| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001

1 Metode

Siden 1992 er der årligt udarbejdet en kompoststatistik. ”Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger” indeholdende oplysninger om:

• Mængden af organisk affald tilført danske, behandlingsanlæg – her forstået som biogasanlæg og kompostanlæg.
  
• Mængden af kompost fremkommet ved den biologiske behandling, samt kompostens anvendelse, lagerforskydning og afsætningsforhold.
  

I perioden 1994-1998 indeholdt ”Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger” desuden en skønnet opgørelse over omfanget af hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation. Statistik for hjemmekompostering offentliggøres nu i en selvstændig statistik.

1.1 Statistikkens dækning

Der er fremsendt indberetningsskemaer til alle anlæg, der indgik i sidste års statistik. Herudover er indberetningsskemaer sendt til de anlæg, der oplyste, at de ikke komposterede have- og parkaffald i år 2000 – og derfor ikke indgik i sidste års statistik – blevet kontaktet.

De kommuner, som ifølge statistikken for 2000 ikke leverede have- og parkaffald til de registrerede kompostanlæg, er blevet kontaktet og spurgt, hvorledes have- og parkaffald håndteres. På denne måde er ni ”nye” anlæg identificeret.

Desuden er tre nyetablerede kompostanlæg medtaget i årets statistik.

Tre af de tidligere registrerede anlæg er i årets statistik hver blevet delt i to anlæg, da det har vist sig, at anlæggene reelt producerer to typer kompost – én af rent have- og parkaffald og én af dagrenovation/slam blandet med have- og parkaffald.

Endelig er der fremsendt indberetningsskemaer til to biogasanlæg, der ikke modtog kildesorteret, organisk dagrenovation i 2000.

I alt 159 anlæg er kontaktet – heraf syv biogasanlæg og 152 kompostanlæg.

Syv af de kontaktede kompostanlæg blev nedlagt og afviklede allerede deres lager i år 2000. Disse anlæg har alle fået tilsendt indberetningsskema for år 2001, men anlæggene indgår ikke i statistikken. Derimod indgår anlæg, der ikke var i drift i 2001 – men stadig har et lager af kompost – i årets statistik.

Et enkelt anlæg komposterede slet ikke i 2001 og indgår derfor ikke i nærværende statistik. Anlægget medtages i næste års statistik.

To af de kontaktede kompostanlæg har alene fliset det modtagne have-/parkaffald. Affald tilført disse anlæg indgår ikke i opgørelsen. .

Tabel 1.1 viser hvor mange anlæg, der indgår i Statistikken for 2000 og 2001.

Tabel 1.1
Anlæg der indgår i statistikken i 2000 og 2001. Antal.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.1 - Anlæg der indgår i statistikken i 2000 og 2001. Antal‘‘

Alle tidligere registrerede anlæg har fået tilsendt et følgebrev, et stamkort, et indberetningsskema samt en vejledning til udfyldning af indberetningsskemaet.

Anlæg, som ikke tidligere har indgået i statistikken, er blevet kontaktet telefonisk. Oplysninger fra disse anlæg er indhentet telefonisk.

Stamkortet indeholder oplysninger om anlæggets adresse, kontaktperson, kapacitet og behandlingsmetode. Manglende og ukorrekte oplysninger revideres af anlægget.

På indberetningsskemaet oplyses tilført, produceret og fraført mængde. Anvendelsesområde og eventuel pris for den afsatte kompost indberettes ligeledes.

Jvf. Tabel 1.1 indgår 7 biogasanlæg og 142 kompostanlæg i ”Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001”.

Ét af de 142 kompostanlæg ønskede ikke at indberette oplysninger. For dette anlæg er mængden af tilført have- og parkaffald indhentet fra indberetninger til ISAG. Mængden af produceret og fraført kompost er beregnet på baggrund af tidligere års indberettede mængde, ^/1/.

1.2 Statistikkens grundlag

Kompost- og biogasanlæg indberetter oplysninger om mængden af:

• indsamlet og komposteret organisk affald fra husholdninger
  
• indsamlet og bioforgasset organisk affald fra husholdninger
  
• afsat og lagret kompost

Af Figur 1 fremgår det, at der i ”Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001” indgår:

• tilført organisk affald
  
• produceret kompost
  
• sigterest
  
• lager af kompost
  
• fraført kompost
  

Der er ikke tale om en egentlig massestrømsanalyse. Omsætningstabet (afdampning) ved kompostering af det organiske affald indgår således ikke i statistikken. Der tages heller ikke højde for den tid der går fra affaldet modtages til det er omdannet til færdig kompost.

Figur 1
Flow fra organisk affald til kompost.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 1 - Flow fra organisk affald til kompost.‘‘

På samme måde som i Figur 1 kan der opstilles et flowdiagram ”fra organisk affald til biogas”.

Figur 2
Flow fra dagrenovation til biogas.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 2 - Flow fra dagrenovation til biogas.‘‘

1.3 Afgrænsning og definitioner

1.3.1 Kompostering

1.3.1.1 Kompostanlæg

Ved kompostanlæg forstås anlæg, der modtager og komposterer organisk affald. Det er afgørende, at der foregår en egentlig kompostering.

Anlæg, som udelukkende sønderdeler (flishugger) have- og parkaffald (HPA), er ikke omfattet af denne statistik. Såfremt et anlæg både fremstiller og afsætter flis (uden efterfølgende kompostering) og fremstiller kompost, så medtager statistikken alene den del af den tilførte mængde, der efterfølgende komposteres.

Anlæg som kun behandler have- og parkaffald fra kirkegårde er heller ikke medtaget. Hovedparten af disse anlæg behandler enkeltvis kun en meget lille mængde HPA. Oftest er der ikke tale om en egentlig kompostering (affaldet hugges til flis og spredes på ubenyttede arealer). Flis og eventuel kompost anvendes normalt kun af den enkelte kirkegårdsforvaltning på egne arealer.

1.3.1.2 Organisk affald til kompostering

Det organiske affald, der behandles på kompostanlægget, skal som minimum omfatte én af følgende tre affaldstyper:

• Kildesorteret organisk dagrenovation. Enten rent vegetabilsk eller en blanding af vegetabilsk og animalsk.
  
• Have- parkaffald. I det følgende også kaldet HPA.
  
• Slam fra rensningsanlæg
  

Indgår andre affaldstyper end ovenstående i komposteringen, så medregnes den samlede affaldsmængde – det vil sige alt tilført affald indgår i opgørelsen.

1.3.1.3 Kompost

Ved kompost forstås det faste produkt, som er tilbage efter endt behandling på anlæggene. Betegnelsen ”færdig kompost” anvendes i visse tilfælde for at præcisere, at der her er tale om den ”færdige” og omsatte kompost.

1.3.1.4 Komposteringsmetoder

I statistikken benyttes følgende definitioner på anvendte behandlingsmetoder på anlæggene:

• Milekompostering. Det indkomne organiske affald lægges direkte op i miler – eventuelt efter neddeling og frasortering af urenheder. Der be-nyttes ikke andre komposteringsmetoder end milekompostering.
  
• Madraskompostering. Det indkomne organiske affald lægges direkte op i madras efter eventuel neddeling/frasortering. Eftermodning sker ofte i miler.
  
• Tromlekompostering. Det indkomne organiske affald forkomposteres i tromle. Efterkompostering foregår ofte i miler.
  
• Kammerkompostering. Forkompostering i kammer, boks eller container. Efterkompostering foregår oftest i miler.
  

De to førstnævnte metoder benævnes også ”lavteknologiske”, mens de to andre benævnes ”højteknologiske”.

1.3.2 Bioforgasning

1.3.2.1 Biogasanlæg

Biogasanlæg opdeles normalt i to typer: biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg. Biogasgårdanlæg behandler alene gylle fra husdyrproduktion samt eventuelle restprodukter fra industrien.

Biogasfællesanlæg modtager og behandler også andre affaldstyper – typisk restprodukter fra industrien og eventuelt kildesorteret, organisk dagrenovation.

Alene biogasfællesanlæg der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation indgår i nærværende statistik.

Biogasgårdanlæg og biogasfællesanlæg der alene modtager og behandler industriaffald samt gylle indgår ikke i statistikken.

Såfremt et biogasfællesanlæg modtager og behandler andre affaldstyper end kildesorteret, organisk dagrenovation, så medregnes som udgangspunkt hele den behandlede affaldsmængde i statistikken.

I denne statistik benyttes betegnelsen ”Biogasanlæg” for de biogasfællesanlæg, som modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation.

1.3.2.2 Restprodukt m.v.

Fra biogasanlæg, der modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, fremkommer som regel et fast restprodukt. Det faste restprodukt kan udtages fra forbehandlingen. Restproduktet kan eventuelt komposteres og efterfølgende afsættes som anden kompost. Som regel bliver det faste restprodukt, der udtages fra forbehandlingen ført direkte til forbrænding.

Mængden af fast restprodukt opgøres ligesom produktionen af gas og flydende restprodukt (gødningsvæske). Gassen anvendes til energifremstilling og gødningsvæsken bruges til jordbrugsformål.

1.4 Omregningsfaktorer

I ”Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001” er mængden af tilført affald samt mængden af behandlet, lagret og fraført kompost i alle tilfælde opgjort i tons.

Alle anlæg er bedt om så vidt muligt at oplyse mængden i tons. Nogle anlæg har dog kun oplyst volumen (m³) samt eventuelt en rumvægt for modtaget affald (HPA) og/eller for produceret hhv. fraført kompost. Ud fra den oplyste volumen og en omregningsfaktor for rumvægten er der omregnet til tons. Omregningsfaktorer fremgår af Tabel 1.2

Tabel 1.2
Omregningsfaktor fra m3 til tons

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.2 - Omregningsfaktor fra m3 til tons‘‘

Rumvægt på 450 og 750 kg pr. m³ er kun anvendt i de tilfælde, hvor anlæggene ikke selv har oplyst en rumvægt. I alle andre tilfælde er anvendt anlæggets egen oplyste rumvægt eller den af analyseinstituttet anførte – jf. afsnit 6.1.

1.5 Lovgrundlag

1.5.1 Bekendtgørelse nr. 49, 2000

Hvorvidt affaldsprodukter kan anvendes til jordbrugsformål fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), ^/4/. Således er biologisk behandlet affald fra husholdninger (kildesorteret dagrenovation) og spildevandsslam omfattet af Slambekendtgørelsens bestemmelser. Komposteret og ukomposteret have- og parkaffald er til gengæld ikke omfattet af Slambekendtgørelsen.

Slambekendtgørelsen indeholder desuden bestemmelser for grænseværdier for indholdet af tungmetaller samt afskæringsværdier for indholdet af miljøfremmede stoffer.

1.5.2 Bekendtgørelse nr. 960, 1998

I Bekendtgørelsen om gødning og jordforbedringsmidler m.m. fremgår det på hvilken måde kompostprodukter der søges solgt på det danske marked skal være mærkede (deklareret), ^/3/.

Kravet til mærkning omfatter især kompostens værdi som gødning og jordforbedringsmiddel. Bl.a. skal indholdet af næringsstoffer oplyses, mens der ikke fokuseres på eksempelvis indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Bekendtgørelsen omfatter alle typer af kompost – i modsætning til Slambekendtgørelsen der ikke dækker kompost fremstillet af ren have- og parkaffald.

1.5.3 Bekendtgørelse nr. 56, 2000

I Bekendtgørelse nr. 56 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål stilles krav om anmeldelse af jordforbedringsmidler tilanvendelse i jordbruget eller i private haver, ^/5/. Heri beskrives endvidere krav til udtagning af prøver til analyse, ligesom analyseparametre, grænseværdier og afskæringsværdier er afstemt i henhold til Slambekendtgørelsen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |