| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø og forbrugeradfærd

7 Forbrugenes indkøbsadfærd

Forbrugernes valg og adfærd ved indkøb søges afdækket gennem afholdelse af tre fokusgrupper. I den sammenhæng er det bl.a. formålet at få belyst, hvilken betydning miljø og andre parametre har for den enkelte forbruger, og i hvilken udstrækning miljø inddrages i køb af dagligvarer.

Der er afholdt tre fokusgruppemøder med forbrugere – et i Bramming i Vestjylland, et i Skælskør på Vestsjælland og et i København. Ideen med tre fokusgrupper forskellige steder er at undersøge, om der kan konstateres forskelle mellem forbrugernes viden, holdninger og adfærd omkring miljøhensyn i forbindelse med indkøb afhængig af, hvor i landet de kommer fra.

7.1 Deltagerne i fokusgrupperne

Til udvælgelse af deltagerne i fokusgrupperne er der brugt en segmenteringsmodel, som Gallup tidligere har anvendt i forbindelse med en analyse af forbrugerne inddragelse af miljøhensyn ved indkøb af elektronikprodukter⁵⁴. Segmenteringsmodellen og udvælgelseskriterier er medtaget i bilag 4. Målet med udvælgelse var at finde deltagerne blandt midtergruppen af forbrugere som hverken er forankrede (overbeviste) forbrugere eller utilgængelige (negative) forbrugere i forhold til spørgsmålet om at tage miljøhensyn.

Til hvert af fokusgruppemøderne var der tilsagn fra 12 personer.
Erfaringsmæssigt betyder det, at der kan forventes 6-10 deltagere pr. møde. Personerne har alle ved telefoninterview med en interviewer fra Gallup ca. 2-3 uger før mødet givet tilsagn om deltagelse. De har herefter modtaget et brev med angivelse af tid og sted for mødet. Alle, som det har været muligt at få fat på, er telefonisk kontaktet dagen før af Gallup for at minde dem om deres deltagelse.

I Bramming deltog 9 personer. Deltagerne kom fra Bramming, Brørup, Glejbjerg, Gørding, Vejen og Esbjerg. Profilen på deltagerne var følgende:

Mand, 48 år, inspektør på museum (familie med flere børn)
Mand, 36 år, produktionsgartner (single)
Mand, 59 år, chauffør (enlig far)
Mand, 60 år, efterlønner (pensionistpar)
Kvinde, 57 år, pensionist – tidligere slagter/delikatesseafdeling (familie med børn/børnebørn)
Kvinde, 46 år, studerende (par – børn)
Kvinde, 37 år, chef (familie med børn)
Kvinde, 35 år, sygeplejeske (familie med børn)
Kvinde, 62 år, efterlønner (familie med børn/børnebørn)

I Skælskør deltog 6 personer. De kom fra Høng, Tølløse, Vemmelev, Sorø og Korsør. Profilen på deltagerne var følgende:

Kvinde, 50 år, arbejdsløs (familie med dreng på 17 år)
Kvinde, 29 år, skolelærer (bor sammen med veninde)
Mand, 31 år, arbejdsløs håndværker/VVS-montør (næsten gift + 2 børn)
Kvinde, 29 år, kørselsleder, (bor alene, men næsten samboende med kæreste)
Mand, 36 år, maskinfører (enlig far til dreng på 8 år – handicappet/epilepsi)
Mand, 54 år, elektriker (bor alene, næsten samboende med kæreste – 2 voksne børn)

I København deltog 6 personer. De kom fra Brønshøj, Søborg, Kastrup og København. Profilen på deltagerne var følgende:

Kvinde, 43 år, studerende, (to børn og kæreste som er der meget)
Mand, 66, efterlønner (enlig)
Kvinde, 42 år, overassistent, (gift og 2 børn)
Kvinde, 46 år, social- og sundhedshjælper (mand + barnebarn)
Kvinde, 40 år, kontorfuldmægtig (alene med søn på 17 år)
Kvinde, 38 år, pædagog, (gift og 3 små børn)

Der var stort afbud og frafald af mænd til mødet i København. Det skyldes formodentligt, at der samme aften var fodboldlandskamp i fjernsynet.

Når der i citaterne i det følgende henvises til personer fra henholdsvis Bramming, Skælskør eller København, er det en anvisning for mødets afholdelse og ikke deltagernes bopæl.

7.2 Forløbet af fokusgruppemøderne

Ved introduktionen på møderne blev det ikke nævnt, at miljø var det centrale element. Temaet blev præsenteret som ”Forbrugeradfærd og indkøbsvaner”. Dette var udfra et ønske om, at deltagerne kun skulle nævne miljø, hvis det reelt er en faktor, som indgår i deres overvejelser og valg. Sidst på mødet er deltagerne blevet præsenteret for miljømærker og spørgsmål om holdning til miljøhensyn ved indkøb.

På møderne blev følgende temaer behandlet:

1. Indkøb og valg af indkøbssted og varer

• Hvor handles der ind, og hvad er de vigtigste begrundelser for valg af indkøbssteder?
• Indkøb og valg af produkter med vaskepulver og mælk som eksempel
• Om indkøb er besluttet på forhånd eller der først vælges i butikken
• Eksempler på nye valg af produkter i forhold til vaner og forventede køb
• Oplevelser af indkøb – er det en pligt eller fornøjelse?
• Hvilke forhold har størst betydning for valg af produkter fordelt på 4 grupper: Fødevarer, husholdnings- og rengøringsprodukter, personlige produkter, husholdningsapparater og elektronik

2. Informationer i forbindelse med indkøb

• Hvor og hvor tit søges der informationer før indkøb?
• Hvor meget tid bruges på at søge informationer?
• Forbrugernes kendskab og brug af miljømærker

3. Forbrugerkampagner

• Deltagernes erindring af forbrugerkampagner
• Hvad skal der til for, at forbrugerkampagner huskes og virker?

4. Miljøforhold ved indkøb

• Indgår miljøovervejelser ved indkøb?
• Hvor miljøbevidste anser deltagerne sig selv for at være i forhold til indkøb og andre områder: Affald, energi, vand og transport?
• Hvilke forhold begrunder forbrugernes miljøhensyn?
• Hvem har størst ansvar for at fremme miljøhensyn?
• Villighed til betaling af miljøhensyn

Møderne forløb over tre timer – alle på hverdagsaftener fra kl. 18-21. Ved alle tre møder var der et stort engagement og debatlyst fra deltagernes side. Alle tre steder fortsatte debatten efter den formelle mødeafslutning. Ingen af deltagerne havde tidligere deltaget i tilsvarende arrangementer, men alle var meget optaget af, at nogen var interesseret i deres synspunkter. Som tak for deres deltagelse og til dækning af transportudgifter fik alle en check på 250 kr.

7.3 Indkøb og valg af indkøbssteder og varer

Deltagernes begrundelser for deres valg af indkøbssteder kan præsenteres med udgangspunkt i 3 forskellige strategier, som dog ikke udelukker hinanden:

• ”Nemhedsstrategien”: Jeg køber ind i det supermarked, der ligger tættest på bopælen eller, der passer med transport i forbindelse med arbejde. Det er som regel i butikker, der har det hele – dvs. ikke discount
• ”Tilbudsstrategien”: Jeg køber ind efter tilbud – både i discountbutikker og i andre butikker
• ”Lokalsamfundsstrategien”: Jeg køber så vidt muligt lokalt ind – både hos det lokale supermarked og hos den øvrige detailhandel med henblik på at støtte og bevare det lokale butiksliv

Kun få af deltagerne er (næsten) rendyrkede i forhold til en af strategierne. Stort set alle har ”blandingsstrategier”. Alle handler i flere butikker, der omfatter både discount- og ikke-discountbutikker.

De fleste nævner nærhed/nemhed og tiden, som de væsentligste begrundelser for valg af indkøbssted – særligt for hverdagsindkøb. For de fleste betyder det, at de handler i de lokale butikker, at de ikke bruger så meget tid på indkøb. En enkelt i Skælskør anfører dog, at når han handler lokalt, så tager det ekstra tid, fordi man næsten altid falder i snak med folk, man møder.

Indkøb i weekenden, på fridage eller for dem, som har god tid fx arbejdsløse, efterlønnere og pensionister, må godt tage mere tid. For nogle betyder det, at de shopper rundt i flere butikker efter tilbud eller varer, som de køber bestemte steder. Nogle af deltagerne taler om at gøre indkøb til udflugter med mere eller mindre faste ritualer sammen med kæresten/ægtefællen, veninder, børn eller børnebørn.

”Jeg handler ind, hvor det passer med hjemturen fra arbejdet, fx i Spar når jeg er i Kalundborg, og i Brugsen hvis jeg kommer fra Vemmelev. Hver fredag laver vi (med kæresten) en fast bytur, hvor vi handler i Aldi, Netto og Føtex. Bagefter ta’r vi en tidlig middag sammen på La Garda – De har et godt tilbud om eftermiddagen, så slipper vi også for madlavningen om fredagen. Vi ser tilbudsaviserne igennem og tilpasser indkøbene, men går generelt efter bestemte ting i de forskellige butikker.” (54 årig elektriker, bor alene)

I Bramming nævner mændene primært kvalitet, mens de tre mænd i Skælskør alle nævner tilbud og priser, som vigtigste begrundelser for valg af indkøbssted. Kvinderne lægger lidt større vægt på varesortiment som hovedargument for valg af indkøbssted. En del kvinder nævner gode og sjove tilbud, som begrundelse for at handle fx i Netto.

I Bramming og Skælslør er der ingen, som nævner miljø som et argument for valg af indkøbssted, mens et par af deltagerne har dette med som argument i København, dels ved valg af butikker med stort sortiment af miljøvenlige og økologiske varer, dels ved indkøb af økologisk frugt og grønt hos Årstiderne (leverer direkte til dør).

7.3.1 Valg af vaskepulver og mælk

Deltagerne fik nogle plancher med alle de typer af vaskepulvere, som har indgået i Forbrugerinformations test de seneste år af vaskepulvere. Dermed var alle de danske detailhandelskæders udvalg af vaskepulvere med på plancherne.

I Bramming er der én, der vælger miljømærket vaskepulver, to vælger efter hensyn til allergi, to i forhold til vaskeegenskaber, mens resten (dvs. 4) primært vælger det billigste uanset mærke.

I Skælskør er også en, som vælger miljømærket vaskepulver og nævner miljøhensyn som begrundelse for valget. De fleste har ikke specielle præferencer, men skifter og vælger primært efter prisen. Stort set alle køber vaskepulver på tilbud – også det miljømærkede.

”Jeg køber den, som er på tilbud – der er altid en eller anden slags vaskepulver på tilbud. Jeg har ikke noget specielt forhold til vaskepulver. Jeg har forsøgt at læse deklarationerne, men det gør ingen forskel. En test viste, at de dyrere vaskepulvere ikke er bedre, så derfor går jeg efter de billige. Jeg bruger ikke skyllemiddel.” (Arbejds-løs håndværker, familie med to børn)

I København vælger tre et miljømærket vaskepulver, men de nævner dog ikke i første omgang specielt miljøhensyn som begrundelse for deres valg. En af de tre anfører, at den er testet af Forbrugerrådet, og at den er Svanemærket. En har set i fjernsynet, at netop dette vaskepulver (Blue Care) var godt. En køber allergivenligt vaskepulver af hensyn til hendes ældste barn. Næsten alle køber efter prisen enten det billigste eller, når det ønskede mærke er på tilbud.

”Jeg køber Netop i Netto eller, hvis der er tre pakker for et eller andet, kan jeg godt finde på at købe det. Jeg køber det, som er billigst. Jeg har noget, jeg foretrækker af idealistiske grunde, og så har jeg noget jeg foretrækker af økonomiske grunde, og det er ikke altid, at det harmonerer.” (Studerende på 43 med 2 børn)

Når det gælder indkøb af mælk, er der generelt et stort overlap mellem dem, som vælger miljømærket eller allergivenligt vaskepulver, og dem, som køber økologisk mælk. De fleste fortæller, at de køber økologisk til deres børn eller børnebørn. Enkelte mener, at den økologiske mælk smager bedre, mens andre fravælger den økologiske pga. konsistensen med flydende fedtpletter, som børnene absolut ikke vil have. En køber økologisk, men tror ikke det sundhedsmæssigt gør en forskel – hun vil gerne skåne naturen. Andre tror ikke på økologien og fravælger den økologiske mælk. I Bramming og Skælskør blev prisen diskuteret som en barriere.

”Vi køber mest almindelig letmælk fra Aldi eller Netto. Økologisk sødmælk til datteren. Hun kan godt lide det. Drengen på 9 år drikker letmælk. Han kan ikke lide fedtpletter i mælken. Hvis han ser det, så ryger det hele ud, og det er for dyrt. Vil gerne støtte økologien.” (Familie fra Skælskør med flere børn)

”Jeg køber økologisk – det gør min kone ikke pga. prisen.” (Familie fra Bramming med flere børn)

7.3.2 Impulskøb eller efter seddel

Der er ikke noget fast mønster for, hvor eller hvornår de enkelte beslutter deres indkøb. Kun en enkelt af alle deltagerne er meget konsekvent med at skrive og huske indkøbsseddel og kun købe, hvad der står på sedlen. Nogle skriver indkøbsseddel for dele af indkøbene og lader sig inspirere af tilbud og udbud til især aftensmaden. Andre skriver sedler, men glemmer dem ofte. Stort set alle fortæller, at de er åbne for impulskøb – især hvis det er gode tilbud, som meget vel kan være til fryseren til senere brug. Ud over gode tilbud er der ikke så mange bud på, hvad det er, som får deltagerne til at gøre impulsive køb. Der er ikke noget, som adskiller dem, som køber økologisk eller miljøvenligt, fra de øvrige deltagere.

”Jeg køber generelt økologisk og efter dyrehensyn. Ellers tager jeg, hvad der falder lige for i forretningen.” (46 årig social- og sundhedshjælper fra København, som køber ind til mand + barnebarn)

7.3.3 Eksempler på valg af nye produkter

Tilbud og prisen kan få forbrugerne til at vælge andre varer, Det viser bl.a. det brogede indkøb af vaskepulvere. Der er ikke mange af deltagerne, som er udpræget mærkeloyale, bortset fra dem som bevidst vælger miljømærkede produkter. Nogle er nysgerrige og skal lige prøve et nyt produkt, som så får plads et stykke tid, hvis ingen i familien brokker sig. Andre vælger nyt, hvis der kommer en ny indpakning. Nogle bliver tvunget til at vælge nyt, hvis et fast produkt udgår af sortimentet.

Flere nævner, at andres primært dårlige erfaringer fra familie, venner, Internettet og forbrugerprogrammer kan få dem til at vælge nye produkter. Pudsigt nok nævner ingen egne erfaringer i denne sammenhæng. De flest mener, at man i højere grad udveksler dårlige frem for gode erfaringer.

Dårlige reklamer kan betyde fravalg af produkter. En nævner bl.a., at når mad eller andre produkter forbindes med sex, så bliver hun provokeret og undgår ethvert køb. Andre fravælger underlødige produkter til børn.

”Jeg har det lidt sådan med reklamer til børn. Nu ved jeg godt, der er mange grunde til at lave reklamer til børn, men jeg var ude at handle med min søn på 7 år, og han ville have nogle cornflakes med chokolade, fordi der var en CD i pakken. Jeg havde det bare sådan, at det får du ikke, for produktet tiltalte mig ikke. Så vil jeg hellere kø-be den CD på anden måde.” (Familie i København med tre små børn)

Nogle få peger på, at de vælger fra, hvis de bliver opmærksomme på uønskede stoffer fx transfedtsyrer i margarine eller fremmede stoffer i tandpasta.

7.3.4 Er indkøb en pligt eller en fornøjelse?

De fleste mænd angiver, at de fleste indkøb er en pligt, og at det gerne skal hurtigt overstås. Indkøb af elektronik kan måske være en fornøjelse. Flere kvinder fortæller, at de godt kan lide at shoppe. Men billedet er ikke helt så entydigt, bl.a. handler det om, man reelt har tiden til indkøb.

”Det er meget fornøjeligt at handle. Det er ikke den store oplevelse, men jeg har ikke noget imod det. Det er et positivt indslag.” (Enlig mand på efterløn fra København)

”Jeg synes, det er stressende, plus at mit mindste barn er mælkeallergiker. Sidst jeg var i Kvickly, kunne jeg ikke få det, jeg skulle bruge, og de økologiske grøntsager var dårlige, så jeg var meget utilfreds.” (38 årig kvindelig pædagog fra København med tre små børn)

”Det er en stor fornøjelse for mig. Både at shoppe alene, så er det én slags oplevelse. Når jeg er sammen med min svigermor er det en anden oplevelse, og når jeg er sammen med mine børnebørn, er det en tredje måde. Min søster noget helt andet. Det er forskellige oplevelser alt efter, hvem jeg er sammen med, fordi de interesserer sig for forskellige ting.” (Kvindelig pensionist fra Skælskør)

Der er ikke nogle mønstre i forhold til geografiske eller miljømæssige forhold med hensyn til, hvordan forbrugerne oplever indkøb.

7.3.5 Forhold der har størst betydning for indkøb

Indkøb blev delt op i 5 produktgrupper for at få et mere nuanceret billede af, hvad der har betydning for deltagernes indkøb af de forskellige varer. Under hver gruppe var nævnt nogle eksempler. Skemaet til det første møde var lidt for langt, og det blev derfor kortet ned til begge de to efterfølgende møder. Deltagerne mente fx ikke, at de køber forskelligt ind med hensyn til fødevarer i forhold til weekend og hverdag.

Fødevarer

Deltagerne angiver i størst grad kvalitet som den afgørende faktor for valg af fødevarer. Prisen har ikke har den samme store betydning, som blev udtrykt ved valg af indkøbssted. Nærhed og dermed udbuddet går dog her igen som en væsentlig parameter.

Især for valg af brød, frugt og grønt angives kvalitet som noget af det vigtigste. Nogle uddyber med udseende. I Skælskør og København angiver flere også miljø og/eller sundhed, som de vigtigste faktorer for deres valg af produkter.

For kød er det vigtigt for de fleste, at det er dansk. Ca. halvdelen nævner også dyrevelfærd. Endnu flere nævner dyrevelfærd i forbindelse med valg af æg.

Morgenmadsprodukter vælges primært ud fra sundhed eller børnenes ønsker – disse forhold synes ikke at harmonere.

Deltagerne fra København har lidt flere krydser for miljø, sundhed, dyrevelfærd og etik end deltagerne fra de andre to steder.

”Jeg vil godt købe dansk. Det gælder særligt brød, kød, mælk og æg. Udseende er vigtigt for brød, frugt, grøntsager og kød. For æg er det dyrevelfærd – jeg køber skrabeæg eller æg fra fritgående høns. Prisen tæller med for brød og kød. Jeg køber så vidt muligt frilandskød pga. kvaliteten. Jeg havde tilfældigt en test af frilandskød ved en fest, hvor jeg skulle lave to flæskestege. Den ene var fra en frilandsgris, mens den anden var fra almindelig gris. Der var stor forskel. Hvor frilandsstegen var sprød, saftig og god, var den anden lidt indtørret, skrumpet og kedelig.” (Enlig 54 årig håndværker fra Skælskør med voksne børn)

Husholdnings- og rengøringsartikler

Husholdnings- og rengøringsartikler omfatter køkkenruller og toiletpapir samt rengøringsmidler.

I Bramming er der flest, som angiver prisen, som det, der styrer deres valg af fx køkkenruller og rengøringsmidler, derudover nævnes kvalitet, udbuddet, og at det er dansk som faktorer. To nævner miljø som en vigtig parameter for deres valg.

”For mig betyder både prisen og miljø og sundhed noget. Jeg køber fx aldrig noget med optisk hvidt i efter jeg engang så en udsendelse om dumpning af de stoffer. Det er mange år siden, men det gjorde stort indtryk..” (46 årig studerende fra Bramming)

I Skælskør nævnes prisen igen som en af de vigtigste parametre, men den angives ikke alene. Faktisk er der fire ud af seks, der angiver miljø som en af de vigtigste faktorer. To nævner kvalitet og en enkelt nærhed.

”Nærhed igen. Pris for køkkenruller – det er ikke så vigtigt med kvaliteten, da jeg bruger det sammen uanset tykkelse. For rengøringsmidler er det miljø. Jeg læser en gang på varedeklarationerne og finder det, som ikke har problematiske stoffer – også i forhold til marmorfliserne i mit badeværelse. Derefter køber jeg det samme, så vanen tæller her. Jeg ved ikke, hvad der ændrer vaner. Det er ofte en pludselig indskydelse.” (29 årig skolelærer fra Skælskør)

I København blev denne produktgruppe ikke diskuteret for at reducere omfanget af skemaet.

Personlige produkter

De personlige produkter omfatter creme, makeup, shampoo, tøj og sko. For creme og makeup er det generelt kvalitet og mærkevarer, som primært styrer deltagernes valg.

For shampoo og sæbe nævnes pris af flere, men også miljø. For disse produktgrupper nævnes ligeledes sundhed, bl.a. for dem, hvor personer i familien har allergi. Endelig er der et par stykker, som nævner dyrevelfærd. Det er i højere grad deltagerne fra Skælskør og København, som angiver miljø, sundhed og dyrevelfærd end dem fra Bramming.

For tøj og sko går kvalitet, udseende, pris og udbud igen hos de fleste uanset, hvor i landet de kommer fra. I Skælskør kom der en sjov snak om genbrugstøj, hvor man kan få kendte mærker til næsten ingen penge.

”Ja det er blevet ok med genbrugstøj. Efter det blev ok og in i København, så kan det også gå an her ude på landet. Kvalitet og kendte mærker er det vigtigste ved køb af tøj og sko. For creme, makeup, hårshampoo og sæbe er det kvalitet, miljø, dyrevelfærd, etik og sundhed, som er vigtig, men vaner spiller også ind.” (29 årig kvindelig kørselsleder fra Skælskør)

Husholdningsapparater og elektronik

Under denne gruppe er medtaget køleskabe, vaskemaskiner, lamper og pærer, computere, mobiltelefoner og stereoanlæg.

Kvalitet er centralt for mange, da tingene skal holde længe. Sammenhængen til pris diskuteres alle tre steder. Flere mener, at det er vigtigt, at det er kendte mærker. En fortæller dog, at et billigt fjernsyn fra 1974 står i hans stue endnu. Andre fortæller, at de har købt et ukendt mærke, som ikke var noget værd. Flere tjekker prisen enten hos flere forhandlere eller på Internettet, men køber gerne hos de lokale, hvor det også er muligt at opnå kontantrabatter.

Design betyder også en del for husholdningsprodukter og elektronik. Mange nævner, at energi har betydning for valg af køleskabe, og flere nævner både vand og energi for vaskemaskiner. I Bramming og Skælskør blev der blandt deltagerne stillet spørgsmål ved, om disse hensyn tæller som ”rigtige” miljøhensyn, når man selv har en økonomisk gevinst.

”Jeg har købt en brugt computer – det er pga. prisen. Ved køb af køleskab vælger jeg efter kvalitet, men også gerne A- eller B-mærket. Jeg købte en gang en billigere Whirepool, men den duede ikke. Jeg gik derfor over til Gram, som er lidt dyrere, men det virker. Når jeg køber mobiltelefon, er det mest prisen, som har betydning, mens det for tv er kvalitet og pris. Jeg har dårlig erfaring med design for radio - et smart system kun med knapper virker ikke. Det er svært at finde stationerne. B&O er smart og godt, men ikke til min pengepung. Jeg køber elsparepærer hos Harald Nyborg. De fungerer fint nu – tidligere var der problemer med, at de kunne eksplodere. Det er en god idé at ta’ lidt færre penge med til at købe fx køleskab og vaskemaskine, end det koster. Man kan altid få en kontanttrabat hos forhandlerne.” (54 årig elektriker fra Skælskør)

Næsten alle har elsparepære i enkelte eller flere af deres lamper. Der er blevet bedre harmoni mellem lampernes design og elsparepærerne, men flere fortæller, at de stadig har lamper, hvor elsparepærerne ikke kan bruges.

7.4 Informationer i forbindelse med indkøb

På alle tre fokusgruppemøder blev det debatteret, hvor og hvor ofte deltagerne søger informationer, og hvor meget tid de bruger på at søge informationer før deres indkøb. Derudover blev deres kendskab til mærker – særligt miljø- og energimærker – debatteret.

7.4.1 Hvor og hvor tit søges der informationer?

Generelt er det at søge informationer før indkøb ikke noget, som de fleste tænker så meget over for de daglige indkøb. Det er for de fleste indkøb og produkter mere ureflekterede handlinger. Mange angiver, at de får informationer mange steder fra, men stort set ingen kan sætte tid på, hvor meget tid de bruger på at få informationer før indkøb. Ved indkøb af større og længerevarende produkter bruger de fleste noget tid på at søge informationer, dog stadig uden at de kan angive et nærmere tidsforbrug.

For dagligvarer bruger ca. 3 af 4 deltagere meget reklamerne enten til at orientere sig om gode tilbud eller nye produkter. For flere er der faste ritualer med at læse reklamer til morgenkaffen lørdag eller søndag. Andre bruger ikke reklamerne, men bærer dem direkte i papircontaineren. Kun en enkelt (fra Skælskør) frabeder sig reklamer. Andre har forsøgt, men fik så heller ikke lokalavisen, så det blev droppet.

Deltagerne nævner foruden reklamerne butikkerne, forbrugerkampagner, forbrugerblade, forbrugerinformation og forbrugerprogrammer i fjernsynet som steder, de får informationer fra. Enkelte nævner varedeklarationer, som de primært læser derhjemme. En fortæller, at hun vælger Svanemærket produkter – så ved hun, at der er gjort et grundigt forarbejde, og at varerne er testet.

For større indkøb af fx hårde hvidevarer eller computere er der flere, som bruger Internettet både til at søge information og til det faktiske indkøb. Mens det både er mænd og kvinder, som bruger Internettet til at søge informationer og se på testresultater hos Forbrugerinformation, så er det primært mændene, der også køber bl.a. computere ind via nettet.

Der er delte meninger om nytten af informationer fra ekspedienterne i butikkerne. Nogle har stor tillid til de oplysninger, som de får. Mens andre er mere skeptiske og fortæller om erfaringer, hvor ekspedienterne ingenting vidste om produkterne.

”Reklamebunken er god læsning lørdag til morgenkaffen – her får jeg ideer til, hvor jeg skal handle i løbet af ugen. Til gengæld tror jeg ikke på det med at spørge i butikken. Der står som regel en fyr på 17 år, som siger en masse, men som ikke ved så meget konkret. Fx spurgte jeg til freon i køleskabe, og det kunne jeg ikke få svar på. Så jeg søger oplysningerne hjemme på nettet. Jeg har også set Rene ord for pengene, men gør det ikke mere – jeg kan ikke lide den nye vært.” (36 årig maskinfører fra Skælskør).

”Jeg søger oplysninger alle vegne. Matas kom med et blomstermærket rengøringsmiddel. Det fik jeg oplysninger om via en reklame fra Matas. Derudover bruger jeg Internettet, veninder og Forbrugerbladet. Jeg synes, jeg er meget åben og får derfor mange informationer.” (38 årig pædagog fra København)

7.4.2 Kendskab og brug af mærker

Deltagernes kendskab til mærker blev debatteret på to af møderne – i Bramming og København. Det blev udeladt i Skælskør af tidsmæssige årsager.

Deltagerne blev præsenteret for nogle plancher med en række forskellige mærker. Deltagerne skulle angive, hvilke mærker som de kunne kende(genkende), og om de kendte forklaringerne bag mærkerne. I det følgende angives mærkerne i prioriteret rækkefølge ud fra andelen af deltagere, som kunne genkende mærkerne.

Alle kender:

• Ø-mærket
• Genbrugsmærket (genbrugspile)
• Varefaktamærket
• Faremærkerne (kun med i Bramming)
• Energimærket med A, B, C osv.

Næsten alle genkender:

• Svanemærket
• Der Grüne Punkt

Færre kender:

• Blomsten
• Luppen – Kvalitetsmærket for kød
• Max Havelaar
• FSC
• EUs Økologimærke
• Energy Star

Stort set ingen genkender:

• Energipilen
• Grøn Nøgle (kun med i Bramming)
• S-mærket

Meget få kunne give de rigtige forklaringer på mærkerne. De fleste var dog opmærksomme på miljøhensyn i en eller anden form ved miljømærkerne. Flere anførte, at der generelt bliver gjort for lidt opmærksom på, hvad mærkerne står for. I København blev der en diskussion om, hvordan forbrugerne kunne få bedre oplysninger om mærkerne. Nogle mente, at der skulle stå en pjece i butikkerne og på bibliotekerne om mærkerne. Andre mente, at der burde postomdeles en pjece med mærkerne – gerne fulgt op med en kampagne for mærkerne. De mente ikke, at folk vil tage en pjece i butikken eller på biblioteket. I tilbudsreklamerne kan man også gøre mere ud af at forklare mærkerne (igen og igen).

”Det er et problem, at vi ikke ved, hvad de står for. Mærkerne er ingen hjælp, når man ikke kender dem. Hvis man skulle gøre noget, så skulle man lære dem at kende.” (43 årig kvindelig studerende i København)

”Men de sidste mærker (faresymbolerne) dem har vi jo lært at bruge nu, hvor de har været der i mange år. Måske der sker det samme med de andre mærker?” (62 årig kvindelig efterlønner fra Bramming)

Når mange har et begrænset kendskab til mærkerne, så betyder det, at de ikke bliver brugt så meget, og når de bliver brugt, er det måske ikke helt efter hensigten. ”Økologimærket og Svanemærket bruger jeg meget. Det er en nem måde at overskue produkterne, hvis jeg skal have noget miljømæssigt. Hvis jeg er i tvivl om, hvad jeg skal købe, og der fx er Max Havelaar på et produkt, så vælger jeg det.” (46 årig social- og sundhedshjælper i København)

Flere opfatter mærkerne som forvirrende, men det forklares primært med det manglende kendskab. Derudover kan det forvirre, når der er mange mærker på et produkt. Det er også forvirrende, at der er flere energi-, miljø- og økologimærker. Nogle efterlyser, at mærkerne samles i et.

”Der er noget tøj, der måske har 7 forskellige mærker (vaskeanvisninger m.v.), og det er meget forvirrende.” (57 årig kvindelig førtidspensionist fra Bramming)

”Jeg synes, der findes alt for mange miljø- og økologimærker. Det er for ringe. Det må man kunne samle til et mærke. (Deltager fra Bramming, som faktisk er meget miljøbevidst og bruger mærkerne)

På spørgsmålet om produkters brands kan rumme miljøhensyn uden at forstyrre i forhold til de kendetegn – typisk kvalitet, som virksomhederne i dag forbinder med deres produkter, var der stor enighed om, at det var da kun naturligt. Flere angiver, at det ville være rart at have miljøoplysninger/hensyn omfattet af et stærkt brand.

”Jeg kan ikke tro, at nogle ikke vil støtte miljøet. Jeg kan ikke tro, at miljø forstyrrer.” (40 årig kvindelig kontorfuldmægtig fra København)
”Hvis man har to forskellige legoklodser, der koster det samme, og der er taget miljøhensyn ved den ene, så vil jeg garantere for, at de fleste vil vælge den, hvor der er taget miljøhensyn.” (46 årig social- og sundhedshjælper fra København)

7.4.3 Forbrugerkampagner

Forbrugerkampagner blev debatteret i Skælskør og København, men blev af tidsmæssige årsager droppet i Bramming. Deltagerne blev først spurgt, om de kunne nævne en eller flere forbrugerkampagner. I første omgang havde deltagerne begge steder svært ved at nævne nogle, men da de første bud kom på banen, kom der flere bud. I det følgende gengives de kampagner, som blev nævnt.

I Skælskør:

• Spis mere fisk – ”det er ik’ så ringe endda” med Minna og Gunnar
• Elselskaberne – ”Sammen vender vi strømmen” kampagne for A-mærkning med Bamse, der synger
• Rådet for Større Færdselssikkerhed – ”Husk sikkerhedsselen” – barn der slå sin mor ihjel
• Børnefonden – kampagne for fadderskab og støtte til børn
• Folkekirkens Nødhjælp
• AIDS-indslag

I København:

• Spis mere fisk – ”det er ik’ så ringe endda” med Minna og Gunnar
• ”6 om dagen” – kampagne for at spise mere frugt og grønt
• 14/21-kampagne for alkoholforbrug om anbefalet grænser for kvinders og mænds alkoholindtagelse
• Elselskaberne – ”Sammen vender vi strømmen” kampagne for A-mærkning med Bamse, der synger

Deltagerne blev også spurgt, om kampagnerne havde nogen effekt for dem selv. Flere nævnte begge steder, at de nu spiser mere fisk. Elkampagnerne virker også, der er flere, som er blevet mere opmærksomme på at slukke for strømmen og købe elsparepærer.

Hvis kampagner skal virke, skal de præsenteres med små sjove budskaber. Derudover virker det, når der er en belønning – som når man sparer penge ved energibesparelserne. Nogle mener, at skrækkampagner måske også virker, men flest tror på humoren og pengene.

Alle er stort set enige om, at tv er det bedste medie til forbrugerkampagner – også selvom man her bombarderes med reklamer. Tidligere så flere ligefrem frem til at se forbrugerudsendelserne OBS. Men det gør de ikke rigtigt længere på grund af tv-reklamerne. De fleste mener dog godt, at de kan skelne kampagnerne fra reklamerne. Det er mere seriøst, når man ser, at afsenderne er en myndighed. Til gengæld er mange også optaget af, hvis de føler, der er snyd med i budskaberne eller, hvis det er en dårlig reklame/kampagne. Så vil det tit have den modsatte effekt end tiltænkt.

Flere angiver, at man aldrig får taget folderne på bibliotekerne. En (mand) mener, at ugebladene er et godt medie i forhold til kvinderne. Dette blev ikke kommenteret og dermed bekræftet af kvinderne selv.

7.4.4 Miljø og indkøb

Først i sidste fase af fokusgruppemøderne blev det for alvor gjort klart, at det især var deltagernes synspunkter omkring miljø i forhold til indkøb, der var omdrejningspunktet for møderne.

Deltagerne blev spurgt, om de tænker på miljøforhold ved indkøb. Omkring halvdelen af deltagerne alle tre steder svarer klart ja, men resten er delt mellem delvise hensyn eller ingen hensyn. Som det også er fremgået ved gennemgang af produkterne, er der forskel i forhold til, hvad man køber.

”Jeg tænker meget på det ved æg, kød og sparepærer. Jeg tænker ikke så meget på det ved shampoo og vaskemiddel.” (40 årig kontorfuldmægtig fra København)

”Jeg har set Blomsten på børnetøj, men jeg køber ikke efter den. Der er så mange andre ting, der tæller ved køb af tøj. Men hvis jeg kunne vælge mellem to ens stykker tøj, så ville jeg måske vælge det med Blomsten. Det er jo en jungle: Vi er blevet fuppet så mange gange, fx med børnearbejde. Og når så det er blevet afsløret, så er det altså svært at tro helhjertet på det..” (37 årig kvindelig chef fra Bramming)

I Skælskør kom debatten hurtigt til at handle om, at flere tager miljøhensyn, når de har fået børn.

”Jeg tror, at det er noget, som får større betydning, når man får børn. Jeg er selv barn af 1980erne, hvor ”alle” meldte sig ind i Greenpeace. Vi vil vel alle gerne gøre en indsats. Vi skal tænke os om – jeg er opvokset med de ”rigtige” holdninger, men gør måske ikke helt så meget, som jeg kunne.” (29 årig kvindelig folkeskolelærer fra Skælskør)

Flere nævner her, at det er vigtigt at inddrage miljøhensyn, men at de også skal tage hensyn til økonomien. Nogle af de studerende vil tage mere hensyn, når de får job og har flere penge. Andre har større børn, som ”sluger” mange kostpenge, så det ikke hænger sammen med at købe økologisk. På mødet i Skælskør diskuterede deltagerne også miljøinitiativer, fx kom der flere gode ideer på banen om at bruge små bokse til madrester frem for stanniol.

På alle møderne blev økonomien et centralt emne – også under denne diskussion. De fleste har en smertegrænse på ca. 10-15%, som de er villig til at betale ekstra, hvis fx de produkter, som de plejer at købe, kun fandtes økologisk. Nogle vil slet ikke betale ekstra. Og reelt er der ingen, som synes, det er rimeligt, at de miljøvenlige og økologiske varer er dyrere. Hvis alle hensyn ved de andre varer blev indregnet med hensyn til sundhed og miljøpåvirkninger, så mener deltagerne ikke, at det er nogen belæg eller rimelig grund til, at de skal være dyrere.

Omlægning af landbrugsstøtte, afgifter på sprøjtemidler eller lavere moms på økologien blev nævnt som forslag, alle kunne tilslutte sig i både Bramming og København.

I Bramming kom diskussionen også til at handle om etik og dyrevelfærd, som flere var optaget af. Der er stor forargelse over dyretransporter.

De, som ikke tager miljøhensyn, forklarer sig med, at de ikke kan se, smage eller mærke forskel, hvorfor skal de så betale mere? Prisen blev reelt den udslagsgivende faktor. Det samme gælder lidt i forhold til diskussionerne alle tre steder mellem deltagerne om, hvorvidt de reelt tror på økologien. Manglende tiltro står stort set ikke alene, men følges af alle de kritiske deltagere op med spørgsmål ved merprisen. Flere angiver da også, at de trods manglende tilslutning gerne ville købe økologiske og miljømærkede varer, hvis de ikke var dyrere. Der er ingen geografiske forskelle på dette punkt.
Enkelte angiver, at når nogle produkter er godkendt af myndighederne, så må de jo være gode nok. Endelig er det, som tidligere angivet, især manglende informationer og tiden, der er med til at forklare manglende miljøhensyn. Nogle mener, at der både oplyses og reelt forskes for lidt om forskellene mellem de økologiske og ikke-økologiske produkter.

”Jeg gør ikke noget aktivt selv for at købe miljøvenligt. Hvis produkterne er godkendte på markedet, så må de være ok.. Så ta’r jeg bare det ned fra hylderne uden at tænke over det, som jeg skal bruge. Det er selvfølgelig ikke så godt, når landmændene hælder ting ude på marken. Vi burde være med til at passe på jorden, men det har jeg ikke tid til at gå op i. Det som står med småt eller fx E-numre – det ved man ikke, hvad betyder.” (54 årig elektriker fra Skælskør)

Et sidste tema, som kom med i diskussionerne på møderne i Skælskør og Bramming, er spørgsmålet om ”det er hyklerisk”, hvis der ikke er taget 100% miljøhensyn. Her blev der bl.a. slået på det ulogiske i, at de økologiske produkter er pakket ind i flere lag emballager. Det støder nogle af deltagerne, mens spørgsmålet øjensynligt ikke optog de københavnske deltagere. I Skælskør mente de fleste, at det er bedre med 70% økologi frem for 100% end slet ingen økologi.

7.4.5 Vurdering af egen miljøbevidsthed

De fleste vil på en skala fra 1 til 5, hvor 1 et mindst og 5 er mest miljøbevidst karakterisere sig selv som 3-4 i forhold til deres indkøb. Der er pudsigt nok flest 4’ere i Bramming. I Bramming var der færrest, som af sig selv på starten af mødet, nævnte miljø som en parameter ved deres indkøb. De fleste er på dette tidspunkt blevet ”snakket varme” omkring miljø, hvilket dette måske er et udtryk for.

De fleste opfatter sig selv som lidt mere miljøbevidste, når det gælder vand- og energiforbrug, mens de er lidt mindre miljøbevidste i forhold til affaldssortering og transport. Det afhænger også af de enkeltes muligheder. Nogle bor, hvor der ikke er affaldssortering. For andre kan en travl hverdag ikke hænge sammen uden bil. For vand og energi bliver det også her nævnt, at giver det økonomiske gevinster oveni miljøhensynene, er det lettere at være miljøbevidste.

Flere erkender åbenhjertet, at der nok ikke altid er overensstemmelse mellem deres holdninger og egne handlinger. De er nok mere grønne af sind end af gavn. For flere af deltagerne skinner det igennem, at diskussionerne på møderne får rusket op i deres synspunkter, og de signalerer her ved slutningen af møderne en følelse af, at ”vi burde nok gøre lidt mere”.

”Det kræver nu ikke så meget at tænke sig lidt om, men det er svært at være konsekvent, når man handler ind. Det skal også være let, hvis man skal have folk til at gøre en indsats for sortering af affaldet. Jeg stabler det op i udhuset og kører det på genbrugspladsen. Det er lidt besværligt – det var lettere før, hvor jeg bare tog med lidt ad gangen, da der var containere ved supermarkedet. Al ting skal være med sund fornuft. Det er forkert, når fx frugt og grøntsager sprøjtes for en sikkerheds skyld, men også at man helt undgår at sprøjte, hvis frugt og grøntsagerne så går til på grund af et angreb. Det er også forkert, at alle grise får penicillin, men de skal naturligvis have medicin, hvis de er syge.” (50 årig arbejdsløs kvinde fra Skælskør)

7.4.6 Motiver og signaler ved grønne indkøb

Deltagerne blev bedt om at svare på, hvilke forhold som de begrunder deres inddragelse af miljøforhold ved indkøb med, dels i forhold til direkte hensyn: Dyrevelfærd, gensplejsning, miljøhensyn (renere jord, vand og luft), egen sundhed, kvalitet, smag eller andet (angiv hvilke), dels i forhold til indirekte hensyn med at sende et signal til hhv. producenter, detailhandel, politikere, familie og venner og andre kunder.

Deltagerne vil godt støtte dyrevelfærd, miljø, sundhed og bedre smag ved at vælge økologisk.

Flere peger på, at de sender signaler til butikkerne – både når de køber økologisk, og når de ikke gør, fordi det er for dyrt. Forbrugerne og detailhandlen er starten på kæden. Hvis forbrugerne bliver ved med at købe de økologiske og miljøvenlige varer, bliver varerne produceret. Deltagerne nævner også, at butikkerne har et ansvar i forhold til udbuddet af de økologiske og miljømærkede varer.

Deltagerne peger på, at der forhåbentligt bliver sendt et signal til producenterne. Projektet med de økologiske varer holder ikke, når det er for dyrt. Derudover håber de, at signalet går videre til politikerne. Politikerne er vigtige, fordi de sørger for rammerne, de laver lovgivningen. Forandringer skal komme fra producenterne, men det skal fremskyndes af politikerne.

Kun en enkelt mener, det er vigtigt at vise det i forhold til familie og venner, mens en peger på, at det er vigtigt i forhold til egne børn.

7.4.7 Ansvar for miljøindsatsen

De sidste spørgsmål på fokusgrupperne handler om, hvem der bærer det største ansvar for at fremme miljøindsatsen – er det forbrugerne, producenterne, detailhandlen, politikerne, forskerne, miljøorganisationerne eller medierne?

Politikerne tillægges alle tre steder det største ansvar, da de fastlægger regler, og via tilskud/afgifter eller mangel på samme, prisniveauet. Det blev uddybet med udsagn om, at de fx burde lave forbud mod stråforkortere og burhøns. De burde også sikre mod merpriser for de økologiske produkter ved omlægning af landbrugsstøtten.

”Som det er nu, giver man støtte til at reducere pesticidforbruget i landbruget, men ikke til de økologiske landmænd, der ikke bruger pesticider – det er da ulogisk.” (36 årlig mandlig produktionsgartner fra Bramming)

Alle mener og erkender, at forbrugerne har et ansvar i forhold til, hvad de køber, og hvem de støtter, når de køber ind.

”Vi er jo født ind i et ”forbrugerhelvede”, hvor vi alle skal have det hele. For at være bevidste forbrugere er det nødvendigt at have en baggrundsviden, som ikke alle har i dag. Der er nogle i min 6. klasse, som bor i Korsør og ikke ved noget om produktion (af fødevarer). Det er vigtigt, at de får information for at kunne vælge, og det er ikke ligegyldigt, hvordan de får informationen. De skal kende både det økologiske og det almindelige landbrug for at kunne tage stilling.” (29 årig kvindelig skolelærer fra Skælskør)

Der var flere forskellige begrundelser for, hvorfor de andre aktører også er vigtige.

Producenterne lægger niveauet for udbuddet af økologiske varer. Der burde være et større sortiment, fx udskårne kyllinger og mere grønt.

Miljøorganisationerne kan teste og komme med resultaterne.

Medierne har et stort ansvar, fordi de holdningsbearbejder borgerne. Nogle mener, at de burde grave mere efter, hvad der sker miljømæssigt og lave afsløringer. Andre mener, at medierne er ensidige.

7.4.8 Hovedpointer fra fokusgrupperne

Strategien med ikke eksplicit at nævne miljø som tema ved mødernes start var en rigtig god idé. Det betød, at deltagerne nævnte miljøforhold ud fra deres reelle til- og fravalg i forhold til deres adfærd. På den måde var møderne fri fra ”de politisk korrekte” udsagn, som har kendetegnet tidligere fokusgrupper om disse spørgsmål.

Som møderne forløb, blev de fleste af deltagerne mere og mere miljøbevidste med en erkendelse af, at de kunne/burde gøre mere selv. De ville stort set alle – også dem som i første omgang var afvisende eller skeptiske over for de økologiske og de miljømærkede produkter – gerne tage miljøhensyn ved indkøb, blot varerne ikke er dyrere.

Når nu varerne er dyrere, er der en smertegrænse på ca. 10-15 % for de fleste. Her var ingen geografiske forskelle. Alle vil dog foretrække, at politikerne udligner forskellene via afgifter, tilskud, differentieret moms og omlægning af bl.a. landbrugsstøtte.

Flere deltagere fra København end fra Skælskør og Bramming tager miljøhensyn ved indkøb af vaskepulver og mælk. Prisen er vigtig for stort set alle ved køb af vaskepulver, enten købes det billigste, når man mangler vaskepulver, eller også købes det ønskede mærke, når det er på tilbud.

På de mere generelle spørgsmål om, hvad der er vigtigt for den enkelte ved valg af produkter, angives primært kvalitet, ligesom nærhed og udbuddet er væsentlige parametre. For brød, frugt og grønt tæller miljø og sundhed også med. For mange er det vigtigt, at kød og æg er danske, ligesom dyrevelfærd og etik vægtes højt for kød og æg. Deltagerne fra København vægter for alle de forskellige fødevarer miljø, sundhed, dyrevelfærd og etik lidt højere end deltagerne fra de øvrige steder.

For husholdnings- og rengøringsartikler er prisen den væsentligste faktor. Få nævner miljø i Bramming, mens det tæller for 2/3 af deltagerne fra Skælskør (produktgruppen ikke med i København).

For de personlige produkter (creme, makeup, shampoo, sæbe, tøj og sko) er det lidt forskellige parametre, som begrunder forbrugernes valg. For creme og makeup er det primært kvalitet og mærkevarer. For shampoo og sæbe er det pris, miljø, sundhed og dyrevelfærd. For tøj og sko er det kvalitet, udseende/design, pris og udbud. Der er ikke registreret nogen geografiske forskelle på denne produktgruppe.

For husholdningsapparater og elektronik nævnes først kvalitet, da det er produkter, som skal holde længere, derudover er det især design, som er vigtigt. Miljøhensyn tæller med ved køb af køleskabe og vaskemaskiner i form af energi- og vandforbrug, ligesom næsten alle bruger elsparepærer i større eller mindre grad. Der ses ikke nogen geografiske forskelle, hvor man ved at tage miljøhensyn sparer på energien og dermed selv sparer penge.

Motiverne til at købe økologiske eller miljømærkede produkter er primært dyrevelfærd, miljøhensyn, sundhed og bedre smag. Der er også et ønske om at påvirke eller sende et signal til butikkerne, producenterne og ikke mindst politikerne.

Sundhed er et tema, der optager en del af deltagerne, både i forhold til dem selv, deres børn eller børnebørn. Det nævnes af deltagerne ved køb af allergimærket vaskepulver samt økologisk mælk, brød, frugt og grønt. Det nævnes også for shampoo og sæbe.

Deltagerne handler typisk, hvor det er nemt i forhold til deres arbejde eller bolig. I hverdagen skal man gerne kunne få alle ting et sted. Når der er god tid fx op til eller i weekenden, på fridage eller for arbejdsløse, efterlønnere eller pensionister, handles der flere steder – primært efter de gode tilbud. De fleste handler både efter nemhed – et sted til det hele – og måske forskellige steder hen over ugen, tilbud – de gode tilbud og/eller discountbutikker og lokalt – de vil gerne støtte lokalsamfundet.

Deltagerne bruger generelt mange kanaler til at få information før deres indkøb, men det er ikke noget, de systematisk anvender eller reflekterer over kun i forbindelse med indkøb af husholdningsprodukter og elektronik.

Ca. 3/4 af deltagerne alle tre steder læser tilbudsaviserne igennem og bruger dem til at planlægge ugens indkøb. De fleste ser også indimellem forbrugerprogrammer, læser forbrugerblade (Tænk og Test). Der er få, som læser varedeklarationer eller bruger miljømærker.

Deltagernes kendskab til miljømærker, men også andre mærker, som er på mange af produkterne, er ikke så stort. Det er de selv opmærksomme på, og finder det selv uheldigt. De efterlyser mere og synlig information om mærkerne – gerne via kampagner og husstandsomdeling af en pjece, hvor man kan slå det efter.

De fleste kan med lidt eftertænksomhed huske en eller flere forbrugerkampagner. Forbrugerkampagner virker bedst med humor og en personlig gevinst. De fleste tror ikke helt så meget på skrækkampagnerne.

Uanset deltagernes umiddelbare miljøbevidsthed bliver miljøhensynene ved indkøb afvejet i forhold til en lang række andre krav: Kvalitet, pris, smag, indkøbsstedets sortiment, sundhed osv. Forskellen blandet deltagerne ses i forhold til, hvilken vægt det miljømæssige tillægges, når der ikke er overensstemmelsen mellem kravene.

⁵⁴ ”Forbrugernes muligheder og interesse for køb af grøn elektronik”, Miljøprojekt nr. 688, Miljøstyrelsen, 2002.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |