Emballageforsyningen i Danmark 2004

5 Import/eksport af fyldte emb.

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning skal opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillægges den indenlandske forsyning af tom emballage.

Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.600 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som er indeholdt i år 2004-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.

Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb ikke, hvorved den emballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender her i landet.

I forrige års emballageforsyningsrapport om verificering af mængden af træemballage konkluderes det, at den hidtidige gjorte forudsætning om at mængden af paller, der forlader landet i forbindelse med eksport af varer, er præcis lige så stor som mængden af paller, der kommer til landet i forbindelse med import af varer, ikke holder. I arbejdet er der blevet opstillet en palleteringsmodel, som for hver enkelt vareposition angiver i hvilken udstrækning, der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. På denne måde bliver paller således også betragtet som emballager, som er fyldte – og derfor skal de indgå i denne del af statistikken. I modsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldte emballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importen og eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen og eksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det meste import fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danske virksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem at lette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i stor udstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes som regel genbrugspaller med mindre, der er tale om produkter med atypiske dimensioner som f.eks. møbler.

Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange. Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her til landet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, der eksporteres bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.

For at opgøre forsyningsmængden af træpaller er der opstillet en palleteringsmodel, hvori anvendelsen af paller for alle 9.600 varepositioner er fastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetal samt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af den anvendte palle udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennem udenrigshandel med fyldte emballager.

På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal for udenrigshandelen med varer for 2004:

Palletype Import, tons, 2004 Eksport, tons, 2004
Engangspaller 76.430 108.845
Returpaller 37.261 43.848
I alt 113.690 152.694
Netto-eksport af paller   39.004

Figur 42: Forsyning af paller gennem udenrigshandel med fyldte emballager

Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres 39.004 tons træpaller mere til udlandet, som skal bortskaffes der og ikke i Danmark, end der kommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden af træpaller udgøres de 32.416 tons (83%) af engangspaller og de 6.588 tons af returpaller.

Den korrigerede træemballageforsyning omhandler kun paller. Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasser opgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.

Forsyningsmængden af træemballager består således i denne og fremtidige emballagestatistikker af følgende 2 komponenter:

  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpaller
  • Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrige træemballager

Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:

Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning, tons
Bølgepap        156.848        143.750          13.098
Andet pap          42.127          41.255               872
Papir          26.951          23.302            3.649
Papir og pap, i alt 255.906 233.957 21.949
Glas, i alt 134.621 91.767 42.854
PVC            1.218            1.161                 57
PP            9.333            5.242            4.091
PS            5.539            6.448              (909)
EPS          13.449          11.118            2.331
PC               654               568                 86
PET          10.336            8.523            1.813
HDPE          27.886          22.832            5.054
LDPE          52.647          44.519            8.128
Anden plast            2.727            3.630              (903)
Plast, i alt 139.056 113.197 25.859
Jern                 -      
Aluminium            8.296    
Hvidblik          31.956    
Metal, i alt 47.388 87.621 -40.233
Tekstiler, i alt 1.579 1.002 577
Træ, paller 113.690 152.694 -39.004
Træ, øvrige emballager 16.550 9.060 7.491
I alt 708.790 689.295 19.492

Figur 43: Netto-forsyning af fyldte emballager gennem udenrigshandel fordelt efter hovedgruppe-materialer

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når paller indregnes bliver der således importeret 19.492 tons mere emballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.

I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:

Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel
Emballagematerialer Import, tons Eksport, tons Netto-forsyning, tons
Bølgepap 180.174 167.450 12.724
Andet pap 48.769 42.976 5.793
Papir 23.793 21.717 2.076
Papir og pap, i alt      225.926      208.307         17.619
Laminat-pap 3.169 1.813 1.356
Glas 134.621 91.767 42.854
PVC 795 372 423
PP 12.817 9.091 3.726
PS 5.254 3.805 1.450
EPS 15.657 11.713 3.944
Laminat-plast 8.285 10.480 -2.194
PET 12.651 8.261 4.389
HDPE 32.018 24.078 7.940
LDPE 50.170 43.762 6.408
Anden plast 1.408 1.634 -225
Plast, i alt      
Aluminium 7.778 19.513 -11.735
Hvidblik 39.610 68.108 -28.498
Metal, i alt      
Tekstiler 1.579 1.002 577
Træ 130.240 161.754 -31.514
I alt 708.790 689.295 19.492

Figur 44: Netto-forsyning af fyldte emballager gennem udenrigshandel fordelt efter materialer

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.