| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Duft- og kemikalieoverfølsomhed

5 Hyppighed

5.1 Hyppighed

Når en sygdomstilstand, hvis forekomst man skal undersøge, mangler en endegyldig definition, er det svært at finde sammenlignelige epidemiologiske resultater. Vanskeligheden består blandt andet i, at de forskellige forskergrupper, som søger at beskrive en sygdoms hyppighed, har svært ved at overholde fælles regler for sygdomsdefinition, indberetning, klassificering, selektion mm.

I 1987 antog Mooser, at hyppigheden for MCS i den almindelige befolkning i USA lå mellem 2-10% (Mooser, 1987). Han mente derved antallet af mennesker, der har MCS i mellemsvær til svær grad, og som er nødt til at omstille sig i deres dagligdag pga. deres gener. Disse tal blev af mange eksperter, herunder Cullen, anset for at være alt for høje (Cullen, 1994).

Gruppen bag Interagency-rapporten har kun fundet tre undersøgelser med tal for hyppighed, der er publicerede indtil 1997. Senere er der kommet endnu to undersøgelser. De har alle brugt metoden med telefonisk fremlagte, standardiserede spørgsmål for en tilfældig udvalgt gruppe personer i en foruddefineret befolkningsgruppe eller geografisk region. Alle undersøgelser er foretaget i USA.

Hyppighed ved objektiv diagnose:

Den interviewede person er blevet spurgt, om der ved undersøgelse hos egen læge er blevet stillet diagnosen MCS. Der er fundet følgende hyppighed for positive svar:

Der findes større talmaterialer til at beskrive hyppigheden af MCS, hvis man bruger tal, som er baserede på de adspurgte personers subjektive oplevelse. Det vil sige, at den adspurgte person stiller selv diagnosen ("self reported disease").

Hyppighed ved subjektiv diagnose:

På spørgsmålet, om vedkommende følte gener i moderat til stærk grad (søger læge, tager medicin eller skal sygemeldes) ved udsættelse for flere af følgende stoffer: Frisk maling, pesticider, parfume, biludstødningsgas, nye tæpper, er der fundet følgende positive svar:

I en kommentar til deres hyppighedstal konstaterer Bell, at de opnåede tal var direkte afhængige af, hvordan spørgsmålet om "at føle gener" eller "at føle sig syg" var blevet formuleret. Den samme forskergruppe har også undersøgt, om de studerende fik gener af en eller flere "miljølugte" fra en mere detaljeret liste, som omfattede bl.a.: Nyt gulvtæppe, frisk tryksværte, desinfektionsmiddel, maling, naturgas, parfume, tjære, pesticid, biludstødning, tobaksrøg. Næsten 10 % svarede, at de fik gener nogle gange eller ofte, mens 28 % oplyste, at de fik gener ved ganske få stoffer af ovennævnte udvalg.

Baldwins undersøgelse dækker over gener ved henholdsvis udendørs og indendørs luftforurening blandt offentligt ansatte, der arbejdede i moderne, tæt isolerede bygninger (Baldwin, 1997).

Meggs undersøgte ved telefoninterview tilfældigt udvalgte voksne personer (almindelig befolkning), som boede på landet. Blandt de 51% fandtes 3 lige store grupper med henholdsvis allergi alene, MCS alene, og allergi og MCS samtidigt. I de to sidst nævnte grupper var der 33 %, der fik gener ved udsættelse for 3-5 stoffer (fra ovennævnte liste). Kun 49 % af denne gruppe havde hverken allergi – eller MCS-gener. Forfatterne var overraskede over den høje hyppighed, idet man havde forventet, at MCS ville være mindre hyppigt forekommende på landet end i byer.

Blacks telefoninterview-undersøgelse dækker over 3700 soldater, som var blevet opdelt i to grupper. Deltagere i Golfkrigen og ikke deltagere. Hyppigheden af følsomhed overfor mindst to lugte fra det sædvanlige panel af triggerstoffer (som beskrevet ovenfor) er overraskende lav hos soldater, som ikke havde deltaget i Golfkrigen (2,6%) og i samme størrelsesorden som hyppighed ved læge- diagnosticeret MCS (objektiv diagnose). Black nævner, at kun 0.2% af soldaterne i sidstnævnte gruppe var af forsvarets læger blevet diagnosticeret som ramt af MCS. Dette svarer til Bells hyppighedstal for lægediagnosticeret MCS blandt collegestuderende.

5.1.1 Hyppighed af MCS i arbejdsmedicinske materialer

Kipen (1995) har lavet en undersøgelse over MCS-lignende klager blandt forskellige persongrupper, som blev henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik eller en lægeklinik for almen praksis. Han har spurgt, om udsættelse for ét eller flere af 23 triggerstoffer gav anledning til ubehag eller til at vedkommende måtte forlade lokalet, arbejdet og lign. De positive svar blandt de udspurgte persongrupper fordelte sig på følgende måde:

Den sidste gruppe oplyste, at generne udløstes af signifikant flere stoffer blandt de 23 udvalgte stoffer, end det var tilfældet hos de øvrige grupper. Et lignende svar, dog mindre udtalt, kom fra gruppen, der var henvist for astma. Kipen har ikke yderligere undersøgt om personer, der gav positive svar fra de fire kontrolgrupper, havde MCS eller ikke.

I nedenstående tabel er opstillet forekomst af MCS eller sammenlignelige tilstande i arbejdsmedicinske patientgrupper.

Tabel 5.1
Hyppighed af MCS og lugtfølsomhed i arbejdsmedicinske materialer (F = kvinder)

De refererede arbejder i ovennævnte tabel (som også er nævnt i kap. 4) viser et interessant europæisk perspektiv for forekomsten af henholdsvis lugtfølsomhed og MCS. Mens de to arbejder fra USA (Lax og Cone) har brugt den traditionelle MCS definition for at identificere mulige MCS-patienter i et blandet arbejdsmedicinsk klientel, har de tre grupper fra henholdsvis Danmark, Frankrig og Sverige beskrevet to forskellige stadier i udviklingen af MCS.

Den af Gyntelberg refererede tilstand svarer formentlig til lugtfølsomhed, og kan betragtes som et forstadie til MCS, mens den anden gruppe i det franske og svenske materiale opfylder Cullens kriterier for MCS.

Der findes en tydelig kønsforskel mellem materialer fra USA og Europa. Det kan skyldes, at der findes relativt flere mænd på arbejdspladser med eksponering for organiske opløsningsmidler i Europa. For Lindelöf, som har undersøgt bygningsmalere i Stockholm, er der sikkert tale om en selektionseffekt. Men det er overraskende, at der findes så mange kvinder i de to amerikanske arbejdsmedicinske materialer.

Noget tyder på at de europæiske og amerikanske materialer ikke er sammenlignelige.

Det skal understreges, at malerne i Lindelöfs undersøgelse fortsat er i arbejde på trods af MCS. Der foreligger ingen oplysninger om de undersøgtes sociale forhold i de andre materialer.

5.2 Forekomst

Med hensyn til forekomst af MCS findes i litteraturen kun to fælles karakteristika for MCS-patienter, som bekræftes i de fleste amerikanske undersøgelser (Cullen, 1992; Sparks, 1994).

1. De fleste patienter med MCS er kvinder, og
2. De er mere end 30 år gamle, når generne optræder for første gang.

I Kreutzers undersøgelse, som dækker et stort udsnit af Californiens befolkning, fandtes ingen forskel mellem race, bosted, uddannelse og sociale forhold blandt de positive svar (Kreutzer, 1999).

Miller og Mitzel (1995) har lavet en undersøgelse af de socio-økonomiske aspekter ved MCS. I en gruppe på 112 personer med MCS (Cullen definition) startede sygdommen hos 83% efter 30 års alderen. 81% af disse var fuldtidsbeskæftigede ved sygdommens start mod 12% på undersøgelsestidspunktet. Et flertal af gruppen har været nødt til erhvervsskifte på grund af gener. 40% har søgt behandling hos over 10 forskellige læger.

5.3 Hyppighed ifølge miljølæger og patientforeninger

Der findes mange oplysninger om MCS-hyppighed i de beskrivelser, der er baseret på MCS-patientorganisationers og miljølægernes erfaringer i USA. Spyker fra en økologisk miljøklinik i USA har beskrevet, at gennemsnitsalderen for MCS- patienter er 40 år, og at 77% af dem er kvinder (Spyker, 1995). Disse tal bekræftes af Rea, som har publiceret et fire-bindsværk "Chemical sensitivity", hvor han beskriver sine erfaringer igennem 20 år med over 30.000 patienter, der lider af miljøsyge (Rea, 1992). Ikke alle patienter har fået diagnosen MCS. Forekomsten er baseret på definitioner for sygdom og gener, som ikke kan sammenlignes med den resterende litteratur og kan derfor næppe bruges i denne rapports sammenhæng.

5.3.1 Hyppighed af MCS i Danmark ifølge patientforening

Foreningen for Duft- og Kemikaliefølsomme anslår, at der findes 4% MCS-tilfælde i DK, hvilket ville svare til 200.000 personer. Tallet er baseret på hyppighedstal fra USA. Foreningen beskriver, at mange tilfælde af hovedpine på arbejdspladsen kunne være symptom på ikke-erkendt MCS, der skyldes eksponering for kemikalier.

5.4 Kommentar

Der foreligger en del epidemiologisk dokumentation for at MCS findes i USA, Canada og i Europa. Hyppigheden ligger omkring 0.2-6% i USA.

Der foreligger ingen sikre tal fra Europa. Både Sverige¹ og Tyskland² har afsluttet en landsdækkende undersøgelse af MCS-forekomst i 2001. Tallene er endnu ikke offentliggjort ved rapportens afslutning (se også Bilag H).

Hyppigheden af MCS for den almindelige danske befolkning er ifølge et skøn fra danske arbejdsmedicinere mellem 0,1% og 1%. Der kan anføres mange grunde til den højere angivne forekomst i USA i forhold til Danmark. Én af dem kan være, at der generelt forekommer en større udsættelse for kemiske stoffer af den amerikanske befolkning, ikke mindst indendørs udsættelse. En anden grund kan være, at der i USA findes fortrinsvis mange miljølæger, som kender til MCS, stiller diagnosen og behandler MCS-patienter, mens det i hvert fald i Skandinavien er fortrinsvis arbejds- og miljømedicinere (for hvem MCS-diagnosen er mere kontroversiel), der får disse patienter henvist til undersøgelse.

I USA findes MCS fortrinsvis som indendørssygdom hos kvinder omkring 40 års alderen.

Hyppigheden af MCS i arbejdsmedicinske patientgrupper både i USA og i Danmark ligger på samme niveau mellem 1-12 %. Disse tal gælder for en begrænset gruppe, som har større risiko for udvikling af MCS end normalbefolkningen.

I forbindelse med en eventuel styrkelse af forskningen i MCS i Europa bliver én af de vigtigste opgaver at finde frem til mere sikre tal for hyppigheden af MCS.

Tabel 5.2
Forekomst af MCS i Danmark og USA