Emballageforsyningen i Danmark 2004

4 Forsyning af tomme emballager

I dette afsnit vil der komme en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:

  • Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
  • Glas
  • Plast
  • Metal
  • Tekstil
  • Træ

I indledningen til hvert underafsnit findes en kortere beskrivelse af emballagematerialet m.h.t. produktion og anvendelse.

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.

Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. I gennem alle de år, emballageforsyningen er blevet udarbejdet, har forsyningen af tomme emballager tegnet sig for den største andel af den samlede emballageforsyning. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager.

Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.

For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen:

+ Indenlandsk produktion af tom emballage

                       + Import af tom emballage

- Eksport af tom emballage

_____________________________________

                       = Indenlandsk forsyning af tom emballage

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering.

I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt- eller delvist indeholder emballage.

I opgørelsen af de tomme emballager indgår genbrugs- og genpåfyldelige emballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.

Også for tomme emballager rejser der sig spørgsmålet om, hvordan man definerer en emballage. Engangsservice er ikke her defineret som emballage. Det samme gør sig gældende for bøjler, opbevaringsbokse som f.eks. til CDer m.v.

Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden.

Det skal noteres, at de tomme emballager også i de fleste tilfælde bliver emballeret – f.eks. stilles dåser på paller med et mellemlæg af pap mellem hvert lag dåser, hvorefter hele pallelasten bliver sikret med krympefolie. Den anvendte emballage til at emballere den tomme emballage bliver indkalkuleret på samme vis som for alle de øvrige produkter.

4.1 Anvendelsen af laminater

Laminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.

Fra og med år 2000 er emballageforsyningsopgørelsen blevet udvidet med følgende 2 materialegrupper:

  • Laminater, der primært består af plast (reelt alle plastlaminatfolier) – kaldes i opgørelsen for ”Laminat-plast”
  • Laminater, der består af pap og papir og beskyttelseslag af plast og principielt aluminium - der findes dog ikke ret mange emballager af pap og aluminium mere. Sådanne emballager kaldes i opgørelsen for ”Laminat-pap”. Reelt er der tale om mælke- og juicekartoner samt visse dybfrostemballager

4.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)

Gruppen ”fiberbaserede emballager” omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.

Det meste træ, der bliver brugt til emballage her i landet, stammer fra Sverige. På papirværkerne i Sverige bliver træet omdannet til store papirruller, som derefter transporteres til emballageproducenterne. Hos emballageproducenterne omdannes de store papirruller til færdig emballage – ofte bliver der også påtrykt en dekoration. Den fiberbaserede emballage, danske vareproducenter benytter, er hovedsageligt fremstillet her i landet. Der er simpelthen fysiske-økonomiske grænser for, hvor langt det kan betale sig at transportere tom fiberbaseret emballage.

Det papir- og papmateriale, der indsamles, bliver transporteret til en papirgenanvendelsesfabrik, hvor det omdannes til principielt nyt råpapir men blot fremstillet af genbrugsfibre. Det genanvendte fiber-materiale har en ringere kvalitet end jomfruelige fibre, idet de enkelte fibre bliver kortere og kortere ved hver cirkulationsomgang. Det genvundne fibermateriale bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af bølgepapkasser. Støbepap fremstilles ligeledes af genbrugsmaterialer.

I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt, at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”.

Emballager af støbepap er af Danmarks Statistik diskresioneret, idet der kun er én virksomhed, som fremstiller disse emballager heri landet. Det drejer sig hovedsageligt om æggebakker. Derfor har det været nødvendigt at estimere emballageforsyningen for denne vareposition. Dette er sket med udgangspunkt i den indenlandske forsyning af æg, men det er klart, at tallet er behæftet med en del usikkerhed.

Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:

Fiberbaseret emballagetype Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Papir-emballager 45.327 4.791 50.118
Bølgepap-emballager 144.842 211.325 356.166
Andet pap (kartonnage og massivpap) 46.683 6.606 53.290
Laminat-pap 14.500 0 14.500
I alt 252.715 222.722 475.437

Figur 30: Forsyning af tomme papir- og papemballage opdelt i materiale og type

Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 2004 opgjort til 475.400 tons. I 2003 var forsyningen på 477.300 tons. Der er således tale om et meget beskedent fald.

4.3 Glas

Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen.

I alt er der identificeret 25 varepositioner, som helt eller delvist indeholder glasemballager.

For glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i 2004. Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres.

Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:

Glasemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Emballager i alt 64.153 - 64.153

Figur 31: Forsyning af tomme nye glasemballager

Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt ”bagvendt” i forhold til de øvrige emballagematerialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen.

Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager er faldet med godt 30.200 tons i forhold til 2003. Der er især den indenlandske produktion, der er faldet.

Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, vil det ikke være rigtigt at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde af genbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år.

Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for glasemballage 2004” opgjort til 25.039 tons. Sammenholdt med år 2003 er denne mængde omtrent uændret. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:

Glasemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Nye emballager 64.153 0 64.153
Genbrugte vinflasker 25.039 0 25.039
Glasemballager i alt 89.192 0 89.192

Figur 32: Samlet forsyning af nye og rengjorte glasemballager

Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager faldet kraftigt i forhold til forrige år – ca. med 30.100 tons svarende til godt 25%.

4.4 Plast

Plast bliver fremstillet af råolie. Det meste råolie til plast i Europa kommer fra Nordsøen. Afhængigt af hvilket plastmateriale, der er tale om, sker produktionen af plastgranulat i Tyskland, UK, Holland, Belgien, Frankrig, Sverige og Norge. De enkelte petrokemiske værker har typisk specialiseret sig i at fremstille ét eller et par materialer. Hos emballageproducenten bliver plastgranulaten bearbejdet til plastemballage. Der findes 3 principielle bearbejdningsformer:

  • Ekstrudering til folie
  • Blæsning af flasker og dunke
  • Sprøjtestøbning

Ved alle fremstillingsformer bliver der anvendt plastgranulat, som bliver opvarmet ved bearbejdning. Ved folieekstrudering kommer der en folie i endeløse baner i forskellige tykkelser afhængig af den videre bearbejdning. Hvis folien skal anvendes som folieemballage, skal den i de fleste tilfælde igennem en trykkeproces. Forud for dette kan det også ske at flere forskellige plastfolier lamineres sammen eller at flere forskellige plasttyper allerede fra start coekstruderes – altså at ekstruderingen af flere forskellige plasttyper sker samtidigt. Ekstruderet plastfolie kan også anvendes til thermoformning af plastemner. Ved en sådan proces bliver emnet presset direkte ud af foliebanen. Et engangsplastbæger er et eksempel på et thermoformet emne.

Ved blæsning af flasker og dunke bliver den opvarmede plast blæst op i en form, hvorved flasken får sin endelige udformning. Såfremt der skal være et gevind på flasken, bliver gevindet først sprøjtestøbt. I nogle tilfælde sker den endelige blæsning af flasken hos emballagebrugeren lige før der tappes produkt i emballagen. Herved reduceres omkostningerne til transport og lagring.

I en sprøjtestøbeproces bliver plastgranulatet opvarmet og sprøjtet ind i et formværktøj, hvorved emnet får sin færdige form. Denne metode bliver anvendt, når der er tale om komplicerede plastemner – i emballagesammenhæng drejer det sig typisk om kapsler og låg samt større plastkasser.

I alt er der identificeret 23 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af plast.

Forsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:

Plastmateriale Forsyning, tons %-fordelt
Andet plast 1.272 0,9
EPS 4.315 2,9
HDPE 16.964 11,4
LDPE 88.954 59,9
Laminat-plast 7.894 5,3
PET 5.185 3,5
PP 20.050 13,5
PS 3.829 2,6
PVC -50 -0,0
I alt 148.414 100,0

Figur: 33 Forsyning af tomme plastemballager efter materiale

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:

Emballagetype Salgsemballager, tons Transportemballager, tons I alt, tons
Flasker og balloner                    9.702                                   -              9.702
Flasker og balloner                    1.722                             5.166            6.888
Flasker og balloner 12.682 0 12.682
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier      
Folier, i alt 31.653 23.740 55.393
Poser og sække      
Poser og sække      
Poser og sække      
Poser og sække, i alt 42.554 4.333 46.887
Æsker og kasser, i alt 3.103 9.310 12.413
       
Andet      
Andet      
Andet      
Andet      
Andet      
Andet      
Andet      
Andet      
Andet, i alt 13.296 7.743 21.039
I alt 103.288 45.126 148.414

Figur 34: Forsyning af tomme plastemballager efter type

I forhold til år 2003 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 5.913 tons svarende til 4,2%.

For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie der anvendes i husholdningen ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.

4.5 Metal

Metalemballager opdeles i følgende kategorier:

  • Aluminium
  • Hvidblik/stål

Aluminium

Aluminium fremstilles af bauxit, som brydes i miner i Australien og Sydamerika. På et aluminiumsværk bliver bauxit gennem en elektrolyseproces omdannet til aluminium. På aluminiumsværket bliver aluminiumet valset ud og rullet op i store ruller, som transporteres til emballageproducenten. Aluminium kan bruges til folieemballager, bakker og dåser. Aluminiumsfolie leveres i ruller til vareproducenten.

Hvidblik/stål

Når man taler om hvidblikemballager, er der udelukkende tale om dåser. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.

Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som svejste dåser og som trukne dåser. På en svejst dåse bliver siderne svejst sammen, således at der dannes et rør. Herefter svejses bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.

Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande.

I alt er der identificeret 24 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:

Metalemballager Forsyning, tons %-fordelt
Aluminium 26.075 30,7
Hvidblik/stål 58.915 69,3
I alt 84.991 100,0

Figur 35: Forsyning af tomme metalemballager efter materiale

Opdelt i salgs- og transportemballager ser billedet således ud:

Metalemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Aluminium 26.075 0 26.075
Hvidblik/stål 53.741 5.175 58.915
I alt 79.816 5.175 84.991

Figur 36: Forsyning af tomme metalemballager efter materiale og type

Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballage steget med ca. 3.800 tons fra forrige år. Det er salgsemballager af aluminium, der tegner sig for den største stigning på i alt ca. 4.300 tons svarende til en stigning på 19%. Men til gengæld er mængden af salgsemballager fremstillet af hvidblik næsten faldet tilsvarende. Disse ændringer kan forklares med den løbende substitution, der finder sted mellem aluminiums- og hvidblikemballager – afhængig af prisudviklingen på de respektive materialer. I øjeblikket stiger stålpriserne meget, hvorfor aluminiumsemballager vinder markedsandele. Teknologisk kan de to emballagematerialer anvendes parallelt til emballering af produkter og de samme pakkemaskiner kan anvendes. Endelig kan der også peges på en svag stigning i salget af øl og vand på engangsemballage. For metalemballagernes vedkommende bruges der stort set kun dåser af aluminium.

Også for transportemballager af hvidblik/stål har der været en stigning fra forrige år. Stigningen er i alt på ca. 2.800 tons – svarende til mere end en fordobling af forsyningsmængden. Dette kan f.eks. skyldes, at der er blevet suppleret op i forsyningen af genbrugstransportemballager.

4.6 Tekstil

Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.

I alt er der identificeret 7 varepositioner, som helt eller delvist indeholder tekstilemballager. Alle tekstilemballager er salgsemballager.

Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:

Tekstilemballager Salgsemballage, tons
I alt 3.322

Figur 37: Forsyning af tomme tekstilemballager

I forhold til år 2003 er der sket en stigning i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 177 tons svarende til 6%.

4.7 Træ

Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.

I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder træemballager.

Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:

Træemballager Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Træuld og træmel 42 169 211
Pak-kasser 972 8.751 9.723
Kabeltromler 0 64 64
Paller 0 115.234 115.234
Tønder m.v. 0 197 197
Propper 89 0 89
I alt 1.104 124.414 125.518

Figur 38: Forsyning af tomme træemballager fordelt efter typer

I forhold til tallet for 2003 er der tale et stort fald i forsyningsmængden af tomme træemballager. Faldet er i alt på 18.440 tons svarende til 13%. Det er forsyningsmængden af træpaller, der tegner sig for hele reduktionen.

4.8 Samlet forsyning af tomme emballager

På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:

Emballagemateriale Salgsemballage, tons Transportemballage, tons I alt, tons
Fiberbaseret emballage (pap og papir) 252.715 222.722 475.437
Glas 89.192 0 89.192
Plast 103.288 45.126 148.414
Metal 79.816 5.175 84.991
Tekstil 3.322 0 3.322
Træ 1.104 124.414 125.518
I alt 529.437 397.436 926.873
%-fordelt 57,1 42,9 100,0

Figur 39: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt efter materialer og typer

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i året 2004 er således opgjort til 926.873 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 57% og transportemballager for 43%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.

Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.

Emballagemateriale I alt, tons %-fordeling
Fiberbaseret emballage (pap og papir) 475.437 51,3
Glas 89.192 9,6
Plast 148.414 16,0
Metal 84.991 9,2
Tekstil 3.322 0,3
Træ 125.518 13,5
I alt 926.873                             100,0

Figur 40: Samlet forsyning af tomme emballager opdelt i materialer

Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2003 ses herunder:

Emballagemateriale Tom emballage, tons 2003 Tom emballage, tons 2004 Forskel, tons Forskel, %
Fiberbaseret emballage (pap og papir) 477.283 475.437 -1.846 -0,4
Glas 119.357 89.192 -30.165 -25,3
Plast 142.501 148.414 5.913 4,1
Metal 81.180 84.991 3.811 4,7
Tekstil 3.145 3.322 177 5,6
Træ 143.958 125.518 -18.440 -12,8
I alt 967.423 926.873 -40.550 -4,1

Figur 41: Forsyning af tomme emballager 2004 sammenlignet med 2003 fordelt efter materiale

I forhold til opgørelsen for 2003 er der i 2004 tale om en reduktion i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 40.550 tons svarende til et fald på 4,1%. Det er glas- og træemballager der tegner sig for hele faldet. Forsyningsmængden af tom emballage er steget for alle de øvrige emballagematerialer.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.