| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001
Sammenfatning og konklusioner
”Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger, institutio ner og virksomheder 2001” beskriver mængden, behandlingen og anvendelsen af affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder – jvf. Slambekendtgørelsen.
Endvidere beskriver statistikken indholdet af næringsstoffer og tungmetaller i affaldet.
De væsentligste resultater i ”Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse 2001” er:
- Den samlede affaldsmængde (vådvægt) udgjorde 3.667.224 tons. Denne mængde er ca. 710.000 tons mere end i 2000.
- Den gennemsnitlige tørstofprocent er 5,6 %, hvilket giver en samlet tørvægt på 205.737 tons. Dette er 30.000 tons mere end i 2000 hvor den gennemsnitlige tørstofprocent var på 5,8 %.
- I alt 296 virksomheder har indberettet, hvilket er 25 flere end i 2000. Affaldsmængden er domineret af få store producenter.
- Over 90 % af affaldet (tørvægt) anvendes i landbruget.
- Mere end halvdelen af affaldet består af det såkaldte ”§ 21-produkt”.
- Affaldets indhold af næringsstoffer kræver, at udspredning fordeles på et areal, der er mindst 110.000 ha.
Statistikken indeholder opgørelser, hvor affaldsmængde m.v. er henført til amterne. Fordelingen på amter er alene et udtryk for, hvor affaldet er produceret. Opgørelsen kan således ikke bruges til at beskrive, hvor affaldet er afhændet (anvendt).
I forhold til tidligere statistikker er der benyttet en ny og forbedret beregningsalgoritme til bestemmelse af det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer og tungmetaller.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|