udbringningsteknologiers placering af gylle i forhold til jord og afgrøde. Kilde: Petersen 1997.

Sortjordsnedfældning kan imidlertid ikke benyttes i afgrøder. Nedfældning i afgrøder finder derfor normalt sted med nedfældningsudstyr, der skærer eller trykker åbne riller i jordoverfladen, som gyllen efterfølgende placeres i. Placering i åbne riller sikrer normalt ikke en fuldstændig indarbejdning af gyllen. Gyllen er derfor stadig i kontakt med luften over gyllen, og fordampningen af ammoniak og lugtstoffer fra gyllen afhænger af, hvor stor kontaktfladen er mellem gyllen og luften over gylle, som igen afhænger af, hvor effektivt (dybt) gyllen nedfældes. Nedfældning øger trækkraftforbruget, den typiske arbejdsbredde ved nedfældning er derfor normalt mellem seks og ni meter.

Der er udviklet en række forskellige systemer til nedfældning af gylle til græsafgrøder (græsmarksnedfældere). Nedfældningssystemet består normalt af rulleskær, der skærer eller trykker riller i jordoverfladen, hvori gyllen efterfølgende placeres. Nedfældning til græs sker normalt til en meget kort afgrøde, enten før vækst i foråret eller umiddelbart efter slæt, hvilket begrænser køre- og afgrødeskaden.

Nedfældning i kornafgrøder stiller andre krav til nedfældningssystemet end nedfældning i græs. Kornafgrøder er normalt højere end græs ved udbringningstidspunktet, og korn er ligeledes mindre fastforankret end græs. Nedfældning i kornafgrøder kan derfor føre til, at planter rives op, slæber på nedfældningsaggregaterne og ødelægges. De ekstra spor, som nedfældningen forudsætter, begrænser udbyttet af afgrøden (Green et al., 2008; Pedersen, 2002, 2004 og 2005). Nedfældning af gylle til kornafgrøder stiller derfor krav om udvikling af nedfælderskær, som i lavest muligt omfang skader afgrøden. Udviklingen skal ligeledes sikre en effektiv nedfældning ved så lavt et trækkraftforbrug, at arbejdsbredden kan øges, så antallet af ekstra spor i marken begrænses mest muligt.

De nedfældningssystemer, som er kommercielt tilgængelige i dag, er som hovedregel udviklet til at nedfælde i græsafgrøder. Forskellige typer af skær, som er udviklet til såning eller placering af gødning, kan dog potentielt benyttes til nedfældning i vintersæd. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, AgroTech og Århus Universitet har gennemført en undersøgelse af forskellige systemer, som potentielt kan benyttes til nedfældning i vintersæd. Resultaterne af testen er samlet i en FarmTest rapport (Høy, 2007). Rapportens hovedkonklusioner er samlet i tabel 1.

Tabellen viser, at flere af de undersøgte nedfældningssystemer potentielt kan benyttes til nedfældning i kornafgrøder. Ingen af de undersøgte nedfældningssystemer er dog udviklet til kommercielt tilgængelige gyllenedfældningssystemer. Det vurderes, at hovedproblemet ved udvikling af kommercielt tilgængelige nedfældningssystemer, baseret på de undersøgte systemer, er, at trækkraftforbruget ved nedfældning vil begrænse arbejdsbredden af nedfældningssystemet, hvilket vil øge antallet af spor i marken og dermed skaden på jordstruktur og afgrøde.

1	2	3
4	5	6
7	8	9

Figur 2. Fotos af nedfældningssystemer, som potentielt kan benyttes til nedfældning i vintersæd. De viste systemer er evalueret med hensyn til deres evne til at kunne sikre nedfældning i afgrøder uden at skade afgrøden. De indsatte tal henviser til nr. i tabel 2. Kilde: Høy, 2007.

2.2 Nuværende udbredelse af nedfældning

Gylle udbringes i Danmark i dag enten ved slæbeslangeudlægning eller ved nedfældning. Slæbeslangeudlægning er stadig den mest udbredte teknik og en spørgeundersøgelse fra 2004 viser, at ca. 68 % af gyllen udbringes med slæbeslanger, mens ca. 32 % nedfældes (Dansk landbrug, 2004). Opgørelsen viser også, at nedfældning er mere udbredt i Jylland end på øerne. Det hænger sammen med, at nedfældning er mest udbredt i forbindelse med kvægbruget, som primært er lokaliseret i Jylland.

Nedfældning finder sted henholdsvis i ubevokset jord (sortjordsnedfældning) og i etablerede afgrøder. Ca. 62 % af nedfældningen fandt i 2004 sted ved sortjordsnedfældning, mens de resterende 38 % blev nedfældet i afgrøder (Dansk Landbrug, 2004). Langt den overvejende del af nedfældningen til afgrøder finder sted til græs (græsmarksnedfældning), mens nedfældning i vintersæd stort set ikke finder sted (Mogens Kjeldal, pers. kom. 2008).

2.3 Vurdering af vintersædsarealet

Vintersæd er arealer med korn og raps, som etableres om efteråret. Traditionelt regnes vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, triticale og vinterraps som vintersæd. Arealerne med vintersæd i Danmark i 2007 er anført i tabel 2.

På bedrifter med svin er det almindeligt, at en betydelig andel af arealet dyrkes med vintersædsafgrøder, fordi udbyttepotentialet er højere end for vårafgrøder, og afgrøderne kan sælges eller fodres op i svinebesætningen. Derimod er det relativt sjældent, at kvægbedrifter har vintersædsafgrøder, da kvægbedrifters arealer udnyttes til dyrkning af grovfoder; typisk græs og majs. Kvægbedrifter anvender kun i mindre omfang vintersæd til helsæd. Det anslås, at 6-10.000 ha vinterhvede anvendes til helsæd (Nielsen, 2008).

Hovedparten af den gylle, som anvendes på vintersæden, er derfor svinegylle. Der findes ingen opgørelser over anvendelsen af husdyrgødning på afgrødeniveau. Ud fra en række data og antagelser er det imidlertid muligt at estimere arealet. Det er gjort i tabel 3.

Godt halvdelen af vintersædsarealet i Danmark modtager således gylle, og i alt udbringes ca. 13 mio. ton gylle til vintersæd, hvoraf ca. 93 % er svinegylle. De 13 mio. ton gylle svarer til ca. 45 % af den totale gyllemængde i Danmark og indeholder ca. 61.000 ton kvælstof i alt. En tilsvarende andel af vintersæden, som modtager gylle er beregnet af Knudsen (2008) ud fra dyrkningsoplysninger i KVADRATNETTET.

Estimatet i tabel 2 er beregnet ud fra normer gældende for 2006/2007. De reelle gyllemængder er formentlig højere i praksis, da normerne er beregnet ud fra en meget begrænset tilledning af overfladevand og vandspild. Det har imidlertid ikke indvirkning på estimatet af andelen af vintersæd, der modtager gylle, da både den samlede gyllemængde i Danmark og gyllemængden per ha er estimeret ud fra samme normtal.

Ca. 23 % af landbrugsarealet ligger i 1.000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder (Hørfarter, 2007). Hvis vintersæd er ligeligt fordelt indenfor og udenfor disse bufferzoner, ligger 254.000 ha vintersæd i bufferzoner, og de modtager 3,0 mio. ton gylle. Imidlertid vil vintersæd formentlig være underrepræsenteret i bufferzonerne, da det må antages, at blandt andet vedvarende græs er overrepræsenteret.

2.4 Fordele og ulemper ved nedfældning

Nedfældning af gylle har en række fordele og ulemper i forhold til slæbeslangeudlægning. Disse vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit, men her vil der blive givet en kort oversigt.

Fordele ved nedfældning sammenlignet med slæbeslangeudlægning:

• Lavere emission af ammoniak og lugt.
• Højere udnyttelsespotentiale af husdyrgødningens kvælstofindhold.

Ulemper ved nedfældning sammenlignet med slæbeslangeudlægning:

• Større behov for trækkraft og dermed større forbrug af fossilt brændstof og højere CO₂udledning.
• Mindre arbejdsbredde og dermed flere spor i marken med skader på afgrøde og jordstruktur til følge.
• Højere pris for udbringningssystem.
• Højere slitage og vedligeholdelsesomkostninger.
• Kortere udbringningsperiode, hvilket øger kravet til udbringningskapacitet.
• Forøgelse af gyllevognens egenvægt, hvilket begrænser udbringningskapaciteten.
• Kan medføre skade på afgrøden via ødelæggelse af stængel, blade og rødder.
• Højere risiko for stenskader i forbindelse med høst.
• Højere risiko for udledning af drivhusgassen lattergas.

At nedfældning af gylle til vinterafgrøder fører til henholdsvis fordele og ulemper betyder, at de miljømæssige, driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af et krav om nedfældning skal vurderes i et samlet perspektiv. I det følgende er det forsøgt at give en samlet, faglig vurdering af henholdsvis miljømæssige-, driftsmæssige- og økonomiske konsekvenser af, at nedfældningskravet udvides til også at gælde for udbringning af flydende husdyrgødning til vinterafgrøder, henholdsvis i bufferzoner og nationalt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.