Co₂-virkemidler på transportområdet - et samarbejdsprojekt med Svendborg Kommune

Bilag 3. Debatfolder

På de følgende sider gengives den debatfolder, som blev udsendt til medlemmerne af debatforummet før det første møde.

Baggrund
I 1990 offentliggjorde den daværende regering en energihandlingsplan og en transporthandlingsplan med henblik på at reducere miljøbelastningen fra de to sektorer. På transportområdet blev handlingsplanen fulgt op af trafikplanen "Trafik 2005". For transportområdet er der opstillet en målsætning for CO₂-udslippet.

Målsætningen lyder således ...At stabilisere energiforbruget i transportsektoren inden år 2005 på niveauet fra 1988 og herefter reducere forbruget med 30% frem til år 2030.

Kommunen har i 1995 indarbejdet denne målsætning i "Handlingsplan for trafikmiljø i Svendborg kommune". Formålet med handlingsplanen er ud fra målsætninger om trafikafvikling, sikkerhed og trafikmiljø at prioritere de fremtidige investeringer på trafikområdet. For planperioden 1995-2007 er der opstillet et handlingsprogram med en række konkrete projekter, som primært sigter mod at forbedre trafiksikkerheden og forbedre det lokale miljø blandt andet ved at begrænse støjbelastningen fra trafikken.

Gennemførelsen af handlingsprogrammet har derimod stort set ingen indflydelse på energiforbruget og dermed CO₂-udslippet. Samtidig står det klart at de fremtidige teknologiske forbedringer i retningen af udvikling af mere energieffektive køretøjer ikke alene vil løse problemerne.

Hvis målene skal nås også for områderne energiforbrug og CO₂-udslip vil det formentlig kræve, at kommunen tager virkemidler i anvendelse, som sigter på at påvirke såvel behovet for transport som trafikanternes valg af transportmiddel.

Formålet med projektet
Det er på denne baggrund at Miljøstyrelsen har iværksat et projekt, som skal belyse, hvilke muligheder en kommune har for at realisere målsætningerne for energiforbrug og CO₂-udslip inden for transportområdet. Hvor gennemgribende omlægninger af transportvaner vil være nødvendige og hvilke typer af virkemidler skal kommunen tage i anvendelse?

Større ændringer i transportmønstret kan ikke gennemføres uden bred accept af målet og borgernes og erhvervslivets medvirken i det daglige valg mellem f.eks. bilen og cyklen. Et væsentligt element i projektet er derfor at afprøve, hvor langt man fra kommunalt hold kan gå i retning af indgreb i byens trafikstruktur og borgernes valg af transportmiddel. Hvad er politisk acceptabelt og hvor langt rækker borgernes velvilje?

På de følgende sider gøres status over trafik, transport og CO₂-udslip i Svendborg ligesom udviklingen de seneste 3-5 år beskrives.

Der gives samtidig et bud på hvor store trafikale ændringer som er nødvendige for at opfylde målene.

CO₂-udslip fra transport i Svendborg
Ved forbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas frigøres bl.a kuldioxid (CO₂), som vurderes at være den væsentligste bidragyder til klimaændringer, som følge af globale temperaturstigninger, den såkaldte drivhuseffekt.

Transportsektoren står for ca. 20% af det samlede CO₂-udslip fra de energiforbrugende sektorer i Danmark.

For vej- og banetrafikken i Svendborg kommune er der beregnet følgende CO₂-udslip.

Hvis målsætningen om en stabilisering af CO₂-udslippet fra transport i 2005 på 1988-niveauet skal opfyldes skal der ske en reduktion på ca. 11% i dagens situation, svarende til ca. 5.000 tons. I dette regnestykke er effekten af bilernes forbedrede energieffektivitet i år 2005 indregnet.

Persontransport
Langt den største del af persontransportarbejdet udføres med bil. Næsten 85% af alle kørte personkm foretages i bil. Den kollektive trafik med bus, tog og færge spiller en beskeden rolle.

Ca. 25% af bilturene er oplandstrafik, hvilket vil sige at turene har udgangspunkt eller mål uden for kommunen. En væsentlig del er pendlingstrafik mellem bolig og arbejde. Da disse ture typisk er længere end lokalturene bidrager oplandstrafikken med ca. 40% af CO₂-udslippet for vejtransporten. Den gennemkørende trafik, som hverken har mål eller udgangspunkt i kommunen udgør 4.000 ture pr dag, hvilket svarer til 4% af alle bilture i kommunen. Den gennemkørende trafik bidrager med 15% af CO₂-udslippet fra vejtransporten.

Godstransport
Selvom der er usikkerhed på opgørelsen af det eksakte antal transporterede tons gods på især vejene, er det tydeligt, at lastbilen er det dominerende transportmiddel i godstransporten. Jernbanen udnyttes stort set kun til persontransport og havnens betydning for godstransporten er beskeden.

Det er således klart at både person- og godstansport i al væsentlighed er knyttet til vejtrafikken.

Biltrafikken på vejnettet er domineret af personbilerne, som udgør 79% af de kørte km med bil.

Lastbilerne står for 10% af de kørte km mens deres andel af det samlede CO₂-udslip er på 24%.

Hvordan har udviklingen i trafikken været siden målsætningen blev formuleret i 1995? Er man kommet nærmere målet eller har trafikkens energiforbrug været stigende?

Fra 1995-1997 har stigningen været på ca. 3%, hvilket er lavere end den generelle trafikvækst på landsplan, som i samme periode har været på 3% pr. år. Biltrafikken i bymidten følger den generelle udvikling i kommunen.

Der er i perioden totalt set blevet flere offentlige parkeringspladser i bymidten.

Der er i perioden ikke realiseret større projekter, som har haft til formål at påvirke biltrafikkens omfang, hastighed eller sammensætning.

Der er i perioden gennemført komfortforbedringer i bybustrafikken, primært ved indsættelse af lavt-gulvsbusser.

Taksterne er i perioden 1994-1998 steget med 12% målt på prisen på et 50-tures klippekort . En sammenligning med udviklingen i benzinpriserne viser at frem til 1996 steg prisen på den kollektive trafik i en hurtigere takt end benzinpriserne. Fra 1996 er denne udvikling vendt og med den seneste takstnedsættelse med ca. 10% i september 1997 er den kollektive trafik blevet relativt billigere når der sammenlignes med udviklingen i benzinpriserne.

Der er siden 1995 gjort investeringer i at skabe bedre forhold for cyklisterne. Et større projekt er anlæg af en cykelrute fra Thurø by over Christiansminde til Havnegade i bymidten. Cykelruten er et led i Projektet: "Svendborg sikker cykelby". Derudover er der gennemført og planlagt en række kampagneaktiviteter, med henblik på at øge cykeltrafikkens anvendelse i den daglige transport.

Hvad skal der til for at nå målene?

En reduktion i CO2-udslippet fra transportsektoren i Svendborg på 5.000 tons pr år vil kræve væsentlige ændringer i transportmønstret i kommunen. I det følgende gives nogle eksempler:

Det vil kræve at 22 mio. personkm skal overflyttes fra personbil til andre transportformer.

Hvis de 12 mio. personkm flyttes til cykeltrafik, vil det svarer til en stigning i cykeltrafikken på 44%.

Hvis de resterende 10 mio. personkm flyttes til bus vil det svare til en stigning i den kollektive trafik på mere end 100%.

Hvis det antages at 10% af bolig-indkøbsrejserne med bil kan fjernes giver det en CO₂-gevinst på 240 tons pr år.

Hvis den transporterede godsmængde på jernbanen fordobles og lastbiltrafikken reduceres tilsvarende opnås en gevinst på 22 tons CO₂ pr år.

Eksemplerne viser, at der er lang vej til de 5.000 tons og at der ikke er en enkelt løsning på problemet. Der skal formentlig sættes ind på flere fronter, både i forhold til gods- og varetransporten og persontransporten.

Biltrafikken har den altdominerende rolle i transporten af både gods og personer i Svendborg og er dominerende i forhold til CO₂-udslip, hvor personbilerne alene står for næsten 2/3 af det samlede CO2-udslip fra transport i kommunen.

Selv en markant passagertilvækst i den kollektive trafik vil kun have en mindre effekt, da bus- og togtrafikken kun løser en beskeden del af det nuværende transportbehov.

Cykeltrafikken har en relativ større betydning for den daglige persontransport og har sin styrke netop på de korte ture op til 3-5 km længde. Da samtidig en stor del af bilturene er kort er der et potentiale for overflytning til cyklen.

En ting er at opstille målsætninger og ønsker om en overflytning mellem transportformerne en anden ting er, hvordan dette gøres i praksis.

Det videre forløb i CO₂-projektet i Svendborg skal vise om der findes virkemidler, som er tilstrækkeligt effektive og samtidig acceptable for byens borgere og trafikanter.