Afsætning af bioforgasset organisk affald

4 Diskussion

I dag bioforgasses kun en lille del af den potentielle mængde organisk dagrenovation. Dette skyldes flere ting, der er søgt belyst i dette projekt. Organisk dagrenovation har som udgangspunkt et fornuftigt gaspotentiale (op imod 150 Nm3/tons), der burde gøre produktet attraktivt til forgasning, men p.t. er udvikling af en pålidelig og billig separationsteknologi en flaskehals i optimal udnyttelse af de mængder, der allerede indsamles via tostrengede systemer. Så længe separationsteknologien ikke kan separere den organiske dagrenovation fra rest affaldet således, at der opnås en rimelig ”renhed” og ikke mindst en rimelig driftssikkerhed vil det påvirke både økonomien i driften af separationsanlægget, men også behandlingsprisen i forhold til biogasanlægget.

Selvom biogasanlæggenes behandlingspris er ganske forskellig, så vil prisen altid afspejles af produktets kvalitet, da kvaliteten har betydning for anlæggets mekaniske drift og muligheden for at afsætte produktet. Biogasanlæggene vil også sætte behandlingsprisen efter de produkter, der ellers er i markedet. Kan et biogasanlæg modtage rent fedt mod en mindre betaling, vil det være ganske attraktivt pga. det høje gaspotentiale og det ringe indhold af kvælstof og fosfor, til forskel fra den organiske dagrenovation, der givet et moderat gaspotentiel og ”koster” areal pga. indholdet af næringsstoffer. Biogasanlæggenes incitament for at modtage organisk dagrenovation vil således typisk være en betaling, der dækker differencen mellem det mindre gaspotentiel og omkostningen ved brug af et større areal til udspredning.

En optimal placering af behandlingsanlæg i forhold til hinanden en væsentlig forudsætning for en optimal løsning af affaldsbortskaffelsen i et to-strenget system. Den optimale placering er, at separationsanlægget opsættes i nær tilknytning til et forbrændingsanlæg således, at det frasorterede restaffald kan bortskaffes uden oplagring og uden transport. Ligeledes er der mulighed for at afsætte den organiske dagrenovation til flere biogasanlæg for at være sikret den ”bedste” behandlingspris og afsætningssikkerhed. Placering af separationsanlæg, forbrændingsanlæg og biogasanlæg i kombination bør være den optimale løsning, men er sjældent realistisk pga. placering af biogasanlæg på landet (ved gyllen!) og placering af forbrændingsanlægget bynært (ved husholdningsaffaldet!). En forudsætning vil også være et fælles ejerskab af alle anlæg således, at den totale behandlingspris ikke bliver for høj sammenlignet med forbrænding af hele affaldsstrømmen. I et fælles ejerskab vil der ligeledes være en fornuftig synergi imellem udveksling af overskudsvarme og strøm imellem anlæggene.

Ved en fremskrivning af arealtilgængeligheden til år 2010 findes det, at ca. 700.000 ha vil være til rådighed for udbringning af organiske affaldsprodukter (herunder spildevandsslam, industrielle affaldsprodukter, organisk dagrenovation, kategori II og III materiale m.v.). Den organiske dagrenovation vil optage en forsvindende lille del af landbrugsarealet (ca. 8.750 ha), mens kategori II og III produkter fra animalsk biomasse potentielt vil kunne optage over halvdelen af det resterende areal (ca. 392.700 ha). Samlet set vil situationen være, at alt areal er udnyttet til udbringning af organiske affaldsprodukter. Forhold der vil kunne ændre på denne situation kan være:

  • Faldende fosforindhold i foderet til kvæg og svin, der på sigt kan betyde, at udspredningen af gylle lovgivningsmæssigt ændres fra antal dyreenheder til reelt fosforindhold. Dette forhold alene i perioden indtil 2010 vil kunne ”frigive” 300.000 ha.
  • At kun en delstrøm af kategori II og III produkter afsættes til jordbrugsformål bl.a. som følge af biogasanlæggenes begrænsede kapacitet til modtagelse af disse produkter herunder kravene til hygiejnisering af produkterne inden bioforgasning.
  • I og med at reglerne for genanvendelse af kategori II og III materiale endnu ikke er vedtaget, må der i de kommende år forventes en udvikling af nye teknologier og alternative anvendelsesmetoder (gødningsfremstilling., forbrænding, bioforgasning etc.), som naturlig konsekvens heraf må det antages at kun en del af den samlede mængde kat. II og III materiale der vil blive udbragt på landbrugsjord.
  • Eksport af produkterne som følge af øget konkurrence om dermed øgede behandlings- og afsætningspriser.

Forhold der tilsvarende vil kunne forværre arealsituationen:

  • Halvdelen af det ledige landbrugsareal findes på ejendomme med husdyrhold. Da husdyrbrugere begrænser mulighederne for at udvide besætningen (på kort sigt) ved at modtage andre organiske gødningsprodukter med et højt fosforindhold, er det ikke sandsynligt, at disse er interesseret i at fylde overskydende areal op med disse produkter.
  • Landmænds skepsis overfor affaldsprodukter generelt.
  • Fødevareindustriens skepsis overfor affaldsprodukter og de begrænsninger dette afføder på landmændenes muligheder for at modtage affaldsprodukter.

De to sidste punkter er de mindst målbare, men de kan reelt være den største trussel mod den fremtidige brug af affaldsprodukter i landbruget. Generelt er der flere lighedspunkter imellem holdningen blandt de landmænd, der leverer afgrøder til levnedsmiddelindustrien, og fødevareerhvervets repræsentanter. Begge grupper er skeptiske og kritiske overfor kommunalt spildevandsslam, hvor begrundelserne, der nævnes, er de mange ukendte kilder til affaldet, de ukendte stoffer eller de store mængder uønskede stoffer i affaldet. Industriaffald er der hos begge grupper en lidt mindre skeptisk indstilling til, som skyldes, at oplysningsniveauet for affaldets indhold opleves at være højere. Endelig er der en positiv indstilling til afgasset gylle med organisk dagrenovation, under forudsætning af, at der ikke sker en tilførsel af spildevandsslam til biogasanlægget, og at der føres kontrol med, hvilken type industriaffald, der tilsættes biogasanlægget til samforgasning med gyllen.

Hos både landmænd og levnedsmiddelindustrien lægges der vægt på, at der ikke må ske forringelse af jordkvaliteten. For landmandens vedkommende af hensyn til afsætning på kort sigt af de afgrøder han dyrker, og på langt sigt afsætning eller salg af jordarealer eller ejendommen. For industriens vedkommende af hensyn til leverancer på kort og langt sigt, samt afsætning til kunder og forbrugere (fødevaresikkerhed). Begge parter lægger ydermere vægt på kvalitetssikring af affaldet og giver udtryk for, at der skabes usikkerhed om målinger og analyseresultater, når det offentlige både udfærdiger regler og fastlægger grænseværdier, og samtidig skal garantere, at disse er overholdt (for kommunalt spildevandsslam) uanset, at analyser foretages af akkrediterede laboratorier.

Landmændene nævner yderligere to temaer, som levnedsmiddelindustrien ikke berører, nemlig det økonomiske incitament til at bruge affaldsprodukter som gødning, samt nødvendigheden af at betragte bortskaffelsen af det affald, som produceres i samfundet, via husholdninger eller industriproduktion, som et samfundsanliggende, der må løses i fællesskab, evt. ved at genbruge lødige dele af affaldet.

Den fremtidige danske politik på affaldsområdet – herunder evt. krav til kommunerne om tostrengede indsamlingssystemer – afgøres, når miljøministerens redegørelse for den fremtidige affaldsbehandling for bl.a. bioaffald foreligger forventeligt i foråret 2003. I et arbejdspapir fra EU er der varslet muligt krav til tostrenget indsamlingssystem. En sådan beslutningsproces må forventes at være langvarig, hvorfor det på kort sigt er afgørende for kommunernes valg af behandlingsmetode, at der tages en dansk beslutning om at kræve separate behandling af den organiske dagrenovation. Hvis kommunerne ikke bliver pålagt at skulle benytte tostrenget indsamlingssystem, er det tvivlsom om den organiske dagrenovation fortsat vil blive afsat via bioforgasning til jordbrugsformål, da behandlingsprisen variere mellem 500 og 1.000 kr. pr. tons (selv uden betaling til biogasanlæg), hvilket for de fleste kommuner vil være dyrere end en forbrændingsløsning. Som et eksempel kan nævnes AFAV, der i dag indsamler via et tostrenget system (og har gjort det i mere end 15 år) er, at det er tvivlsomt om de fortsætter, hvis de ikke bliver tvunget til det alene af den årsag, at det er for dyrt.

Uanset, at den organiske dagrenovation ikke afsættes via bioforgasning i år 2010, vil der være stor konkurrence om brug af jorden til gylle og andre affaldsprodukter, hvilket allerede nu må tages i betragtning, når man planlægger fremtidig affaldspolitik.