| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

3 Materialer

• 3.1 Allergiske symptomer forårsaget af eksotiske træarters indhold og afgivelse af kemiske stoffer
• 3.2 Valg af produkter
• 3.3 Træartsbestemmelse
  • 3.3.1 Sheesham
  • 3.3.2 Belalu

3.1 Allergiske symptomer forårsaget af eksotiske træarters indhold og afgivelse af kemiske stoffer

Der er fra litteraturen kendskab til en lang række træarter, der kan give anledning til forskellige symptomer hos mennesker. I langt de fleste tilfælde er de rapporterede symptomer imidlertid opstået i forbindelse med forarbejdning af træet, f.eks. savning eller slibning. Eksponering under forarbejdning er oftest mange gange større end eksponering ved almindelig brug af produkter. Eksponeringen kan i denne forbindelse ske ved indånding af de afgassede stoffer, indånding af støv samt ved hudkontakt med træ og træstøv.

Der foreligger ret omfattende undersøgelser med identifikation af en række forbindelser som kan give allergi (Hausen, 1981; Woods og Calnan, 1976; Turjanmaa et al., 2002). Disse forbindelser har næsten alle en stor molekylvægt, og kun i sjældne tilfælde vil disse stoffer forventes at kunne afgasse fra træet, og de vil sædvanligvis ikke kunne forventes påvist ved headspace-analyse.

Den talmæssigt langt hyppigste årsag til helbredspåvirkning ved forarbejdning af træ skyldes uspecifikke, irritative reaktioner forårsaget af træstøv, som både kan give irritation af hud og luftvejenes slimhinder. Disse symptomer kan i de fleste tilfælde undgås ved anvendelse af handsker, beklædning og udsugning. Personer som har udviklet egentlig allergi vil fremover reagere ved selv meget lille eksponering, og udsugning, almindelig beskyttelsesbeklædning m.v. vil oftest ikke være tilstrækkelig.

Når træet giver anledning til allergiske reaktioner skyldes det enten direkte kontakt til intakt træ gennem berøring af det færdige produkt, eller – næsten altid – udsættelse for træstøv som fremkommer ved forarbejdningen. Træstøvet vil naturligvis indeholde samme proteiner og kemiske stoffer som selve træet, men på grund af partikel-størrelsen vil disse stoffer blive luftbårne og dermed vil de personer der forarbejder træet udsættes for støv både på hud og luftvejenes slimhinder – også selv om de undgår direkte berøring med selve træemnerne.

Der foreligger ingen oplysninger om hvor hyppigt forskellige træarter forårsager biologiske reaktioner hos skovarbejdere, savværksarbejdere, personer som forarbejder træet, eller brugere. De fleste litteraturoplysninger vedrører enkelttilfælde.

Egentlige epidemier er beskrevet i forbindelse med at nye træarter med ukendt allergent potentiale har afløst velkendte træarter, som f.eks. Pao Ferro (Conde-Salazar et al., 1980; Hausen, 1982).

Patienter med eksem forårsaget af træstøv har samtidig ofte luftvejssymptomer (Estlander et al., 2001). En dansk undersøgelse (Schlünssen et al., 2002) af 2423 arbejdere i træindustrien konkluderer, at træstøv synes at kunne forårsage luftvejssymptomer overvejende på irritativ basis trods forholdsvis lille eksponering. Tilsvarende beskrives kronisk bronchitis som en hyppig lungelidelse hos træarbejdere udsat for træstøv (Enarson og Chan-Yeung, 1990).

I en del tilfælde skyldes reaktionen ikke allergener fra selve træet, men skimmelsvampe m.v. som vokser på træet, som f.eks. beskrevet af Halpin et al. (1994), eller er forårsaget af f.eks. Frunallaria (lav-art), der vokser på barken (De Corres, 1984). Kontakteksem kan også være forårsaget af stoffer som er tilført som træbeskyttelsesmidler, eller i forbindelse med overfladebehandling, lim eller lignende (Wilkinson, 1979; Stoke, 1979; Johnson et al., 1983; Liden, 1990).

Symptomerne er i denne gennemgang inddelt i symptomer fra luftvejene (1+2), symptomer fra hud (3+4+5) og almen-symptomer (6)(Woods, 1976; Hausen, 1981; Hausen, 2000):

1. Luftvejssymptomer med astma og høfeber (rhino-conjunctivitis) samt kronisk bronkitis.

2. Andre specifikke luftvejssymptomer med påvirkning af almentilstanden som allergisk lungebetændelse (allergisk alveolitis) (Bendtzen et al., 2000), organic dust toxic syndrome (Seifert et al., 2003).

3. Irritation eller nældefeber ved direkte hudkontakt (kontakturticaria).

4. Eksem. En eksemreaktion består i små bitte blærer i huden, rødme, afskalning, revner, fortykkelse og kløe. Reaktionen kommer, hvor der har været direkte kontakt til det fremkaldende agens. Eksemet betegnes derfor "kontakteksem". Der kendes både irritativt og allergisk kontakteksem, se nedenfor.

5. En særlig form for plantereaktion, nært beslægtet med kontakteksemet er den "Erythema-multiforme-lignende reaktion" = Urticariel Papuløs- og Plaque-lignende reaktion (UPPE), hvor der kan komme større blærer på huden på kontaktstedet (Goh, 1992).

6. Andre reaktioner, især kræft og almenreaktioner (på grund af toksiske stoffer i træet) (Hausen, 1981; Woods, 1976; Wills, 1982).

Biologiske mekanismer:

Årsagen til hud- og luftvejsreaktionerne kan være:

Irritativ Ved en irritation sker der er en uspecifik påvirkning af hud eller slimhinder.

Biologisk/toksisk Symptomer, fremkaldt af biologisk aktive stoffer som f.eks. alkaloider (Woods, 1976).

Allergisk Allergiske reaktioner er velbeskrevne biologiske mekanismer, som har det fællestræk, at et individ efter gentagen udsættelse for et ganske bestemt stof udvikler et specifikt, hyper-sensitivt beredskab af immunologisk karakter, over for dette stof. Ved senere udsættelse for stoffet udløses en allergisk reaktion. Den mængde af stoffet, som skal til for at udløse reaktion hos et individ, der er blevet allergisk, er oftest mindre end den mængde der skal til for at inducere allergi. Allergi er livslang.

Der findes flere forskellige allergiske mekanismer (Bendtzen, 2000):

1. Udsættelse for proteinstof (æggehvidestof) resulterer i en antistof-medieret reaktion med symptomer bestående af astma, nældefeber (urticaria)og høfeber, samt i sjældne tilfælde allergisk shock (anafylaktisk shock). Ikke alle symptomer behøver være tilstede. Astma, høfeber- og nældefeber-reaktionen opstår umiddelbart efter udsættelse for allergenet (minutter), og reaktionen svinder oftest i løbet af timer. Hudkontakt til det allergifremkaldende proteinstof kan i nogle tilfælde udløse lokaliseret nældefeber (kontakturticaria) alene på kontaktstedet, men kan evt. også udvikle sig generaliseret nældefeber, astma osv. (reaktioner af denne art benævnes den allergiske straks-reaktion, type-I-reaktion eller medieret af IgE-antistof). Lokaliseret urticaria kan også fremkaldes uden medvirken af immunologiske processer, ved irritation.
2. I visse tilfælde giver udsættelse for proteiner anledning til dannelse af antistof af IgG-typen. Dannelse af specifikke IgG-antistoffer kan resultere i allergisk lungebetændelse (alveolitis), som viser sig ved symptomer på lungebetændelse op til 1 døgn efter udsættelse for allergenet.
3. Udsættelse for en lang række kemiske stoffer kan resultere i allergisk kontakteksem. Eksem udvikles først 1-3 dage efter eksponeringen og svinder først op til flere uger efter eksponeringen er ophørt. Eksem udvikler sig aldrig til astma. Denne form for allergisk reaktion benævnes "cellulær medieret allergisk reaktion" eller "den forsinkede kutane hypersensitivitetsreaktion" eller type-IV reaktion.

I Tabel 9 er der angivet rapporterede symptomer forårsaget af de træarter, der er nævnt i Tabel 3, 4 og 7. Det skal bemærkes, at produkterne nævnt i Tabel 3, 4 og 7 kan være overfladebehandlet, hvilket kan indkapsle træets indholdsstoffer. I stedet kan overfladebehandlingen være bestemmende for afgivelsen af stoffer.

Tabel 9 Symptomer forårsaget af eksotiske træarter (Hausen, 1981)

Nogle af de i Tabel 9 nævnte træarter benyttes i Danmark til køkkenbordplader, og kan i den forbindelse tænkes at komme i direkte kontakt med fødevarer. Det har imidlertid ikke været muligt at finde oplysninger om eventuelle problemer i denne sammenhæng. Et projekt vedrørende anvendelse af træ i fødevareindustrien (NIF, 1998) til f.eks. skærebrædder og paller behandlede kun "ikke-eksotiske" træarter og giver således ikke informationer om træarter, der er omfattet af dette projekt.

Allergene proteiner er velkendte i saften fra gummitræ, Hevea brasiliensis, og er særdeles ekstensivt beskrevet i litteraturen i forbindelse med gummiprodukter, fremstillet af naturgummilatex fra denne træart (Turjanmaa et al., 2002), men der er ingen publikationer om astma hos personer der forarbejder træet eller reaktioner forårsaget af kontaminering af fødevarer ved kontakt til produkter fremstillet af træ fra Hevea brasiliensis.

3.2 Valg af produkter

Projektets eksperimentelle del omfatter en undersøgelse af 10 udvalgte produkter af eksotisk træ. Produkterne repræsenterer dels de produktgrupper, der i markedsundersøgelsen er fundet på markedet, og dels træarter, som i vid udstrækning anvendes til disse produktgrupper.

De udvalgte produkter/træarter kan dog kun betragtes som repræsentative eksempler, og er dermed ikke dækkende for alle forbrugerprodukter af eksotisk træ på det danske marked i 2003.

De udvalgte produkter er gengivet i Tabel 10.

Tabel 10 Udvalgte produkter

* produkter, der normalt er oliebehandlet, men som i nærværende undersøgelse indgår ubehandlet

** Dette produkt oplyses af forhandleren at være voksbehandlet. Det vurderes dog, at der er tale om en lak

Produkterne er for hovedpartens vedkommende undersøgt med den overfladebehandling, som de normalt fremstår med hos forbrugeren. For de normalt oliebehandlede produkter er der, hvor det har været muligt, indkøbt produkter, der ikke er behandlet med olie. Dette repræsenterer ikke en typisk brugssituation, men giver derimod et bedre billede af, hvilke kemiske stoffer der afgives fra selve træet. Erfaringsmæssigt afgiver en oliebehandling en række stoffer, som vil kunne risikere at maskere afgasningen fra selve træet.

På baggrund af resultaterne af en indledende kvalitativ screening (beskrevet i rapportens afsnit 4.1) af afgasningen fra de 10 produkter angivet i Tabel 10, blev der blandt disse udvalgt 5 produkter, som blev underlagt en yderligere kvantitativ analyse af afgasningen. De 5 udvalgte produkter er gengivet i Tabel 11.

Tabel 11 Produkter udvalgt til kvantitativ analyse af afgasning

Udvælgelsen af disse 5 produkter er baseret på følgende kriterier:

• produkter, der anvendes på største flader
• produkter, der afgasser mest
• produkter, der anvendes mest
• typen af afgasning fra produktet

Kendskabet til den mængde, der anvendes af de enkelte træarter er begrænset. De primære kriterier for udvælgelsen har derfor været produkter, der indgår med en stor overflade i en typisk brugssituation og/eller har en "høj" afgasning.

Den kvantitative analyse af afgasning er beskrevet i afsnit 4.2.

3.3 Træartsbestemmelse

For to af de udvalgte produkter af eksotisk træ har det fra forhandleren/importøren kun været muligt at få oplyst handelsnavnet for træarten. Da handelsnavnet kan være geografisk bestemt og variere fra område til område er det nødvendigt at kende det botaniske navn for en entydig identifikation af træarten.

Nedenfor er angivet fastsættelsen af de botaniske navne for de pågældende to træarter. Egentlige træartsbeskrivelser er for alle 10 udvalgte træarter gengivet i Bilag B (Teknologisk Institut, 2003).

3.3.1 Sheesham

Blandt de udvalgte produkter er et sengebord af træarten sheesham. Sengebordet er en del af en serie af møbler, der forhandles gennem Idémøbler.

Ved indkøbet af bordet hos forhandleren havde træarten flere forskellige benævnelser i katalog, på produktbeskrivelser og prismærker, blandt andet sesam, shesam, sheesam.

Hverken forhandleren eller importøren, kunne oplyse træartens botaniske navn, men henviste udelukkende til handelsnavnet.

Ud fra prøver udtaget af det indkøbte møbel er træarten efterfølgende forsøgt bestemt ved litteraturstudium. Store dele af det anvendte træ i det aktuelle møbel er splintved, som besværliggør en entydig artsbestemmelse. Der er enten tale om Dalbergia latifolia eller D. sissoo. Disse to træarter lader sig kun bestemme ved forskel i farve, ikke ved egentlig mikroskopiske karakterer. Da det aktuelle træmateriale primært består af ungt ved, er farven mindre karakteristisk. Det er derfor ikke muligt med sikkerhed at artsbestemme træet, men der er med overvejende sandsynlighed tale om Dalbergia latifolia (Venås, 2003). Denne identifikation benyttes, med ovenstående forbehold, i nærværende rapport.

3.3.2 Belalu

I projektet indgår en figur udskåret af en træart, der på indonesisk kaldes belalu. Importøren, der selv forestår indkøbet af figurerne i oprindelseslandet, kan kun oplyse træartens indonesiske navn, belalu.

Ud fra navnet belalu er der efter al sandsynlighed tale om træarten med det botaniske navn Albiz(z)ia falcata, der på dansk, engelsk og tysk kaldes batai (Venås, 2003). Dette stemmer også overens med litteraturens beskrivelse af veddets udseende og struktur samt dets anvendelse til træskærearbejde med lav detaljegrad. I nærværende rapport antages det derfor, at der er tale om Albiz(z)ia falcata.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.