Afsætning af bioforgasset organisk affald3 Afsætningssikkerhed3.1 Geografisk vurdering af afsætningsmuligheder3.1.1 Husdyrtæthed 3.1.2 Affaldsprodukter 3.1.3 Indhold af kvælstof og fosfor i affaldsprodukterne 3.1.4 Afhændelse 3.1.5 Prognose 2010 3.2 Deldiskussion 3.3 Interviewundersøgelse af landmændenes erfaringer og holdninger til affaldsprodukter 3.3.1 Metode 3.3.2 Har aldrig brugt affaldsprodukter 3.3.3 Tidligere brugere af affaldsprodukter 3.3.4 Aktuelle brugere af affaldsprodukter 3.4 Interviewundersøgelse af fødevareerhvervets holdning til brug af affaldsprodukter i jordbruget 3.4.1 Metode 3.4.2 Kartoffelmelscentralen 3.4.3 Arla Foods 3.4.4 Cerealia Danmark A/S 3.5 Resultater og deldiskussion 3.5.1 Landmændenes erfaringer og holdninger 3.5.2 Fødevareerhvervets tilkendegivelser Afsætningssikkerhed er primært betinget af to parametre:
I det følgende søges at belyse, hvor stor en andel af det danske landbrugsareal, der optages af gylle, spildevandsslam, industrielle affaldsprodukter m.v. Denne undersøgelse er specielt relevant set i lyset af de stigende mængder organisk dagrenovation, der må forventes afsat af denne vej, nedsættelsen af antal dyreenheder (DE) pr. ha fra 1. juli 2002 og den forestående brug af bioforgassede kategori II og III materiale fra slagterier m.m. Kategori II og III materiale er tidligere blevet forarbejdet til kød- og benmel og afsat til brug i dyrefoder. Da dette ikke længere er tilladt og der åbnes op for brug af disse produkter i biogasanlæg (efter sterilisering/hygiejnisering) må en stor mængde forventes afsat af denne vej. I kapitlet indgår også en tilbundsgående sociologisk undersøgelse af både landmændenes og fødevareerhvervets holdning til brug af affaldsprodukter i jordbruget. 3.1 Geografisk vurdering af afsætningsmulighederDe geografiske forskelle i husdyrtæthed sammenholdt med forekomsten af andre affaldsprodukter til jordbrugsformål gør det muligt at foretage en samlet vurdering af, hvor stort et areal, der optages af organiske affaldsprodukter. I det følgende opstilles både en analyse for den nuværende situation og den forventede situation i år 2010. 3.1.1 HusdyrtæthedFor at kunne vurdere mulighederne for afsætning af flere affaldsprodukter, er det vigtigt at kende husdyrtætheden i de forskellige dele af landet. I nedenstående tabel (tabel 7) ses husdyrgødningstrykket i de respektive amter på den totale landbrugsjord /20/. Husdyrgødningstrykket er et udtryk for den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof og fosfor pr. hektar via husdyrgødningen. Hovedstadsområdet omfatter Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Tabel 7
Ved opgørelse af DE i hvert amt og det faktiske areal, kan der findes et arealoverskud. Arealoverskuddet er størrelsen af det faktiske areal fratrukket et beregnet areal, som minimum skal bruges efter reglerne til udbringning af husdyrgødning. Ved sammensætningen af foderblandinger til dyrene kan der tages hensyn til fordøjeligheden af de enkelte fodermidler og mineralkilder. Når der vælges let fordøjelige produkter, bliver protein N og P optaget af dyret og ender dermed ikke i gødningen. I tabel 7 er opgjort mængden af kvælstof og fosfor, der bliver udbragt pr. ha i de enkelte amter. Hvis tallene i tabel 7 sammenlignes med reglerne i slambekendtgørelsen /22/, fremgår det, at der er langt op til grænsen på 170 kg N/ha. Flere amter ligger derimod tæt på den årlige grænse på 30 kg P/ha. Desuden er indholdet af fosfor og andre næringsstoffer pr. dyreenhed varierende fra ejendom til ejendom. Det er derfor relevant at se på størrelsen af det overskydende udbringningsareal, som er til rådighed efter, at husdyrgødningen er udbragt. Dette areal kan så anvendes til forøgelse af husdyrproduktionen, til genanvendelse af spildevandsslam eller industrielle affaldsprodukter m.v. Det skal dog bemærkes, at der i dette overskydende udbringningsareal, findes ejendomme, der ikke vil modtage restprodukter af nogen art. Desuden er der også arealer, som er uegnede til udbringning af husdyrgødning og affaldsprodukter. Her tænkes især på enge, overdrev og meget kuperede arealer, som i dag anvendes som afgræsningsarealer, eller økologiske og braklagte arealer, hvor det er ulovligt at udbringe affaldsprodukter. Det reelle overskydende udbringningsareal vil således være mindre end det teoretiske. Det ses af tabel 8, at husdyrgødningen kun beslaglægger ca. 1/3 af landbrugsarealet øst for Storebælt, mens ca. 2/3 af landbrugsarealet vest for Lillebælt er bundet til husdyrproduktion. Afgrødevalget har betydning, for om der kan udbringes husdyrgødning eller restprodukter. Ved dyrkning af bælgsædsafgrøder, kløver til frø, samt græsmarker med støtte til nedsat kvælstofgødskning, der ikke har nogen N-kvote vil mindske arealet yderligere. Tabel 8
På landsplan var nettoarealoverskuddet på de ejendomme, der havde husdyr i forvejen på 590.000 ha svarende til 31,5% af det totale gødningsegnede areal. Af tabel 8 ses, at det totale areal til rådighed for udkørsel af restprodukter, er 1.221.034 ha. Næsten halvdelen af det tilgængelige areal for udkørsel af restprodukter findes på ejendomme, der i forvejen har husdyr. 3.1.2 Affaldsprodukter3.1.2.1 Regulering af affaldsprodukter De affaldstyper, der umiddelbart kan anvendes, er optaget i Slambekendtgørelsens bilag 1 og er følgende:
Animalske biprodukter inddeles i kategori I, II og III, hvor kategori I er særlig risikomateriale, der altid skal destrueres ved forbrænding. Kategori II kan anvendes til gødning og energi det kunne f.eks. være mave- og tarmindhold fra slagtede dyr, selvdøde dyr eller dyr med rester af veterinærmedicin. Kategori III kan ligeledes anvendes til energi eller jordforbedring, men vil eventuelt på sigt igen kunne anvendes til fremstilling af dyrefoder det kunne være dele af slagtede dyr, fjer, affedtede knogler eller fisk fanget på åbent hav. 3.1.2.2 Aktuel anvendelse af affaldsprodukter Tabel 9
Af tabel 9 fremgår det, at den indberettede affaldsmængde fordeles bredt på affaldstyper. Produkter, hvortil der kræves særlig tilladelse (§21-produkter), udgør den største gruppe med ca. 56% af den samlede affaldsmængde målt som tørstof. At den største gruppe er §21-produkter skyldes, at denne gruppe indeholder nogle af landets største producenter af affaldsprodukter som Cheminova og Novo Nordisk. Som det fremgår af tabel 9, bliver næsten 40% af det kommunale spildevandsslam produceret øst for Storebælt. 3.1.3 Indhold af kvælstof og fosfor i affaldsprodukterneAf tabel 9 fremgik mængden af affald fra de forskellige grupper; men indholdet af næringsstoffer kan være meget varierende, afhængig af oprindelsen. Tabel 10 viser indholdet af kvælstof og fosfor i den totale mængde affald for hver amt. Tabel 10
Af tabel 10 ses, at Ringkøbing og Vestsjællands amter leverer ca. 73% af den totale mængde af fosfor og ca. 37% af den totale mængde kvælstof i affaldet, der udbringes på landbrugsjord. Dette skyldes bl.a. produktionerne på Cheminova Agro A/S og Novo Nordisk A/S. Den vægtede gennemsnitlige koncentration af kvælstof og fosfor i alt spildevandsslam er henholdsvis 4,3% og 3,1% af slammængden i tørvægten /23/. Sammenholdt med den producerede mængde (amter) bliver det totale indhold af næringsstoffer produceret på danske rensningsanlæg, som det fremgår af tabel 10. 3.1.3.1 Kildesorteret affald fra husholdninger m.v. Tabel 11
Tabel 12
3.1.4 Afhændelse3.1.4.1 Afhændelse af andet affald Tabel 13
Af tabel 13 ses, at modtagergruppen for det producerede næringsstof primært er landbruget. Det fremgår af tabel 10, at der i 1999 med affaldsprodukter fra industrien blev produceret 3.319 tons total-P og 4.986 tons total-N. Det betyder, at der som minimum for, at denne mængde kan udbringes på landbrugsjord, kræves et areal på cirka 110.000 ha svarende til ca. 1,1% af det totale landbrugsareal. 3.1.4.2 Afhændelse af spildevandsslam 3.1.4.3 Afhændelse af organisk affald 3.1.5 Prognose 2010I landboforeningernes fremskrivning af fosforoverskuddet på markniveau er der beregnet et fald på 10.000 tons svarende til næsten en halvering af fosfor overskuddet i år 2010, eller lig et areal på 334.000 ha, hvis der kunne køres andre produkter ud. Årsagen er især et lavere fosforindhold i husdyrgødning, men ændret afgrødesammensætning og større udbytter bidrager også til det gunstige resultat (tabel 14 og 15).
Ved en yderlig forbedring af fodereffektiviteten (fasefodring og fytasetilsætning til foderet) er der under de samme betingelser mulighed for en reduktion på yderligere 1.200 tons fosfor pr. år, svarende til 40.000 ha der således frigives til udbringning af mere husdyrgødning eller affaldsprodukter. Tabel 14
Tabel 15
Mængden af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg forventes øget pga. ændret rensningsteknologi, hvor vandindholdet i slammet stiger ved uændret mængde tørstof. Dette kan forudses at medføre en stigning af 500.000 tons indenfor de kommende 5 år uden, at tørstofmængden stiger /26/. Animalsk affald påtænkes også udbragt på landbrugsjord (dyrekroppe, dele af dyr eller produkter af animalsk oprindelse, som ikke er beregnet til menneskeføde). I dag oplagres alt dette forarbejdet affald som kød- og benmel, men fremover vil kategori II og III affald i stor udstrækning kunne bioforgasses med efterfølgende udkørsel på landbrugsjord. I og med at reglerne for genanvendelse af kat. II og III materiale endnu ikke er vedtaget, må der i de kommende år forventes en udvikling af nye teknologier og alternative anvendelsesmetoder (gødningsfremstilling., forbrænding, bioforgasning etc.), som naturlig konsekvens heraf må det antages at kun en del af den samlede mængde kat. II og III materiale der vil blive udbragt på landbrugsjord. Tabel 16
Som det ses af tabel 16, ville kategori II og III affald alene kræve 392.700 ha til udbringning. I Danmark forventes det samlede areal i landbrugsmæssig omdrift at falde med 156.000 ha fra 2000 til 2010 incl. 16.000 ha til våde enge (tabel 17) /20/. Tabel 17
Af figur 1, 2 og 3 illustreres arealsituation i hhv. 2001 og 2010 (baseret på data fra /28/,/29/). Ved fremskrivning af arealsituationen til 2010 er det i figuren (figur 3) – hvor kategori II og III materiale er medtaget – forudsat at produktet fordeles ligeligt på det totale landbrugsareal. Af figurerne og det efterfølgende regnskab fremgår det tydeligt, at organisk dagrenovation optager en forsvindende lille del af landbrugsarealer, og at kategori II og III materiale til gengælde optager en meget stor del af arealet. Figur 1
Figur 2
Figur 3
I det følgende opstilles et regnskab for den nuværende arealsituation og for den forventede arealsituation i år 2010. Samme data ligger til grund for figurerne. Nuværende udbringningssituation (2002):
Arealsituation i 2010:
Arealsituation efter udbringning af husdyrgødning og affaldsprodukter og kat II og III affald (2010) svarende til figur 3:
Det gødningsegnede areal er eksklusiv brak, brak med græs m.m. Forskellen mellem de to tal (621.727 ha) skal trækkes fra tallene for overskydende arealer i 2002 og 2010, da de reelt ikke er tilgængelige, men kunne bruges til udbringning. Da halvdelen af det tilgængelige areal for udkørsel af restprodukter findes på ejendomme, hvor der var husdyr i forvejen, kan tallet for overskydende areal let blive meget mindre afhængig af, hvordan husdyrproducenterne stiller sig i problematikken. Til gengæld er det ganske usikkert om hele kategori II og III affaldsmængden stammende fra slagteriaffald m.m. vil blive afsat til jordbrugsformål. 3.2 DeldiskussionDet samlede areal til udbringning af affaldsprodukter dvs. efter udbringning af husdyrgødning iht. gældende regler udgør ca. 1.070.000 ha. I 2010 må arealet forventes at falde til ca. 700.000 ha samtidig med, at der kommer flere affaldsprodukter til, som egner sig til udbringning på landbrugsjord. Den organiske dagrenovation vil optage en forsvindende lille del af arealet (ca. 8.750 ha), mens kategori II og III produkter fra animalsk biomasse potentielt vil kunne optage over halvdelen af det resterende areal (ca. 392.700 ha). Samlet set vil situationen være, at alt areal er udnyttet til udbringelse af organiske affaldsprodukter. Mht. kategori II og III produkter må en vis mængde dog stadigvæk forventes afsat til forbrænding eller til cementproduktion bl.a. som følge af biogasanlæggenes begrænsede kapacitet til modtagelse af disse produkter. Foderets indhold af fosfor forventes at falde i løbet af de næste 10 år. Da husdyrgødning i dag udspredes efter antallet af dyr og ikke efter mængden af fosfor (som for affaldsprodukterne), har dette ingen betydning. Man må dog forvente, at landbruget i takt med faldende fosfor i husdyrgødningen vil forsøge at få ændret kravet til antallet af dyr pr. arealenhed. Hvis reglerne ændres, så husdyrgødning skal udbringes efter indholdet af fosfor (30 kg P pr. ha), vil dette betyde frigivelse af ca. 300.000 ha. Et problem, der trækker i den anden retning er, at ca. halvdelen af det areal, der i 2002 er ledigt (efter udbringning af husdyrgødning), findes på husdyrejendomme. Da husdyrbrugere begrænser mulighederne for at udvide besætningen (på kort sigt) ved at modtage andre organiske gødningsprodukter med et højt fosforindhold, er det ikke sandsynligt, at disse er interesseret i at fylde overskydende areal op med disse produkter. Ligeledes er der en del landmænd med potentielt ledige arealer, der er skeptiske overfor modtagelse af affaldsprodukter, ligesom fødevareerhvervet sætter begrænsninger for brug af affaldsprodukter på arealer, hvorfra de skal modtage produkter til konsum.Uanset de usikkerheder, der måtte være i relation til kommende lovgivning og ændring af doseringen fra dyreenheder til kg fosfor, vil der uundgåeligt blive stigende konkurrence om landbrugsjorden til bortskaffelse af både husdyrgødning, men ikke mindst de stigende mængder gødning stammende fra affaldsprodukter. 3.3 Interviewundersøgelse af landmændenes erfaringer og holdninger til affaldsprodukterDer blev interviewet i alt 12 landmænd fra forskellige dele af Danmark. Landbrugene er beliggende i Midtjylland, Vestsjælland, Sydsjælland, på Lolland og Falster. De interviewede landmænd kan placeres i tre hovedgrupper: ikke brugere, tidligere brugere, samt aktuelle brugere af affaldsprodukter til at gøde egne arealer. 3.3.1 MetodeDer blev gennemført en kvalitativ dataindsamling /30/ med henblik på at belyse, hvordan muligheden er for at afsætte afgasset gylle med organisk dagrenovation og beslægtede produkter. De 12 landmænd, der blev interviewet om deres erfaringer med brugen af gødning, samt om deres holdninger til i det hele taget at bruge affaldsprodukter som gødning på arealer, blev udvalgt efter en række kriterier:
Der blev opstillet seks hovedgrupper af gødningstyper kombineret med landbrugets art, hvor pkt. 3-5 falder ind under betegnelsen affaldsprodukter. De seks hovedgrupper og fordelingen af interviewpersonerne (IP) er:
Det er mest hensigtsmæssigt at præsentere resultaterne fra interviewene med en inddeling, efter brugerstatus, som således går på tværs af hovedgrupperne. De tre af hovedgrupperne (pkt. 1-2 og 6) omfatter både tidligere brugere afaffaldsprodukter og nogle, der aldrig har brugt affaldsprodukter. De øvrige tre hovedgrupper (pkt. 3-5) er de aktuelle brugere af affaldsprodukter. Udvælgelsen af landmænd blev foretaget af Hedeselskabet, der udførte en styret søgning efter landmænd, der var interesserede i at medvirke i interviewundersøgelsen. Gennem Hedeselskabets netværk er der taget kontakt til landmænd i forskellige dele af landet, dels landmænd, Hedeselskabet kendte i forvejen, dels landmænd, som andre landmænd skabte kontakt til. Sociologen, der gennemførte interviewene, kontaktede dernæst de udvalgte landmænd enkeltvis pr. telefon for at bekræfte, at vedkommende ønskede at deltage i undersøgelsen, og for at aftale tidspunktet for et interview. Selve interviewet fandt sted hjemme hos landmanden. En spørgeramme og en båndoptager blev anvendt til de delvist strukturerede interview, som havde en varighed af mellem tre og fem kvarter. Hvert besøg havde en varighed af mellem 1½ og 2 timer. Efterfølgende blev et resumé af interviewet på et par sider tilsendt landmanden, der blev opfordret til at tage kontakt til sociologen i tilfælde af mangler eller misforståelser i interviewet. Der var et par landmænd, der tog imod denne opfordring. Flere af de øvrige landmænd blev kontaktet telefonisk af sociologen, som havde enkeltstående supplerende spørgsmål. Når resultaterne præsenteres i det følgende, er det landmændenes opfattelser af forhold og sammenhænge der gengives. 3.3.2 Har aldrig brugt affaldsprodukterDenne gruppe omfatter landmænd, der aldrig har anvendt affaldsprodukter på deres arealer (nr. 2 & 9). Disse landmænd har ikke på noget tidspunkt overvejet at bruge affaldsprodukter som gødning på deres arealer. Begge landmænd anvender gylle fra dyrehold og supplerer med kunstgødning. Den ene af landmændene (nr. 2) har en stor svinebesætning og en overproduktion af gylle, der nødvendiggør aftaler med naboerne med henblik på afsætning. Den gylle, som han ikke anvender på sine egne jorde, kører og spreder han gratis hos naboer uden husdyrhold. Den anden landmand (nr. 9) samarbejder med en nabogård, hvor der er dyrehold (en svinebesætning), som han har indgået en aftale med om regelmæssigt at aftage gylle fra. Landmanden med egen produktion af gylle (nr. 2) overvejer ikke gødnings-alternativer. Holdningen til affaldsprodukter, både industrislam og kommunalt slam, er negativ hos denne landmand, der finder det risikabelt for jordens kvalitet, at der tilføres affaldsprodukter, fremfor det traditionelle, kendte og naturlige, dyregylle. Denne landmand er en anelse mindre skeptisk overfor industrislam end slam fra kommunalt rensningsanlæg. Han mener, at store industrier, der leverer slam, sandsynligvis vil kunne betale en rimelig erstatning til en landmand, hvis det siden hen viser sig, at den pågældendes jord er blevet ødelagt, så afgrøder til levnedsmiddelindustrien ikke længere må produceres på jorden. Landmanden producerer korn til dyrefoder og sukkerroer til levnedsmiddelindustrien. Hvad angår afgasset gylle, med eller uden organisk dagrenovation, ville denne landmand ikke overveje brugen af disse gødningsalternativer. Den eneste interesse sådanne anlæg kunne have for ham, ville være, hvis han fik mulighed for at komme af med egen overskydende gylle. Der er dog ikke noget økonomisk incitament til at oprette eget biogasanlæg, da landmanden finder hans besætning for lille til, at det vil være rentabelt.Den anden landmand (nr. 9), der som sin hovedafgrøde har rodfrugter, der afsættes dels direkte til forbrugeren, dels til levnedsmiddelindustrien, frarådes i sine kontrakter med aftagerne at bruge slam fra kommunalt rensningsanlæg, og industrislam som gødning. Kontrakterne med aftagerne, bl.a. VK-kartofler og Kartoffelmelscentralen (KMC) indeholder, ifølge landmanden, ingen forbud kun anbefalinger, hvad angår gødningstyper. Maltbyggen til ølbrygning, der leveres af landmanden til foderstofforretninger, bl.a. Dansk Landbrugs Grovvarer (DLG) og Hedegård, er ifølge landmanden ikke omfattet af hverken krav eller anbefalinger til dyrkningsforløbet. Denne landmand giver udtryk for, at bortskaffelse af slam fra kommunale rensningsanlæg er et samfundsanliggende, der er nødvendigt at få løst. Hvad angår afgasset gylle, med eller uden organisk dagrenovation, har landmanden ikke overvejet disse gødningstyper, da de ikke er umiddelbart tilgængelige på egnen. Desuden er han ikke klar over, hvordan kartoffelaftagerne vil forholde sig til brugen af disse alternativer. 3.3.3 Tidligere brugere af affaldsprodukterTre af de tolv landmænd, som tidligere har brugt affaldsprodukter på deres arealer, er af forskellige grunde ophørt med at bruge den pågældende gødning (nr. 1, 3 & 6). Den ene af disse tre landmænd anvender næsten udelukkende kunstgødning, idet han nu og da supplerer med gylle fra nabogårde, som han aftager gratis. Den anden modtager gylle fra naboejendomme med husdyrhold, hvor han har indgået en aftale om at være fast aftager af gylle, som han selv spreder. Den tredje landmand i denne kategori bruger nu udelukkende kunstgødning. De to landmænd (nr. 1 & 3), der tidligere brugte industrislam , fik det fra Novo. Det blev hos den ene landmand brugt på en efterafgrøde til grøntpiller. Den anden landmand anvendte industrislammet til korn (rug og hvede til brød) samt til byg, der blev solgt til såsæd. Hos begge landmænd var fordelen især, at det var let tilgængeligt: det blev leveret og spredt på marken uden afregning. Det var desuden ensartet i sit indhold af næringsstoffer og rigt på kalk, og kunne dermed forbedre høstudbyttet betragteligt. Ulemperne var, at det var leverandøren af industrislammet, der fastslog tidspunktet for spredning på marken med strukturskader til følge. Der var forskellige grunde til ophøret med brugen hos de to landmænd. Hos den ene landmand (nr. 1) skyldtes det, at han frygtede, at hvis det skulle vise sig siden hen, at slammet indeholdt miljøskadelige stoffer, var der risiko for, at hans arealer blev erklæret uegnet til dyrkning af menneskeføde og dermed mindre værd. Den anden landmand (nr. 3) ophørte med brugen af industrislammet, fordi det ikke længere var tilgængeligt for gården, der er beliggende langt fra leverandøren, som kunne afsætte sit produkt tættere på fabrikken. Begge landmænd er kritiske over for slam fra kommunale rensningsanlæg, og ville ikke overveje at bruge det på deres arealer. Den ene landmand (nr. 1) finder, at det ikke er tilstrækkeligt kontrollerbart, bl.a. fordi tilførslen af stoffer er ukendt. Den anden (nr. 3) lægger vægt på, at indholdet i det kommunale slam er ustabilt, og at aftagerne af afgrøder til humankonsumtion er afvisende over for brugen af denne type gødning. Holdningen hos de to landmænd til den sidste affaldstype, afgasset gylle med eller uden organisk dagrenovation, er helt forskellig. Den ene landmand (nr. 1) er positiv, og lægger vægt på, at det er muligt at kontrollere tilførslen af affaldet for uønskede stoffer. Den anden landmand (nr. 3) er kritisk overfor denne gødningstype, idet han fremhæver, at det er vanskeligt at kontrollere for tungmetaller, samt sygdomskim fra den organiske dagrenovation. Den tidligere bruger af slam fra kommunalt rensningsanlæg (nr. 6) ophørte med at anvende denne type gødning, som han havde brugt til sin hvededyrkning (til brød) og vinterraps, af flere grunde. Restriktionerne m.h.t. opbevaring af slammet på en landejendom har været udslagsgivende, da landmanden ikke har opbevaringsmuligheder på sin gård. Der var endvidere en række ulemper forbundet med at bruge det. Gødningsværdien var ringere end ved kunstgødning, og gødningskvaliteten svingede en del. Der var konflikter med befolkningen i lokalområdet pga. lugtgener, når slammet blev spredt på markerne, udvaskningen var stor, når det blev spredt om efteråret, og endelig blev den økonomiske kompensation for at modtage slammet på landbrugsarealerne sat ned, idet en større andel af kommunerne i området fandt andre måder at bortskaffe slammet fra rensningsanlæggene på. Grunden til, at landmanden i sin tid tilvalgte denne type gødning, var, at leverandøren sørgede for at køre og sprede gødningen med maskinstationens maskiner, hvilket var tids- og arbejdskraftbesparende, og indebar at egne køretøjer ikke blev forurenede og krævede rengøring. Der er ikke industrislam tilgængeligt på egnen, og landmanden har derfor ikke taget stilling til, om han ville overveje at bruge det. Landmanden er positivt indstillet over for afgasset gylle med organisk dagrenovation under forudsætning af, at det er spredbart, ikke indebærer lugtgener for omkringboende, at det mht. næringsindhold kan konkurrere med kunstgødning, at gældende grænseværdier er overholdt, at det ikke giver anledning til synligt restaffald på markerne, samt at nye anlæg ikke skal etableres. 3.3.4 Aktuelle brugere af affaldsprodukterDer er syv landmænd i denne gruppe. De affaldsprodukter, der anvendes aktuelt af denne gruppe, omfatter slam fra kommunalt rensningsanlæg (nr. 4, 5 & 7), slam el. lign. fra industri (nr. 11 & 12) samt afgasset gylle med organisk dagrenovation (nr. 8 & 10). Kun den ene af disse syv landmænd (nr. 5) har ingen erfaringer med andre gødningstyper, end den han anvender nu. Seks af landmændene (nr. 4, 7, 8, 10, 11 & 12) har tidligere anvendt gylle, enten fra eget husdyrhold eller fra andres, men dette er ikke længere til rådighed. To af landmændene har endvidere erfaring med at bruge slam fra kommunalt rensningsanlæg (nr. 11 & 12), og én har anvendt industrislam fra Novo (nr. 4). Hvad angår ophøret med brug af industrislam fra Novo (nr. 4), skyldtes dette, at virksomheden dannede et nyt selskab (Novo Zymes), hvilket for landmanden kunne være et signal om, at det ikke længere var hele Novo-virksomheden, der hæftede for evt. skader på jorden, men kun Novo Zymes. Muligvis ville Novo Zymes, som et mindre selskab have vanskeligere ved at betale erstatning, i fald jorden på store landbrugsarealer viste sig at være blevet ødelagt af det tilførte slam. Ophøret med brugen af kommunalt slam er der forskellige grunde til. Usikkerhed om næringsindholdet i slammet nævnes af landmanden som en vigtig grund til at ophøre med brugen (nr. 11), idet der sjældent blev lavet analyser af slammet, og landmanden ikke fik oplyst fra hvilket parti, prøverne var udtaget. Landmanden nævner, at der var store lugtgener forbundet med at bruge slammet, hvilket omkringboende ikke var begejstret for. For det tredje nævner landmanden, at kommunen tilsatte nogle fældningskemikalier (polymér), for at slammet skulle blive mere sammenhængende i konsistensen, med det resultat, at det satte sig fast i hjulene på maskinerne, og blev afsat ude på de offentlige veje, Endelig var det leverandørerne, der bestemte udkørselstidspunktet. Den anden tidligere bruger af kommunalt slam (nr. 12) hjalp en enkelt gang en nabo, der er fast aftager, og som ikke havde areal nok, men fandt det ikke attraktivt at anvende. Landmanden nævnte, ligesom brugeren af frugtvand (nr. 11), at udnyttelsen om efteråret er ringe, fordi kvælstoffet vaskes ud. Desuden var det forbundet med store lugtgener. Endelig nævnte han, at man som bruger bliver registreret, og det betyder, der er dyrkningsrestriktioner de første år, da arealerne betragtes som forurenet jord, ”Der er så mange negative ting ved slam: det lugter, du får dine maskiner fedtet ind i det …..så er der også det dér med, at du bliver registreret sådan som forurening.” (IP nr. 12) Der er tre aktuelle brugere af spildevandsslam fra kommunalt rensningsanlæg (nr.4, 5 & 7). Slammet anvendes på følgende afgrøder: brødhvede, byg til ølbrygning, raps til margarine, samt græs til udsæd. Alle tre landmænd nævner blandt fordelene ved denne gødningstype, at der ydes økonomisk kompensation for at tage imod slammet. To af landmændene fremhæver desuden, at det bliver spredt for én (nr. 5 & 7). At slammet er næringsmæssigt godt, fordi det er organisk, og dermed øger høstudbyttet, understreges af to af landmændene (nr. 4 & 5). En af landmændene fremhæver, at man slipper for indberetningsarbejdet, som er nødvendigt, når man bruger egen ensilage, da leverandøren og kommunen påtager sig dette ansvar (nr. 7). Hvor den ene landmand ingen ulemper nævner, anfører de andre to en række ulemper. Selvom fordelene vejer tungest hos de aktuelle brugere, nævnes samstemmende en række ulemper ved dette affaldsprodukt af de to af landmændene (nr. 4 & 5). En af ulemperne er lugtgenerne for hele nabolaget, hvor den ene landmand (nr. 4) har haft eksplicitte konflikter med lokalbefolkningen, der har reageret med massive og vedvarende, offentlige klager over lugten. Begge landmænd fremhæver, at landmanden ikke har indflydelse på, hvornår slammet spredes, da maskinstationen og leverandøren af affaldsproduktet sammen aftaler tidspunktet, hvilket giver anledning til både strukturskader i markerne (fordi det skal nedpløjes straks ved modtagelsen) og lugtgener. Endelig nævnes det af begge landmænd som værende en ulempe, at der er kommet restriktioner omkring opbevaringen af affaldet hos landmanden. De øvrige ulemper, de to landmænd fremkommer med, er ikke sammenfaldende. Den ene landmand (nr. 4) fremhæver hans egen manglende mulighed for at kontrollere slammets indhold. Landmanden anfører, at de analyseresultater, som han modtager fra kommunen, udtages fra det produkt, der er i rensningsanlægget, og ikke fra det produkt, der har ligget på lager i ca. ½ år i en hal, eller nedlagt gylletank ude hos landmanden. Landmanden finder det desuden betænkeligt, at kommunen skal checke sig selv mht. at overholde statens retningsliner for indholdet i slammet. Den anden landmand (nr. 5) nævner, at det er blevet vanskeligere at være bruger af spildevandsslam: For det første er der kommet krav i lovgivningen om, at opbevaring af slammet hos landmanden skal foregå overdækket. For det andet er der grænser i lovgivningen for, hvor store mængder, der må bruges, så det er nødvendigt at supplere med kunstgødning, som er dyrt i anskaffelse og indebærer ekstra kørsel på markerne, når det skal spredes. Alle tre aktuelle brugere af spildevandsslam fra kommunalt rensningsanlæg (nr. 4, 5 & 7) er positivt indstillet til afgasset gylle med organisk dagrenovation. De har imidlertid en række ønsker eller krav til gyllen, hvis de skulle overveje at skifte fra kommunalt slam til afgasset gylle med organisk dagrenovation. Den ene landmand (nr. 7) har kun et enkelt ønske, som de andre to landmænd ikke nævner, nemlig at den kontrakt, der i givet fald tegnes, er lige så økonomisk attraktiv, som den aktuelle om at modtage slam fra kommunalt rensningsanlæg. De andre to landmænd (nr. 4 & 5) har en række ønsker til den afgassede gylle med organisk dagrenovation, som angår selve gødningen og dens spredning, samt ansvaret, i fald affaldsproduktet viser sig farligt for jorden, samt opmærksomhed på lokalmiljøet. Begge landmænd ønsker således information om den afgassede gylle med organisk dagrenovation, dels om dens gødningsværdi, dels om dens sammensætning, så indholdet kan sammenholdes med kunstgødningsbehovet og/eller udnyttelsesprocenten i forhold til lov om kvælstof. Den ene af landmændene (nr. 5) lægger desuden vægt på, at den afgassede gylle med organisk dagrenovation kan spredes jævnt, at landmanden selv har indflydelse på spredningstidspunktet, og at administrationen af gødning kan forenkles, fordi man kan nøjes med den afgassede gylle med organisk dagrenovation. Den anden landmand (nr. 4) fremhæver vigtigheden af at tage hensyn til lokalbefolkningen, dels ved, at der ikke er lugtgener ved den afgassede gylle med organisk dagrenovation, som der er ved den kommunale slam, dels ved at leverandørerneinformerer bredt om de miljøhensyn produktet indebærer, men også at de sørger for at informere lokalbefolkningen f.eks. på lokale borgermøder. Der er to aktuelle brugere af restprodukter fra industrien (nr. 11 & 12). Disse to landmænd benytter henholdsvis frugtvand fra kartoffelmelsindustri og fosfat-slam fra Cheminova. Afgrøderne, der gødes med frugtvand, er: korn til foder, ærter til foder, samt kartofler til kartoffelmel. De afgrøder, der gødes med fosfat, er: korn til foder, brød og ølbrygning, ærter samt kartofler. Anvendelsen af frugtvand (nr. 11) begrundes med den økonomiske kompensation fra leverandørerne, der er størst om efteråret, hvor næringsværdien i frugtvandet til gengæld er vanskelig at udnytte. Ulemperne ved at bruge det, vejer dog tungest, og landmanden har tænkt at ophøre med brugen. Den største ulempe er lugtgenerne i lokalmiljøet. Andre ulemper, landmanden nævner, er, at der skal køres mange tons ud på marken, hvilket tager tid, idet næringsværdien i kartoffelvandet er ringe. Endelig anfører landmanden, at frugtvand er kommet ind under Slambekendtgørelsen, så han ikke må anvende gylle fra husdyrhold sammen med frugtvandet, Den anden landmand (nr. 12) anvender industrislam (fra Cheminova). Han finder fordelene vejer tungest, fordi der gives kompensation i form af Glyphona (roundup lignende produkt) fra virksomheden for at modtage fosfaten. Landmanden synes, der er ulemper forbundet med at bruge fosfat-slam, nemlig at han selv skal sørge for spredningen af fosfaten, som hans maskiner ikke er bygget til; men alligevel finder han, at fordelene ved denne type gødning er størst. De aktuelle brugere af industriaffald har begge erfaring med kommunalt slam, og deres bevæggrunde til at ophøre med brugen er omtalt indledningsvist i afsnittet. Begge har en positiv indstilling til afgasset gylle med eller uden organisk dagrenovation, selvom ingen af dem har overvejet at bruge det, fordi der ikke er biogasanlæg på egnen, eller det nærmeste ligger 15 km væk. Den ene af landmændene (nr. 12) synes, det lyder mere attraktivt end slam fra kommunalt rensningsanlæg, fordi der sandsynligvis ikke er fare for, at der lægges restriktioner for, hvad der må dyrkes på jorden, eller er skærpede krav fra aftagerne af afgrøden. Denne landmand er dog betænkelig ved, at afgasset gylle med organisk dagrenovation kan indeholde industriaffald. Den anden landmand (nr. 11) har en række ønsker, som skulle være opfyldt, hvis han skulle overveje at bruge afgasset gylle med organisk dagrenovation. Ønskerne omfatter gødningens indhold, og opbevaringsforhold. Landmanden synes, det er vigtigt, at gyllen er behandlet for at undgå sygdomssmitte, men også at den ikke indeholder tungmetaller el. lign., og at der stilles samme krav til afgasset gylle med organisk dagrenovation som til andre gødningstyper. Hvad angår opbevarings- og distributionsforholdene, finder han det ønskeligt, at ejerne af biogasanlægget bekoster bygning af gylletanke ude ved gårdene. Endelig er der to aktuelle brugere af afgasset gylle med organisk dagrenovation (nr. 8 & 10), som modtager afgasset gylle med organisk dagrenovation fra det samme kommunalt ejede biogasanlæg, hvor de sidder i leverandør-bestyrelsen.Begge landmænd afleverer gylle fra egne svinebesætninger og modtager den afgassede gylle med organisk dagrenovation, enten ude på marken i egne vogne, eller i egen gylletank. Den afgassede gylle med organisk dagrenovation anvendes på korn til egne besætninger og ølbrygning, samt til græs til foderpiller. Fordelene vejer tungest hos begge landmænd, som har været brugere af denne type gødning i henholdsvis 10 og 7 år. At produktet afgasset gylle med organisk dagrenovation er mere homogent både konsistens- og indholdsmæssigt fremhæves af den ene landmand (nr. 8), hvor den anden landmand, som bor tæt ved bymæssig bebyggelse, anser den største fordel at være, at lugtgenerne ude på hans marker i forhold til traditionel gylle er reduceret med 80 pct. (nr. 10). Den største bekymring ifølge begge landmænd, er, hvad biogasanlægget tilsætter af affald til samforgasning med gylle. Landmændene må hele tiden holde et vågent øje for at sikre, at biogasanlægget hører dem først, om det affald de påtænker at komme i biogasanlægget, da der er affald, som landmændene ikke kan acceptere af hensyn til deres jords kvalitet og sygdomsspredning. Der har været nogle tilfælde med f.eks. et parti syge kartofler og noget gensplejset materiale fra industrien, der havnede i biogasanlægget. Et andet problem er, at transporten af både den rå og den behandlede gylle (den afgassede gylle med organisk dagrenovation) foregår i de samme vogne, hvilket skaber frygt for, at sygdomme kan overføres fra en gård til en anden; men landmændene antager, at varmebehandlingen af den afgassede gylle med organisk dagrenovation er tilstrækkelig til at forhindre eventuel sygdomsoverførsel. Begge landmænd nævner, at der er meget plastik fra den organiske dagrenovation. De betragter det som et teknisk problem, men de nævner, at det sætter sig fast i maskinerne, og i perioder har givet anledning til, at der fløj synlige plastikstykker rundt på markerne. Holdningen hos disse sidste to landmænd til de øvrige affaldsprodukter (industrislam og kommunalt slam) er forskellig. Den ene landmand (nr. 10) mener, at samfundet må genbruge så meget som muligt af det affald, det producerer, hvad enten det stammer fra kommunale rensningsanlæg eller industrivirksomheder. Denne landmand mener dog, at det er vigtigt, at der sættes grænseværdier for, hvad slammet må indeholde, og at disse grænseværdier overholdes. Den anden landmand (nr. 8) er mere kritisk over for affaldsprodukterne fra både kommuner og industri; men han oplyser også modsat landmand nr. 10, dels at han ikke selv ville bruge det, dels hvorfor. Landmand nr. 8 påpeger, at det kommunale slam, der er til rådighed på egnen, indeholder mange tungmetaller, og at han derfor aldrig ville overveje at bruge det på sine arealer. Slam fra industrien, f.eks. fosfat fra Cheminova, ville denne landmand heller ikke benytte, når der er gylle fra husdyr, som han fremhæver har et mere alsidigt næringsindhold. 3.4 Interviewundersøgelse af fødevareerhvervets holdning til brug af affaldsprodukter i jordbrugetDenne del omfatter interviews med fire repræsentanter fra tre levnedsmiddelindustrier i Danmark. De udvalgte virksomheder adskiller sig fra hinanden på en række punkter. For det første er det forskellige produkter, virksomhederne aftager. For det andet er de meget forskellige i størrelse målt i antal ansatte. For det tredje er deres ejerforhold og geografiske placering forskellige. Der er både andels- og aktieselskaber repræsenteret. Endvidere er der dansk ejede firmaer med og uden afdelinger i udlandet, og endelig er et firma et datterselskab til en svensk ejet virksomhed. 3.4.1 MetodeMiljøstyrelsen og følgegruppen ønskede fokus på fire levnedsmiddelindustrier, der aftager forskellige produkter fra landmændene. De fire industrier, som blev udpeget, er:
Det viste sig, at Danisco ikke længere aftager grønærter, hvorfor dette aspekt ikke var muligt at belyse. Der blev gennemført interviews med en eller to repræsentanter for den pågældende virksomhed, som var ansvarlige for kontakten til deres leverandører. Med en enkelt undtagelse, hvor interviewet af praktiske grunde blev foretaget telefonisk, foregik interviewene on site. Der blev anvendt en interviewguide og en båndoptager til de delvist strukturerede interviews. Varigheden af interviewene var mellem tre og fem kvarter. Tilsvarende landmandsinterviewene blev et resumé efterfølgende tilsendt de interviewede, og inden for ti dage blev de pågældende ringet op for at sikre, at der var enighed om det nedskrevne. Som regel havde sociologen tillige brug for at få afklaret eller præciseret nogle af udtalelserne fra virksomhedsrepræsentanten. Når de enkelte virksomheder gennemgås nedenfor, er det den opfattelse, virksomhedsrepræsentanten giver udtryk for, som gengives. 3.4.2 KartoffelmelscentralenDenne virksomhed, der er den eneste af sin art i Danmark, er et andelsselskab på danske hænder med ca. 1.600 andelshavere. Virksomheden omfatter tre fabrikker alle beliggende i Jylland foruden salgs- og serviceorganisationen, Kartoffelmelscentralen (KMC). Der er ca. 150 ansatte. Virksomheden aftager fabrikskartofler til produktion af kartoffelstivelse, der hovedsageligt afsættes til human konsumtion, enten via levnedsmiddelfabrikanter, der anvender det i forarbejdede produkter, eller direkte til forbrugerne. Eksporten, hvor kartoffelstivelsen bl.a. leveres til lande i Asien, udgør 90 pct.. Der produceres desuden læggekartofler til de danske kartoffelavlere, der leverer fabrikskartoflerne til KMC. Der stilles ikke fra virksomhedens side krav til fabrikskartoffel-avlerne, hvad angår anvendelse af gødning. Der gives anbefalinger, og disse er mere restriktive overfor producenterne af læggekartofler end overfor producenterne af fabrikskartofler. Anbefalingerne bygger på Slambekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriet 2000), og de er formelt vedtagne i KMC. Der tages i anbefalingerne hensyn til kravene fra levnedsmiddelindustrien, som aftager den producerede kartoffelstivelse. Endvidere udvikles anbefalingerne løbende i dialog med virksomheds-interne folk, producenter, samt landbrugskonsulenter. Kunstgødning anbefales til læggekartofler af dyrkningsmæssige grunde. Til fabrikskartoflerne anbefales brugen af kunstgødning og husdyrgødning. Hvad angår brugen af affaldsprodukter som gødning på øvrige arealer hos fabrikskartoffel-producenterne, accepteres f.eks. frugtvand fra industrier og fosfat fra Cheminova, selvom der er risiko for rester af pesticider, som har været forbudt i Danmark de sidste 10-15 år. Slam fra kommunale rensningsanlæg accepteres ligeledes af KMC, men det frarådes, og der håndhæves en karens-periode på to år over landmænd, der har modtaget kommunalt slam. Hvad angår afgasset gylle uden organisk dagrenovation, mener KMC ikke, dette anvendes af fabrikskartoffel-avlerne. Afgasset gylle med organisk dagrenovation må KMC se analyser af, før der kan tages stilling til brugen af det hos fabrikskartoffel-leverandørerne. KMC finder det uheldigt, at Slambekendtgørelsen er udformet som rammelovgivning, fordi det betyder, at den er åben for fortolkning af dem, der skal forvalte den, nemlig de offentlige myndigheder, ”Metoderne som sådan kan engang imellem være tvivlsomme. Nu måler de (det offentlige) selv slam.” (KMC-repræsentant) Aftagerne af kartoffelstivelse i udlandet stiller store krav til måden, fabrikskartoflerne er fremstillet på, og ønsker at undgå fremmede stoffer i kartoffelmel. Kartoffelstivelse er ikke så synligt et produkt, og derfor er det ikke så sårbart for kritik fra massemediernes side.KMC har ikke for tiden planer om at skærpe kravene til producenterne af råvarerne. Formodentlig vil industrikunderne forlange stadig mere dokumentation om produktionsforløbet. Dette betyder, at kravene til KMC fra aftagernes side skærpes. 3.4.3 Arla FoodsArla Foods er en verdensomspændende virksomhed med hovedhjemmemarked i Danmark og Sverige. Der er ca. 15.000 fuldtidsansatte i Danmark og Sverige, og yderligere ca. 4.000 medarbejdere i en række lande uden for Europa, hvor der foregår lokal produktion af mejeriprodukter. Koncernen er dansk ejet med både danske og svenske andelshavere, der leverer mælk til konsum og fremstilling af mejeriprodukter. Der er ca. 15.000 andelshavere næsten ligeligt fordelt mellem Danmark og Sverige. Aftagerne af produkterne er levnedsmiddelindustrien, catering, restaurationer, supermarkedskæder og den enkelte forbruger hos detailhandleren. Der er endnu ikke en færdigformuleret politik angående anvendelsen af gødning blandt mælkeleverandørerne, fordi koncernen er et resultat af en fusion i begyndelsen af 2001 mellem et dansk ejet og et svensk eget selskab. En arbejdsgruppe er i gang med at udforme et kvalitetsprogram med krav og anbefalinger på gårdniveau, hvor der er fire områder, der er i fokus: miljøet (dvs. bæredygtighed), fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, samt mælkens sammensætning. Koncernens politik på disse fire områder, hvor de første to inkluderer landmandens gødningsbrug, planlægges at træde i kraft i efteråret 2003. Indtil videre arbejder de svenske mælkeproducenter under strengere krav end de danske leverandører. Dette skyldes, at mejerierne i Sverige har indgået en frivillig aftale på brancheniveau om skrappere regler end dem, der eksisterer i den svenske lovgivning. Aftalen indebærer, at landmændene ikke må anvende slam fra kommunale rensningsanlæg, når de dyrker afgrøder til foder til malkekøerne. I Danmark er brugen af den kommunale slam tilladt; men Miljøministeriet i Danmark har oplyst over for Arla Foods, at kvægbedrifter i Danmark stort set ikke anvender slam fra kommunale rensningsanlæg på deres marker. Kravet fra kunderne og forbrugerne er fravær af uønskede stoffer. Medierne fokuserer på den oplevede risiko hos forbrugerne, og derfor er dette aspekt vigtigt for Arla Foods at inddrage i sit arbejde med retningslinier på området; men medierne som sådan er ikke centrale for den linie, virksomheden vælger at lægge for fødevaresikkerhed. Det kvalitetsprogram for gårdene, der arbejdes på hos Arla Foods, har retningslinierne fra myndighederne som minimumskrav. Herudover tager man udgangspunkt i, dels krav fra kunderne og forbrugerne, dels Arla Foods forretningsmæssige forhold. Endelig foretager eksperter indenfor landbrugssektoren en risikovurdering og rådgiver om, hvad der kan styres ude på gården. Der vil blive opstillet både langsigtede og kortsigtede mål for det nævnte kvalitetsprogram. Kravene til landmændene, der leverer mælk til Arla Foods, forventes af koncernen at blive strengere over tid, idet anbefalingerne gradvist vil overgå til at blive krav, der overordnet er styret af markedsbetingelserne. 3.4.4 Cerealia Danmark A/SCerealia Danmark, der er et aktieselskab, er et datterselskab af den svensk ejede koncern Cerealia med 50 produktionssteder (2001-tal) placeret i en række Nordeuropæiske lande og med ca. 3.900 ansatte i mølleindustri og bageri-virksomhed. Til Cerealia Danmark, der er en mølleindustri, hører der fire produktionssteder (2001-tal). Korn aftages fra grovvarevirksomhederne, f.eks. Dansk Landbrugs Grovvarer (DLG), Korn- og Foderstofkompagniet (KFK), Roskilde Andel og Østjyllands Andel, til forarbejdning. Hvede og rug forarbejdes til mel til human konsumtion, og afsættes til detailhandlere. Biprodukter sælges videre til grovvareindustrien til dyrefoder. Cerealia Danmark har over halvdelen af den danske markedsandel, hvor en anden svensk ejet virksomhed og import omfatter den resterende markedsandel. Det er den eksisterende lovgivning (Slambekendtgørelsen), der danner udgangspunkt for virksomhedens krav til deres leverandører. Der stilles strengere krav end dem i Slambekendtgørelsen til de landmænd, der tegner årlige kontrakter, og dermed har afsætningssikkerhed. Råvarerne fra disse leverandører, som benævnes ”korn i balance”, anvendes til et særligt produkt, der sælges i detailhandlen til forbrugeren under mærket ”Natur +”. Produktet ”Natur +” blev udviklet af Cerealia Danmark, fordi forbrugerne siden midten af 1980erne er blevet mere bevidste om dyrkningsmetoder, og dermed har særlige ønsker til varernes produktionsmåde. Medierne har ikke spillet en rolle i udviklingen af produktet. Regelsættet for dyrkningen af ”korn i balance” står i kontrakten, landmanden tegner med grovvarevirksomheden, som også fører kontrol med, at reglerne i kontrakten overholdes. Nøgleordene "fra jord til bord” indebærer en garanti over for forbrugeren for en miljøvenlig produktion og produktets renhed, der bl.a. omfatter gødning og sprøjtning. Kontraktdyrkerne, hvis korn anvendes til ”Natur +” produkterne, bruger oftest konventionelle dyrkningsmetoder, og anvender således kunstgødning og gylle. Anvendelsen af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg accepteres ikke, fordi det indeholder mange ukendte stoffer fra mange ukendte kilder, og fordi analysehyppigheden af dette slam er meget lav. Visse former for industrislam, bl.a. Novo Gro, må godt anvendes af kontraktdyrkerne. Der tages stilling til de enkelte typer industriaffald, når der kommer konkrete forespørgsler fra landmændene. Afgasset gylle med organisk dagrenovation fordrer en skrap kildesortering, så der ikke kommer uønskede stoffer med. Den eksisterende afgassede gylle udenorganisk dagrenovation, som består af gylle fra dyrebesætninger kun tilsat slagteriaffald (dvs. fraktion omfattende mave-/tarmindhold mv.) og affald fra grøntproduktion (f.eks. grøntsagsaffald fra levnedsmiddelindustrien, gartnerier mv.) accepteres, og anvendes af ganske få af kontraktdyrkerne. Cerealia Danmark mener, at der vil komme strengere krav på sigt mht. landmændenes råvarer, bl.a. fordi nye problemer vil komme i fokus. 3.5 Resultater og deldiskussion3.5.1 Landmændenes erfaringer og holdningerDe landmænd, der er mest positive overfor brug af affaldsprodukter som gødning på egne arealer, er de aktuelle brugere. I nærværende undersøgelse har der kunne spores, dels nogle temaer, dels nogle interesser i de begrundelser, der gengives for tilvalg og fravalg af affaldsprodukter som gødning på egne arealer, hvor kortsigtede interesser afspejles i begrundelserne for tilvalg og langsigtede interesser i begrundelserne for fravalg. Fordelene, der anføres af de interviewede landmænd, er: A. Ved at bruge affaldsprodukter fra industrien og kommunale rensningsanlæg: Hos de aktuelle brugere:
Hos de, der aldrig har været brugere:
B. Ved at bruge afgasset gylle med organisk dagrenovation: Hos de aktuelle brugere:
Ulemperne, der anføres af de interviewede landmænd, er: A. Ved at bruge affaldsprodukter fra industri og kommunale rensningsanlæg: Hos aktuelle og tidligere brugere:
Hos de, der aldrig har været brugere:
B. Ved at bruge afgasset gylle med organisk dagrenovation: Hos aktuelle brugere:
Hos de, der aldrig har været brugere:
De temaer, der tegner sig i interviewene med landmændene om deres tilvalg og fravalg af affaldsprodukter som gødning på deres arealer, er følgende fire:
De fire temaer omfatter forskellige perspektiver på eller aspekter af affaldsproblematikken i samfundet, og afspejler interesser dels på forskellige niveauer i samfundet (individuelle versus kollektive interesser), dels i forskellige tidsperspektiver (kortsigtede versus langsigtede interesser). Kvalitetssikring af affaldet omhandler målinger og oplysninger om affaldets indhold af forskellige uønskede organiske og uorganiske stoffer. Her stiller landmændene spørgsmålstegn ved, om de instanser, der udfærdiger reglerne og grænseværdierne, nemlig det offentlige, også er istand til at kontrollere sig selv i tilstrækkeligt omfang. Dette tema omfatter individuelle interesser på kort og langt sigt, men også i nogen grad samfundsmæssige interesser, nemlig at kunne genbruge affaldet. Bortskaffelse eller genbrug af affaldet indebærer en implicit eller eksplicit erkendelse af, at der eksisterer et problem for samfundet, der må findes en eller flere løsninger på. Dette tema er en kort- og langsigtet samfundsmæssig interesse. Økonomiske incitamenter til landmanden for at aftage affaldet er en kortsigtet, individuel interesse. Jordkvalitet er forbundet med landmandens overvejelser, dels om jordens værdi ved evt. fremtidigt salg af gården, dels om midlertidige eller varigedyrkningsmæssige restriktioner, hvis jorden skulle vise sig at være blevet forurenet på den ene eller den anden måde. Dette drejer sig om kort- og langsigtede individuelle interesser. Ønskerne fremsat af landmændene til afgasset gylle med organisk dagrenovation kan sammenfattes i en række hovedpunkter, der ikke er prioriteret:
3.5.2 Fødevareerhvervets tilkendegivelserLevnedsmiddelindustrien agerer i en omverden af interessenter på aftager- og leverandørside, samt myndighedsniveau, som kan sætte deres præg på holdningerne til brug af forskellige affaldsprodukter som gødning på afgrøderne. Der tegner sig et billede for fødevareerhvervene, der omhandler tre overordnede temaer om brugen af affaldsprodukter i produktionsprocessen. To af de tre levnedsmiddelindustrier er andelsselskaber. Dette betyder, at leverandørerne af landbrugsprodukterne er interessenter, der er tættere på virksomheden end tilfældet er i aktieselskaber, og dermed lettere at få i tale om virksomhedens strategier på gødningsområdet. Aftagersiden omfatter kunder i levnedsmiddelindustrien i ind- og udland foruden forbrugerne. Hos Arla Foods og Cerealia A/S er gødningspolitik påvirket af den kritiske og/eller bevidste forbruger. KMC fremhæver, at store, udenlandske kunder stiller krav om dokumentation for produktionsmåde, bl.a. fravær af uønskede stoffer i produktet. To af virksomhederne har afdelinger beliggende i andre lande, bl.a. Sverige, hvor anvendelsen af slam fra kommunale rensningsanlæg som gødning på arealer sker i mindre omfang end i Danmark, hvilket levnedsmiddelrepræsentanterne alle fremhævede. Virksomhederne med rødder i Sverige er Arla Foods og Cerealia Danmark A/S. Virksomhedernes gødningspolitik viser visse lighedspunkter. Således er de alle skeptiske over for slam fra kommunale rensningsanlæg (fordi der er usikkerhed om dets indhold), selvom det er tilladt ifølge dansk lovgivning (jf. Slambekendtgørelsen). De to af virksomhederne forbyder det imidlertid ikke, men fraråder at det bruges. Den sidste virksomhed, Cerealia Danmark A/S, har valgt at lave en nicheproduktion. Til fremstillingen af særproduktet ”Natur +” er det bl.a. forbudt at anvende slam fra kommunale rensningsanlæg, mens visse industriaffaldsprodukter accepteres. Affaldsprodukter fra industrivirksomheder er der lidt større accept af hos de tre virksomheder, men der tages som regel stilling til det enkelte affaldsprodukt, når der kommer konkrete forespørgsler fra leverandørerne. Afgasset gylle uden organisk dagrenovation, hvis anvendelse endnu ikke er særlig udbredt blandt de landmænd, der leverer afgrøder til de tre levnedsmiddelindustrier, er der mindst skepsis overfor hos virksomhederne. Dog er der visse betingelser, såsom hygiejnisering af de affaldsstoffer, der afleveres i anlægget, eller fravær af slam fra kommunale rensningsanlæg. Afgasset gylle med organisk dagrenovation er der en anelse mere skepsis overfor, dels fordi virksomhederne endnu ikke har set analyseresultater på et sådant produkt, dels fordi der ikke har været forespørgsler fra deres leverandører, om de måtte bruge det. De tre overordnede temaer, der kan spores i interviewene med fødevareerhvervet, er:
Alle tre temaer er affødt af en kombination af virksomhedernes afsætningssikkerhed for deres produktion, og eksplicit formulerede krav eller ønsker fra kunder og/eller forbrugere.
1 Det forudsættes, at spildevandsslam fra slammieraliseringsanlæg udspredes på landbrugsjord.
|
