| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Duft- og kemikalieoverfølsomhed

4 Eksempler på MCS

Det er velkendt at mangeårig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan forårsage forskellige former for skader i hjernen og i andre organer. MCS synes også at kunne være en følge af sådan langvarig udsættelse.

Til de første publikationer om sådanne tilfælde hører arbejdet fra Rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik og øre-næse-halsafdelingen (Gyntelberg, 1986).

Forfatteren brugte begrebet "Acquired intolerance for organic solvents" (Opløsningsmiddel-intolerance). Undersøgelsen omhandlede i alt 50 personer, som havde udviklet en række gener fra forskellige organer ved eksponering for opløsningsmidler i lave doser. Doserne var i en størrelsesorden som ikke tidligere havde givet dem gener. Alle havde tidligere været udsat for akutte opløsningsmiddelforgiftninger. Hos 22 blev påvist toksisk encefalopati.

De mest udtalte gener var hos alle svimmelhed, kvalme og træthed, som forsvandt ved fjernelse af opløsningsmidlet. Der findes ingen oplysninger om de undersøgte personer også fik gener ved eksponering for andre kemiske stoffer. På grund af denne manglende oplysning opfylder Gyntelbergs materiale ikke MCS-definitionen.

I øvrigt nævner forfatterne, at Stockholm og Cohr allerede i 1979 havde konstateret, at personer med tidligere opløsningsmiddelforgiftning var mere følsomme overfor opløsningsmidler end andre forsøgspersoner under klimakammerforsøg (Stockholm, 1979).

Rasmussen bekræfter på det seneste, at personer med nervesystemskader, f.eks. toksisk encefalopati, har en øget sensitivitet overfor organiske opløsningsmidler og ofte også overfor ikke-neurotoksiske kemikalier (Rasmussen, 2002).

Lignende erfaringer er gjort hos arbejdsmedicinere i Sverige (f.eks. Ørbæk, 1998; Lindelöf og Georgellis 1999,2000) og i Norge (Levy, 1997). Levy nævner, at fase to ved MCS ofte udløses efter længere tids fravær fra arbejde og eksponering. Når disse personer vender tilbage på deres arbejde, kan de ikke mere tåle de opløsningsmidler, som de tidligere var vant til at omgås. De kan heller ikke mere tåle de samme stoffer i lavere koncentrationer, og begynder så at klage over diffuse gener ved dufte fra parfume, udstødningsgasser o.l. For de samme personer nævnes også lavere tolerance for alkohol og medicin.

I en arbejdsmedicinsk undersøgelse fra Frankrig blev et MCS-lignende syndrom "Syndrome d’intolérance aux odeurs chimiques" (intolerancesyndrom for kemiske lugte) beskrevet. I 19 ud af 30 tilfælde opstod generne udelukkende ved eksponering for organiske opløsningsmidler, svarende til Gyntelbergs beskrivelse (Grimmer, 1995). Der fandtes en undergruppe på 17 ud af de 30, som i løbet af opfølgningen udviklede intolerance overfor andre stoffer. Dette fænomen blev kaldt "hypersensibilité olfactive" (lugtoverfølsomhed). Ikke alle 17 havde tidligere været udsat for opløsningsmidler.

En gruppe fra den miljømedicinske enhed i Stockholm fandt at bygningsmalere mere end nogen anden erhvervsgruppe var plaget af MCS-lignende gener. Ved en spørgeskemaundersøgelse af erhvervsaktive malere fandtes blandt 584 besvarelser, 191 personer der klagede over lugtfølsomhed over for organiske opløsningsmidler, og hos 49 personer fandtes gener, der opfylder kriterierne for MCS. Den sidste gruppe malere var tydeligvis mere belastede af deres gener end de øvrige malere (Lindeløf, 2000) (Se også kap. 6.4).

Cones og Lax beskrev begge en lille gruppe personer med MCS, som de havde identificeret blandt deres arbejdsmedicinske patientgrupper på henholdsvis 1200 og 605 henviste patienter (Cone, 1987; Lax, 1995). Hos Cone fandtes 13 og hos Lax 35 personer, der opfyldte Cullens kriterier. Størsteparten af Cones patienter var blevet udsat for organiske opløsningsmidler i den initiale fase.

Tabel 4.1
Oversigt over MCS tilfælde blandt opløsningsmiddel-eksponerede (arbejdsmedicinske undersøgelser)

4.1.1 MCS hos arbejdere efter akut udsættelse for benzindampe under tunnelbyggeri

Davidoff og Meggs beretter om 77 ufaglærte bygningsarbejdere, som under gravearbejde til bygning af en tunnel igennem to måneder var blevet udsat for kemiske dampe fra benzinforurenet jord beliggende under et tidligere tankstations- anlæg (Davidoff, 1998). Først to måneder efter, at de havde bemærket benzinlugt for første gang, begyndte arbejderne at klage over hovedpine, svimmelhed, irritation i øjne og svælg samt hoste. Der blev bl.a. målt benzen-koncentrationer i tunnelluften på 60 ppm (Drägerrør), hvorefter arbejdet blev indstillet og tunnelen lukket. Det lykkedes ikke at få lavet mere pålidelige målinger af samtlige kemiske dampe i tunnelen.

Et tilfældigt udvalg af 30 personer blev undersøgt to gange. Første gang kort efter forgiftningsepisoden og anden gang 10-13 måneder senere, hvor 10 arbejdere havde udviklet gener, der opfylder MCS-kriterierne. To af dem havde allerede tidligere været udsat for kemiske dampe, mens de otte først havde fået gener efter tunnelepisoden (26,7% af de undersøgte 30 tunnelarbejdere).

I sammenligning med en anden gruppe MCS-patienter var tunnelarbejdernes gener mindre hyppige (dog mindst én gang ugentlig) og af kortere varighed, men de var af samme art og fra flere organer, såsom centralnervesystem, luftveje, bevæge-apparat og mave-tarmsystem.

Ingen af arbejderne havde forladt deres arbejde på grund af gener. De fleste var i arbejde på tidspunktet for den anden undersøgelse.

Denne kohorte af arbejdsmænd er ret usædvanlig i MCS-sammenhæng, idet ingen af arbejderne kendte noget til MCS på tidspunktet, hvor de fik de første forgiftningssymptomer. I efterforløbet er de ikke blevet undersøgt af miljølæger eller kommet i kontakt med patientforeninger for MCS-ofre.

Undersøgelsen er interessant, fordi det drejer sig om en ufrivillig, næsten eksperimentel eksponeringssituation, som klart demonstrer, at kun en del af de oprindeligt eksponerede med akut forgiftning udviklede MCS.

4.1.2 MCS efter udsættelse for plastikmateriale

På en flyfabrik i USA blev mellem 50-75 medarbejdere akut syge, da et nyt plast- produkt blev introduceret på arbejdspladsen. Generne lignede dem man kender fra akut opløsningsmiddelforgiftning. Produktet viste sig at indeholde phenol, formaldehyd og methylethylketon, som måltes inde i fabrikken i koncentrationer, der lå under grænseværdien. Tolv medarbejdere klagede over vedvarende gener, som blev udløst af forskellige lugte i det daglige miljø. De blev undersøgt af et panel af medicinske eksperter, der ikke fandt andre sygdomme som forklaring på patienternes gener (Simon, 1990).

4.2 MCS efter udsættelse for pesticider

Ifølge Ashford og Miller er organophosphat- og carbamat-pesticider i flere undersøgelser blevet fremhævet som mulige årsager til MCS hos udsatte personer. Forløbet er typisk en akut forgiftningsepisode, eventuelt ledsaget af kroniske forgiftningssymptomer fra centralnervesystemet, og senere udvikling af diffuse gener fra flere organer i overensstemmelse med definitionen på MCS.

Ifølge en patientforening for MCS-ofre i USA har 80 % af deres 6800 medlemmer oplyst, at de ved besked om hvornår, hvor, hvordan og overfor hvilket stof de var blevet syge. Hos 60% startede sygdommen med udsættelse for pesticider (Ashford & Miller, 1998).

I 1966 rapporterede Tabbershaw om 114 landbrugsmedhjælpere fra Californien med en akut organofosfat-forgiftning, hvoraf nogle senere udviklede en MCS-lignende tilstand. Tre år efter forgiftningstilfældet klagede 22 personer over utilpashed ved kort kontakt med pesticider og med organiske opløsningsmidler. Seks personer forlod deres arbejde på grund af generne. De øvrige prøvede så vidt muligt at undgå at arbejde med pesticider. 61 personer fra den oprindelige kohorte kunne ikke opspores og det er uvist, hvor mange af disse har forladt regionen på grund af MCS-gener (Tabbershaw, 1966).

Cone beskriver en episode, hvor 250 gæster i et hotel i flere omgange var blevet udsat for propoxur, et carbamat-insekticid mod kakerlakker. Mange gæster fik forbigående, akutte forgiftningssymptomer, men 19 personer klagede over vedvarende gener. De blev undersøgt på en arbejdsmedicinsk klinik mellem 5 og 15 måneder efter forgiftningsepisoden. Tolv af dem klagede over overfølsomhed for lugte fra parfume, benzin, avissværte, diverse rensemidler, pesticider og opløsningsmiddel-baserede produkter, som de ikke havde været generet af før opholdet på hotellet (Cone, 1992).

I EU-rapporten beskrives tilfælde af pesticidforgiftninger i otte lande (DK, S, N, UK, D, B, NL, GR), for det meste i arbejdsmiljøsammenhæng (EU-rapport, 1994).

Fra Tyskland rapporteres om en gruppe på 23 personer med akut pyrethroid-forgiftning, hvoraf otte senere udviklede MCS-gener forenelig med Cullens kriterier. Kliniske undersøgelser og laboratorieundersøgelser af disse personer viste normale forhold (Europæisk rapport, 1994).

4.2.1 Forhold i Danmark

I Danmark foreligger flere rapporter om akutte pesticidforgiftninger hos gartnere og andre (Lander, 2000). Der er ikke foretaget systematiske undersøgelser, der kan oplyse, om de undersøgte personer opfylder MCS-kriterier eller ej. Ifølge Lander findes en lille gruppe, der er generet af lugte, mens de sprøjter i drivhuse. Kilden til disse gener tilskrives aromatiske advarselsstoffer, som er tilsat sprøjtemidlet (Lander, personlig meddelelse, 2001).

I modsætning til USA, hvor pesticider er den hyppigst nævnte gruppe af kemiske stoffer i MCS-sammenhæng, bruger danske privatpersoner pesticider i mindre målestok, og mest udendørs.

4.3 Træbeskyttelsesmidler - pentachlorphenol (PCP) i Tyskland

Ifølge oplysninger fra tyske eksperter, givet i forbindelse med den europæiske undersøgelse, var der i 1994 i Tyskland mange tilfælde af et MCS-lignende syndrom, der først og fremmest skyldtes pentachlorphenol, som blev anvendt til indendørs træbehandling og som indeholdt en kompleks blanding af flere stoffer såsom dioxin, furan og organiske opløsningsmidler. Der rapporteredes om 10 000 forgiftningstilfælde (akutte og kroniske), herunder 100 fra børneinstitutioner og skoler.

I en række tilfælde svarede forløbet til definitionen på MCS med initial udsættelse for ovenfor nævnte stof, efterfulgt af forskellige, ikke-specifikke gener ved eksponering for diverse kemiske stoffer i ganske lav koncentration. Ved en retssag i Frankfurt fandt domstolen, at det var overvejende sandsynligt, at pentachlorphenol var årsagen til MCS-generne hos en gruppe personer. Dommen blev appelleret af producenten og udfaldet af appelsagen kendes ikke (Europæisk rapport, 1994).

Der foreligger lignende rapporter fra andre lande. I Holland blev målt høje indendørsværdier for pentachlorphenol i tre byer, hvor beboere klagede over gener, men det kunne ikke dokumenteres at generne var relateret til stoffet (Europæisk rapport,1994).

I Belgien brugtes begrebet PCP-Syndrom for at beskrive tilstanden, som skyldtes pentachlorphenolanvendelse. Eksperterne fandt mange personer med gener, der svarer til MCS, som de tilskrev en form for intolerance, snarere end en forgiftning i klassisk forstand (Europæisk rapport, 1994).

4.3.1 MCS efter udsættelse for Rentolin i DK

Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der fejlagtigt er blevet brugt til indendørs anvendelse. Produktet er kun beregnet til udendørs anvendelse, men importøren har reklameret med, at det kan bruges til lofter, gulve og køkkenborde.

Produktet består primært af opløsningsmidler (terpentin), linolier og et svampemiddel (dichlofluanid).

I en periode kom mange klager fra privatpersoner, som havde anvendt Rentolin i deres hjem. Flere af disse personer var blevet undersøgt på arbejdsmedicinske klinikker, som fandt et sygdomsbillede, der lignede MCS, med gener fra centralnervesystemet og flere andre organer. Mange tilfælde blev diagnosticeret som akutte forgiftninger med opløsningsmidler, mens det ikke var muligt for arbejdsmedicinerne at dokumentere en sammenhæng mellem Rentolin-behandling af træoverflader og de kroniske MCS gener (Viskum, 1999 ). På baggrund af en toksikologisk vurdering anses en sammenhæng dog som sandsynlig, især ved mere omfattende brug af Rentolin.

Efterfølgende forbød Miljøstyrelsen indendørs brug af produktet, som følge af produktets meget høje indhold af sundhedsfarligt opløsningsmiddel.

Der blev ført en retssag ved en dansk domstol om, hvorvidt Rentolin var den direkte årsag til MCS-gener hos den klagende part. Retten afgjorde på baggrund af en vurdering fra to eksperter i miljømedicin og indeklimaforhold, at Rentolin kunne være årsagen til generne. Eksperterne mente bl.a. at indholdet af dichlofluanid kan have været af afgørende betydning.

4.4 MCS i relation til indeklima

Som allerede nævnt i kap. 2 findes der mange årsager til forskellige indeklimagener, som ikke nødvendigvis har noget til fælles med MCS. I dette kapitel skal opmærksomheden henledes på kemiske stoffer som kan forårsage MCS-lignende gener.

I private hjem i USA anvendes mange flere kemikalier end i Europa, hvilket for store dele af befolkningen kan betyde, at der forekommer mere omfattende indendørs udsættelse for kemiske stoffer end i Danmark/Europa.

4.5 Golfkrigs-syndromet (Gulf War syndrome, GWS)

Det har allerede været kendt fra tidligere krige (Vietnam, Korea), at et mindre antal soldater efter hjemkomsten plages af gener, hvoraf nogle ligner MCS. Mens man tidligere vurderede disse tilfælde som værende overvejende relateret til et psykisk traume, er der i dag også andre hypoteser under afprøvning.

Den store gruppe soldater med helbredsgener efter Golfkrigen har givet anledning til store kliniske undersøgelser i USA og Storbritannien, og flere forskningsprojekter er stadig undervejs.

En af de mange hypoteser om årsagen til GWS er eksponering for forskellige kemiske stoffer (pesticider, vacciner, antistof mod giftgas mm.), som soldaterne blev eksponeret for dels ved indånding (pesticid) og dels ved indsprøjtning. I den samlede flok af krigsveteraner med GWS findes der muligvis en undergruppe som opfylder betingelser for MCS, dvs. de har været udsat for en initial kemisk forgiftning ved inhalation og har siden hen udviklet diverse gener ved kontakt med dufte (se også bemærkning under 2.3).

Ved den danske undersøgelse af Golfkrigsveteraner (The Danish Gulf War Study) er der ikke fundet tegn på udsættelse for kemiske stoffer før og under Golfkrigen (Ishoy, 1999).

4.6 Kommentar

På grund af manglende opmærksomhed og interesse for MCS i Europa generelt, og i Danmark i særdeleshed, kender man ikke til alle former for MCS-lignende tilfælde, der måtte findes herhjemme.

Langt de fleste MCS-tilfælde kendes fra arbejdsmedicinske undersøgelser. Det er først og fremmest opløsningsmiddel- og pesticideksponerede personer, der er tale om. Der er rapporteret to tilfælde af MCS hos yngre personer, som var ansat i danske svømmehaller. Generne skyldtes chlorholdige dampe (f.eks. trihalomethaner og chloraminer), der dannes under særlige forhold. I begge tilfælde måtte de pågældende forlade deres arbejde og omskoles (Raffn, personlig meddelelse 2001).

Graveling undrer sig over, at MCS efter hans vurdering er mindre hyppig i de befolkningsgrupper, som man kan forvente, er de mest udsatte for kemiske stoffer, nemlig de der arbejder med disse stoffer. Denne bemærkning er ikke i overensstemmelse med de danske erfaringer, hvor de fleste tilfælde af formodet MCS findes blandt erhverv med tidligere opløsningsmiddeleksponerede, samt få andre erhverv, såsom gartnere, frisører m.fl.

Graveling nævner ikke egne erfaringer med f.eks. erhvervsmæssigt eksponerede tilfælde. Det er påfaldende, at Graveling og hans medforfattere, som alle arbejder på et arbejdsmedicinsk institut, ikke nævner tal for arbejdsrelaterede MCS-tilfælde i Skotland eller England al den stund at deres rapport er bestilt af den britiske arbejdsmiljømyndighed (Health and Safety Executive, HSE) (Graveling, 1999)(se kap. 3).

Fra private hjem kendes til få sporadiske tilfælde, som de anførte sager om træbehandlingsmidlet Rentolin er et godt eksempel på.

4.7 Kemiske stoffer som kan udløse MCS

4.7.1 Kemiske stoffer og initial eksponering ved MCS

Følgende kemiske stoffer er blevet nævnt i forbindelse med den initiale eksponering ved MCS: Alle typer af organiske opløsningsmidler (erhvervsmæssig eller privat), pesticider (organophosphater og carbamater), hårplejemidler (frisører) og chlorholdige-forbindelser (f.eks. svømmehaller).

Tabel 4.2 fra EU-rapporten viser de forskellige landes ekspertudsagn om, hvilke kemiske stoffer der anses for at kunne fremkalde MCS. Organiske opløsningsmidler og pesticider er de hyppigst nævnte.

Det er uklart, på hvilken baggrund danske eksperter har oplyst om stress og psyko-sociale faktorer som udløsende årsag for MCS (nederst i tabel 4.2). Denne årsagsfaktor hører ellers ikke til blandt de mest kendte faktorer ved initial eksponering (se også 2.2.2)

Tabel 4.2
Mulige udløsende faktorer for MCS (initial eksponering). Oplysninger fra ni lande i Europæisk undersøgelse (Europæisk rapport, 1994)

4.7.2 Kemiske stoffer som udløser multiple reaktioner ("triggerstoffer")

Tabel 4.3 viser et ajourført bredt udvalg af kemiske stoffer i henhold til nyere danske oplysninger og litteratur fra USA. De anførte stoffer kan forekomme såvel indendørs som udendørs, og på arbejdspladsen, på offentlige steder og i private hjem.

Rubrikken "Indendørs VOC i øvrigt" dækker over kemiske dampe, som ikke er anført andet steds i tabellen. Wolkoff giver en detaljeret beskrivelse af både de forskellige årsager til VOC og det store antal målbare organiske forbindelser (se også 4.4, Wolkoff, 1995). Der findes en stor bredde for VOC lugt-/ duftkoncentrationer, der strækker sig over mange størrelsesordener (fra mg/m³ til ug/m³ eller endnu lavere).

For en række eksponeringer gælder, at de bidrager til en kompleks form for luftforurening, hvor der kan være tale om kombinationseffekter af flere kemiske stoffer og af kemiske stoffer og andre faktorer.

Tabel 4.3
Liste over hyppigst rapporterede kemiske triggerstoffer (bl.a. Miller, 2001)

Reaktive stoffer kan reagere med andre stoffer og på denne måde udvikle nye forbindelser med triggerkapacitet. F.eks. opstår der ved en kemisk reaktion mellem ozon og citrusolie et stof med stærk irriterende lugt. Ringe fordampelige kemiske stoffer kan adsorbere sig til f.eks. støvpartikler og via støveksponering virke som triggerstoffer (Wolkoff, 1999).