|
Nedfældning af gylle i vintersæd - En evalueringsrapport 5 Økonomiske aspekter
5.1 Udbyttestigning og kvælstofudnyttelseVed traditionel slangeudlægning af gylle i vintersæd efterlades gyllen på jordoverfladen, og gyllen skal efterfølgende af sig selv infiltrere jorden. Inden gyllen er infiltreret, kan der ske tab af kvælstof i form af ammoniakfordampning (se afsnit 4.2). Tabet af kvælstof giver anledning til udbyttetab og dermed en dårligere udnyttelse af gyllens kvælstof. Ved nedfældning reduceres ammoniakfordampningen, og afgrøden tilføres mere kvælstof. Potentielt vil dette kvælstof øge høstudbyttet og proteinprocenten i kernen, fordi kvælstof normalt er det udbyttebegrænsende næringsstof i Danmark. Stort set alt forsøgsarbejde med nedfældning af gylle til vintersæd i Danmark er gennemført i vinterhvede. Det skyldes, at det må forventes, at den største gyllemængde vil kunne nedfældes i vinterhvede. Dels er vinterhvede den dominerende vintersædsart på svinebrug og dels er vinterhvede den afgrøde, hvor gyllen normalt udbringes senest om foråret, og hvor der er de bedste muligheder for nedfældning i en tilpas afdrænet jord. I andre vintersædsarter vil det optimale nedfældningstidspunkt sandsynligvis ligge så tidligt, at jorden ikke vil være farbar til nedfældningsudstyr. I tabel 7 og 8 er der vist resultater af Landsforsøg, hvor slangeudlægning kan sammenlignes direkte med nedfældning. De 66 forsøg i tabel 7 er udført med forsøgsudstyr, hvor nedfælderen har været monteret med nedfældertænder bestående af en smal Agrodantand. De 11 forsøg i tabel 8 er gennemført med kommercielle nedfældere (maskinstationer), hvor nedfælderen har været monteret med skiveskær, som normalt anvendes til nedfældning af kvæggylle i græs.
I gennemsnit af 66 forsøg har nedfældning reduceret udbyttet med 0,7 hkg per ha og øget proteinprocenten med 0,5 procentenheder i forhold til slangeudlægning. Værditallet, som er et mål for kvælstofudnyttelsen (svarende til udnyttelsesprocenten) er øget med syv enheder. I 11 forsøg med kommercielle nedfældere blev udbyttet øget med 2,7 hkg per ha ved nedfældning i forhold til slangeudlægning, medens værditallet blev øget med fem enheder og proteinprocenten var uændret. I tabel 9 er ændringen i værdien af høstudbyttet ved nedfældning i stedet for slangeudlægning sammenregnet. Forsøgene i tabel 7 er alle beregnet uden indregning af den ekstra køreskade ved nedfældning. Derfor er der i tabel 9 indregnet en køreskade på 2,9 hkg per ha (se figur 4). Ændring i proteinprocent kan ved opfodring prissættes til 1 kr. per hkg per procentenhed (Pedersen, 2007).
*) Landsforsøg med forsøgsnedfælder indregner ikke køreskade. Køreskaden er derfor estimeret ud fra forsøg med kommercielle nedfælder (se figur 4). Forsøgene viser, at der er meget stor variation i genvinsten eller tabet ved nedfældning af gylle. For eksempel viser de 11 forsøg med nedfældning med kommercielt udstyr en variation mellem et tab på 920 kr. per ha og en gevinst på 1.030 kr. per ha ved at nedfælde i stedet for at slangeudlægge. Størst chancen for gevinst er ved nedfældning i begyndelsen af april og under vejrforhold med en høj risiko for ammoniakfordampning (Pedersen, 2001). Ved nedfældning senere i april, hvor afgrøden har busket sig og strækning er påbegyndt (omkring stadium 30 efter decimalskalaen), vil resultatet af nedfældningen forringes, fordi afgrødeskaden forøges væsentligt. Tabet af udbytte ved nedfældning i vintersæd er ud fra forsøgene med forsøgsudstyr og kommercielt udstyr vurderet til at ligge i intervallet mellem 0,2 og 3,6 hkg per ha, svarende til mellem 28 og 466 kr. per ha (tabel 9). På den baggrund er det vurderet, at nedfældning i vintersæd i gennemsnit medfører et udbyttetab på ca. 1,8 hkg per ha svarende til 250 kr. per ha. Udover den umiddelbare køreskade kan man forvente en længerevarende strukturskade ved færdsel på marken med tunge kørestøjer. Strukturskaderne opstår også ved slangeudlægning, men på grund af den mindre arbejdsbredde og større vægt af redskabet må det forventes, at strukturskaderne øges ved nedfældning. Denne effekt er imidlertid ikke indregnet i omkostningsberegningen. 5.2 Højere udbringningsomkostningerOmkostningerne til nedfældning af gylle er højere end for slangeudlægning. Det skyldes flere forhold. I forhold til slangeudlægning er der:
5.2.1 Lavere udbringningskapacitetKapaciteten i marken er bestemt af flere faktorer. Fremkørselshastigheden er blandt de vigtigste. Ved slangeudlægning over for eksempel 24 meter er spredepumpes kapacitet ofte den begrænsende faktor. Ved nedfældning vil det typisk være hensyn til, at nedfælderaggregaterne kan udføre et tilfredsstillende arbejde, som begrænser hastigheden. I praksis vil fremkørselshastigheden ved begge metoder være på samme niveau. Da arbejdsbredden ved nedfældning kun er det halve eller en tredjedel af arbejdsbredden ved slangeudlægning, tager det længere tid at tømme tanken og dermed udbringe gylle på et givet areal. Under forudsætning af blandt en transportafstand på 1.000 meter, en arbejdsbredde på henholdsvis 24 og 12 meter ved slangeudlægning og nedfældning, og en fremkørselshastighed på 7 km per time kan der udbringes ca. 60 ton per time ved slangeudlægning og ca. 49 ton per time ved nedfældning. 5.2.2 Lavere kapacitetsudnyttelseUdbringningssæsonens længde er af stor betydning for den mulige udnyttelse af materiellets kapacitet. Ved slangeudlægning er sæsonen lang, da man allerede kan påbegynde udbringning i februar, hvor der kan køres på nattefrossen jord uden at lave køreskader. Forsøg og erfaringer viser, at blandt andet på grund af køligt vejr giver disse tidlige udbringninger en god kvælstofudnyttelse og minimale lugtgener. Udbringning kan ske med godt resultat helt frem til midten af maj, hvor den ”knæhøje” afgrøde giver læ og skygge for den udlagte gylle, hvorved ammoniakfordampningen reduceres. Ved nedfældning er udbringningssæsonen betydeligt kortere. Tidlig nedfældning på frossen jord er ikke muligt, og sen udbringning efter, at afgrøden begynder at strække sig (ca. fra midten af april) er heller ikke muligt uden af skade afgrøden betydeligt. Dertil kommer, at udbringning ved nedfældning er mere følsom overfor regn og fugtig jord end slangeudlægning, da jorden mellem køresporerne hurtigere bliver ufarbar end køresporerne. I tabel 10 er antallet af sandsynlige udbringningsdage estimeret ved henholdsvis slangeudlægning og nedfældning fra 1. februar til sidst i maj. Der er ikke regnet med, at der kan udbringes lørdag-søndag. Der er derimod ikke regnet med ”fradrag” for helligdage.
Tabel 10 viser, at der typisk kun vil være mindre end halvt så mange sandsynlige dage til nedfældning (14 dage) end til slangeudlægning (35 dage). Estimatet er temmelig groft, og der vil være store variationer mellem jordtyper og mellem årene. I ”tørre” forår på sandjord vil der være flere udbringningsdage, meds der vil være væsentlig færre i ”våde” forår på lerjord. I foråret 2006, som var relativ våd, var det for eksempel ikke muligt at udbringe gylle med slæbeslangeudstyr på et demonstrationsareal syd for Odder før i begyndelsen af maj, og nedfældning var reelt ikke mulig uden svære afgrødeskader. Omvendt var foråret 2007 tør, og det var muligt at nedfælde gylle med et godt resultat med forsøgsudstyr på Aarhus Universitet, Forskningscenter Bygholm i hele perioden fra den 13. marts til den 24. april (Høy, 2007). Den gennemsnitlige kortere udbringningsperiode betyder, at det eksisterede antal gyllevogne og traktorer ikke kan nå at udbringe hele gyllemængden i den korte periode. Der skal investeres i nyt udstyr, som ikke i fuldt omfang kan finde anvendelse i andre afgrøder. 5.2.3 Større investeringer, vedligehold og brændstofforbrugNedfældere er dyrere end bomme med slæbeslanger. Investering i traktor og selve gyllevognen er på samme niveau uanset, om der skal anvendes slæbeslanger eller nedfælder. En typisk pris på en 20 ton gyllevogn er på ca. 800.000 kr. Dertil kommer en slæbeslangebom på 24 meter til ca. 200.000 kr. eller en 12 meter nedfælder til anslået 450.000 kr. Prisen på en 12 meter nedfælder er usikkert bestemt, da markedet endnu er så beskedent, at et egentligt konkurrencebestemt prisleje ikke har indfundet sig. Dertil kommer en teknisk udvikling, så fremtidens system formentlig endnu ikke kendes. Den anslåede pris på 450.000 kr. er måske undervurderet. Det oplyses fra Harsø Maskiner, at listeprisen for en 12 meter nedfælder i 2008 er 625.000 kr. På grund af, at nedfældere skal bearbejde jorden med nedfældertænder eller -skær, sker der et betydeligt slid, og sliddele skal skiftes med mellemrum. Der findes ikke undersøgelser og statistikker over vedligeholdelsesomkostninger, men Landsforeningen danske Maskinstationer anslår, at vedligeholdet af nedfældere vil være op mod dobbelt så dyrt som slangeudlæggere (Kjeldal, 2008). Ved nedfældning er trækkraftbehovet større end ved slangeudlægning (Nyord & Hansen, 2008), og derfor er brændstofforbruget også højere. En dansk undersøgelse viste, at brændstofforbruget ved nedfældning var 1,8-4,7 liter per ha større end ved slangeudlægning (Hansen et al., 2003). 5.3 Vurdering af de samlede omkostninger ved nedfældningI dette afsnit foretages en gennemregning af omkostningerne til henholdsvis slangeudlægning og nedfældning på hele vintersædsarealet i Danmark. I beregningerne anvendes en lang række forudsætninger. En del af disse forudsætninger er der gjort rede for i afsnit 5.2. Disse forudsætninger, og forudsætninger i øvrigt, er samlet i tabel 11.
I tabel 12 er forudsætningerne i tabel 11 gennemregnet for det totale danske areal med vintersæd, som får tilført gylle. Maskinomkostningerne er beregnet i programmet INVE Online.
Meromkostningen ved nedfældning på 22 kr. per ton skyldes højere investeringsomkostninger, lavere kapacitetsudnyttelse, større driftsomkostninger og udbyttetab i marken. Omregnes meromkostningen til omkostning per kg sparet ammoniakfordampning, svarer det til 97 kr. per kg N. I beregningerne er der ikke taget højde for, at slangebomme eventuelt ikke er afskrevet på det tidspunkt, hvor et nedfældningskrav indføres. Slangebomme vil stort set være værdiløse efter indfasning af et krav om nedfældning i vintersæd. Hvis nedfældning kun skal ske i bufferzoner, bliver meromkostningen på landsplan ca. 70 mio. kr., hvis man antager, at meromkostningen per ton vil være den samme, som hvis kravet indføres generelt. Imidlertid vil kapacitetsudnyttelsen nok kunne øges, hvilket bringer meromkostningen per udbragt mængde ned. Det skønnes derfor, at meromkostningen vil ligge på 50-70 mio. kr. En del af meromkostningerne er fastsat ud fra usikre forudsætninger og antagelser. For at vurdere betydningen af eventuelle fejlskøn på udvalgte antagelser, er der i tabel 13 foretaget en følsomhedsanalyse. Af tabel 13 fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen af især gyllevognen har stor betydning for meromkostningen. At have udstyr holdende uvirksomt i maskinhuset er ekstremt dyrt. Udbyttereduktionen på grund af køreskader (lille arbejdsbredde) bidrager også væsentligt til meromkostningen. Derimod har en større investering, højere brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger kun mindre betydning for meromkostningen. Omregnet til omkostning per kg N i sparet ammoniakfordampning har det naturligvis også stor betydning, at reduktionen i ammoniakfordampning ved nedfældning i vintersæd ikke er total.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||