8 Evaluering af nuværende krav til nedfældning

Nedfældning af gylle i vintersæd - En evalueringsrapport

Fra 1. august 2007 har der været krav om nedfældning af gylle på sort jord og græs i 1.000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder. Reglerne er beskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i diverse afklaringer fra Miljøstyrelsen. Kravene evalueres på baggrund af erfaringer fra landmænd og interviews med planteavlskonsulenter.

8.1 Beskrivelse af nuværende krav

I Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24 stk. 3 fremgår det: ”Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning”.
I § 38, stk. 5-6 står der:
- ”§ 24, stk. 3, har virkning fra den 1. august 2007 for udbringning af husdyrgødning inden for 1.000 m til de i § 7 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug beskyttede naturtyper.
- § 24, stk. 3, har virkning fra den 1. januar 2011 for al udbringning af husdyrgødning.”

Bufferzonerne dækker ca. 23 % af landbrugsarealet (Hørfarter, 2007), svarende til ca. 610.000 ha.

Ifølge afklaringer fra Miljøstyrelsen gælder følgende definitioner (Kjær, 2008):

Sort jord defineres som ubevoksede arealer (arealer, hvor høsten er afsluttet, og som endnu ikke er tilsået med ny afgrøde).
Græsmarker defineres som fodergræs. Frøgræs er derfor friholdt fra kravet om nedfældning.
Nedfældning defineret således: ”Ved nedfældning menes, at gylle nedfældes til under jordoverfladen, dvs. at ”rillen” skal kunne indeholde/bortlede den udbragte mængde husdyrgødning. Der må lige efter udbringning kun være ubetydelige mængder spildt gylle ovenpå jordoverfladen. Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde gylle over jordoverfladen, hvilket ikke kan accepteres”.

8.2 Evaluering af nuværende krav

Kravene til nedfældning af flydende husdyrgødning i bufferzoner har på nuværende tidspunkt (august 2008) været i kraft i godt et år, og erfaringerne er derfor begrænsende. Der er ikke foretaget en egentlig undersøgelse af erfaringerne i praksis. Evalueringen er derfor foretaget på baggrund af erfaringer fra landmænd og samtaler med planteavlskonsulenter i Brønderslev, Ringkøbing, Varde, Djursland, Åbenrå, Vojens, Vissenbjerg og Borup.

Mulighederne for at overholde kravene om nedfældning af flydende husdyrgødning er ret forskellige i græs og på sort jord. Evalueringen vil derfor ske særskilt.

8.2.1 Generelle bemærkninger

Generelt er der rapporteret om relativt få problemer. Landmænd, der har arealer i bufferzonerne, har accepteret kravet om nedfældning. Kun sjældent ændres sædskiftet (f.eks. fra vårbyg til vintersæd) for at undgå kravet, og erfaringerne med udbringning af gylle på etableret vårsæd er generelt så dårlige, at denne løsning fravælges.

En gennemgående tilbagemelding er, at landmænd, som selv udbringer gyllen med eget slæbeslangeudstyr, er kede af, at de ikke kan udnytte udstyret fuldt ud, men er nødsagede til at rekvirere maskinstation og lade eget udstyr stå i maskinhuset. En anden tilbagemelding går imidlertid på, at gylleudbringning i stadigt stigende omfang bliver maskinstationsarbejde, hvilket giver stigende fleksibilitet med hensyn til det redskab, som kan rekvireres til udbringning på et givet areal.

Det nævnes, at maskinstationernes kapacitet til gylleudbringning i marts-april allerede nu er fuldt udnyttet, og flere maskinstationer siger nej til flere gylleopgaver i den periode, fordi man ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft i den korte periode, som man ikke kan udnytte resten af året.

Generelt nævnes også, at kapaciteten bliver lavere, fordi tidsrummet, hvor jordens farbarhed og fugtighed er tilpas, er kortere, end hvis man anvender slæbeslanger.

8.2.2 Sort jord (ubevoksede arealer)

En meget stor andel af gyllen på ubevokset jord udbringes allerede med nedfælder, og generelt er der også gode erfaringer i bufferzonerne. Der tages umiddelbart ingen forbehold med hensyn til afgrøder – hvis den vårsåede afgrøde skal have gylle, nedfældes den inden såning. Enkelte landmænd vælger dog at undlade gylleudbringning på vårsæd i bufferzonen og udbringe handelsgødning i stedet. Ingen af de interviewede konsulenter har givet udtryk for, at landmænd i bufferzonerne vælger at udbringe gylle med slæbeslanger efter f.eks. vårbyggens fremspiring frem for at nedfælde inden såning.

Fra Fyn og Sjælland nævnes det som problem, at der på lerjord (JB 5-7) er problemer med nedfældningen forud for eksempelvis vårbyg. Der skal man være meget varsom med at finde det optimale udbringningstidspunkt. Især for våd jord kan resultere i et dårligt resultat. Det betyder, at der kommer ekstra pres på udbringningskapaciteten, og det bliver sværere at nå alle udbringninger på det optimale tidspunkt.

8.2.3 Fodergræs

For fodergræs nævnes næsten samstemmende, at det er et stort problem, at man skal nedfælde gylle i det tidlige forår forud for første slæt. På dette tidspunkt er græsset skrøbeligt, og det medfører skader på planter og jordstruktur. Landmændene ved godt, at den positive effekt af nedfældningen på det tidspunkt er tvivlsom, fordi vejret normalt er køligt.

Det nævnes, at udlægsmarker af græs eller kløvergræs i f.eks. vårbyg kan skades betydeligt af nedfældning, især, hvis jorden er tør, og hvis nedfældningen er ”voldsom” (= effektiv). I f.eks. 2008 er der kendskab til flere tilfælde af, at udlægsmarker er omlagt, fordi de er ødelagt af nedfældning.

Et andet gennemgående problem er, at nedfældning på tør og især leret jord om sommeren er svært eller umuligt. Rillerne bliver for små, og gyllen løber over. Dette fænomen kaldes til tider ”pseudo-nedfældning”.

På skrånende arealer er der risiko for, at rillerne danner kanaler, som leder gyllen ned mod lavere liggende områder af marken.

Endelig er det nævnt, at gentagne nedfældninger i samme sæson kan give problemer med, at ukrudt fremspirer i rillerne, at græsset fortrænges på de arealer, hvor der er riller, og at nedfælderskærerne har en negativ indflydelse på for eksempel hvidkløvernes udløbere, og dette medfører et dårligt plantedække. I praksis anbefaler man derfor ofte at begrænse nedfældningen til højst to gange per år hen over sommeren.