| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Duft- og kemikalieoverfølsomhed
Når en sygdomstilstand, hvis forekomst man skal undersøge, mangler en endegyldig
definition, er det svært at finde sammenlignelige epidemiologiske resultater.
Vanskeligheden består blandt andet i, at de forskellige forskergrupper, som søger at
beskrive en sygdoms hyppighed, har svært ved at overholde fælles regler for
sygdomsdefinition, indberetning, klassificering, selektion mm.
I 1987 antog Mooser, at hyppigheden for MCS i den almindelige befolkning i USA lå
mellem 2-10% (Mooser, 1987). Han mente derved antallet af mennesker, der har MCS i
mellemsvær til svær grad, og som er nødt til at omstille sig i deres dagligdag pga.
deres gener. Disse tal blev af mange eksperter, herunder Cullen, anset for at være alt
for høje (Cullen, 1994).
Gruppen bag Interagency-rapporten har kun fundet tre undersøgelser med tal for
hyppighed, der er publicerede indtil 1997. Senere er der kommet endnu to undersøgelser.
De har alle brugt metoden med telefonisk fremlagte, standardiserede spørgsmål for en
tilfældig udvalgt gruppe personer i en foruddefineret befolkningsgruppe eller geografisk
region. Alle undersøgelser er foretaget i USA.
Hyppighed ved objektiv diagnose:
Den interviewede person er blevet spurgt, om der ved undersøgelse hos egen læge er
blevet stillet diagnosen MCS. Der er fundet følgende hyppighed for positive svar:
| 0,2 |
|
% |
blandt collegestuderende |
(Bell, 1993a) |
| 4 |
|
% |
blandt pensionister |
(Bell, 1993b) |
| 4 |
|
% |
blandt pensionister |
(Baldwin, 1997) |
| 6,3 |
|
% |
almindelig befolkning |
(Kreutzer, Californiens befolknings- undersøgelse, 1999)
|
| 1,9 |
|
% |
almindelig befolkning |
(Voorhees 1998) |
Der findes større talmaterialer til at beskrive hyppigheden af MCS, hvis man bruger tal,
som er baserede på de adspurgte personers subjektive oplevelse. Det vil sige, at
den adspurgte person stiller selv diagnosen ("self reported disease").
Hyppighed ved subjektiv diagnose:
På spørgsmålet, om vedkommende følte gener i moderat til stærk grad (søger læge,
tager medicin eller skal sygemeldes) ved udsættelse for flere af følgende stoffer: Frisk
maling, pesticider, parfume, biludstødningsgas, nye tæpper, er der fundet følgende
positive svar:
|
4-5 stoffer |
3-5 stoffer |
2 stoffer |
|
studerende |
15 % |
22 % |
|
(Bell, 1993 a) |
pensionister |
17 % |
|
|
(Bell, 1993 b) |
offentligt ansatte |
|
22,7 % |
|
(Baldwin, 1997) |
almindelig befolkning |
|
33 % |
|
(Meggs, 1996) |
soldater (+ Golfkrig) |
|
|
5,4% |
(Black, 2000) |
soldater (- Golfkrig) |
|
|
2,6% |
(Black, 2000) |
I en kommentar til deres hyppighedstal konstaterer Bell, at de opnåede tal var direkte
afhængige af, hvordan spørgsmålet om "at føle gener" eller "at føle
sig syg" var blevet formuleret. Den samme forskergruppe har også undersøgt, om de
studerende fik gener af en eller flere "miljølugte" fra en mere detaljeret
liste, som omfattede bl.a.: Nyt gulvtæppe, frisk tryksværte, desinfektionsmiddel,
maling, naturgas, parfume, tjære, pesticid, biludstødning, tobaksrøg. Næsten 10 %
svarede, at de fik gener nogle gange eller ofte, mens 28 % oplyste, at de fik gener ved
ganske få stoffer af ovennævnte udvalg.
Baldwins undersøgelse dækker over gener ved henholdsvis udendørs og indendørs
luftforurening blandt offentligt ansatte, der arbejdede i moderne, tæt isolerede
bygninger (Baldwin, 1997).
Meggs undersøgte ved telefoninterview tilfældigt udvalgte voksne personer (almindelig
befolkning), som boede på landet. Blandt de 51% fandtes 3 lige store grupper med
henholdsvis allergi alene, MCS alene, og allergi og MCS samtidigt. I de to sidst nævnte
grupper var der 33 %, der fik gener ved udsættelse for 3-5 stoffer (fra ovennævnte
liste). Kun 49 % af denne gruppe havde hverken allergi eller MCS-gener. Forfatterne
var overraskede over den høje hyppighed, idet man havde forventet, at MCS ville være
mindre hyppigt forekommende på landet end i byer.
Blacks telefoninterview-undersøgelse dækker over 3700 soldater, som var blevet opdelt
i to grupper. Deltagere i Golfkrigen og ikke deltagere. Hyppigheden af følsomhed overfor
mindst to lugte fra det sædvanlige panel af triggerstoffer (som beskrevet ovenfor) er
overraskende lav hos soldater, som ikke havde deltaget i Golfkrigen (2,6%) og i samme
størrelsesorden som hyppighed ved læge- diagnosticeret MCS (objektiv diagnose). Black
nævner, at kun 0.2% af soldaterne i sidstnævnte gruppe var af forsvarets læger blevet
diagnosticeret som ramt af MCS. Dette svarer til Bells hyppighedstal for
lægediagnosticeret MCS blandt collegestuderende.
Kipen (1995) har lavet en undersøgelse over MCS-lignende klager blandt forskellige
persongrupper, som blev henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik eller en
lægeklinik for almen praksis. Han har spurgt, om udsættelse for ét eller flere af 23
triggerstoffer gav anledning til ubehag eller til at vedkommende måtte forlade lokalet,
arbejdet og lign. De positive svar blandt de udspurgte persongrupper fordelte sig på
følgende måde:
4 % |
af 436 personer henvist til rutine check-up |
15% |
af 107 personer henvist for anden arbejdsmedicinsk lidelse |
20% |
af 41 personer henvist til almindelig lægeklinik |
54% |
af 43 personer henvist for erhvervsastma eller bronkial
hyperreaktivitet, men ikke MCS |
69% |
af 39 personer henvist til undersøgelse for MCS (opfylder
Cullens kriterier for MCS). |
Den sidste gruppe oplyste, at generne udløstes af signifikant flere stoffer blandt de 23
udvalgte stoffer, end det var tilfældet hos de øvrige grupper. Et lignende svar, dog
mindre udtalt, kom fra gruppen, der var henvist for astma. Kipen har ikke yderligere
undersøgt om personer, der gav positive svar fra de fire kontrolgrupper, havde MCS eller
ikke.
I nedenstående tabel er opstillet forekomst af MCS eller sammenlignelige tilstande i
arbejdsmedicinske patientgrupper.
Tabel 5.1
Hyppighed af MCS og lugtfølsomhed i arbejdsmedicinske materialer (F = kvinder)
Forfatter |
Antal personer |
Køn |
Syndrom |
Antal patienter |
% |
Gyntelberg |
160 |
14% F |
Intolerance for org. opl. Midler |
20 |
12,5 |
Grimer |
Uoplyst |
53% F |
Lugtfølsomhed
-------------------------------
Duft overfølsomhed MCS |
30
17 |
-
- |
Lindelöf |
584 |
<10%F |
Lugtfølsomhed
-------------------------------
MCS |
191
49 |
32,7
8,4 |
Lax |
605 |
80% F |
MCS |
35 |
5,8 |
Cone |
1200 |
70% F |
MCS |
13 |
1 |
De refererede arbejder i ovennævnte tabel (som også er nævnt i kap. 4) viser et
interessant europæisk perspektiv for forekomsten af henholdsvis lugtfølsomhed og MCS.
Mens de to arbejder fra USA (Lax og Cone) har brugt den traditionelle MCS definition for
at identificere mulige MCS-patienter i et blandet arbejdsmedicinsk klientel, har de tre
grupper fra henholdsvis Danmark, Frankrig og Sverige beskrevet to forskellige stadier i
udviklingen af MCS.
Den af Gyntelberg refererede tilstand svarer formentlig til lugtfølsomhed, og kan
betragtes som et forstadie til MCS, mens den anden gruppe i det franske og svenske
materiale opfylder Cullens kriterier for MCS.
Der findes en tydelig kønsforskel mellem materialer fra USA og Europa. Det kan
skyldes, at der findes relativt flere mænd på arbejdspladser med eksponering for
organiske opløsningsmidler i Europa. For Lindelöf, som har undersøgt bygningsmalere i
Stockholm, er der sikkert tale om en selektionseffekt. Men det er overraskende, at der
findes så mange kvinder i de to amerikanske arbejdsmedicinske materialer.
Noget tyder på at de europæiske og amerikanske materialer ikke er sammenlignelige.
Det skal understreges, at malerne i Lindelöfs undersøgelse fortsat er i arbejde på
trods af MCS. Der foreligger ingen oplysninger om de undersøgtes sociale forhold i de
andre materialer.
Med hensyn til forekomst af MCS findes i litteraturen kun to fælles karakteristika for
MCS-patienter, som bekræftes i de fleste amerikanske undersøgelser (Cullen, 1992;
Sparks, 1994).
- De fleste patienter med MCS er kvinder, og
- De er mere end 30 år gamle, når generne optræder for første gang.
I Kreutzers undersøgelse, som dækker et stort udsnit af Californiens befolkning,
fandtes ingen forskel mellem race, bosted, uddannelse og sociale forhold blandt de
positive svar (Kreutzer, 1999).
Miller og Mitzel (1995) har lavet en undersøgelse af de socio-økonomiske aspekter ved
MCS. I en gruppe på 112 personer med MCS (Cullen definition) startede sygdommen hos 83%
efter 30 års alderen. 81% af disse var fuldtidsbeskæftigede ved sygdommens start mod 12%
på undersøgelsestidspunktet. Et flertal af gruppen har været nødt til erhvervsskifte
på grund af gener. 40% har søgt behandling hos over 10 forskellige læger.
Der findes mange oplysninger om MCS-hyppighed i de beskrivelser, der er baseret på
MCS-patientorganisationers og miljølægernes erfaringer i USA. Spyker fra en økologisk
miljøklinik i USA har beskrevet, at gennemsnitsalderen for MCS- patienter er 40 år, og
at 77% af dem er kvinder (Spyker, 1995). Disse tal bekræftes af Rea, som har publiceret
et fire-bindsværk "Chemical sensitivity", hvor han beskriver sine erfaringer
igennem 20 år med over 30.000 patienter, der lider af miljøsyge (Rea, 1992). Ikke alle
patienter har fået diagnosen MCS. Forekomsten er baseret på definitioner for sygdom og
gener, som ikke kan sammenlignes med den resterende litteratur og kan derfor næppe bruges
i denne rapports sammenhæng.
Foreningen for Duft- og Kemikaliefølsomme anslår, at der findes 4% MCS-tilfælde
i DK, hvilket ville svare til 200.000 personer. Tallet er baseret på hyppighedstal fra
USA. Foreningen beskriver, at mange tilfælde af hovedpine på arbejdspladsen kunne være
symptom på ikke-erkendt MCS, der skyldes eksponering for kemikalier.
Der foreligger en del epidemiologisk dokumentation for at MCS findes i USA, Canada og i
Europa. Hyppigheden ligger omkring 0.2-6% i USA.
Der foreligger ingen sikre tal fra Europa. Både Sverige1 og Tyskland2 har afsluttet en landsdækkende undersøgelse af
MCS-forekomst i 2001. Tallene er endnu ikke offentliggjort ved rapportens afslutning (se
også Bilag H).
Hyppigheden af MCS for den almindelige danske befolkning er ifølge et skøn fra danske
arbejdsmedicinere mellem 0,1% og 1%. Der kan anføres mange grunde til den højere angivne
forekomst i USA i forhold til Danmark. Én af dem kan være, at der generelt forekommer en
større udsættelse for kemiske stoffer af den amerikanske befolkning, ikke mindst
indendørs udsættelse. En anden grund kan være, at der i USA findes fortrinsvis mange
miljølæger, som kender til MCS, stiller diagnosen og behandler MCS-patienter, mens det i
hvert fald i Skandinavien er fortrinsvis arbejds- og miljømedicinere (for hvem
MCS-diagnosen er mere kontroversiel), der får disse patienter henvist til undersøgelse.
I USA findes MCS fortrinsvis som indendørssygdom hos kvinder omkring 40 års alderen.
Hyppigheden af MCS i arbejdsmedicinske patientgrupper både i USA og i Danmark ligger
på samme niveau mellem 1-12 %. Disse tal gælder for en begrænset gruppe, som har
større risiko for udvikling af MCS end normalbefolkningen.
I forbindelse med en eventuel styrkelse af forskningen i MCS i Europa bliver én af de
vigtigste opgaver at finde frem til mere sikre tal for hyppigheden af MCS.
Tabel 5.2
Forekomst af MCS i Danmark og USA
|
Danmark |
USA |
Forekomst hele befolkningen |
< 1% (skønnet) |
0,2 6% |
Eksponering |
Arbejde |
Hjemmet |
Køn |
? |
Kvinder |
Alder |
? |
> 40 år |
1 |
Institute of Environmental Medicine, Karolinska
Instituttet, Stockholm, Sverige
|
2 |
Umweltbundesamt og Robert Koch Institut, Berlin,
Tyskland |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|