Emballageforsyningen i Danmark 2004
3 Verificering af papir- og papemballagemængden
- 3.1 Indledning
- 3.2 Metodeanvendelse
- 3.3 Arbejdsplan
- 3.4 Generel beskrivelse af papir- og pap-emballager
- 3.5 Forsyning af tomme papir- og papemballager
- 3.6 Produktion af tomme papir- og papemballager
- 3.7 Samlet forsyning af tomme emballager
- 3.8 Import/eksport af fyldte papir- og papemballager
- 3.9 Samlet papir- og papemballageforsyning
- 3.10 Papir- og papemballage-forsyningsmængden over tid
- 3.11 Check af emballageopgørelsen
- 3.12 Opgørelse af tomme papir- og papemballager
- 3.13 Opgørelse af udenrigshandel med fyldte emballager
- 3.14 Fordeling på varegrupper
- 3.15 Mængden af papir- og pap-emballageaffald
- 3.16 Papir- og papemballagemængden i andre lande
- 3.17 Samlet konklusion om verificering af papir- og papemballagemængden
3.1 Indledning
Nærværende afsnit har til formål at få verificeret den mængde af papir- og pap-emballage på markedet i Danmark, der er opgjort i den årlige opgørelse af emballageforsyningen. Afsnittet omhandler primært emballageforsynings-opgørelsen for 2004. Men principielt vil den også dække de tidligere års opgørelser. Resultatet fra projektet vil blive anvendt i de fremtidige opgørelser af papir- og pap-emballageforsyningen. Om nødvendigt vil de tidligere års opgørelser eventuelt blive justeret.
I tilknytning til de årlige opgørelser af emballageforsyningsmængden er der løbende gennemført nogle separate opgaver, der har haft til formål at verificere de opgjorte emballagemængder for enkelte emballagematerialegrupper – og om nødvendigt at justere disse. Der er således tidligere gennemført arbejder for plast-, hvidblik-, aluminium- og træ-emballager. Flere af disse arbejder har resulteret i der er sket justeringer af forsyningsmængden af de undersøgte materialer. Derfor har det været naturligt, at ”turen” nu er kommet til papir- og papemballagegruppen.
3.2 Metodeanvendelse
Der laves hvert år en forsyningsstatistik for mængden af papir- og pap-emballage på det danske marked. Denne statistik er baseret på data fra Danmarks Statistik, som derefter bearbejdes.
Forsyningsmængden for emballager fremstillet af papir- og pap beregnes som summen af følgende 2 komponenter:
- Netto-forsyningen af tomme papir- og pap-emballager
- Netto-forsyningen af fyldte papir- og pap-emballager gennem udenrigshandel med fyldte emballager
Netto-forsyningen af tomme papir- og pap-emballager opgøres ved at lægge den indenlandske produktion af papir- og pap-emballager sammen med importen af tomme papir- og pap-emballager og fratrække eksporten af tomme papir- og pap-emballager. På tilsvarende vis opgøres netto-forsyningen af fyldte papir- og pap-emballager ved at opgøre importen af fyldte papir- og pap-emballager og fratrække eksportmængden af fyldte papir- og pap-emballager. Generelt er usikkerheden størst ved den sidst nævnte del-mængde, men den udgør som regel til gengæld også den mindste mængde.
I lighed med de øvrige emballagematerialer er der et behov for at verificere papir- og papemballagemængden ved at anvende andre kilder til at fremskaffe data for forsyning af papir- og papemballage samt at checke de data, der allerede indgår i statistikken yderligere. Her tænkes f.eks. på data fra affaldsanalyser, data fra brancheorganisationer og store producenter.
Verificeringen vil primært beskæftige sig med papir- og papemballage-fraktionen af ”papir- og pap-emballagegruppen”, men da bølgepap er en integreret del af mængden og de øvrige statistikgrundlag, vil bølgepapmængderne også indgå i behandlingen.
3.3 Arbejdsplan
Arbejdet er gennemført efter følgende arbejdsplan:
Fase 1. Principiel og faktuel metoderedegørelse af den hidtidige opgørelse af papir- og papemballageforsyningsmængden
I fasen redegøres der også for sammensætningen af den opgjorte papir- og papemballageforsyning med hensyn til, hvilke mængder emballageforsyningsstatistikken er kommet frem til. Det er denne mængdeopgørelse, som arbejdet i dette afsnit skal holdes op imod.
Fase 2. Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for papir- og papemballager
Fasen omfatter en yderligere kvalitetssikring af de data, der indgår i emballageforsyningsopgørelsen.
I denne fase bliver der foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til de største emballagepositioner.
Fase 3. Check af data i forhold til fordelingen på varegrupper
I forlængelse af de traditionelle emballageforsyningsopgørelser er der i de seneste år foretaget en fordeling af det samlede emballageforbrug ud på de 9.600 varepositioner, som der findes i Danmarks Statistiks vareforsyningsopgørelse. I modsætning til hovedopgørelsen kan man her slå den samlede anvendte emballagemængde til et konkret produkt op. Selv om der på en række punkter anvendes det samme datagrundlag som i hovedopgørelsen, er der nogle steder anvendt andre data, men der er i stor udstrækning tale om en ”matematisk” kalkulation. Når man summerer data for papir- og papemballagemængderne op efter denne metode, kommer man til et andet resultat end ved hovedopgørelsesmetoden. I fasen her foretages der et yderligere check af papir- og papemballagedatamængderne ud fra fordelingen på varegrupper.
Fase 4. Check af forsyningen af den indenlandske produktion samt import og eksport af tomme papir- og papemballager
Ved den 2-delte emballageopgørelse fremkommer den største mængde papir- og papemballager gennem nettoforsyningen af tomme papir- og papemballager – altså den indenlandske produktion af papir- og papemballager tillagt importen af tomme papir- og papemballager og fratrukket eksportmængden. Gennem kontakt til producenter af tomme papir- og papemballager vil det blive forsøgt at få verificeret om de data, som de samme virksomheder har indrapporteret til Danmarks Statistik, også er korrekt angivet som emballage, og om de opgjorte mængder er korrekte.
Fase 5. Affald og indsamlingscheck af mængder
I de foregående faser har arbejdet udelukkende bestået i at kortlægge de mængder papir- og papemballage, der bringes på markedet. Men de samme emballager forlader også markedet igen som emballageaffald. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke fraktioner som de samlede affaldsmængder består af. Størstedelen af papir- og papemballageaffaldet indsamles separat og materialegenanvendes. En mindre mængde indgår i de almindelige renovationsstrømme og bliver transporteret til affaldsforbrændingsanlæg og bortskaffes der.
Fase 6. Samlet opgørelse af papir- og papemballageforsyningsmængden og udarbejdelse del-projektrapport
I denne fase udarbejdes en rapport-del der kan indgå i det samlede projekt, som beskriver de resultater, der er fremkommet gennem hele projektarbejdet. Rapport-delen vil omfatte en konklusion på spørgsmålet om den forsyningsmængde af papir- og papemballager, der er fremkommet i den årlige emballageforsyningsopgørelse, befinder sig på det rette niveau, eller om mængderne skal justeres.
3.4 Generel beskrivelse af papir- og pap-emballager
Med fiberbaseret emballage forstås alle emballager, der er fremstillet af papir, pap, kartonnage, støbepap og bølgepap – altså emballagematerialer som er baseret på træmasse. Dette er den største emballage-materialekategori.
Råstoffet til papir- og papproduktion kan være forskellige træsorter eller f.eks. halm. Når træet ankommet til papirværket, bliver træfibrene adskilt på forskellig måde. Efter en række processer bliver den fremkomme papirmasse pakket i baller og derefter transporteret til en papirfabrik. På papirfabrikken bliver papirmassen blandet med vand. Under en maleproces bliver der tilsat forskellige fyldstoffer. Blandingen bliver sprøjtet ud i en endeløs bane, hvorefter vandet sis fra. Endelig rulles papiret op.
Fra dette udgangspunkt sker der en forarbejdning af papiret alt efter til hvilket formål, det skal anvendes.
Papiremballage
Råmaterialet til papiremballager ankommer til emballagefabrikken i den ønskede kvalitet og tilstand. Derfor består papiremballageproduktionen hovedsageligt af trykning og skæring eller stansning. Der kan også være tale om, at papiret bliver coated med et andet materiale som f.eks. plast. Hvordan emballagerne leveres til vareproducenterne afhænger af selve pakkeprocessen. Til nogle pakkemaskintyper skal emballagerne leveres i rulleform, således at pakkemaskinen selv ud fra den trykte papirbane former emballagen – og herunder limes og lukkes emballagen – specielt hvis det drejer sig om poseemballager. I andre tilfælde får vareproducenten leveret færdigformede poser, hvor posens bund og sider er limet sammen. De samme forhold gør sig gældende ved andre papiremballagetyper, som f.eks. omslag. På papir er det muligt at opnå en meget høj trykkvalitet.
Den tekniske forskel på papir- og pap-emballager er selve tykkelsen af materialet – som nøgletal herfor er gram-vægten pr. kvadratmeter.
Papir er materialer med en gramvægt på optil 225 g/m².
Af anvendelsesområder for papiremballager kan nævnes diverse poser til dagligvarer, bærerposer, sække til cement, kemikalier, såsæd samt forskellige former for omslag m.v.
Bølgepapemballager
Bølgepap er et emballagemateriale, som består af 2 eller flere lag papir, hvoraf det ene er presset i bølgeform. Lagene er limet sammen. Det bølgede lag i bølgepap danner en række søjler eller rør. Derved opnår man en stor bæreevne med et lille materialeforbrug. Selve bølgeformen fremkommer ved, at papiret presses mellem 2 opvarmede, riflede stålvalser. Herefter limes bølgelaget sammen med et eller især 2 dæklag (liner), som blot er almindeligt papir. Den type bølgepap, hvor der er et dæklag på hver side af bølgen kaldes dobbelt bølgepap. Der findes også bølgepaptyper, som består af 2, 3 eller flere lag bølger. Sådanne typer anvendes hovedsageligt til produkter, som kræver høj beskyttelse mod fysiske påvirkninger.
Kvaliteten og egenskaberne ved bølgepap bestemmes af, hvilken tykkelse bølgerne har samt hvilke papirtyper og kvaliteter, der anvendes til henholdsvis bølgelaget (fluting) og til dæklagene. Højden af bølgerne har betydning for emballagens fysiske egenskaber. Såvel bølgelaget som dæklaget, kan fremstilles af både genbrugs- og nye (jomfruelige) materialer – ofte anvender man en kombination af nyt og genbrugt materiale. Til egenskaberne hører også hvilken farve, bølgepappets især yderflade skal have – f.eks. kan der anvendes hvidt papir til dæklaget på ydersiden.
Bølgepappets egenskaber kan også forbedres gennem coatning af dæklagene. Selve bølgepapmaterialet fremstilles i en lang bane, hvorefter de enkelte bølgepapemballager bliver udstanset. Forud herfor kan der være påført et tryk på bølgepappet i form af information og/eller dekoration. Som slutbearbejdning kan der være tale om, at bølgepapemballagerne samles ved hjælp af lim eller clips.
Det giver næsten sig selv, at det er vanskeligt at trykke på et bølgepapmateriale, da der er forskelligt modhold, afhængig af om man rammer i en ”bølgetop” eller ej. Derfor er der grænser for, hvor god en trykkvalitet man kan opnå ved direkte tryk på bølgepap. For at få en bedre trykkvalitet – hvis der f.eks. skal vises billeder – kan man trykke på yderlaget (lineren), inden den bliver limet sammen med bølgelaget. Dette kaldes fortrykt liner.
Ved konstruktion af emballager i bølgepap, skal man være opmærksom på, om selve bølgerne står eller ligger i den færdige emballage. Hvis bølgerne ligger på ”den forkerte led”, opnår man ikke den ønskede stablingsstyrke.
Andre pap-emballager
Denne gruppe består af flere forskellige kategorier: Massivpap, kartonage, støbepap og laminatemballager.
Pap og karton fremstilles af træmasse. Karton har typisk en gramvægt på 150 – 600 g/m² og er en mellemting mellem papir og pap. Karton fremstilles i en proces, hvor en række valser tilfører den flydende masse til en stadig tykkere kartonbane. Disse lag presses sammen uden brug af lim, tørres og afskæres til ark. Pap har typisk en gramvægt på 400 – 1.600 g/m² og er limet sammen af flere forskellige lag papir/pap, der tørres og afskæres til ark. De fremstillede ark kan senere udstanses til mindre emner.
Massivpap
I modsætning til karton bliver de forskellige lag papir, som massivpap består af, limet sammen. Derfor har massivpap næsten altid højere gramvægte end karton. Massivpap kan fremstilles i op til gramvægte på et par kilo. De enkelte lag i massivpap er ofte forskellige materialer. De fleste massivpapemballager belægges med plast.
Massivpap produceres ved at sammenlime et antal papir- eller paplag. Ofte bruges et eller flere lag af pap med lav densitet produceret af returpapir. Til yderlag bruges ofte papir af bedre kvalitet, som giver en god trykbarhed.
Kartonnage
Ved fremstilling af karton bliver flere lag papir i våd tilstand presset sammen uden brug af lim. Hertil kan man både anvende ens materialer eller kombinationer af forskellige typer papir. Kartonnage ligger typisk med gramvægte på 150 – 600 g/m². Også på karton kan man opnå et meget flot tryk.
Produktion af kartonemballager foregår ved, at der først trykkes den ønskede information og dekoration. Tryk på kartonnage kan ske, både når materialet ligger i bane eller som ark. Hvornår man anvender den ene metode frem for den anden bestemmes i stor udstrækning af oplagsstørrelsen. Efter trykning bliver emballagerne i de fleste tilfælde stanset ud af kartonarket eller banen. I forbindelse med stansningen bliver eventuelle bukkelinier påført emballagen.
Kartonnage kan også belægges med flere forskellige materialer. Det kan dreje sig om aluminium eller plast. Mange kartonemballager bliver også belagt med forskellige former for lak – primært for at give emballagen et glinsende udseende og for at beskytte trykket.
Støbepap
Støbepapemballage fremstilles af træfibre som for det meste kommer fra genbrugt materiale. Det indsamlede papir- og papmateriale bliver rengjort og bearbejdet til en flydende masse. Denne flydende masse bliver i et støbeværktøj formet til den ønskede emballage. Derefter bliver det tørret og presset for at give emballagen dens endelige udseende. Til slut kan emballagen påføres et tryk eller en etiket.
Støbepap bruges især til æggebakker. Men bruges også til bakker til frugt og som polstrings- eller beskyttelsesmateriale til tekniske artikler.
Laminat pap-emballager
En typisk laminat-emballage er en mælke- eller juicekarton. Laminat pap-emballager er kartonage-emballager, som er lamineret med et andet materiale end et fiberbaseret materiale. Der er typisk tale om, at pap-materialet er lamineret med plast og i mindre udstrækning med aluminium. Dettes gøres primært for at sikre at emballagen er væsketæt. Udover drikkevareemballager er mange dybfrost karton-emballager også fremstillet af laminat-pap.
3.5 Forsyning af tomme papir- og papemballager
Forsyningen af tomme papir- og papemballager består af den indenlandske produktion, hvorfra der tillægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.
Opgørelsen af forsyningen af tomme papir- og papemballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. Denne identificering er sket ved at gennemgå de varepositioner, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden, der udgøres af emballage.
Det er altid et spørgsmål, hvordan man definerer emballager. Der er altid nogle grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om en genstand er at betragte som en emballage eller ej. Sådanne grænsetilfælde eksisterer også for papir- og papemballagernes vedkommende. Af grænsetilfælde kan f.eks. peges på de situationer, hvor emballagerne bliver brugt som opbevaringsmedie – som f.eks. arkivkasser eller flyttekasser. I opgørelsen bliver disse 2 eksempler defineret som emballage. Derimod bliver papir, som f.eks. bruges til afdækning med maling o.l. ikke defineret som emballage – det gælder også for engangsservice som f.eks. papirsduge og servietter.
I alt er der identificeret 17 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af papir- og pap. Af nedenstående skema ses, hvilke varepositioner, som indeholder papir- og papemballager samt deres respektive vurderede andele, som er emballage:
Figur 7: Varepositioner, som defineres som tomme papir- og papemballager
I 2004-statistikken er der fremkommet en ny samlet position vareposition for æsker og kartonner – tidligere var positionen delt op i 2. Den nye position har nummeret 48.19.20.00 og hedder ”Æsker og kartoner,sammenfoldelig (ej af bølgepapir og -pap), af papir el pap”.
3.6 Produktion af tomme papir- og papemballager
Af de i alt 17 varepositioner er det kun for 12 positioner, at der findes en produktion heri landet. De opgjorte produktionsmængder fremgår af nedenstående skema:
Figur 8: Produktionen af tomme papir- og papemballager
Af produktionsstatistikken er det ikke lige til at udskille andelen af laminatemballager, derfor er denne kategori inkluderet i gruppen af andet pap. Af nedenstående figur fremgår fordelingen af den indenlandske produktion i de respektive emballagekategorier:
Figur 9: Fordelingen af den danske produktion af papir- og papemballager
Det fremgår tydeligt, at bølgepap er langt den største gruppe med i alt 71% af den samlede produktion.
3.7 Samlet forsyning af tomme emballager
For at opgøre den samlede forsyning af tomme papir- og papemballager skal den opgjorte produktionsmængde tillægges importmængden af tomme papir- og papemballager og fratrækkes til tilsvarende eksport. Denne netto-forsyningsmængde af tomme papir- og papemballager anvendes til at emballere produkter i heri landet. Af nedenstående skema ses udenrigshandelen sammen med den samlede forsyning af tomme papir- og papemballager:
Figur 10: Samlet forsyning af tomme papir- og papemballager
Samlet er netto-forsyningen af tomme papir- og papemballager i 2004 på godt 475.500 tons. Som det fremgår, udligner importen og eksporten af tomme papir- og papemballager næsten hinanden. Udenrigshandelen med tomme papir- og papemballager finder stort set kun sted på nærmarkederne, idet der ikke kan bindes store transportomkostninger i tomme emballager, hvis de skal være konkurrencedygtige med lokalt producerede emballager.
3.8 Import/eksport af fyldte papir- og papemballager
Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og afgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.
Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning vil holde i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke findes nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.
Netto-forsyningen af papir- og papemballager i forbindelse med udenrigshandel af fyldte emballager fremgår af nedenstående skema:
| Udenrigshandel med fyldte papir- og papemballager | Tons, 2004 |
| Eksport af fyldte papir- og papemballager | 233.957 |
| Import af fyldte papir- og papemballager | 255.906 |
| Netto-forsyning af fyldte papir- og papemballager | 21.949 |
Figur 11: Udenrigshandel med fyldte papir- og papemballager
Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Der bliver altså importeret 21.949 tons mere papir- og papemballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.
3.9 Samlet papir- og papemballageforsyning
På basis af de gennemførte del-opgørelser af papir- og papemballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2004 opgøres:
| Samlet forsyning af papir- og papemballager | Tons pr. år |
| Forsyning af tomme papir- og papemballager | 475.437 |
| Netto-forsyning af fyldte papir- og papemballager | 21.949 |
| Samlet forsyning af tomme papir- og papemballager | 497.386 |
Figur 12: Samlet forsyning af papir- og papemballager
Den samlede forsyning af papir- og papemballager er således opgjort til at være på 497.386 tons i 2004.
Skematisk ser den samlede forsyningsmængde af papir- og papemballager for 2004 således ud:
Figur 13: Forsyning af papir- og papemballager fordelt på kilder
3.10 Papir- og papemballage-forsyningsmængden over tid
Der er lavet en opgørelse af forsyningsmængden af tomme papir- og papemballager fra 1994 til 2004 med data hentet fra de årlige opgørelser af emballageforsyningsmængden. Data ses herunder:
Klik her for at se figuren.Figur 14: Papir- og emballageforsyningen 1994-2004
Som det fremgår af såvel tabellen som figuren, har den samlede forsyning af papir- og papemballager været temmelig konstant igennem hele den periode, hvor emballageforsyningsstatistikken er blevet udarbejdet. Forsyningsmængden af tomme emballager er næsten identisk med den samlede forsyning. Dette betyder omvendt, at import- og eksportmængderne af fyldte papir- og papemballager næsten opvejer hinanden.
Af nedenstående tabel fremgår de samlede forsyningsmængder for materialerne bølgepap, andet pap og papir for den samme periode:
Figur 15: Forsyningen af bølgepap 1994-2004
På følgende figur ses en grafisk illustration af forsyningsmængderne for andet pap og pap:
Figur 16: Samlet forsyning af emballager af pap og andet pap
Når der ses bort fra 1998-tallet for andet pap er der for begge tidsrækker tale om en forholdsvis jævn og stabil udvikling i dels de samlede forsyningsmængder og dels de indgående komponenter. Den kraftige reduktion i ”Andet pap” forsyningen for 1998 skyldes hovedsageligt en kraftigt reduktion i forsyningsmængden for én tom emballage-vareposition. Eftersom data er herfor er mange år gamle er det ikke værd at forfølge dette tal nærmere.
Det må således konstateres, at der næppe ligger nogle forkerte registreringer i selve baggrundstatistikkerne.
3.11 Check af emballageopgørelsen
Fasen omfatter en yderligere kvalitetssikring af de data, der indgår i emballageforsyningsopgørelsen. Det drejer sig om følgende 2 elementer:
- Gennemgang af samtlige papir- og ositioner i forsyningsopgørelsen af tomme emballager
- Gennemgang af de største varepositioner som indeholder papir- og papemballager i forsyningsopgørelsen af udenrigshandelen med fyldte papir- og papemballager
I denne fase er der blevet foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til de største emballagepositioner – der hvor der findes de største papir- og papforsyningsmængder.
3.12 Opgørelse af tomme papir- og papemballager
Som det er fremgået af de opgjorte mængder over papir- og papemballageforsyningen, er der i alt 17 varepositioner, som indeholder papir- og papemballager. Men følgende 3 varepositioner er samlet helt dominerende:
Figur 17: Største varepositioner af papir- og papemballager
Som det fremgår tegner disse 3 positioner sig for langt hovedparten af forsyningsmængden og det gælder også for den indenlandske produktion. Man kan således sagtens tillade sig udelukkende at fokusere på disse varepositioner.
For at verificere produktionsmængderne på anden vis er disse tal blevet fremlagt for brancheforeningen af producenter af papir- og papemballager ”Emballageindustrien i Danmark”. Brancheforeningen har sammenlignet disse tal med deres interne statistikker over medlemmernes produktion og eksport.
Producenter af pap og papemballager bruger mere antal m² som nøgledata for deres produktion, end de bruger en vægtangivelse. Det er derfor nødvendigt at foretage en omregning mellem m2 og tons.
”Emballageindustrien i Danmark” indsamler kun data for medlemmerne produktion af bølgepap. Det skal anføres, at alle væsentlige danske producenter er medlem i brancheforeningen. Af nedenstående skema sammenlignes brancheforeningens tal for den indenlandske bølgepapproduktion med de tilsvarende data opgjort i emballagestatistikken.
Figur 18: Sammenligning af indenlandsk produktion af bølgepapemballage
Som det fremgår ligger emballagestatistikkens tal ca. 10% over de tilsvarende tal fra brancheforeningen. Dog skal man være opmærksom på, at der hos ikke-medlemmer af brancheforeningen kan ligge en om end beskeden produktion af bølgepapemballager.
Det kan således konkluderes, at de mængder, som emballageforsyningsstatistikken kommer frem til, ligger på niveau med brancheforenings oplysninger. Der er således ikke noget der taler for, at mængderne for den indenlandske produktion af tomme emballager skal justeres.
Det er ikke praktisk muligt at verificere importen af tomme emballager på anden vis, da det er umuligt at identificere, hvilke virksomheder der ligger bag importen. Dette kræver, at Danmarks Statistik åbner op for de bagvedliggende informationer, men det er en kompliceret proces, som kræver en accept fra alle de rapporterende virksomheder. I regi af dette projekt vurderes anstrengelserne herved ikke at stå mål med den nødvendige indsats.
3.13 Opgørelse af udenrigshandel med fyldte emballager
Den anden halvdel af forsyningsopgørelsen stammer fra udenrigshandelen med fyldte papir- og papemballager. Af det tidligere viste skema fremgår det, at der bliver importeret 21.949 tons fyldte papir- og papemballager mere, end der bliver eksporteret som fyldte emballager.
For at få verificeret import- og eksportmængderne af fyldte emballager er der på basis af emballageforsyningsstatistikken udarbejdet lister over de største varegrupper for hvert af de aktuelle papir- og papemballagekategorier og opdelt i salgs- og transportemballager.
På listerne herunder ses de 10 mængdemæssige største varepositioner for hver materialekategori og for henholdsvis salgs- og transportemballager samt fordelt på import og eksport:
Import – salgsemballager
| Import af fyldte emballager af andet pap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Chokolade, også med fyld, undt med alkohol, undt i blokke, plader el stænger | 1.907,9 |
| Hårplejemidler, undt -vaskemidler, -lak, -vand og præparater til permanentbehandling | 1.179,2 |
| Sød peber, fersk/kølet | 1.121,8 |
| Æg af fjerkræ, med skal, friske, konserverede el kogte, undt rugeæg | 910,7 |
| Hvedeflager, snacks o a kornprodukter,ristede el expanderede,undt af majs og ris | 826,8 |
| Tilberedte næringsmidler til børn, i detailsalgspakninger | 791,2 |
| Tilberedte vaskemidler samt rengørings- og rensemidler i detailpakning | 791,1 |
| Fotografiske plader og film, ej eksponeret, med mindst en sidelængde o 255 mm, undt af papir, pap, tekstilstof | 781,2 |
| Etherificeret el esterificeret stivelse, undt dextrin | 687,9 |
| Udstyr til optagelse og gengivelse af video, undt til magnetbånd | 637,2 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 9.635,2 |
| Procentandel af total import-mængde | 21,9% |
| Import af fyldte emballager af bølgepap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Varer af træ, i.a.n. | 1.448,8 |
| Varer af plast (undt plastfolie), i.a.n. | 1.434,4 |
| Spise- og dagligstuemøbler, af træ | 1.301,8 |
| Dele af træ til møbler (ej til siddemøbler) | 1.235,8 |
| Parketstaver, sammensatte, bestående af flere lag træ, undt til mosaikarbejder | 1.184,1 |
| Møbler af træ, undtagen kontor-, køkken-, soveværelses-, spise-, dagligstue-, forretnings- og lagermøbler | 1.053,0 |
| Husholdnings- og toiletartikler af plast, undt varer af regenerater af cellulose | 1.009,6 |
| Papir/pap til grafisk brug, max 10 vægt% mekanisk/kemisk træmasse, i.a.n., i ark | 968,6 |
| Dele til transmissionsaksler, krumtappe, friktionsgear, akselkoblinger o l, af støbejern/stål, undt til lejehuse | 937,8 |
| Drikkeglas, fremstillet ved mekanisk udtagning, udekoreret, undt af glaskeramisk materiale, blykrystal og hærdet glas | 901,8 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 11.475,7 |
| Procentandel af total import-mængde | 16,0% |
| Import af fyldte emballager af laminatpap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Udstyr til optagelse og gengivelse af video, undt til magnetbånd | 637,2 |
| Appelsinsaft, ikke frosset, Brix-værdi min 20 max 67, undt med(værdi max 30 euro/100 kg og sukkerindhold o 30 vægt%) | 634,5 |
| Naturligt mineralvand, ikke tilsat kulsyre, ikke sødet el aromatiseret | 451,6 |
| Æblesaft, Brix-værdi o 67, værdi o 22 euro/100 kg | 364,2 |
| Mælk, ikke koncentreret el sødet,fedtindhold o 1 max 3 vægt%, i pakninger max 2 l | 209,9 |
| Mælk, ikke koncentreret el sødet, fedtindhold max 1 vægt%, i pakninger max 2 l | 200,2 |
| Fløde,ej koncentreret el sødet,fedtindhold o 21 max 45 vægt%, i pakninger max 2 l | 197,2 |
| Safter af tropiske frugter, Brix-værdi max 67, værdi o 30 euro/100 kg,tilsat sukker | 163,7 |
| Mælk, ikke koncentreret el sødet,fedtindhold o 3 max 6 vægt%, i pakninger max 2 l | 163,0 |
| Yoghurt, tilsat smagsstoffer, frugt,nødder el kakao ej i fast form, mækefedtindhold max 3 vægt% | 94,8 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 3.116,3 |
| Procentandel af total import-mængde | 98,3% |
| Import af fyldte emballager af papir, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Papir/pap til grafisk brug, max 10 vægt% mekanisk/kemisk træmasse, i.a.n., i ark | 1.452,9 |
| 'Leight weight coated'(LWC) papir til grafisk brug,o 10 vægt% mekanisk træmasse,i rl br o 15 cm el ark o 36 x 15 cm | 1.173,1 |
| Oliekager o a restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet el i form af piller | 1.074,0 |
| Varer af fisk, krebsdyr o a hvirvelløse vanddyr, uegnet til menneskeføde, i.a.n. | 755,8 |
| Papir/pap til grafisk brug,max 10 vægt% mekanisk/kemisk træmasse, undt (lys-,varme-,elektrofølsomt, vægt max 150 g/kvm) | 742,1 |
| Portland cement, undt hvid Portland cement | 661,3 |
| Papir og pap,til grafisk brug,10 vægt% mekanisk/kemisk træmasse, i rl, undt "light weight coatet" papir | 595,1 |
| Papir og pap, af genbrugspapir, af vægt min 225 g/kvm, i rl/ark | 548,2 |
| Agern og hestekastanjer | 441,3 |
| Papir og pap, overtrukket, imprægneret el belagt med plast, bleget, vægt o 150 g/kvm, i rl/ark | 386,6 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 7.830,4 |
| Procentandel af total import-mængde | 34,1% |
Import – transportemballager
| Import af fyldte emballager af andet pap, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, pakning af nettovægt o 1 kg | 1.673,9 |
| Grøntsager, frosne, undt kartofler, bælgfrug, spinat,majs,oliven,svampe,tomater,artiskokker,asparges,Capsicum og Piment | 408,4 |
| Cigaretter, med tobak, ej med indhold af kryddernellike | 309,8 |
| Konsumis også med indhold af kakao, min 7 vægt% mælkefedt | 240,9 |
| Chokolade, også med fyld, undt med alkohol, undt i blokke, plader el stænger | 163,5 |
| Jordbær, frosne, ej tilsat sukker | 137,1 |
| Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, pakning af nettovægt max 1 kg | 126,7 |
| Konsumis også med indhold af kakao, u 3 vægt% mælkefedt | 117,5 |
| Sukkermajs, frossen | 92,9 |
| Sukkervarer og erstatninger herfor, med indhold af kakao, fremstillet på basis af andre sødemidler end sukker | 91,1 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 3.361,9 |
| Procentandel af total import-mængde | 71,8% |
| Import af fyldte emballager af bølgepap, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Bananer, friske, undt pisang | 3.082,1 |
| Rejer (arten Pandalidae), frosset | 2.690,6 |
| Stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks, fersk/kølet | 2.647,1 |
| Hårplejemidler, undt -vaskemidler, -lak, -vand og præparater til permanentbehandling | 1.965,4 |
| Hunde- og kattefoder, i detailsalgspakning, stivelsesindhold max 10 vægt%, mælkeproduktindhold u 10 vægt% | 1.814,0 |
| Hunde- og kattefoder, i detailsalgspakning, stivelsesindhold o 30 vægt%, mælkeproduktindhold u 10 vægt% | 1.813,8 |
| Druevin (undt hvidvin og kvalitetsvin), i beholdere max 2 l, alkoholindhold max 13 % vol | 1.614,0 |
| Bagværk o l, ej tilsætning af sødemidler, i.a.n. | 1.479,5 |
| Sukkervarer uden indhold af kakao, i.a.n. | 1.419,2 |
| Druevin (undt hvidvin og kvalitetsvin), i beholdere max 2 l, alkoholindhold o 13 max 15% vol | 1.328,1 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 19.853,8 |
| Procentandel af total import-mængde | 18,3% |
| Import af fyldte emballager af papir, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Reklametryksager, o l varer, undt varekataloger | 104,7 |
| Gryn og groft mel, af majs, fedtindhold max 1,5 vægt% | 78,3 |
| Tryksager, i.a.n. | 75,8 |
| Smør, rekombineret, fedtindhold max 85 vægt% | 70,5 |
| Kartoffelflager, -granulater og -pellets | 64,4 |
| Postkort, trykte el illustrerede | 63,0 |
| Havre, i flager (havregryn) | 59,0 |
| Børnebilledbøger samt tegne- el malebøger til børn | 51,6 |
| Hvidt sukker, ikke tilsat smagsstoffer el farvestoffer,i fast form | 42,6 |
| Landkort, søkort, o l kort af enhver art, ej i bogform, (heru atlas, vægkort samt topografiske kort), undt glober,trykte | 33,9 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 643,8 |
| Procentandel af total import-mængde | 78,8% |
Eksport – salgsemballager
| Eksport af fyldte emballager af andet pap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Tilberedte vaskemidler samt rengørings- og rensemidler i detailpakning | 2.984,7 |
| Tilberedte næringsmidler til børn, i detailsalgspakninger | 2.402,9 |
| Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe,lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease | 2.241,1 |
| Ris, forkogt el på anden måde tilberedt, herunder minutris | 1.513,9 |
| Sild, hele el i stykker, tilberedt el konserveret, undt hakket og i hermetisk lukkede emballager | 1.402,1 |
| Hunde- og kattefoder, i detailsalgspakning, stivelsesindhold max 10 vægt%, mælkeproduktindhold u 10 vægt% | 1.018,7 |
| Chokoladevarer med fyld, undt ren chokolade, undt i blokke, plader el stænger | 995,5 |
| Lægemidler, med insulin, detailpakning | 893,0 |
| Bordsalt (ej denatureret el til kemisk spaltning) | 888,5 |
| Rejer (arten Pandalidae), frosset | 531,4 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 14.871,8 |
| Procentandel af total import-mængde | 39,2% |
| Eksport af fyldte emballager af bølgepap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Spise- og dagligstuemøbler, af træ | 6.290,1 |
| Soveværelsesmøbler af træ | 4.700,1 |
| Møbler af træ, undtagen kontor-, køkken-, soveværelses-, spise-, dagligstue-, forretnings- og lagermøbler | 3.098,8 |
| Slibemidler i pulver el korn, på underlag af vævet stof uden forbindelse med andet materiale, også tilskåret, sammensyet | 2.053,6 |
| Køkkenelementer, af træ | 1.605,4 |
| Varer af plast (undt plastfolie), i.a.n. | 1.238,1 |
| Kontormøbler, af træ, højde max 80 cm, undt skriveborde | 1.141,3 |
| Plader til laseroptiske lasersystemer, "digital versatile discs(DVD)" | 808,8 |
| Vinduer og glasdøre og rammer dertil af nåletræ | 797,7 |
| Dele til maskiner til behandling af mineralske stoffer, undt af støbejern el støbestål | 784,2 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 22.518,0 |
| Procentandel af total import-mængde | 36,6% |
| Eksport af fyldte emballager af laminatpap, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Fløde,ej koncentreret el sødet,fedtindhold o 21 max 45 vægt%, i pakninger max 2 l | 553,6 |
| Fiskefilet, rå, kun belagt med dej,mel el rasp (paneret),frosset, i.a.n. | 242,3 |
| Fermenteret mælk(ej yoghurt),uden smagsstoffer,frugt nødder el kakao, i fast form,usødet,fedtindhold o 1,5 max 27 vægt% | 175,1 |
| Yoghurt, tilsat smagsstoffer, frugt,nødder el kakao ej i fast form, mækefedtindhold max 3 vægt% | 142,4 |
| Appelsinsaft, ikke frosset, Brix-værdi min 20 max 67, undt med(værdi max 30 euro/100 kg og sukkerindhold o 30 vægt%) | 141,3 |
| Fermenteret mælk(ej yoghurt),med smagsstoffer,frugt,nødder el kakao, flydende,fedtindhold max 3 vægt% | 97,5 |
| Æblesaft, Brix-værdi o 67, værdi o 22 euro/100 kg | 76,8 |
| Fløde, ej koncentreret el sødet,fedtindhold o 6 max 21 vægt%, i pakninger max 2 l | 53,5 |
| Osteløbe og koncentrater deraf | 53,2 |
| Mælk, ikke koncentreret el sødet,fedtindhold o 1 max 3 vægt%, i pakninger max 2 l | 50,4 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 1.586,3 |
| Procentandel af total import-mængde | 87,5% |
| Eksport af fyldte emballager af papir, salgsemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Portland cement, undt hvid portland cement | 2.738,9 |
| Hunde- og kattefoder, i detailsalgspakning, stivelsesindhold max 10 vægt%, mælkeproduktindhold u 10 vægt% | 2.037,5 |
| Portland cement, hvid, også farvet | 1.135,0 |
| Papir og pap, ikke belagt el yderligere behandlet, vægt o 150 u 225 g/kvm, i rl/ark | 1.011,8 |
| Papir/pap til grafisk brug,max 10 vægt% mekanisk/kemisk træmasse, undt (lys-,varme-,elektrofølsomt, vægt max 150 g/kvm) | 945,0 |
| Sild, hele el i stykker, tilberedt el konserveret, undt hakket og i hermetisk lukkede emballager | 701,0 |
| Cigaretter, med tobak, ej med indhold af kryddernellike | 675,5 |
| Pellets, mel og pulver af fisk, krebs- og bløddyr (uegnet til menneskeføde) | 589,9 |
| Hvidt sukker, ikke tilsat smagsstoffer el farvestoffer,i fast form | 488,8 |
| Papir og pap, af genbrugspapir, af vægt min 225 g/kvm, i rl/ark | 471,9 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 10.795,2 |
| Procentandel af total import-mængde | 51,4% |
Eksport – transportemballager
| Eksport af fyldte emballager af andet pap, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, pakning af nettovægt max 1 kg | 2.057,8 |
| Cigaretter, med tobak, ej med indhold af kryddernellike | 1.299,0 |
| Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, pakning af nettovægt o 1 kg | 513,6 |
| Tyggegummi,også overtrukket med sukker,med indh af saccharose på min 60 vægt%, undt i strimler | 155,7 |
| Svampe, af slægten Agaricus, frosne | 120,4 |
| Tyggegummi,også overtrukket med sukker,med indh af saccharose på u 60 vægt%, undt i strimler | 119,1 |
| Chokoladevarer med fyld, undt ren chokolade, undt i blokke, plader el stænger | 85,3 |
| Ærter af arten Pisum sativum, frosne | 83,2 |
| Konsumis også med indhold af kakao, min 7 vægt% mælkefedt | 66,1 |
| Smelteost, ikke revet el pulver, fedtindhold i massen max 36 vægt%, fedtindhold i tørstof o 48 vægt% | 64,2 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 4.564,4 |
| Procentandel af total import-mængde | 90,8% |
| Eksport af fyldte emballager af bølgepap, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Hunde- og kattefoder, i detailsalgspakning, stivelsesindhold max 10 vægt%, mælkeproduktindhold u 10 vægt% | 14.669,7 |
| Øl i beholdere med indhold af max 10 l, undt flasker | 4.477,6 |
| Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glucose el stivelse i.a.n. | 3.164,3 |
| Rejer (arten Pandalidae), frosset | 2.657,2 |
| Vin og frugtgummi, gelevarer samt frugtpasta i form af sukker varer | 2.642,1 |
| Kiks, biscuits og småkager, uden overtræk af chokolade o l, med min 8 vægt% mælkefedt | 1.816,8 |
| Sukkervarer uden indhold af kakao, i.a.n. | 1.726,5 |
| Margarine, indhold af mælkefedt max 10 vægt% el o 15 vægt% | 1.725,8 |
| Bøger, brochurer o l tryksager, undt enkeltark (ej hovedsagelig i reklameøjemed) | 1.594,4 |
| Tilberedte næringsmidler,uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n. | 1.511,4 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 35.985,7 |
| Procentandel af total import-mængde | 34,0% |
| Eksport af fyldte emballager af papir, transportemballager | |
| Vareposition | Tons, 2004 |
| Hvidt sukker, ikke tilsat smagsstoffer el farvestoffer,i fast form | 232,2 |
| Tryksager, i.a.n. | 213,4 |
| Kartoffelflager, -granulater og -pellets | 39,8 |
| Landkort, søkort, o l kort af enhver art, ej i bogform, (heru atlas, vægkort samt topografiske kort), undt glober,trykte | 39,0 |
| Grøntsagsfrø, (undt kålrabifrø), til udsæd | 34,1 |
| Børnebilledbøger samt tegne- el malebøger til børn | 24,6 |
| Overføringsbilleder af enhver art, ej billeder med indhold af ikke-frittet glasmasse | 20,7 |
| Reklametryksager, o l varer, undt varekataloger | 16,8 |
| Aviser og tidsskrifter, også illustrerede el med indhold af reklamer, undt udgivet en gang ugentligt el månedligt | 16,6 |
| Varekataloger | 13,3 |
| I alt for de 10 største varepositioner | 650,5 |
| Procentandel af total import-mængde | 90,3% |
Figur 19: Lister over største varepositioner for udenrigshandel med fyldte emballager for hver emballagematerialetype af papir- og papemballager
Der er ingen af de listede positioner, der umiddelbart falder i øjnene som værende forkerte og indeholdende usandsynlige mængder. Men selvfølgelig skal det påpeges, at der ligger nogle vurderinger i selve databearbejdningen.
De 10 største varepositioner dækker mellem 16 og 98% af de samlede mængder for de respektive kategorier – afhængig af hvor fragmenteret emballageanvendelsen er – bølgepap benyttes til et meget bredt spektrum af produkter, så derfor er procentandelen lav.
3.14 Fordeling på varegrupper
I fasen her er der foretaget et yderligere check af papir- og papemballagedatamængderne gennem emballageforsyningsopgørelsen efter fordelingen på varegrupper.
I alt er der identificeret 5.363 varepositioner, som indeholder papir- og papemballager. Gennem denne indgang til emballageforsyningsmængden kommer man frem til følgende data om papir- og papemballage-anvendelsen i Danmark:
| Emballageforsyning fordelt på varegrupper, 2004 | |||
| Materiale | Salgemballager, tons | Transportemballager, tons | I alt, tons |
| Andet pap | 43.826 | 7.014 | 50.840 |
| Bølgepap | 73.632 | 130.355 | 203.987 |
| Laminat-pap | 27.264 | 0 | 27.264 |
| Papir | 49.831 | 4.867 | 54.698 |
| I alt | 194.553 | 142.236 | 336.790 |
Figur 20: Papir- og papemballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager i henhold til fordelingen på varegrupper
På basis af oplysningerne kan der foretages en listning af emballagemængderne fordelt på varegrupper.
Af nedenstående liste ses fordelingen af salgsemballager:
Figur 21: De største salgsemballageforbrugende varegrupper
Af nedenstående liste ses fordelingen på transportemballager:
Figur 22: De største transportemballageforbrugende varegrupper
Af nedenstående skema er der foretaget en opstilling af, hvor store divergenser der er mellem hovedopgørelsen og opgørelsen fordelt på varegrupper for hver af de enkelte typer fiberbaserede emballager:
| Opgørelse af forskel mellem hovedopgørelsen og opgørelsen fordelt på varegrupper | |||||
| Materiale | Emballagetype | Forsyningsmængde i tons ifølge hovedopgørelse | Forsyningsmængde i tons ifølge fordeling på varegrupper | Forskel, tons | Forskel, % |
| Bølgepap | Salgsemb. | 155.192 | 73.632 | 81.560 | 53 |
| Transportemb. | 213.699 | 130.355 | 83.344 | 39 | |
| Andet pap | Salgsemb. | 70.045 | 71.091 | -1.046 | -1 |
| Transportemb. | 6.257 | 7.014 | -757 | -12 | |
| Papir | Salgsemb. | 47.305 | 49.831 | -2.526 | -5 |
| Transportemb. | 4.889 | 4.867 | 22 | 0 | |
| I alt | 497.387 | 336.790 | 160.597 | 32 | |
Figur 23: Opgørelse af forskellen mellem hovedopgørelsen og opgørelsen fordelt på varegrupper
Som det fremgår af skemaet, stemmer tallene for grupperne ”Andet pap” og ”Papir” pænt overens med hinanden. Dette gør sig gældende både for salgs- og transportemballager.
Derimod er der en stor forskel på mængderne af bølgepap. For både salgs- og transportemballagernes vedkommende mangler der i fordelingen på varegrupper godt omkring 80.000 tons. I hovedopgørelsen er den samlede bølgepapmængde på 368.891 tons, mens den kun er på 203.987 tons i opgørelsen, når emballageforsyningen er fordelt ud på varegrupper. Hertil kan man sige, at mængden på de godt 204.000 tons bølgepap, som kommer fra fordelingen på varegrupper helt klart er for lille. Denne konklusion kan man tillade sig at komme med ud fra opgørelserne i det efterfølgende afsnit om papir- og pap-emballageaffaldsmængderne. I afsnittet bliver det dokumenteret, at der indsamles omkring 315.000 tons bølgepap pr. år.
3.15 Mængden af papir- og pap-emballageaffald
Alle papir- og pap-emballager forlader også markedet igen som emballageaffald, der forbrændes eller indsamles til genanvendelse. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke materialefraktioner de samlede affaldsmængder består af, ligesom der findes opgørelser af, hvilke mængder papir- og pap-materiale, der går til genanvendelse. I dette afsnit er det gennem en analyse af disse affaldsmængde-opgørelser forsøgt at få verificeret papir- og pap-emballageforsyningsmængden, når man ser det fra out-put-situationen.
Papir- og pap-emballager bliver efter brug bortskaffet på flere forskellige måder – primært afhængig af, hvor emballagerne er blevet anvendt. En forholdsvis stor andel af papir- og pap-emballagerne bliver indsamlet og sendt til genanvendelse.
Papir- og papemballager bortskaffes fra følgende kilder:
1. Dagrenovation hos private husstande
2. Kommunernes genbrugspladser
3. Afbrænding i private brændeovne
4. Systematiske indsamlinger fra erhverv
5. Almindelig renovation fra erhverv
6. Almindelig rengøring i naturen og i byer
I denne sammenhæng skal erhverv opfattes meget bredt – i princippet alt hvad der ikke kan betegnes som private husholdninger.
For hver bortskaffelseskilde kan papir- og papemballagemængderne opgøres.
Ad. 1 Dagrenovation hos private husstande
Papir- og pap-emballager fra de private husholdninger bliver primært bortskaffet gennem den almindelige kommunale dagrenovation. Det er yderst begrænset, hvad der findes af indsamlingsordninger af papir- og pap-emballager fra de private husholdninger.
Der er lavet en række undersøgelser af affaldssammensætningen i de forskellige affaldstyper. Disse undersøgelser er gennemført ved en fin-sortering af indholdet i et repræsentativt udsnit af affaldsbeholdere.
Der gennemføres årlige opgørelser af de samlede affaldsmængder, men som kun er opdelt groft på materialer og ikke specifikt på emballagematerialer.
I undersøgelsen ”Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003 (Miljøprojekt 1044, 2005)” er mængden af papemballager, der ender i dagrenovationen og som egner sig til genanvendelse opgjort til 43.740 tons pr. år.
Dertil skal lægges de mængder, som ikke egner sig til genanvendelse – enten fordi emballagerne er kontaminet med de produkter, der har været indeholdt i emballagerne, eller også fordi emballagerne er lamineret f.eks. med plast – f.eks. mælkekartoner.
I undersøgelsen ”Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, Miljøprojekt nr. 868, 2004” er der foretaget en udsortering af repræsentativt udsnit af dagrenovationen i private husholdninger.
Af nedenstående skema fremgår den samlede mængde papir- og papemballage samt fordeling efter type der i følge denne undersøgelse findes i dagrenovationen fra de private husstande.
| Emballage i dagrenovation | ||
| Fraktion | Tons pr. år | % |
| Papir til emballering af tørre varer | 624 | 0,8 |
| Bølgepap | 9.496 | 11,7 |
| Papæsker / papruller | 12.472 | 15,4 |
| Støbepap (f.eks. æggebakker) | 1.998 | 2,5 |
| Mælkekartoner | 17.941 | 22,2 |
| Juice- og vinkartoner | 5.980 | 7,4 |
| Cigaretpakninger | 1.247 | 1,5 |
| Papir til emballering af fødevarer | 6.221 | 7,7 |
| Husholdningsemballage til fødevarer | 2.494 | 3,1 |
| Store papæsker (pizzabakker m.v.) | 5.980 | 7,4 |
| Andet af pap (Gajolpakker o.l.) | 4.237 | 5,2 |
| Diverse, øvrige papemballager | 12.246 | 15,1 |
| I alt | 80.938 | 100,0 |
Figur 24: Papir- og papemballage i dagrenovationen. Kilde: Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering; Miljøprojekt nr. 868, 2004
Samlet kan der således findes en årlig mængde på 80.938 tons papir- og papemballage i dagrenovationen. Det skal nævnes, at den sidste mængde på listen måske ikke fuldt ud er emballage, idet der blot i en note refereres til bl.a. papemballager, som ikke har været i kontakt med fødevarer. Hertil skal yderligere nævnes, at der i undersøgelsen findes fraktioner, som ikke er specificeret nærmere som f.eks. ”Andet pap” og tilsvarende diverse grupper. I disse grupper ligger der sikkert også nogle emballager, som også burde være inkluderet i opgørelsen. Derfor vil det sikkert være en rimelig vurdering at indregne den nævnte diversegruppe fuldt ud.
Denne mængde omfatter såvel emballage, som er egnet til at gå til genanvendelse og emballager, som ikke kan genanvendes. I den forrige refererede undersøgelse indgik udelukkende de mængder af papir- og papemballager, der er egnet til genanvendelse. Denne mængde blev opgjort til årligt at være på 43.740 tons. Den mængde er så en del-mængde af de samlede 80.938 tons. Derved kan man konkludere, at der i dagrenovationen findes en mængde på 37.198 tons papir- og papemballager. Man kan således konkludere, at der er en fin overensstemmelse mellem disse 2 undersøgelser.
Ad. 2 Kommunernes genbrugspladser
Borgere kan også komme af med større emballager gennem kommunernes storskraldsordninger – hvad enten der er tale om hente- eller bringe ordninger. På kommunernes genbrugspladser bliver papir- og papemballager så udsorteret. Det drejer sig primært om bølgepapkasser.
I mange kommuner har mindre erhvervsvirksomheder også lov til at aflevere affald på de kommunale genbrugspladser.
Fra kommunernes genbrugspladser bliver de udsorterede pap-fraktioner solgt til en papirhandler, der så sælger det videre til en papirforbrugende virksomhed.
I den årlige ”Statistik for returpapir og –pap” opgøres den samlede mængde bølgepap, der indsamles her i landet. Datakilderne til denne statistik er bl.a. returpapirhandlerne, der indberetter, hvor store mængder, de samlet har indsamlet. I denne statistik skelnes ikke mellem, hvor fra returpapirhandlerne henter materialerne. De største mængder afhentes gennem systematiske indsamling fra bl.a. virksomheder og detailhandel. Derfor er den mængde bølgepap, der indsamles på de kommunale genbrugspladser indregnet under punktet ”Ad. 4 Systematiske indsamlinger fra erhverv”.
Ad. 3 Afbrænding i private brændeovne
I de husstande, som har en brændeovn, bliver der givet vis også afbrændt en vis mængde papir- og papemballageaffald. Men der findes ingen statistik over hvilke mængder, der drejer sig om.
I alt er der omkring 700.000 husstande, der har en brændeovn. Hvis man siger, at hver husstand pr. uge afbrænder 3 papir- og papemballage af en vægt på 100 gram pr. styk, bliver den samlede årlige mængde, der bortskaffes den vej på 10.920 tons pr. år.
Ad. 4 Systematiske indsamlinger fra erhverv
Hos de virksomheder, hvor der ender større mængder af papemballager sker der en systematisk indsamling.
Papir- og pap-emballageaffald fra erhvervslivet og institutioner bortskaffes normalt de firmaer der har fået tildelt opgaven.
I den årlige statistik over indsamling af papir- og papmængder foretages der en separat opgørelse af de indsamlede mængder af bølgepap. Fra ”Statistik for returpapir- og pap 2003”-rapporten opgøres den samlede mængde af indsamlet bølgepap i 2003 på følgende måde:
Figur 25: Samlet indsamlingsmængde af bølgepapemballage. Kilde: Statistik for returpapir- og pap 2003
Der bliver således herfra indsamlet godt 315.000 tons bølgepap pr. år.
Ad. 5 Almindelig renovation fra erhverv
Fra mindre virksomheder, kontorer, institutioner m.v. bortskaffes papir- og papemballageaffald sammen med det øvrige affald. Affaldet lægges i de affaldsbeholdere eller containere, der er opstillet ved virksomheden og tømmes af den renovationsvirksomhed, som man har engageret til at varetage denne opgave.
Af papir- og papemballagetyper drejer det sig f.eks. om emballager fra kantinedriften, kontorforsyningsartikler inkl. emballager til papirer m.v. Desværre findes der ingen statistik over disse mængder. En måde at beregne tallet på er ved at se nærmere på den samlede affaldsmængder fra erhverv. I ”Affaldsstatistik 2004” opgøres de samlede affaldsmængder fra erhverv i forskellige fraktioner. Bl.a. er der en fraktion, der omhandler udsorteret papir og pap. Men denne fraktion er reelt lig med den mængde, der blev opgjort under forrige punkt. Der er også en fraktion, der hedder ”Diverse brændbart”. Det er i denne fraktion. at de omtalte emballagemængder skal findes. I statistikken er denne fraktion ikke yderligere opdelt, således at man direkte kan udlede papir- og papemballagemængden. Men man kan gøre en antagelse om, hvor store andele pr. affaldskilde af fraktionen der udgøres af de aktuelle emballager. En sådan opgørelse ses af skemaet herunder:
Figur 26: Papir- og papemballagemængder i fraktionen: Diverse brændbart. Kilde: Affaldsstatistik 2004
Med en antagelse om, at emballageandelen i affaldet udgør henholdsvis 5 og 10%, kan denne mængde beregnes til 67.800 tons pr. år. Der kan selvfølgelig stilles spørgsmålstegn ved de opgjorte procentsatser, men at der lille emballageaffaldsmængde i denne fraktion, hersker der ingen tvivl om.
Ad. 6 Almindelig rengøring i naturen og i byer
Ved den løbende rengøring i naturen og i byer inklusive tømning af affaldsbeholdere findes nogen mængder papir- og papemballager. Disse mængder er meget synlige, men de samlede tonnagemængder er dog små sammenlignet med de øvrige affaldskilder. Det tjener således i denne sammenhæng ikke noget formål at forfølge denne mængde nærmere.
Samlede affaldsmængder af papir- og papemballager
Af nedenstående skema fremgår de samlede opgjorte papir- og papemballageaffaldsmængder:
Figur 27: Samlede mængder papir- og papemballageaffald fordelt på affaldssteder. Kilde: Egen udvikling på basis af tidligere nævnte kilder
Samlet kan det således opgøres, at fra de forskellige affaldskilder findes der en mængde på godt 474.500 tons papir- og papemballageaffald. Denne mængde skal så sammenholdes med den opgjorte emballageforsyningsmængde på 497.386 tons for 2004. Forskellen kan derved beregnes til ca. 23.000 tons – svarende til at man i affaldssituationen kan finde ca. 95,2% af den samlede emballageforsyning af papir- og papemballager. Selv om der ikke præcis er tale om de samme år, svinger mængdedata ikke så meget, at der er problemer i forhold til de forskellige år, som data stammer fra.
Det kan såedes konkluderes at der findes en endog meget fin korrelation mellem data fra emballageforsyningsstatistikken og de fremfundne affaldsmængder og papir- og papemballagemængder.
Øvrige bemærkninger
Det skal nævnes, at visse papir- og papemballager har en længere levetid på markedet en andre emballager. Det gælder primært for bølgepapkasser, som kan blive brugt som opbevaringsmedie i en længere periode. Et andet eksempel er flyttekasser.
Ligeledes kan det påpeges, at mange bølgepapkasser bliver brugt flere gange inden de bortskaffes. Forskellige grossistvirksomheder og internet-virksomheder bruger ofte de emballager, som de solgte varer ankommer i til også at sampakke og distribution varer til kunderne i.
3.16 Papir- og papemballagemængden i andre lande
Ved at se nærmere på de data, som de øvrige EU-lande indrapporterer til EU Kommissionen, kan man sammenligne Danmarks forsyningsmængdetal med de øvrige medlemslandes tilsvarende data. De seneste samlede data, det har været muligt at finde, dækker 2002. På nedenstående tabel og figur ses de samlede tal fra de ”gamle” medlemslande minus Portugal, Irland og Grækenland som alle har en dispensation i forhold til emballagedirektivet:
Figur 28: Papir- og papemballageforsyningsmængden i forskellige lande
Figur 29: Papir- og papemballageforsyningsmængden i forskellige lande pr. capita
Som det fremgår, har Danmark det største forbrug af papir- og papemballager blandt hele den ”gamle” medlemskreds af EU lande.
Når man ser på de parametre, der er styrende for emballageforbruget i et samfund, såsom det generelle økonomiske indkomstniveau, den gennemsnitlige husstandsstørrelse, bestanden af husdyr i landbrug m.v. taler de alle for, at Danmark skal have et større emballageforbrug pr. capita end de øvrige lande.
På papir- og papemballageområdet er der også en række forhold, der taler for, at Danmark har et højere forbrug end de øvrige lande. Bl.a. har Danmark et højere forbrug af mælkeprodukter, som i Danmark næsten udelukkende emballeres i papkartoner. Desuden anvender danske butikker mange displayemballager, som ofte kræver en ompakning fra traditionelle bølgepapkartoner, hvilket vil sige, at en række produkter har et dobbelt forbrug af transportemballage.
Dog ligger Danmark på niveau med Holland, som af mange vurderes at have det bedste registreringssystem til opgørelse af emballageforbruget. I Holland har miljømyndighederne og erhvervslivet indgået en aftale om, at emballageforbruget skal reduceres løbende – dette er en aftale, der fungerer parallelt med kravene i EU direktivet om emballage og emballageaffald. For at kunne dokumentere overholdelsen af den nationale hollandske aftale kræves der et forholdsvis grundigt registreringssystem til dokumentation af emballageforbruget. Derfor er der en stor tiltro til validiteten af de hollandske emballagedata.
Mange af de øvrige EU medlemslande baserer deres opgørelse af emballageforbruget direkte på de data, som de nationale emballageindsamlingssystemer som f.eks. Duales System i Tyskland og Repa-registreret i Sverige modtager betaling for fra de deltagende virksomheder. Dette indebærer bl.a. at emballagen fra de virksomheder, der ikke lader sig registrere ikke kommer til at indgå i den nationale emballageforsyningsstatistik.
En tidligere gennemført undersøgelse af metoderne bag de nordiske emballageforsyningsstatistikker har dokumenteret, at der er en stor forskel på, hvilke emballager der indgår i de enkelte nationale statistikker. Her tager Danmark generelt flere typer emballager med i statistikken end i de øvrige nordiske lande. (Kilde: A Survey of Nordic Packaging Data Collection Methods).
I Norge findes der et separat indsamlingsselskab for drikkevarekartonner og andre papemballager (undtaget den ”brune”bølgepap). Dette selskab har i 2004 registreret en forsyningsmængde på 49.830 tons pap. Dette tal kan sammenlignes med det danske opgjorte tal for gruppen ”Andet pap”, hvor der er registreret en mængde på 76.302 tons i 2004. Omregnet til et pr. capita forbrug bliver mængderne for henholdsvis Danmark og Norge på 14,1 kg pr. år og 10,8 kg pr. år. Hertil skal nævnes, at det norske tal udelukkende inkluderer de mængder, som der betales afgift for.
På basis af sammenligningerne med data fra andre lande er der ikke noget, der taler for, at der bør ske en justering af de danske forsyningstal for papir- og papemballageforsyningen.
3.17 Samlet konklusion om verificering af papir- og papemballagemængden
Det gennemførte arbejde kommer til den konklusion, at forsyningsmængden af papir- og papemballager i den årlige emballageforsyningsopgørelse ligger på det rette niveau, når man foretager sammenligninger med andre indgangsvinkler til samme tal.
Der er således ikke noget belæg for at de stamdata der anvendes i emballageforsyningsstatistiken skal justeres – hverken i den ene alle anden retning.
Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.