Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 98 – Kombinationseffekter af pesticider

Kombinationseffekter af pesticider

1 Introduktion

Pesticider anvendes ofte i blanding, og non-target organismer i terrestriske og akvatiske miljøer vil derfor ofte eksponeres til flere pesticider samtidigt. Mennesker og dyr vil ligeledes ofte eksponeres til flere pesticider ad gangen via pesticidrester i fødevarer, foder og drikkevand. Mennesker, som i deres daglige arbejde er beskæftiget med udbringning af pesticider eller arbejder med planter o.l., som er behandlet med pesticider, er udsat for en særlig risiko for eksponering til pesticider og pesticidblandinger..

Det er velkendt, at samtidig eksponering til to eller flere pesticider kan ændre menneskers, dyrs og planters kvantitative og kvalitative respons i forhold deres respons til pesticiderne enkeltvis (NRC, 1980). Analyse af kombinationseffekter af pesticider og andre miljøfremmede stoffer har derfor været emnet for mange øko- og humantoksikologiske studier i de senere år. Formålet med disse studier har bl.a. været at undersøge mulighederne for at indarbejde viden om kombinationseffekter i de risikovurderinger, der foretages i forbindelse med registrering af pesticider (Altenburger et al., 1993; Altenburger et al., 2003; Faust et al., 2003).

I den foreliggende litteratur om kombinationseffekter af pesticider og andre miljøfremmede stoffer er der hverken konsensus om terminologien eller referencemodeller, og det er på trods af, at der er gjort er gjort et forsøg på at nå til enighed om disse centrale punkter (Greco et al., 1992). Forudsætningen for at kunne vurdere kombinationseffekter er, at man har en hypotese om, hvad den forventede effekt af en blanding er. Er effekten som forventet, kan den beskrives entydigt med referencemodellen. En effekt større end forventet har været benævnt bl.a. synergisme, superadditivitet eller potentiering, mens en effekt mindre end forventet har været benævnt bl.a. antagonisme, subadditivitet og depotentiering. For en mere detaljeret gennemgang af definitioner, teorier og referencemodeller henvises til det gennemførte litteraturstudium.

I andre sammenhænge er begrebet kombinationseffekt brugt som en terminologi for effekter, som er større end forventet på baggrund af effekten af de enkelte pesticider. I dette projekt forstås ved kombinationseffekt blot den samlede effekt af en pesticidblanding.

I nærværende projekt har vi undersøgt kombinationseffekter af udvalgte pesticider i 7 forskellige standardiserede testsystemer, som rutinemæssigt anvendes til at vurdere utilsigtede effekter på planter i det terrestriske og akvatiske miljø, alger, akvatiske bakterier og dafnier samt pesticiders hormonforstyrrende aktivitet i pattedyrceller. Som udgangspunkt var det intentionen at sammenligne de to forskellige referencemodeller Additive Dose Model (ADM) og Multiplicative Survival Model (MSM) og vurdere hvilken model, der bedst beskrev effekten af pesticidblandinger. Sideløbende med nærværende projekt blev der publiceret en række artikler, som entydigt dokumenterede, under hvilke forhold de to modeller henholdsvis predikterede forskelle effekter og ens effekter (se Sammendrag af litteraturstudium). Med udgangspunkt i disse artikler var det muligt at forudsige, at i vore forsøg ville MSM altid prediktere en lavere effekt af pesticidblandingerne end ADM, og dette blev ligeledes bekræftet af de statistiske analyser af projektets første resultater. Som konsekvens heraf blev fokus rettet imod at videreudvikle den model, som predikterede den højeste kombinationseffekt, idet denne model umiddelbart er den mest interessante set i et risikovurderingsperspektiv.

Formålet med projektet var at sammenholde resultater fra de forskellige testsystemer med henblik på at vurdere i hvilken udstrækning, det var muligt, med udgangspunkt i pesticidernes virkemåde, at generalisere vedrørende kombinationseffekter af pesticider på tværs af testsystemerne.