På trods af de konservative antagelser ligger en betragtelig del af L25 lægemidlerne
under 1 mg/L i "worst case" koncentration i udløb
fra rensningsanlæg. Undtaget er de tre smertestillende midler (acetylsalicylsyre,
paracetamol og ibuprofen) og furosemid.
Til orientering kan det nævnes, at ved beregning af koncentrationen af lægemidler
efter forslaget til EU retningslinier for miljørisikovurdering af human medicin /7/ beregnes koncentrationen i miljøet i Fase 1 til ca. 5 gange
lavere end her, idet der i den samlede spildevandsmængde medtages industrispildevand og
regnvand, mens der i EU beregningen fortyndes 10x. Næsten alle lægemidlerne på L25
ligger stadig over den nedre afskæringsværdi på 0,001 mg/L,
hvorefter der skal foretages Fase 2 miljøvurdering efter EU retningslinierne.
Beregninger af "worst case" koncentrationer i slam med anvendelse af samme
forudsætninger og en årlig slammængde på 165.000 tons /26/
leder til en koncentration på omkring 1 g/kg for acetylsalicylsyre og paracetamol, mens
ibuprofen og furosemid ligger på henholdsvis ca. 200 og 20 mg/kg. Koncentrationen af
størstedelen af L25 lægemidlerne i slam ligger under 1 mg/kg. Disse beregninger antages
at være et meget konservativt estimat, da midlernes kemiske egenskaber (bl.a. fordeling
mellem slam og vand) ikke er medregnet. Det kan nævnes, at acetylsalicylsyres og
paracetamols logKow er under 2 og ikke antyder væsentlig adsorption til slam.
Derimod vil ibuprofen sandsynligvis adsorbere (logKow = 3,5) og eventuelt også
furosemid (logKow = 2,0). På grund af lægemidlers indhold af reaktive grupper
er det dog ikke sikkert at disse simple estimater baseret på hydrofob interaktion kan
beskrive stoffernes fordelingen til slamfaser. Der er i litteraturen ikke fundet målte
koncentrationer af lægemidler i slam og derfor er yderligere beregninger af
koncentrationer ikke foretaget i denne rapport.
Som beskrevet i de tidligere kapitler er eksponeringsvejen for humane lægemidler i
miljøet efter indtagelse af produkterne udskillelse af disse via urin og fæces. Urin og
fæces føres til rensningsanlæg, og videre herfra ud i miljøet med enten spildevandet
eller med slam, der udbringes på markerne. En yderligere kilde kan være lækage fra
kloaknettet, rensningsanlægget eller fra deponier med slam indeholdende medicin /5/. De sidst nævnte kilder er ikke medtaget i denne rapport.
Den faktiske mobilitet og omsætning af lægemidler i miljøet efter udledning er
dårligt undersøgt i litteraturen. Ved regnskyl vil lægemidler fra udbragt slam
teoretisk set kunne blive udvasket først til jorden og derefter til de akvatiske
miljøer, herunder både floder/vandløb, søer, havet og grundvandet. Der er i flere
tilfælde observeret lægemidler i drikkevand /1/, /2/, dog typisk i forbindelse med forurening fra punktkilder. Når
lægemidlerne udledes til de akvatiske miljøer vil disse ved sedimentation og almindelig
omsætning i miljøet også forekomme i sedimentet. Stoffernes udvaskningsrate samt
toksicitet vil afhænge af hvor kraftigt stoffet absorberes til jord og sedimentpartikler.
Oxolinsyre, flumequin og sarafloxacin blev absorberet til marine sedimenter, men
oxolinsyre udviste stadig antibakterielle aktivitet trods bindingen /1/.
En del af den tilgængelige viden om lægemidler i vandmiljøet kan sættes i
forbindelse med undersøgelser af udsivninger fra deponier eller af dumping af
farmaceutisk affald til havs /27/. I Tabel 7.2 vises de
internationale litteraturdata på koncentrationen i det akvatiske miljø af lægemidler,
som er blandt de 25 mest anvendte i Danmark samt clofibrinsyre/clofibrat. Disse data er
ikke fra punktkildeundersøgelser. Der er ikke fundet data på koncentrationer af disse
lægemidler i det danske miljø og der kan være andre forbrugsmønstre i Danmark, som
ville give anledning til andre koncentrationsniveauer. I bilagsmaterialet præsenteres
tilgængelige data på koncentrationer af diverse lægemidler i miljøet.
Tabel 7.2
Litteraturværdier for forekomst af humane lægemidler i miljøet. Spildevandsdata
er medtaget for sammenlignelighed.
Published values of the occurrence of pharmaceuticals in the environment. Sewage effluent
data included to allow for comparisons.
Se her!
Det ses udfra ovenstående tabel at der ofte er en højere koncentration af
lægemidlerne i udløb fra rensningsanlæg end i floder og vandløb. Fortyndingsfaktoren
fra koncentration i udløb ved rensningsanlæg til koncentration i floder og vandløb
ligger imellem 1 og 75.
Ved sammenligning mellem Tabel 7.1 og Tabel 7.2 ses det, at for de lægemidler hvor
der er målte data, er den beregnede koncentration i udløb et konservativt estimat.
F.eks. er der målt en koncentration af acetylsalicylsyre på 1 mg/L,
mens den beregnede koncentration er 282 mg/L. Dette skyldes
sandsynligvis, at acetylsalicylsyre er let nedbrydeligt i renseanlæg. Koncentrationen af
ibuprofen i miljøet er målt til mellem 6 ng/L til 0,53 mg/L
og koncentrationen er som "worst case" beregnet til 45 mg/L.
Lægemidler er udviklet for at være biologiske aktive og for at påvirke f.eks.
bestemte steder i metabolismen eller i essentielle funktioner i den levende celle.
Lægemidler kan derfor tænkes, selv i små koncentrationer, at have stor effekt på
organismer, der er følsomme over lægemidlets virkningsmekanisme
/5/. Ud fra denne betragtning er det derfor muligt at de mest
miljøskadelige stoffer ikke er blandt de 25 vægtmæssigt mest anvendte stoffer. Der
findes dog ikke tilstrækkelige økotoksikologiske data til at vurdere dette.
Visse lægemidler er udviklet til at have cytotoksiske effekter (f.eks.
kemoterapeutiske midler). Disse produkter kan muligvis have en stor effekt i miljøet, da
de påvirker det genetiske materiale i organismer.
Blandt 255 udvalgte kemikaliers evne til at inducere mutagenitet hos Salmonella
bakterier fandtes furosemid /30/, som
ikke var mutagent under de givne forsøgsbetingelser.
Tabel 7.3 præsenterer effektkoncentrationer fra økotoksikologiske tests med
lægemidler. Der er kun medtaget testresultater for lægemidler som forekommer blandt de
25 mest anvendte stoffer i Danmark og for clofibrinsyre. I tabellen er medtaget data fra
standard test metoder (OECD guidelines). Herved er ikke medtaget resultater fra test med
bl.a. bløddyr og andre krebsdyr end Daphnia sp. Testresultater fra ikke
standardiserede tests er dog medtaget, hvis testresultatet afviger fra effektniveauet
observeret ved standard tests eller understøtter en enkeltstående observation.
I bilagsmaterialet præsenteres tilgængelige data for effektkoncentrationer fra
økotoksikologiske test af lægemidler.
L25 er en liste af kemisk meget forskellige stoffer og det er derfor ikke muligt at
give en generel vurdering af stoffernes økotoksicitet på forhånd. I Tabel 7.3, samt
bilagsmaterialet, ses det, at der er observeret effekter på alle trofiske niveauer i
forsøg med lægemidler. Bl.a. er det observeret at ibuprofen hæmmede aktivitet af en
svamp, streptomycin hæmmede vækst af blå-grønalger, furazolidone gav signifikante
toksiske effekter hos myggelarver og der blev observeret mutagene effekter hos bakterier i
urin fra patienter, der blev behandlet med f.eks. tinidazole.
Standard/ikke-standardtest
Den skal i denne forbindelse bemærkes at de forskellige virkemekanismer for
lægemidler medfører at benyttelse af standard-økotoksikologisk test ikke altid vil
afsløre eventuelle effekter fra midlerne. I forsøg af Henschel et al. /5/ med salicylsyre, paracetamol, clofibrinsyre og methotrexat
viste resultaterne fra standard økotoksikologiske test metoder en højere tolerance for
de tre sidstnævnte stoffer end resultaterne fra en ikke standardiseret test udført for
at undersøge den specifikke virkemekanisme af stoffet (cytotoksitets- og
proliferationstest med en fiskecelle linie). Det er derfor vigtigt ved vurdering af et
lægemiddels miljøeffekt at kunne medtage informationer der kan afdække lægemidlets
virkemekanisme.
Tabel 7.3
Udvalgte lægemidlers giftighed overfor den mest følsomme akvatiske organisme.
Toxicity of selected pharmaceuticals towards the most sensitive aquatic species.
FDA oversigt
Fra den amerikanske "Food and Drug Administration" foreligger, der en samling
af økotoksikologiske testdata fra forsøg med humane lægemidler /34/. En analyse af disse toksicitetsdata, hvor kun resultater fra
standard tests er medtaget, viste at i mere end 90% af alle toksicitetstest (278
testresultater for 76 stoffer) var endpoint værdien over 1 ppm (mg/L), mens resten af
testresultaterne lå mellem 1 ppb og 1 ppm. De beregnede eller eksperimentelt bestemte
"ingen effekt niveau" (no-effect concentration, minimum inhibitory
concentration, lowest observed effect concentration) var alle over 1 ppb (mg/L) undtagen for et bedøvelsesmiddel, hvor "ingen effekt
niveauet" var på 0,2 ppb. Konklusionen af opgørelsen var, at lægemidler med en
koncentration på mindre end 1 ppb normalt ikke vil have nogen betydende effekt på
relevante test organismer og vil ikke have nogen signifikante effekter i miljøet. Det
skal dog nævnes, at det ikke er sikkert at disse standardtest er i stand til at afsløre
specifikt virkende lægemidlers effekter.
Niveauet for "ingen effekt niveau" i de toksicitets test, der er præsenteret
i Tabel 7.3 bekræfter delvist ovenstående konklusion. Det ses dog at effektkoncentration
for østrogen er lavere end 1 ppb (5,4 ng/L).
Der har ikke kunnet identificeres testdata fra undersøgelser af toksiciteten af
lægemidler i slam. Til sammenligning med koncentrationerne i afsnit 7.1.2 kan det
nævnes, at de danske afskæringsværdier for slam, som er baseret på en
økotoksikologisk vurdering for fire miljøfremmede stoffer og stofgrupper, ligger i
intervallet 6-2600 mg/kg. Det stærkt konservative estimat medfører omkring 1000 mg/kg
for acetylsalicylsyre og paracetamol, mens ibuprofen og furosemid ligger på henholdsvis
ca. 200 og 20 mg/kg. De flest andre lægemidler lå under 1 mg/kg.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|