Miljøstyrelsen regulerer anvendelsen af kemiske stoffer og vurderer deres skæbne og
farlighed i miljøet. Det drejer sig typisk om industrielt anvendte kemikalier, som ikke
har specielle virkemåder i miljøet, og som vurderes på grundlag af generel information
om deres giftighed og opførsel i miljøet. Lægemidler er biologisk aktive stoffer, som
anvendes overalt i samfundet og som kan forekomme i miljøet som et resultat af
udledninger fra produktion, forbrug og bortskaffelse. Der er i de allerseneste år kommet
rapporter, som peger på forekomsten af visse lægemidler i miljøet (primært
vandmiljøet). Indtil for ganske nyligt har man formodet, at lejlighedsvise problemer med
lægemidler i drikkevand og overfladevand skyldtes udsivninger fra lovligt eller ulovligt
deponeret medicinholdigt affald, uheld ved produktion af lægemidler og lignende
uforudsete tilførsler til miljøet /1/.
Flere nyere undersøgelser peger dog på, at lægemidler kan forekomme i vandmiljøet /2/, /3/, /4/. Disse undersøgelser tyder
på, at belastningen af miljøet stammer fra den normale anbefalede anvendelse af
lægemidler. Kun for ganske få lægemidler er der publiceret beregninger af deres
potentiale for effekter i (vand)miljøet /5/. For fire
lægemidler er der for nyligt foretaget beregning af risikoen for humane effekter i
Danmark /6/. Baseret på anvendelse af en model (EUSES) fandtes
der ikke grundlag for at forvente effekter på mennesker.
Det er ikke et krav til godkendelsen af lægemidler i Danmark, at der foreligger
økotoksikologiske vurderinger. Der er et begrænset datagrundlag for miljøvurdering af
eksisterende lægemidler.
I USA, og formodentlig i Europa, vil der med tiden blive produceret flere
miljørelevante data for lægemidler. Nye lægemidler er i USA underlagt krav om en
vurdering af de miljømæssige risici ("Final rule" udgivet 29. Juli 1997 (62 FR
40569), og gældende fra 28. August 1997). I EU er der netop vedtaget retningslinier for
miljøvurdering af nye veterinære lægemidler, mens en forordning foreligger i udkast for
nye humane lægemidler /7/. I disse
kommende vurderinger vil miljømæssige forhold blive undersøgt detaljeret inden der
gives tilladelse til markedsføring af nye lægemidler.
Ved vurdering af industrikemikaliers mulige effekter i miljøet, som ved
miljøfareklassifikation af nye og eksisterende kemikalier, lægges der vægt på
stoffernes iboende egenskaber. De egenskaber er:
Ansøgning om tilladelse til markedsføring af lægemidler kræver en omfattende
humantoksikologisk dokumentation, som også indeholder fysisk-kemiske data af interesse
ved en miljøvurdering. Denne information er ikke offentlig tilgængelig. Gennem den
offentlig tilgængelige litteratur kan der i visse tilfælde findes information til en
miljø- og sundhedsvurdering. Den vil dog kun kunne gennemføres for ganske få, oftest
helt nye eller temmelig gamle lægemidler, og ikke for et flertal af relevante
lægemidler.
De procedurer som er udviklet til myndigheders regulering af industrielle kemikalier er
baseret på at disse kemikalier generelt har uspecifikke virkemåder i miljøet (narkotisk
virkning). Man bruger derfor til den økotoksikologiske vurdering tre typiske
testorganismer (alge, krebsdyr og fisk) som eksempel på økosystemets komponenter, og
ekstrapolerer de målte effekter til økosystemniveau. Den specifikke virkemåde af
lægemidler kan ikke nødvendigvis undersøges i de kendte økotoksikologiske test, og
selvom der altså skulle foreligge test er det ikke sikkert at ekstrapoleringen af de
eventuelle konsekvenser for virkningen i miljøet kan foretages. Information om
specificitet må inddrages for hvert enkelt lægemidler eller aktiv stof /7/.
Nærværende litteraturudredning skal på et overordnet niveau vurdere, om der er grund
til at frygte for effekter i miljøet af lægemidler anvendt til mennesker.
Der var i 1997 i alt 4103 lægemidler på det danske marked, som indeholder 999
forskellige aktivstoffer /11/. Da der ikke er
økotoksikologiske data for ret mange lægemidler (se 7.3) er det valgt at tage
udgangspunkt i forbrugsdata og i viden om stoffernes virkestyrke hos mennesker.
Lægemidler, som kan være problematiske med hensyn til miljøeffekter, er
identificeret som stoffer med højt forbrug og/eller lille nødvendig dosis for human
effekt (høj potens).
Stoffer som hurtigt metaboliseres i den menneskelige organisme eller omdannes ved
spildevandets rensning, og som ikke kan gendannes som aktiv stof, regnes ikke for
miljøproblematiske med mindre der er oplysninger om problematiske nedbrydningsprodukter.
På basis af eksisterende oplysninger om forbrug, anvendelses- og omdannelsesmønster
angives kandidater til mulige miljøeffekter blandt lægemiddelgrupper og lægemidler.
Ved udpegningen af kandidater gøres der derfor opmærksom på, at der ikke kan lægges
økotoksikologiske data til grund for valget, hvilket vil være det korrekte i følge de
etablerede og foreslåede retningslinier. Lægemidlernes virkning i miljøet følges ikke
nødvendigvis ad med den typisk tilgængelige information om deres virkestyrke overfor
mennesker, men det vurderes at være det bedst mulige bud på en objektiv vurdering
baseret på en information som er tilrådighed på dette tidspunkt.
For kandidater til miljøproblemer er det vurderet, hvorledes optagelse og omdannelse
af lægemidlet vil påvirke koncentrationen af stoffet i udledninger. For de udpegede
lægemidler gives en vurdering af gruppernes og midlernes mulighed for miljøeffekter
baseret på en beregning af miljøkoncentration og en beregnet forventet
"no-effekt" koncentration.
Der er lagt vægt på lægemidlers skæbne i spildevand og renseanlæg. Effekter i
miljøet er vurderet på basis af økotoksikologiske testresultater for akvatiske og
terrestriske organismer i det omfang de har været tilgængelige. Hvis der er
tilstrækkelige data for visse stoffer anvendes de som "eksempelstoffer".
På grund af datamangel er der i dette screeningsprojekt er der anvendt den relativt
simple vurderingsprocedure som anvendes til industrikemikalier, og ikke de foreslåede EU
retningslinier for nye lægemidler. Det er også undladt, at anvende den mere omfattende
model for industrikemikalier, EUSES, som er beskrevet i /9/, da
modellens fundamentale antagelser om, at kemikaliers fordeling i miljøet kan beskrives
med oktanol-vand koefficienter ikke kan verificeres for lægemidler, som oftest er ioniske
stoffer.
Der er en lang række grundlæggende livsprocesser, som kan påvirkes på samme måde i
planter, dyr og mikroorganismer i miljøet, men disse livsformer er samtidig også højst
forskellige. Human lægemidler er udviklet til at virke på mennesker, dvs. hvirveldyr med
organer, kredsløb, biokemiske receptor mekanismer, som kan være forskellige fra selv
nærtstående arter. Det kan derfor forventes, at nogle lægemidler er virksomme på
mennesker, men ikke på miljøet. Der vil også være lægemidler som viser sig at være
giftige over for testorganismer, selvom det kun er virksomt i høje doser på mennesker.
Der er derfor en risiko ved anvendelse af denne type vurdering på stoffer, som f.eks.
kan påvirke ganske få arter, kun det ene køn, særlige udviklingstrin eller
adfærdsmønstre. Et eksempel herpå er de seneste års fokus på hidtil ukendte effekter
i miljøet fra stoffer med hormonforstyrrende virkning.
Dette projekt omhandler human medicin, dvs. lægemidler som anvendes af mennesker, og
som er omfattet af Lægemiddelstyrelsens statistik. Kosttilskud, fx. vitaminer og
mineraler, eller naturlægemidler er derfor ikke omfattet af projektet.
Indenfor veterinærmedicin kan anvendes samme aktiv stoffer som i humane lægemidler,
men denne anvendelse er ikke omfattet af projektet. Det kan nævnes, at Danmarks
Farmaceutiske Højskole og Danmarks Miljøundersøgelser er ved at færdiggøre et projekt
vedrørende miljøeffekter af veterinær medicin finansieret af Miljøstyrelsen og
Lægemiddelstyrelsen.
Dannelse af resistens og multiresistens i bakterier er en særlig effekt, som kan
følge anvendelsen og udledningen af antibiotika. Det er valgt ikke at inddrage denne
problemstilling, som er emnet for flere tidligere og igangværende undersøgelser indenfor
human- og især veterinærmedicinen.
Projektets miljøevaluering tager udgangspunkt i beregnede mulige koncentrationer af
lægemidler i spildevand og slam, som følge af anbefalet terapeutisk anvendelse, altså
ikke medicin som skylles ud i toilettet eller lignende. Det vil dog heller ikke ændre på
den samlede mængde medicin at forsøge at opgøre denne mængde, men det kan have
betydning for graden af omdannelse og udledningsmønstre. Der beregnes derfor doser,
omdannelse og udledninger som om al den solgte medicin anvendtes i overensstemmelse med
gældende anvisninger i f.eks. Lægemiddelkataloget /45/.
Det store flertal af præparater vil derfor være tabletter som indtages oralt og
optages via tarmen, men andre eksponeringsveje f.eks. via hudplastre, som stikpiller, med
næsespray er også omfattet. Fælles for disse transportveje i miljømæssig sammenhæng
er, at stoffet skal passere den menneskelige organisme og den typiske udledning regnes
derfor at være i form af urin og/eller fæces til spildevandssystemet og renseanlæg. En
vis procentdel kan passere organismen uden at blive omdannet/optaget og hvor det er muligt
vurderes dette.
Miljøbetinget eksponering til lægemidler, som den behandles i rapporten, vil i
særlig grad forekomme som konsekvens af eksponering til råspildevand, normale
udledninger fra renseanlæg og spildevandsslam. Vurdering af sundhedsmæssige aspekter vil
især fokusere på kloaksystemet.
Eksponering af mennesker og miljø som følge af udledning forårsaget af ulykker,
ulovlige anvendelse og bortskaffelse, medicinproduktion eller nedsivning af deponeret
medicinaffald til drikkevand o. lign. er således ikke medtaget.
Som tidligere nævnt vil gennemførsel af PEC/PNEC vurderinger af lægemidler efter
EU's udkast til retningslinier for nye farmaceutiske stoffer til humant brug /7/ kræve et mere omfattende datagrundlag end der typisk
foreligger for eksisterende lægemidler. Det ligger uden for rammerne af nærværende
projekt at vurdere den særlige virkemåde for det enkelte lægemiddel og den betydning
det kan have for valg af økotoksikologisk test eller uforudsete effekter i miljøet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|