Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 20012 Kortlægningens resultater2.1 Anlægstype og behandlingsmetode2.2 Tilført affaldsmængde 2.2.1 Tilført have- og parkaffald, HPA 2.2.2 Dagrenovation tilført anlæg 2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyper 2.3 Produceret og fraført kompost m.v. 2.3.1 Færdig kompost 2.3.2 Sigterest 2.3.3 Lagerbeholdning 2.4 Anvendelsen af kompost Dette kapitel er baseret på indberetninger fra kompost- og biogasanlæg. De indberettede oplysninger omhandler de tilførte, behandlede og fraførte mængder. I statistikken indgår oplysninger, dels fra de 7 biogasanlæg der blandt andet modtager og behandler kildesorteret, organisk dagrenovation, dels fra 142 kompostanlæg der komposterer affald fra private husstande. I afsnit 3.2 er nærmere beskrevet hvilke anlæg, der har indberettet data til denne statistik. Mange anlæg drives i kommunalt, fælleskommunalt eller andet offentligt ejet selskabs regi, og behandler fortrinsvis have- og parkaffald (HPA) af lokal oprindelse. Anlæggene er ofte lokaliseret i tilknytning til et eksisterende knudepunkt for affaldshåndteringen – f.eks. en omlastestation, en materialegård, en container-, genbrugs-, losse- eller fyldplads. Andelen af privatdrevne anlæg er ca. 30 pct. 2.1 Anlægstype og behandlingsmetodeKompost- og biogasanlæg kan kategoriseres efter hvilket affald, der modtages. Type 1 anlæg Type 2 anlæg Type 3 anlæg Tabel 2.1 I alt 16 anlæg behandlede kildesorteret dagrenovation, hvilket er samme antal som sidste år. Dog er to kompostanlæg nedlagt, mens to nye biogasanlæg indgår i årets statistik. Antallet af Type 2 anlæg er siden sidste år steget med otte. Tre anlæg er nyoprettede. Nogle anlæg er blevet delt i to idet de dels producerer kompost af ren have- og parkaffald dels af have- og parkaffald blandet med slam eller dagrenovation. Desuden er nye anlæg identificeret i 2001 og enkelte anlæg har skiftet type. Til gengæld er fire Type 2 anlæg ophørt med at kompostere og indgår ikke i årets statistik. Tabel 2.2 Af Tabel 2.2 ses, at 141 anlæg har modtaget og behandlet have- og parkaffald (HPA). Ni anlæg har modtaget slam fra rensningsanlæg, hvilket er to mere end i 2000. 16 anlæg har modtaget andet organisk affald. Andet organisk affald er fortrinsvis husdyrgødning men også halm, tang og papirslam. Bilag B viser i hvilke kommuner anlæggene er lokaliseret. Anlæggene benytter forskellige metoder til kompostering af affaldet. Tabel 2.3 viser fordelingen mellem de forskellige behandlingstyper. Tabel 2.3 Den almindeligste behandlingsmetode er milekompostering. I alt 128 anlæg anvender alene denne metode. På tre af otte anlæg med madraskompostering efterfølges det af milekompostering. Tromleanlæg efterfølges ligeledes milekompostering. 2.2 Tilført affaldsmængdeAlle anlæg har indberettet mængden af tilført affald. For et anlæg er dog anvendt de til ISAG indberettede tilførte mængder have- og parkaffald. Med forbehold for den usikkerhed, der er nævnt under afsnit 8.3, opgøres her mængden af tilført organisk affald. 2.2.1 Tilført have- og parkaffald, HPAAf Tabel 2.4 fremgår den totale tilførte mængde have- og parkaffald fordelt på anlægstyper. 552.000 tons – svarende til 83 pct. af det tilførte HPA – behandles på anlæg, som udelukkende håndterer HPA (Type 2 anlæg). Tabel 2.4 2.2.2 Dagrenovation tilført anlægI dette afsnit benyttes betegnelsen "bioaffald" i stedet for "kildesorteret, organisk dagrenovation". 14 ud af 16 Type 1 anlæg oplyser antallet af husstande der er tilsluttet en indsamlingsordning for bioaffald. Anlæggene har samlet oplyst at de modtager bioaffald fra 301.000 husstande. Fordelingen mellem - vegetabilsk hhv. vegetabilsk og animalsk - bioaffald tilført anlæggene fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5 Det rent vegetabilske affald udgør 25 pct. af den til anlæggene tilførte mængde bioaffald. Andelen af vegetabilsk dagrenovation er stort set uændret i forhold til 2000. Den samlede mængde bioaffald tilført kompost- og biogasanlæg er ligeledes uændret fra tidligere år. Ren vegetabilsk dagrenovation behandles udelukkende på kompostanlæg, hvor komposteringen foregår i miler. Alle anlæg, der modtager bioaffald, er kontaktet telefonisk for at verificere, at den indberettede affaldsfraktion er korrekt oplyst. Tabel 2.6 viser hvilke behandlingsmetoder, der anvendes for bioaffald. Tabel 2.6 Fordelingen mellem kompost- og biogasanlæg er for året 2001 noget usikker. Det skyldes, at AFAV i løbet af året i flere omgange har ændret sin behandling. Først på året blev der fremstillet kompost af det indsamlede bioaffald, mens bioaffaldet siden blev afsat til biogasanlæg. Dette er således en del af forklaringen på, at der i 2001 blev bioforgasset en større mængde bioaffald. Mængden af bioaffald til bioforgasning er næsten tredoblet i forhold til sidste år. Dette skyldes at næsten alle anlæg har modtaget og behandlet mere bioaffald end de gjorde sidste år. Desuden indgår to nye anlæg i forhold til sidste års statistik. Figur 3 viser, hvordan indsamlet bioaffald fordeler sig mellem hhv. kompostanlæg og biogasanlæg – samt hvor stor en del af rejectet fra biogasanlæggenes forsortering, der føres til forbrænding. Figur 3 Der blev i alt indsamlet 37.133 tons bioaffald i 2001. Som det fremgår af Figur 3 fordeler det indsamlede bioaffald sig på hhv. kompostanlæg og biogasanlæg. En del bioaffald forbehandles inden det sendes til bioforgasning. Undervejs i forbehandlingsprocessen sorteres noget af bioaffaldet således fra som ”reject” og går til forbrænding. 2.2.2.1 Bioaffald til kompostanlægI alt 28.592 tons bioaffald blev indsamlet til kompostanlæg (heraf 10.914 tons til AFAV). På kompostanlæg neddeles bioaffaldet og blandes med struktur materiale (typisk recirkuleret kompost, have-/parkaffald eller slam), hvorefter det komposteres. På AFAV blev 10.914 tons forbehandlet. Heraf blev en del komposteret på AFAV’s eget anlæg. 3.336 tons blev videresendt til følgende fem biogasanlæg: Hashøj, Nysted, Århus Nord, Studsgård og Fangel. En mindre del blev sendt til yderligere forbehandling på biogasanlæg (forsøg). 2.2.2.2 Bioaffald direkte til biogasanlæg I Grindsted blev 1.310 tons bioaffald ført direkte til biogasanlæg. RenordVest indsamlede 55 tons bioaffald, som blev ført direkte til Studsgård biogasanlæg. I alt blev 1.365 tons bioaffald ført til bioforgasning uden forbehandling. 2.2.2.3 Bioaffald til forsortering I alt 7.176 tons bioaffald blev i 2001 forbehandlet inden det blev sendt til bioforgasning. Bioaffald blev forsorteret på hhv. Knudsmoseværket, det Optiske sorteringsanlæg på Århus Nord Biogasfællesanlæg og på Vaarst Fjellerad biogasanlæg. Knudsmoseværket modtog i 2001 4.732 tons bioaffald. Heraf blev 2.574 tons bioaffald sendt videre til bioforgasning på Studsgård biogasanlæg. På Vaarst Fjellerad biogasanlæg behandles det indsamlede bioaffald først i en dewaster. Af de 642 tons blev 169 tons fraført som ”reject” og sendt til forbrænding, mens 484 tons blev bioforgasset. På det Optiske sorteringsanlæg i Århus blev 1.984 tons bioaffald forbehandlet i 2001. 338 tons blev sorteret fra og sendt til forbrænding, mens 1.646 tons blev sendt til bioforgasning. Det skal påpeges at det optiske anlæg modtager såvel bioaffald som restaffald. Under sorteringen ender en del bioaffald sammen med restaffald – det skyldes blandt andet at poserne er blevet beskadiget. De 1.984 tons bioaffald modtaget på det optiske anlæg er derfor ikke et udtryk for den reelle mængde bioaffald (organisk dagrenovation) indsamlet hos borgerne. Af de i alt 7.358 tons bioaffald, som i 2001 blev forsorteret, blev således 1.756 tons sorteret fra som ”reject” og sendt til forbrænding. I alt 4.704 tons blev ført videre til bioforgasning. Der er en afvigelse på ca. 900 tons mellem mængden af tilført og fraført dagrenovation til forbehandling. Afvigelsen skyldes ifølge anlæggene fordampning, perkolat eller vejeusikkerheder. 2.2.2.4 Restprodukter fra biogasanlæg Fra biogasanlæg, der modtager og behandler bioaffald, fremkommer som regel et restprodukt. Kun tre biogasanlæg har oplyst at have fraført fast restprodukt i 2001. I alt 5.157 tons restprodukt blev fraført anlæggene i 2001. Heraf blev 3.557 tons anvendt til landbrug og 1.600 tons gik til lager. Mængden af restprodukt er høj sammenlignet med mængden af tilført bioaffald. Dette kan skyldes, at biogasanlæggene samtidig modtager andet organisk materiale, f.eks. restprodukter fra industrien. Grindsted biogasanlæg fik således tilført 1.310 tons bioaffald samt 34.000 tons slam og andet affald til bioforgasning. Der blev fraført i alt 4.100 tons restprodukt fra dette anlæg. 2.2.3 Organisk affald fordelt på affaldstyperAf Tabel 2.7 fremgår den tilførte mængde organisk affald fordelt på affaldstype. Tabel 2.7 Anlæggene blev i alt tilført 1.298.000 tons affald. Heraf udgjorde have- og parkaffald 52 pct. I 2000 var andelen 62 pct. Biogasanlæggene, der indberetter til statistikken, modtog 198.000 tons husdyrgødning til bioforgasning, hvilket svarer til ca. 15 pct. af den samlede affaldsmængde, som tilføres alle 149 anlæg. Ikke alle biogasanlæg har oplyst mængden af tilført husdyrgødning. Andelen af husdyrgødning til bioforgasning skævvrider den foreliggende statistik, idet denne affaldstype kun indgår i statistikken, fordi anlæggene samtidig behandler dagrenovation. Andelen af dagrenovation, der tilføres det enkelte biogasanlæg er kun 0,4 - 4,0 pct. af den samlede affaldsmængde tilført det enkelte biogasanlæg. På de fleste biogasanlæg påvirkes den tilførte og behandlede affaldsmængde altså ikke væsentligt af om dagrenovation tilføres anlægget eller ej, men den tilførte dagrenovation har dog væsentlig indflydelse på den samlede produktion af biogas. Tabel 2.8 viser udviklingen i den tilførte affaldsmængde til kompost- og biogasanlæg. Tabel 2.8 2.2.3.1 Dagrenovation Mængden af dagrenovation tilført kompost- og biogasanlæg er stort set uændret i forhold til 2000. 2.2.3.2 Have- og parkaffald Mængden af have- og parkaffald til kompostering er fra 2000 til 2001 steget med 16.000 tons (svarende til 2 pct.). Stigningen skyldes udelukkende anlæg, der ikke tidligere har indberettet til statistikken. Ikke tidligere registrerede anlæg har i alt fået tilført 66.000 tons have- og parkaffald i 2001. I statistikken for år 2000 blev det vurderet om stigningen i mængden af tilført HPA var forskellig nord og syd for stormfaldslinien (december 1999). Den gang kunne ikke påvises nogen klar forskel i stigningen i de to områder. Det blev derfor antaget, at stormfaldet ikke havde nogen væsentlig indflydelse på den tilførte mængde HPA i år 2000. Selv om der totalt er sket en stigning i mængden af tilført HPA, så er der blandt de ”gamle” anlæg sket et fald på ca. 50.000 tons eller ca. 8 pct. fra 2000 til 2001. Dette tyder på at stormfaldet alligevel kunne have påvirket mængden af tilført HPA i år 2000. Nogle anlæg modtager HPA som flises og straks udlægges på grønne arealer –denne mængde er ikke omfattet af nærværende statistik. 2.2.3.3 Slam Mængden af slam, der er behandlet på kompost- og biogasanlæg, er steget med 109.000 tons (svarende til 56 pct.) fra 2000 til 2001. Slam behandles primært på Type 3 anlæg. Af indberetningerne fremgår, at Type 3 anlæggene ikke generelt har modtaget en større mængde slam end i 2000. Den store stigning skyldes, at to anlæg, som ikke indgik i sidste års statistik, tilsammen har modtaget 100.000 tons slam. 2.2.3.4 Husdyrgødning Den tilførte mængde husdyrgødning afhænger af hvor mange biogasanlæg, der det enkelte år modtager og behandler kildesorteret dagrenovation. Der foreligger ikke indberetning om den tilførte mængde husdyrgødning fra samtlige biogasanlæg. 2.2.3.5 Andet organisk affald Der har i 2001 været en kraftig stigning i mængden af andet organisk affald på 143.000 tons (svarende til 72 pct.). Generelt har anlæggene modtaget lidt mere organisk affald end sidste år, men den kraftige stigning skyldes hovedsageligt ét biogasanlæg som i 2001 modtog 127.000 tons andet organisk affald mere end i 2000. 2.3 Produceret og fraført kompost m.v.Anlæggene har indberettet mængden af såvel produceret kompost som fraført, færdig kompost. Desuden indberettes mængden af fraført sigterest. Endelig har biogasanlæg indberettet fraført gødningsvæske samt produceret mængde biogas. Tabel 2.9 2.3.1 Færdig kompostAf Tabel 2.9 fremgår, at der er produceret 462.000 tons færdig kompost. Heraf er 348.000 tons (svarende til 75 pct.) udelukkende fremstillet af HPA. Der knytter sig en betydelig usikkerhed til den indberettede mængde færdig kompost. Jævnfør bemærkningerne i Afsnit 8.4, så skyldes denne usikkerhed især:
De nævnte usikkerheder har betydning for de efterfølgende opgørelser i dette kapitel. Udviklingen i mængden af kompost produceret og fraført anlæg i perioden 1997 til 2001 fremgår af Tabel 2.10. Tabel 2.10 I 2001 er der en mindre stigning i mængden af færdig kompost – svarende til 3 pct. Fraført mængde er steget med 25.000 tons i forhold til sidste år. I nærværende statistik indgår flere anlæg, som ikke indgik i sidste års statistik. Tilsammen har disse anlæg produceret 14.000 tons færdig kompost. I tidligere års statistikker er også produktionen af biogas opgjort. Det er ikke opgjort, hvor meget den kildesorterede, organiske dagrenovation bidrager til produktion af biogas. Produktion af biogas indgår ikke længere i statistikken. Tabel 2.11 viser udviklingen i mængden af produceret kompost i forhold til mængden af fraført kompost. Tabel 2.11 I 2001 blev der således produceret 82.000 tons kompost mere end, der blev fraført. Der er således igen i 2001 produceret væsentlig mere kompost end der er fraført. Produktionen er steget med 3 pct. i forhold til sidste år. Fraført mængde kompost er steget med 7 pct. Af tidligere års indberetninger fremgår, at mængden af produceret kompost altid har oversteget mængden af fraført kompost. Hvor forskellen i produceret og fraført kompost fra 1997 til 1999 er blevet stadig mindre, så er der i 2000 og 2001 sket en væsentlig stigning. Afsætning af færdig kompost er dog stadigvæsentlig lavere end produktionen. Alt andet lige betyder det, at anlæggene stadig oparbejder lagre af færdig kompost. 2.3.2 SigterestOtte af de 16 anlæg, som modtog kildesorteret dagrenovation (Type 1 anlæg), angiver, at have fraført sigterest. Dette gælder også for 18 af 123 Type 2 anlæg og fire ud af ti Type 3 anlæg. Sigterest fra dagrenovation sendes til forbrænding, mens sigterest fra anlæg som komposterer have- og parkaffald oftest anvendes til afdækning af deponier. 2.3.3 LagerbeholdningFra 1997 har anlæggene indberettet lagermængden ved begyndelsen og slutningen af året. Pr. 1. januar 2001 blev lagerbeholdningen opgjort til 330.000 tons stigende til 427.000 tons pr. 31. december 2001. Lagerbeholdningen overstiger således for første gang den årlige produktion af færdig kompost. Lageret af færdig kompost er således øget med 97.000 tons i løbet af 2001. ”Produktionsoverskuddet udgjorde 82.000 tons – jvf. Tabel 2.11. ”Produktionsoverskuddet” stemmer ikke helt overens med lagerstigningen., hvilket blandt andet skyldes, at fem anlæg har ændret deres lageropgørelse fra den 31/12 2000 til den 1/1 – 2001. Anlæggene mente, at der var fejl i deres lageropgørelse for sidste år. I alt 107 anlæg har oplyst at have kompost på lager pr. 31. december 2001. 2.4 Anvendelsen af kompostAnlæggene har i årets indberetning anført en fordeling for anvendelsen af fraført kompost. Ikke alle anlæg fører selvstændig statistik for anvendelsen af fraført kompost. Derfor er denne del af indberetningen i vid udstrækning baseret på anlæggenes skøn. Af telefoniske forespørgsler til anlæggene vurderes opgørelsen dog at give et godt billede af den faktiske anvendelse af kompost. Af Tabel 2.12 fremgår anlæggenes skøn for anvendelsen af kompost indenfor de respektive områder. Tabel 2.12 Ét anlæg havde ikke mulighed for at give et skøn over anvendelsen af fraført kompost. Fraført kompost er derfor noteret under ”Andet” (ca. 6.000 tons). Tabel 2.13 Totalt set anvendes den største del af komposten (45 pct.) i private haver. Denne andel er faldet i forhold til 2000, hvor 49 pct. af komposten blev anvendt i de private haver. Anvendelsen af kompost i landbruget (19 pct.) er uændret mens anvendelsen af kompost i gartnerier (5 pct.) er steget i forhold til 2000. 27.000 tons kompost (7 pct.) anvendes til afdækning af deponier eller henlægges direkte på deponi hvilket kun er halvt så meget som i 2000. Brugen af kompost på grønne områder (10 pct.) er steget en lille smule, mens brugen af kompost i skoven (0,4 pct.) tilsyneladende er faldet i forhold til tidligere år. Fraktionen ”Andet” (14 pct.) er steget markant i forhold til året før. Stigningen skyldes bl.a. at store mængder kompost fra to anlæg (25.631 tons) er anvendt til hhv. jordforbedring og forsøg med jordstabilisering. Derudover har ét anlæg ikke kunnet opgive anvendelse (6.000 tons).
|
