Kortlægning og Sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i smykker
3 Kortlægning og indkøb
3.1 Markedet for smykker i Danmark
Smykker på markedet i Danmark opdeles i statistisk henseende i en række grupper, som beskrevet i bilag C. Primært skelnes mellem smykker af ædelmetaller (i dette projekt også benævnt juveler-smykker) og bijouteri. Smykker af ædelmetaller skal ifølge lovgivningen indeholde mindst henholdsvis 333 promille guld, 800 promille sølv, 850 promille platin og 500 promille palladium. Bijouteri dækker over stort set alle andre typer smykker, bestående af såvel metaller, ædelmetaller, plast, træ, m.v. Det er i praksis et åbent spørgsmål, hvordan der helt konkret skelnes mellem produktgrupperne inden for bijouteri.
Et udtræk fra Danmarks Statistik (se bilag D) viser, at vi i 2005 omsatte godt 706 tons bijouteri på det danske marked, hvoraf metal-bijouteri med og uden ædelmetal stod for henholdsvis ca. 358 og 312 tons. Ikke-metal bijouteri, som inkluderer plast- og tekstilsmykker, stod for godt 36 tons. Det er umiddelbart ikke muligt at fremskaffe data fra Danmarks Statistik, der specifikt vedrører salg og produktion af de forskellige typer ikke-metal bijouteri.
Langt hovedparten af bijouteriet importeres fra Asien, primært Kina, men andre lande som Hong Kong, Sydkorea og Taiwan står også for en forholdsvis stor del af den totale import, som angivet i nedenstående tabel (se bilag D for flere detaljer).
Tabel 3-1: Import af smykker fra udlandet i procent.
| Import fra | Juvelersmykker | Bijouteri – ædelmetal | Bijouteri – ikke metal | Bijouteri – uden ædelmetal |
| USA | 4,2% | 5,5% | 0,6% | 0,4% |
| Indonesien | 0,4% | 0,3% | 0,9% | 0,3% |
| Kina | 53,7% | 87,9% | 37,8% | 54,0% |
| Sydkorea | 2,5% | 2,9% | 0,6% | 2,1% |
| Japan | 3,7% | 0,0% | 0,0% | 0,0% |
| Taiwan | 0,0% | 1,3% | 1,1% | 1,1% |
| Hong Kong | 10,4% | 1,8% | 5,4% | 6,6% |
| Total | 21.912 kg | 385.322 kg | 380.337 kg | 282.229 kg |
Markedet for juvelersmykker er ikke så gennemskueligt, idet virksomheder med under 10 ansatte (hvilket typisk gælder for Guld- og Sølvsmedeværksteder) ikke har pligt til at indberette mængden af producerede produkter til Danmarks Statistik.
Der er i projektet ikke udført en komplet kortlægning af markedet for smykker i Danmark. Det er primært forsøgt at dække markedet ved at indkøbe smykker fra markante aktører i detailhandlen såvel som via Internettet. Størstedelen af smykkerne er indkøbt i detailhandlen, dog primært i butikstyper som tøjbutikker, supermarkeder, 10 kr's butikker, smykkebutikker mv.. I de følgende afsnit er beskrevet nøjere, hvorledes indkøbene af såvel metalsmykker som tekstilkædesmykker er foretaget, samt hvorledes de indkøbte smykker er kategoriseret.
3.1.1 Opdeling af smykker i smykkedele
Det primære formål med dette projekt er at afdække, hvorvidt der findes et problematisk indhold af tungmetaller i metalsmykker (herefter benævnt smykker) i Danmark. Imidlertid består smykker typisk af flere forskellige metaldele (lås, kæde, vedhæng, mv.) som hver især kan have et forskelligt indhold af tungmetal. Det er derfor i dette projekt besluttet at analysere maksimalt 3 dele på hvert indkøbt smykke.
Disse forskellige dele på smykkerne er i projektet benævnt ”delsmykker”, som illustreret på nedenstående figur. I projektet er i alt indkøbt 170 smykker. Disse smykker er hver især scannet på maksimalt tre forskellige dele, hvilket har resulteret i 318 delsmykker.
Figur 3-1: Illustration af definitionen på et delsmykke.
3.1.2 Kategorisering af delsmykker
Kategoriseringen af smykkerne er foretaget på hvert delsmykke, idet smykker som nævnt ofte består af flere forskellige metaldele, hver med et unikt udseende (guld, sølv, osv.), hvilket umuliggør en samlet kategorisering af smykket som helhed.
Delsmykkerne i dette projekt er kategoriseret i henhold til følgende produktkategorier:
Tabel 3-2: Beskrivelse af produktkategorier brugt til at kategorisere delsmykkerne.
| Produktkategori | Ædelmetal-indhold (%) | Kommentar i relation til kategoriseringen |
| Juvelersmykker – guld | Au > 33 | |
| Juvelersmykker – sølv | Ag > 80 | Hvis delsmykket indeholder > 80% sølv, men er belagt med guld, er delsmykket kategoriseret som ’Ædelmetalbelagt guld’. |
| Ædelmetalbelagt – guld | Au: 0-33 | Hvis guldindholdet er meget lavt, og delsmykket visuelt ikke ser ud til at indeholde guld, er det ikke kategoriseret som ’Ædelmetalbelagt guld’. |
| Ædelmetalbelagt – sølv | Ag: 0-20 | Hvis delsmykket indeholder både guld og sølv, er det kategoriseret efter, hvad det visuelt ser ud til at indeholde. |
| Ædelmetallegeret – sølv | Ag: 20-80 | |
| Ædelmetallignende – guld | Au: 0 | |
| Ædelmetallignende - sølv | Ag: 0 | |
| Tydeligt uægte metal | Au: 0 Ag: 0 |
Her er foretaget en vurdering af, hvorvidt delsmykket bærer tydeligt præg af ikke at indeholde ædelmetaller. Et delsmykke kan i enkelte tilfælde godt være kategoriseret som ’Tydeligt uægte metal’ selvom det indeholder en mindre mængde guld eller sølv. |
Legerede smykker består af ”sammensmeltet” metal, mens kategorien ”belagte smykker” inkluderer smykker, hvor ædelmetaller ligger som et separat metallag på overfladen. Der findes ikke smykker af typen ”ædelmetallegeret – guld” idet ægte guldsmykker stort set altid er legerede smykker, dvs. de smykker der her er defineret som ”juvelersmykker – guld” er i praksis legerede smykker.
Smykkedelene er desuden overordnet opdelt i hhv. ’guld’, ’sølv’ og ’tydeligt uægte metal’, idet det for forbrugeren er muligt visuelt at skelne mellem disse typer varer. Med andre ord, så vil forbrugeren med denne opdeling have mulighed for at fravælge et produkt, såfremt der påvises en eventuel sammenhæng mellem et problematisk indhold af tungmetal og smykketype (guld, sølv eller uægte metal).
Kategoriseringen i henhold til indhold af ædelmetal er sket på baggrund af analyseresultater fra en XRF-screening af de forskellige smykkedele. XRF-screeningen indikerer et procentvis indhold af forskellige metaller ved hjælp af røntgenstråler, dog skal det nævnes, at resultaterne indebærer en relativ stor usikkerhedsfaktor, som beskrevet i sektion 3.4.1.
De procentvise indhold af ædelmetal, som ligger til grund for kategoriseringen af delsmykkerne i grupperne ’belagt’ og ’legeret’ er udelukkende baseret på erfaringer fra Ædelmetalkontrollen. Denne opdeling kan således ikke betragtes som en ”officiel” kategorisering i henhold til ’legerede’ og ’belagte’ smykker.
Grunden til, at guld og sølvsmykkedele er opdelt i henholdsvis ’belagt’, ’legeret’ og ’lignende’ bunder i, at et eventuelt problematisk indhold af tungmetaller kan tænkes at afgives forskelligt, alt efter om produktet er belagt med ædelmetaller, legeret med ædelmetaller eller slet ikke indeholder ædelmetaller. Ædelmetalkontrollen oplyser, at belægninger af især ædelmetaller til en vis grad kan hindre tungmetaller i at trænge ud og derved mindske en potentiel sundhedsrisiko.
I enkelte tilfælde er der set bort fra et mindre indhold af guld eller sølv (< 1%) under kategoriseringen, idet usikkerheden på XRF-målingerne er forholdsvis store, når indholdet viser sig at være under en procent. Med andre ord kan et delsmykke, hvor XRF-resultatet indikerer et guldindhold på f.eks. 0,08% godt vise sig slet ikke at indeholde guld.
Endelig er kategorien ”juvelersmykker” medtaget, selvom disse smykker ikke er fokus for denne undersøgelse. Årsagen hertil er, at enkelte indkøbte smykker viste sig at indeholde smykkedele, som rent faktisk havde et indhold af ædelmetal, der opfylder lovkravene for juvelersmykker.
3.2 Indkøb af metalsmykker
Der er i alt indkøbt 170 metalsmykker fordelt på produkttyperne ringe, halskæder, armbånd, øreringe, piercingsmykker og ankelkæder. Disse produkttyper er valgt, idet de alle er produkter, der kommer i kontakt med huden.
Indkøbene blev foretaget i tre omgange á 1-2 dages varighed over en sammenlagt periode på ca. 1½ måned. I perioderne mellem indkøbene blev de indkøbte smykker screenet for indhold af tungmetaller og dernæst kategoriseret. På baggrund af denne viden blev strategien for de følgende indkøb lagt.
De primære elementer, der blev vurderet efter hvert indkøb/screening med henblik på næste indkøb, var følgende:
- Forholdsvis ligelig fordeling af pris per gram.
- Forholdsvis ligelig fordeling mellem produkttyperne (ringe, halskæder, mv.).
- Forholdsvis ligelig fordeling mellem produktkategorierne (guld, sølv, mv.).
- Repræsentativ fordeling i forhold til oprindelsesland.
- Rimelig fordeling af indkøb i de forskellige butikstyper.
3.2.1 Pris per vægtenhed
Under indkøbene blev der lagt vægt på at få et repræsentativt udvalg af produkter, der er forskellige med hensyn til pris og kvalitet. De basale mål, der er anvendt til at beskrive sammenhængen mellem pris og kvalitet, er pris per vægtenhed (gram), idet råvarernes art og pris må formodes at være et væsentligt element i dette mål. Det skal dog bemærkes, at det er vanskeligt at definere kvalitet i relation til smykker, idet der også indgår et vist mål af subjektiv æstetik i begrebet. For eksempel kan en høj forarbejdningsgrad (f.eks. i filigran-smykker) være en kvalitet, der indvirker på prisen, uden at de anvendte råvarer nødvendigvis er dyre.
Tabellen nedenfor viser indkøbet af smykker fordelt i de forskellige pris/gram-forhold.
Tabel 3-3: fordelingen af smykker i de forskellige pris/gram-forhold
| Kr./gram | Antal smykker |
| < 2 | 32 |
| 2,00 – 3,00 | 31 |
| 3,00 – 5,50 | 33 |
| 5,5 – 10,00 | 37 |
| > 10 | 37 |
| Total | 170 |
3.2.2 Produkttyper
Det blev så vidt muligt forsøgt at indkøbe en ligelig fordeling af smykker i de forskellige produkttyper. Imidlertid blev det vurderet, at anvendelsen af produkter som piercingsmykker og ankelkæder ikke er så udbredt som f.eks. halskæder, ringe, armbånd og øreringe. Der er således ikke indkøbt piercingsmykker og ankelkæder i samme forhold som de resterende produkttyper.
Tabel 3-4: fordelingen af indkøbte smykker i de forskellige produkttyper
| Produkttype | Antal smykker |
| Andet | 5 |
| Ankelkæde | 6 |
| Armbånd | 43 |
| Halskæde | 51 |
| Piercing | 3 |
| Ring | 28 |
| Ørering | 34 |
| Total | 170 |
Produkttypen ”Andet” dækker over f.eks. tåringe m.v.
3.2.3 Produktkategorier
Det blev ligeledes forsøgt at indkøbe smykker fordelt ligeligt over de forskellige produktkategorier (ædelmetalbelagt guld; ædelmetallignende sølv; mv.). Imidlertid var det ikke muligt i indkøbssituationen at afklare, hvorvidt smykket rent faktisk indeholdt ædelmetal, ej heller om det i så fald var legeret eller belagt. Så selvom der blev foretaget indkøb af flere omgange og smykkerne blev kategoriseret løbende, var det nødvendigt med en mere pragmatisk tilgang i købssituationen i form af nogle overordnede produktkategorier. Dette betød, at der blev fokuseret på at indkøbe et repræsentativt udvalg af smykker i de overordnede produktkategorier: ’guldsmykker’, ’sølvsmykker’ og ’tydeligt uægte smykker’. Dvs. den overordnede produktkategori ”guldsmykker” inkluderede smykker belagt med guld samt guldlignende smykker. Da smykker som nævnt godt kan bestå af såvel en sølvdel som en gulddel, er kategoriseringen af smykkerne, som tidligere beskrevet, sket på hver del af smykket (dog maksimalt tre dele). I nedenstående tabel ses fordelingen af indkøbene i relation til overordnet produktkategori:
Tabel 3-5: Fordeling af indkøb i relation til overordnet produktkategori.
| Overordnet produktkategori | Antal delsmykker |
| Guldsmykker | 131 |
| Sølvsmykker | 160 |
| Uægte metalsmykker | 27 |
| Total | 318 |
3.2.4 Indkøb i relation til oprindelsesland
Da et af formålene med projektet var at afklare, hvorvidt der er en sammenhæng mellem indhold/afgivelse af tungmetal og oprindelsesland, blev det i indkøbssituationer så vidt muligt forsøgt at fremskaffe information vedrørende smykkets oprindelsesland. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at fremskaffe information vedrørende oprindelsesland, idet de fleste ekspedienter ikke havde mulighed for at svare på dette. Det var dog muligt hos en række butikker at få oplyst et telefonnummer til deres leverandør, hovedkontor mv. Disse kontaktinformationer er registreret i databasen. Efterfølgende blev det forsøgt at kontakte leverandørerne per telefon for at fremskaffe information om såvel importør/producent som oprindelsesland, dog var det ikke muligt i alle tilfælde at fremskaffe denne information, ligesom det ikke var muligt indenfor projektets tidsramme at kontakte alle butikker. Nedenstående tabel repræsenterer den information, det er lykkedes at fremskaffe.
Tabel 3-6: fordelingen af indkøbte smykker i relation til oprindelsesland
| Oprindelsesland | Antal smykker |
| Butikken ved det ikke | 95 |
| England | 3 |
| Holland | 1 |
| Indien | 4 |
| Kina | 37 |
| Sydkorea | 1 |
| Thailand | 2 |
| Undersøgt, men kan ikke oplyses | 9 |
| Østen | 18 |
| Total | 170 |
Benævnelsen ’Butikken ved det ikke’ repræsenterer de butikker, som ikke er blevet kontaktet telefonisk, og som i indkøbssituationen ikke kunne oplyse oprindelsesland. Benævnelsen ’Undersøgt, men kan ikke oplyses’ repræsenterer situationer, hvor opkald til leverandøren ikke har resulteret i en identifikation af oprindelseslandet.
Alt i alt lykkedes det at fremskaffe information vedrørende oprindelsesland på 66 ud af de 170 indkøbte smykker, hvilket svarer til 39%.
Da det ikke har været muligt i hovedparten af indkøbssituationerne at få information om oprindelsesland, har det været svært at indkøbe en ligelig fordeling af smykker repræsenterende forskellige lande. Som resultaterne umiddelbart indikerer, så stammer hovedparten af de indkøbte smykker fra Asien, især Kina. Dette er dog ikke overraskende, idet oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at hovedparten af bijouteri importeres fra Asien, primært Kina (se Tabel 3-1 og bilag D).
Det kan dog nævnes, at smykkerne er udvalgt og indkøbt tilfældigt, hvorved der med den store mængde af indkøbte smykker burde være en repræsentativ fordeling af smykkerne på deres oprindelsesland.
3.2.5 Hvor er indkøbene foretaget?
Indkøb af smykkerne er primært foretaget i detailhandlen (156 stk.), dog suppleret med et mindre indkøb via Internettet (14 stk.). Indkøbene blev foretaget i Københavnsområdet, idet det blev vurderet, at smykker solgt i dette område dækker et repræsentativt udvalg af de smykker, der sælges på landsplan. Der blev indkøbt smykker i følgende områder:
- Indre by: Strøget, Købmagergade inkl. diverse sidegader.
- Frederiksberg: Frederiksberg Center, Falkoner Allé, Godthåbsvej og Gl. Kongevej.
- Nørrebro: Nørrebrogade, Elmegade og Ravnsborggade.
- Vesterbro: Istedgade, Vesterbrogade og Fisketorvet.
- Lyngby: Lyngby Storcenter og Magasin.
- Kgs. Nytorv: Magasin.
- Strøget: Illum.
- Brønshøj/Husum: Frederikssundsvej.
Hovedparten af smykkerne blev købt i butikker, idet det vurderes at kun en mindre del af befolkningen køber smykker via Internettet. Der er indkøbt smykker i følgende butikstyper:
- 10 kr’s butikstyper
- Anden type butikker
- Butikker med ejere af anden etnisk baggrund
- Internetbutikker
- Smykkebutikker
- Stormagasiner
- Supermarkeder
- Tøjbutikker
Kategorien ’Anden type butikker’ dækker over bl.a. boghandlere, legetøjsbutikker, børnetøjsbutikker og diverse ikke-definerbare butikker.
3.3 Indkøb af tekstilkædesmykker
Der blev i alt indkøbt 62 tekstilkædesmykker. Hovedparten af tekstilkædesmykkerne blev indkøbt samtidig med metalsmykkerne, hvilket betyder, at de ovennævnte butikstyper også repræsenterer de butikker, hvorfra der er indkøbt tekstilkædesmykker. Det blev dog forsøgt at indkøbe en lidt større andel tekstilkædesmykker i børnetøjs- og legetøjsbutikker, idet det anmeldte tekstilkædesmykke med indhold af benzidin var målrettet børn. Der var desuden under indkøbsfasen fokus på at indkøbe tekstilkædesmykker af forskellig art og farve.
3.4 Resultater fra screeningen
Samtlige 170 metalsmykker blev screenet for indhold af metaller ved hjælp af et XRF-apparat. Det blev i hvert enkelt tilfælde vurderet hvor mange forskellige dele af smykket, det var relevant at screene, dog blev maksimalt 3 forskellige dele af smykket screenet. I alt blev der foretaget 318 screeninger af delsmykker.
3.4.1 Usikkerheden på XRF-screeningen
Resultater opnået ved en XRF-screening indikerer først og fremmest hvilke grundstoffer, der er til stede, samt deres omtrentlige forholdsmæssige fordeling mængdemæssigt. Resultatet repræsenterer således ikke en sikker værdi for det præcise procentvise indhold af metallet.
Såfremt f.eks. et blyindhold findes på ydersiden af smykket, vil screeningens påvisning af indhold af bly ske med langt større sikkerhed, end hvis blyindholdet er placeret midt i smykket. Grunden hertil er, at XRF-apparatet anvender røntgenstråler til at indikere et indhold af metal. Disse røntgenstråler har sværere ved at trænge helt ind midt i og ud fra smykket (især hvis det er belagt med ædelmetaller), hvilket er årsagen til den større usikkerhed på resultatet, såfremt det søgte metal forefindes midt i smykket (her har volumen af smykket selvfølgelig også indflydelse). Ved denne type målinger alene er der ingen mulighed for umiddelbart at vurdere, hvor i smykket et evt. indhold af tungmetaller befinder sig.
En anden årsag til, at det ikke er muligt at beskrive den præcise usikkerhed på de udførte XRF-målinger er, at smykkerne varierer meget i form og konstruktion i forhold til kendte referenceprøver. XRF-apparatet viser et procentvis indhold af metal i den flade, apparatet umiddelbart kan ”se”. For at screeningen skulle være ’perfekt’ skulle prøven således bestå af en perfekt homogen flade, hvilket ikke er tilfældet med de forskellige smykkedele.
Ved den semikvantitative screening, som er den der udføres i dette projekt, indebærer et positivt resultat, at der er indhold af det pågældende grundstof; det vil sige en positiv kvalitativ bestemmelse. Et kraftigt signal indebærer, at smykket indeholder relativt store mængder af det pågældende grundstof.
Det vurderes, at resultaterne fra XRF-screeningen er anvendelige til at danne sig et begrundet indtryk af hvilke smykker, der burde udtages til videre afprøvning for afgivelse af problematiske tungmetaller.
3.4.2 Test for indhold af Arsen og Barium
Det anvendte XRF-apparat var ikke kalibreret til at teste for indhold af As og Ba, hvorfor test for indhold af disse blev foretaget ved visuelt at undersøge det spektrum, der kom ud for hver XRF-scanning.
Metoden bestod i at definere den bølgelængde, som hhv. As og Ba stod for og derefter aflæse visuelt, om der var en ’top’ ud for den respektive ’bølgelængde’. Trods metodens visuelle karakter kan den stadig med acceptabel sikkerhed indikere et evt. indhold af disse to metaller.
Imidlertid viste alle screeninger intet tegn på indhold af hverken As eller Ba, hvilket dog heller ikke var at forvente, idet disse to metaller normalt ikke anvendes under fremstilling af smykker.
3.4.3 Indhold af tungmetal i metalsmykkerne
De 170 metalsmykker blev testet for indhold af følgende metaller: Au, Ag, Cu, Sb, Pb, Se, Cr, Cd, Hg, Sn, Al, Mo, Nb, Zr, Bi, W, Zn, Ni, Co, Fe, Mn, V, Ti, In, Pt, Pd, As, Ba.
Følgende otte metaller blev vurderet til at være de mest interessante i forbindelse med potentielle sundhedsmæssige risici relateret til migration til huden, samt indtagelse via munden: Pb, Hg, Cd, Se, Cr, Sb, As, Ba.
Bilag A viser indholdet af de ovennævnte 8 metaller samt guld, sølv og kobber i samtlige 318 screeninger (svarende til samtlige 170 smykker).
Screeningen afslørede, at godt 58% af alle undersøgte smykker indeholdt bly i en koncentration på over 100 ppm.
Hvad angår indhold af cadmium, viste screeningen, at godt 24% af alle undersøgte smykker indeholdt cadmium i en koncentration over 75 ppm. Det er dog ikke muligt på baggrund af XRF-screeningen at sige noget om, hvorvidt cadmiumindholdet findes i form af en cadmiering af overfladen eller om det findes centralt i smykket.
Med hensyn til kviksølv overskred 4 smykker, svarende til 2% af de undersøgte smykker, det maksimalt tilladte indhold på 75 ppm Hg.
Tabel 3-7: Indhold af hhv. Pb, Cd, Hg og Ni i de undersøgte smykker/delsmykker.
| Tungmetalindhold | Antal smykker | I procent af totalt antal smykker | Antal delsmykker | I procent af totalt antal delsmykker |
| Pb indhold over 100 ppm | 98 | 58% | 143 | 45% |
| Cd indhold over 75 ppm | 41 | 24% | 49 | 15% |
| Hg indhold over 100 ppm | 4 | 2% | 4 | 1% |
| Ni indhold på over 1% | 42 | 25% | 72 | 23% |
| Total | 170 | 318 |
De fulde tabeller over indholdet af hhv. Ni, Cd, Pb, Hg, Sb og Cr i alle delsmykker (sorteret i faldende koncentration) er vedlagt i bilag A. Der blev ikke fundet indhold af Se i smykkerne.
Det maksimale blyindhold på 69,6% blev fundet i en guldbelagt lås (delsmykke nr. 95,3). Derudover blev 47 delsmykker fundet at indeholde over 10% bly. Af disse 47 delsmykker var 16 (svarende til 34%) låse.
For cadmium var det maksimale indhold i et delsmykke 29,2%, og i alt 9 delsmykker havde et indhold på over 1% cadmium.
Fyrre delsmykker indeholdt over 10% nikkel, mens to delsmykker indeholdt hhv. 93 og 95% nikkel. Op mod 25% af alle undersøgte smykker viste sig at indeholde nikkel i en volumenprocent over 1. Lovgivningen vedrørende nikkel forbyder imidlertid ikke brug af nikkel i smykker, men der er krav om hvor meget nikkel, der maksimalt må migrere fra smykket.
3.4.4 Indhold af tungmetal i forhold til pris/gram
Nedenstående tabeller og figurer er medtaget med det formål at vise hvorvidt der er en sammenhæng mellem smykkernes kvalitet (pris pr. gram) og indholdet af tungmetaller. Tabellerne viser indholdet af henholdsvis Pb og Cd i relation til smykkets kvalitet (pris pr. gram smykke – dvs. smykkets pris divideret med smykkets vægt).
Tabel 3-8: Indhold af Pb i relation til kr/gram
| Kr/gram | < 0,01 Pb (%) |
0,01 – 1 Pb (%) |
1 – 5 Pb (%) |
5 - 10 Pb (%) |
> 10 Pb (%) |
Antal smykker |
| < 2 | 48% | 20% | 3% | 3% | 25% | 32 |
| 2,00 – 3,00 | 60% | 13% | 10% | 6% | 11% | 31 |
| 3.00 – 5,50 | 38% | 27% | 5% | 8% | 22% | 33 |
| 5,5 – 10,00 | 56% | 18% | 12% | 4% | 10% | 37 |
| > 10 | 70% | 22% | 2% | 0% | 6% | 37 |
| Total | 170 | |||||
Tabel 3-9: Indhold af Cd i relation til kr/gram
| Kr/gram | < 0,0075 Cd (%) |
0,0075 – 1 Cd (%) |
1 – 5 Cd (%) |
5 - 10 Cd (%) |
> 10 Cd (%) |
Antal smykker |
| < 2 | 88% | 10% | 2% | 0% | 0% | 32 |
| 2,00 – 3,00 | 86% | 13% | 0% | 0% | 2% | 31 |
| 3.00 – 5,50 | 76% | 22% | 2% | 0% | 0% | 33 |
| 5,5 – 10,00 | 93% | 6% | 1% | 0% | 0% | 37 |
| > 10 | 80% | 13% | 3% | 5% | 0% | 37 |
| Total | 170 | |||||
Nedenstående figurer viser fordelingen, i relation til kr/gram, af de delsmykker, der blev fundet at indeholde henholdsvis Cd og Pb. Umiddelbart lader der til at være en større chance for et stort indhold af Pb i de billigere metalsmykker (0 - ca. 10 kr. pr. gram), mens der for Cd ikke ser ud til at være en umiddelbar sammenhæng.
Figur 3-2: Fordelingen af delsmykker indeholdende Pb i forhold til kr/gram
NB. Et screeningsresultat for et enkelt delsmykke med et kr/gram forhold på 66,64 (Pb indhold på 0.11%) er ikke medtaget her. Begrundelsen herfor er at skabe en tydeligere visuel fremstilling af de resterende data.
Figur 3-3: Fordelingen af delsmykker indeholdende Cd i forhold til kr/gram
3.4.5 Indhold af tungmetal i forhold til oprindelsesland
I nedenstående tabel ses indholdet af henholdsvis Pb og Cd i smykker fra de forskellige lande. Der er kun medtaget data fra de smykker, hvor det har været muligt at indhente information om oprindelsesland (dvs. 66 smykker ud af i alt 170 indkøbte).
Tabel 3.11 Indhold af Pb og Cd i relation til oprindelsesland
| Oprindelsesland | Antal smykker | % smykker der indeholder > 75 ppm Cd | % smykker der indeholder > 100 ppm Pb |
| Østen | 18 | 22% | 56% |
| Thailand | 2 | 0% | 0% |
| Sydkorea | 1 | 0% | 0% |
| Kina | 37 | 24% | 30% |
| Holland | 1 | 100% | 100% |
| Indien | 4 | 0% | 0% |
| England | 3 | 67% | 67% |
På grund af de relativ få informationer om oprindelesesland, kan der ikke med sikkerhed siges noget om sandsynligheden for indhold af Pb og Cd i smykker fra de respektive lande. Årsagen hertil er, at der ikke er nok smykker fra de fleste af landene til at give et repræsentativt overblik over sandsynligheden for et evt. tungmetalindhold. Dog kan det med rimelig statistisk sikkerhed siges, at for de 37 smykker, der vides at stamme fra Kina, har 30% vist sig at indeholde over 100 ppm bly, mens 24% har vist sig at indeholde over 75 ppm cadmium.
3.4.6 Indhold af tungmetal i de forskellige produkttyper
XRF-screeningen viste en jævn fordeling af indhold af såvel bly som cadmium blandt de forskellige produkttyper. Det kan således ikke konkluderes, at nogle produkttyper har større sandsynlighed for at indeholde bly eller cadmium end andre. Dog ses, at ingen af de indkøbte ankelkæder havde et indhold af cadmium, men antallet af indkøbte ankelkæder (6 stk.) er ikke nok til at man med sikkerhed kan antage, at ankelkæder generelt ikke indeholder cadmium.
Tabel 3-10 Indhold af Pb og Cd i relation til produkttype
| Produkttype | Antal smykker | % med > 100 ppm Pb | % med > 75 ppm Cd |
| Andet | 5 | 20% | 20% |
| Ankelkæde | 6 | 33% | 0% |
| Armbånd | 43 | 51% | 23% |
| Halskæde | 51 | 80% | 35% |
| Piercing | 3 | 67% | 33% |
| Ring | 28 | 50% | 18% |
| Ørering | 34 | 47% | 24% |
| Total | 170 | ||
3.4.7 Indhold af tungmetal i de forskellige typer af delsmykker
Som vist i tabellerne nedenfor har 70% af de undersøgte vedhæng (hørende til produkttyperne øreringe, halskæder og armbånd) vist sig at indeholde over 100 ppm bly. Ligeledes gælder, at 78% af undersøgte vedhæng (hørende til produkttyperne øreringe, halskæder og armbånd) har et cadmiumindhold over 75 ppm.
Yderligere har det vist sig, at for ”delsmykke-typen” låse hørende til produkttyperne armbånd og halskæder indeholdt 14% cadmium i en koncentration på over 75 ppm, mens 20 % viste sig at indeholde minimum 100 ppm bly.
Heraf kan konkluderes, at der er en tendens til, at specielt vedhæng, men også til dels låse indeholder bly og cadmium. Den smykke-del som viste sig at indeholde den største mængde bly (ca. 70%) var en lås. Derudover viste 15 andre låse sig at indeholde over 15 % bly (se bilag A).
Tabel 3-11: Fordeling af tungmetalindholdet i forhold til type delsmykke hørende til øreringe
| Type delsmykke hørende til øreringe | % delsmykker med > 0,0075% Cd | % delsmykker med > 0,01% Pb |
| Stikker | 16,7% | 30% |
| Vedhæng | 83,3% | 70% |
Tabel 3-12: Fordeling af tungmetalindholdet i forhold til type delsmykke hørende til Armbånd
| Type delsmykke hørende til armbånd | % delsmykker med > 0,0075% Cd | % delsmykker med > 0,01% Pb |
| Lås | 16,7% | 13,3% |
| Vedhæng | 83,3% | 86,7% |
Tabel 3-13: Fordeling af tungmetalindholdet i forhold til type delsmykke hørende til halskæder
| Type delsmykke hørende til halskæder | % delsmykker med > 0,0075% Cd | % delsmykker med > 0,01% Pb |
| Vedhæng | 80% | 53,6% |
| Kæde | 10% | 20,3% |
| Lås | 10% | 26,1% |
3.4.8 Indhold af tungmetal i de overordnede produktkategorier guld, sølv og uægte metal
Resultaterne fra XRF-screeningen viste, at der ikke lader til at være en umiddelbar sammenhæng mellem indhold af tungmetal og overordnet produktkategori (guld, sølv eller uægte metal) (se Tabel 3-14). Det kan således ikke antages, at smykker af f.eks. guld har større sandsynlighed for at indeholde bly eller cadmium end smykker af sølv eller uægte metal. Det skal her nævnes, at den overordnede produktkategori ”guld” dækker over smykker, som indeholder guld, såvel som smykker der ligner guld. Tilsvarende for den overordnede produktkategori ”sølv”.
Tabel 3-14: Indhold af Pb og Cd i relation til overordnet produktkategori
| Overordnet produktkategori | Procent delsmykker med > 0,01% Pb | Procent delsmykker med > 0,0075 % Cd | Totalt antal delsmykker |
| Guld | 39,7% | 15,2% | 131 |
| Sølv | 47,5% | 15,6% | 160 |
| Uægte | 55,6% | 14,8% | 27 |
3.4.9 Indhold af tungmetal i de specificerede produktkategorier
Som det ses af nedenstående tabeller, lader der ikke til at være markant forskel på indholdet af bly i de specificerede produktkategorier; dvs. man kan ikke umiddelbart konkludere, at f.eks. ædelmetalbelagte smykker indeholder mindre bly end ædelmetallignende smykker. Det samme er gældende for cadmium.
Tabel 3-15: Antal delsmykker med indhold af Pb i de forskellige produktkategorier
| Produktkategori | < 0,01 Pb (%) |
0,01 – 1 Pb (%) |
1 – 5 Pb (%) |
5 - 10 Pb (%) |
> 10 Pb (%) |
Antal delsmykker | % delsmykker med Pb > 0,01% |
| Juvelersmykke guld | - | - | - | - | - | 3 | 0 |
| Juvelersmykke sølv | - | 3 | - | - | - | 11 | 27 |
| Tydeligt uægte metal | 12 | 8 | - | 2 | 5 | 27 | 56 |
| Ædelmetalbelagt guld | 53 | 18 | 7 | 4 | 18 | 100 | 47 |
| Ædelmetalbelagt sølv | 25 | 8 | 2 | - | 8 | 43 | 42 |
| Ædelmetallegeret sølv | 5 | - | 1 | - | 1 | 7 | 29 |
| Ædelmetallignende guld | 23 | 4 | 1 | - | - | 28 | 18 |
| Ædelmetallignende sølv | 45 | 22 | 9 | 8 | 15 | 99 | 55 |
Tabel 3-16: Antal delsmykker med indhold af Cd i de forskellige produktkategorier
| Produktkategori | < 0,0075 Cd ( %) |
0,0075 - 1 Cd (%) |
1 – 5 Cd(%) |
5 - 10 Cd (%) |
> 10 Cd (%) |
Antal del-smykker | % delsmykker med Cd > 0,0075% |
| Juvelersmykke guld | - | - | - | - | - | 3 | 0% |
| Juvelersmykke sølv | - | - | - | 1 | - | 11 | 9% |
| Tydeligt uægte metal | - | 2 | 1 | - | 1 | 27 | 15% |
| Ædelmetalbelagt guld | 80 | 17 | 1 | 2 | - | 100 | 20% |
| Ædelmetalbelagt sølv | 37 | 5 | 1 | - | - | 43 | 14% |
| Ædelmetallegeret sølv | 6 | - | 1 | - | - | 7 | 14% |
| Ædelmetallignende guld | 28 | - | - | - | - | 28 | 0% |
| Ædelmetallignende sølv | 82 | 16 | 1 | - | - | 99 | 17% |
3.4.10 Indhold af tungmetal i relation til butikstype
Resultaterne fra screeningen viste ikke en tydelig sammenhæng mellem butikstype og indhold af tungmetal. Med andre ord kan man ikke umiddelbart konkludere, at der er større sandsynlighed for at købe smykker med et indhold af bly og cadmium over hhv. 100 ppm og 75 ppm i bestemte butikstyper.
For hver butikstype er udregnet hvor stor en del af de indkøbte smykker, der indeholdt hhv. over 100 ppm bly og 75 ppm cadmium (se nedenstående tabel). Det skal dog her nævnes, at gennemsnittet ikke tager højde for usikkerheden ved tallene for de butikker, hvor der kun er indkøbt meget få smykker.
Tabel 3-17: Procent smykker med over hhv. 100 ppm bly og 75 ppm cadmium set i forhold til butikstype.
| Butikstype | Antal indkøbte smykker | % med > 100 ppm Pb | % med > 75 ppm Cd |
| 10 kr's butikstype | 5 | 60% | 20% |
| Anden type butik | 39 | 67% | 23% |
| Butik med ejere af anden etnisk baggrund | 5 | 40% | 0% |
| Internetbutik | 14 | 50% | 14% |
| Smykkebutik | 27 | 59% | 30% |
| Stormagasin | 7 | 43% | 29% |
| Supermarked | 3 | 100% | 0% |
| Tøjbutik | 70 | 53% | 26% |
Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.