Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter

6 Diskussion

Deodoranter medfører en øget risiko for udvikling af hudallergi i kraft af deres sammensætning og anvendelse. Især allergifremkaldende duftstoffer, men også i nogle tilfælde konserveringsmidler kan være årsag hertil. I nærværende undersøgelse er mærkning af de mest solgte deodoranter på det danske detail marked kortlagt, efterfulgt af analyser af udvalgte produkter og en risikovurdering fokuseret på udvalgte duftstoffer.

Der blev indsamlet de 97 formodentlig mest solgte deodoranter på det danske detail marked, heraf var ni deodoranter ikke deklareret til at indeholde parfume, mens 17 var deklarerede med ”parfume”, uden der var angivet nogen enkelt duftstoffer.

På basis af indholdsdeklarationen på de indsamlede deodoranter, blev der udvalgt 23 produkter til analyse for indholdet af de 26 regulerede duftstoffer, og 15 deodoranter blev valgt til analyse for bestemmelse af konserveringsmidlet triclosan. Produkter til undersøgelse blev valgt således, at eksponering for duftstofferne cinnamyl alkohol, farnesol, hydroxycitronellal, isoeugenol, HICC og isoeugenol kunne estimeres. Ved valg af duftstoffer til risikovurdering blev der lagt vægt på, at der var tale om stoffer, der er hyppige og/eller potente allergener, samt at der var gennemført dosis-respons studier med deodoranter indeholdende stofferne på personer med allergi over for de konkrete duftstoffer. Sådanne studier er udført med cinnamal, hydroxycitronellal, HICC og isoeugenol (7-10). Cinnamyl alcohol kan omdannes i huden til cinnamal og blev udvalgt til kvantitativ analyse for at belyse den mulige cinnamal eksponering. Farnesol har været udpeget som et væsentligt allergen specielt i deodoranter (61). Stoffet blev valgt for at få overblik over eksponering for dette stof i deodoranter.

Ifølge deklarationsoplysningerne indeholdt op til 65,9 % af deodoranterne en eller flere af de allergifremkaldende duftstoffer, der blev udvalgt til undersøgelsen. De 26 duftstoffer, som skal deklareres, når de anvendes i kosmetik, omfatter stoffer som er meget forskellige i potens og allergiforekomst. De mest allergene og hyppigst forekommende allergener er de 14 duftstoffer, der anvendes til at screene for parfumeallergi, dvs. indholdsstofferne i fragrance mix I og fragrance mix II, men selv inden for denne gruppe er der forskel i de enkelte stoffers allergene egenskaber. Herudover er methyl heptin carbonat et meget potent allergen (28) og oxidationsprodukter fra d-limonene og linalool hyppige allergener (63-64). Evernia furfuracea extract (tree moss) er som følge af deklarationspligten af de 26 duftstoffer blevet undersøgt nærmere og har vist sig at være et meget hyppigt allergen (62). Disse vigtige allergener var i 1,1 % til 65,9 % af produkterne (Tabel 4). De mest potente stoffer, cinnamal, methyl 2-octynoate og evernia prunastri extract var i de færreste produkter. Evernia Prunastri extract indeholder nogen af de mest potente allergifremkaldende stoffer, chloroatranol og atranol, som er identificeret (65,66). På baggrund af risikoen for allergi har EU-kommissionens videnskabelige komite, SCCP, indstillet, at disse to stoffer ikke må forekomme i kosmetik (67). Der er fundet 4 produkter med evernia prunastri extract i og selv om forekomsten ikke er kvantificeret forekommer det uhensigtsmæssigt.

Selv om der er stor forskel på potens og brugskoncentration af de enkelte duftstoffer, er selv de mere potente allergener anvendt i en del produkter og i kombination med andre allergener. Flere af stofferne ligner hinanden kemisk og vil derfor bidrage yderligere til allergirisiko, når de forekommer sammen. Hvorledes et stort samtidigt allergenload påvirker risikoen for allergi opstår vides ikke, men samtidig udsættelse for flere allergifremkaldende stoffer hos personer, der er allergiske, kan give synergistiske reaktioner (69).

Af de duftstoffer, som indgik i den kvantitative risikovurdering, var hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd (HICC) deklareret på 33 % af produkterne, hydroxycitronellal på 27,3 %, isoeugenol på 9,1 % og cinnamal på 1,1 %. I en undersøgelse fra 1996 blev HICC fundet i 53 % af 73 deodoranter, hydroxycitronellal i 50 %, isoeugenol i 29 % og cinnamal i 17 % (6). Der er tilsyneladende et fald i anvendelsen af disse duftstoffer, imidlertid er der i den første undersøgelse tale om både internationale og lokale produkter i 5 lande. Samtidig er forekomsten af allergenerne i den tidligere undersøgelse bestemt ved kemisk analyse af alle produkterne og i den herværende undersøgelse ved deklarationsoplysninger. Der er en administrativ grænse på 10 ppm, hvorunder de regulerede duftstoffer ikke skal deklareres, alene af denne grund kan der være en forskel i opgørelserne. De to undersøgelser er derfor ikke sammenlignelige og det er ikke muligt, at konkludere om anvendelsen har ændret sig.

I risikovurderingen var udgangspunktet undersøgelser foretaget på personer med allergi, idet erfaringen viser at grænseværdier, der baseres på data fra personer, som har erhvervet allergi, er meget effektive til at forebygge nye tilfælde af allergi såvel som at mindske sygdommens konsekvenser for de personer, der har erhvervet allergien (27). Ud fra studier af HICC-allergiske personer vil den acceptable koncentration i deodoranter være under 200 ppm (7); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, heraf 17 af produkterne, hvor HICC var deklareret som indholdsstof, blev HICC fundet i 6 produkter i koncentrationer på 200 ppm. Det vil sige at 1/3 af produkterne med HICC overskred den fra SCCP anbefalede grænseværdi, hvilket svarer til mindst 6,8 % af de 88 parfumerede produkter, som indgik i undersøgelsen. I en deodorant blev der fundet 4431 ppm, dvs. mere end 20 gange mere end den nævnte grænse og mere end dobbelt den koncentration (1874 ppm), der maximalt blev fundet i en deodorantundersøgelse for 10 år siden (6).

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat grænseværdien til 15.000 ppm HICC på baggrund af risikoen for allergi.Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt. Det har været foreslået at HICC ikke bør forekommer i deodoranter pga. allergirisikoen (7). HICC blev fundet i 33 % af deodoranter på det danske marked.

Udfra studier af hydroxycitronellal-allergiske personer vil den acceptable koncentration af hydroxycitronellal i deodoranter være under 320 ppm (8); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev hydroxycitronellal fundet i 6 produkter i koncentrationer på 320 ppm eller mere, dvs. i mindst 6,8 % af de 88 produkter, som indgik i undersøgelsen og maximalt 1746 ppm. Dette er højere end i undersøgelsen for 10 år siden, hvor den maximale koncentration var 1023 ppm (6). Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat at 10.000 ppm hydroxycitronellal er et acceptabelt niveau med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt.

Udfra studier af isoeugenolallergiske personer vil den acceptable koncentration af isoeugenol i deodoranter være under 63 ppm (10); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev isoeugenol fundet i 3 produkter i koncentrationer på 63 ppm eller mere, dvs. i mindst 3,4 % af de 88 produkter, som indgik i undersøgelsen og maximalt 138 ppm, hvilket er lavere end i undersøgelsen for 10 år siden, hvor den maximale koncentration var 458 ppm (6).

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat, at 200 ppm isoeugenol er et acceptabelt niveau med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt, men er ikke langt fra de ovenfor nævnte 63 ppm. Imidlertid har den lave grænse endnu ikke medført at færre personer har isoeugenolallergi, hvilket kan skyldes anvendelse af kemisk identiske stoffer, som ikke er begrænsede i anvendelse (47,48).

Udfra studier af cinnamalallergiske personer vil den acceptable koncentration af cinnamal i deodoranter være under 100 ppm (9); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev cinnamal fundet i 1 produkt i en koncentration på 5 ppm, hvilket ikke udgør nogen risiko.

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat grænseværdien for cinnamal til 500 ppm med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt. I analysen af deodoranterne indgik cinnamyl alcohol, som kan omdannes til cinnamal i huden (52-55), således vil dyr der er blevet sensibiliserede over for det ene stof reagere på det andet (52). Samtidig reaktion på de to stoffer ses også ofte hos mennesker (56). Cinnamyl alcohol bør inddrages i risikovurdering for cinnamal.

Farnesol var i 14,8 % af de undersøgte deodoranter. I den kvantitative analyse blev fundet mellem 9 og 1791 ppm. Der findes ingen dosis-respons studier af farnesolallergiske patienter til at vurdere allergirisikoen ved denne eksposition.

Parfumeindustrien introducerer en grænseværdi fra sommer 2007 på farnesol på 1100 ppm. Der er kun to deodoranter, der i herværende undersøgelse ligger over denne grænse, så udfra den nuværende situation vil denne grænse sandsynligvis ikke afficere det danske marked eller forekomsten af allergi. Denne grænse bør valideres i undersøgelser af personer med allergi over for farnesol.

Konserveringsmidlet triclosan blev fundet i 15 produkter, i koncentrationer fra 480 ppm til 2400 ppm og var primært til stede i de dyre deodoranter. Triclosan er et allergen, hyppigheden af allergi er ikke klarlagt, men formegentlig er triclosan en mindre hyppig årsag til allergi end en række andre konserveringsmidler fx, methylisothiazolinone/chloroisothiazolinone (80). Der er ikke foretaget dosis-respons undersøgelser af triclosans allergifremkaldende effekter, og det er således ikke muligt at gennemføre en risikovurdering.

Analyser af duftstoffer i de 23 undersøgte deodoranter viste ingen overtrædelse af mærkning m.h.t. indhold af disse. Ingen af grænserne fastsat af parfumeindustriens interesseorganisation IFRA var overtrådt. Men der ikke er vedtaget/implementeret i EU, herunder dansk kosmetikbekendtgørelse, maksimum tilladte komncentrationer af de fleste af de 26 duftstof allergerner.

Det kan konkluderes at duftstoffer, der både vides at være potente allergener og hyppige årsager til allergi hos forbrugere af kosmetik, hyppigt forekommer i deodoranter. De mest potente er dog også de mest sjældne. Allergenerne forekommer ofte i kombinationer, allergentrykket er betydeligt i denne produkttype og der forekommer duftstoffer, som SCCP har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik, ligesom der forekommer niveauer af duftstoffer, som udgør en ikke ubetydelig risiko for allergi, dette dog i et mindretal af produkter. Alle produkter overholdt gældende lovgivning.

Duftstoffer er blandt de hyppigste årsager til allergi. Duftstoffer i deodoranter udgør en særlig risiko for allergi pga. af eksponeringsbetingelserne i armhulen. Anvendelse af allergifremkaldende duftstoffer i deodoranter er et område, hvor man med fordel kunne gøre en indsats med henblik på forebyggelse af parfumeallergi.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.