Internt miljøregnskab

2. Metode til kortlægning af processer

2.1 Beskrivelse af metode
2.1.1 Kvalitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde
2.1.2 Kvantitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde
2.1.3 Massebalance

2.1 Beskrivelse af metode

Formålet med udarbejdelse af et internt miljøregnskab er at få overblik over de miljømæssige aspekter ved fremstilling af et givet produkt.

Metoden indebærer, at der gradvist opnås et stadig større detail-kendskab til, hvilke enhedsoperationer og enhedsprocesser der er ressourcekrævende og bidrager til den samlede miljøbelastning.

Den i dette afsnit beskrevne metode starter med at betragte virksomhedens miljørelationer på virksomhedsniveau, hvorefter den samme øvelse gennemføres på en række af virksomhedens hoved- eller delprocesser. Metoden kan, afhængig af virksomhedens eget behov, også anvendes på det enkelte aktivitetsniveau.

Metoden medfører, at der udarbejdes oversigter over virksomhedens væsentligste input og output til de udvalgte processer, samt en detaljeret beskrivelse af de processer, der måtte foregå inden for det betragtede procesområde.

Arbejdsmetoden er opdelt i følgende 3 faser:

1. Kvalitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde (afsnit 2.1.1).
2. Kvantitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde (afsnit 2.1.2).
3. Massebalance (afsnit 2.1.3).

2.1.1 Kvalitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde

En forudsætning for at få overblik over en virksomheds/procesområdes miljørelationer er indsamling af konkrete informationer. Til dette kan besvarelsen af nedenstående spørgsmål hjælpe med til at give virksomheden et indledende overblik over de pågældende aktiviteter:

	Hvilke varer produceres?
	Hvilke råvarer/hjælpestoffer anvendes?
	Hvor mange ansatte findes i virksomheden og procesområdet?
	Hvorledes er virksomheden og procesområdet organiseret?
	Hvilke procestrin findes i virksomheden og procesområdet?
	Hvilke miljøgodkendelser er gældende?
	Findes der tegninger over virksomhed og procesområde?

Den indledende fase har til formål at få virksomhedens/procesområdets input og output beskrevet i de masse- og energistrømme, som er angivet i figur 1.2.

Anvendelse af f.eks. flowchart for virksomhedens/procesområdets procestrin er en effektiv metode til at beskrive aktivitetsrækkefølgen for virksomheden og procesområdet.

Det er, som tidligere beskrevet, hensigtsmæssigt at starte proces-beskrivelsen på virksomhedsniveau, da det er sandsynligt, at der på dette niveau forefindes de fornødne data til at kvantificere input og output, jf. efterfølgende afsnit 2.1.2.

For at sikre en systematisk videnopsamling er det hensigtsmæssigt at strukturere de indsamlede informationer i skemaform, f.eks. i lighed med det i figur 2.1. viste, som kan anvendes på såvel virksomheds- som procesniveau.

Figur 2.1 Link til - Arbejdsskema til gennemførelse af kvalitativ
input/output opgørelse

Det er i den forbindelse vigtigt at få præciseret og afgrænset, dels hvilket procesområde som skal beskrives, dels hvilke hovedprodukter (mål for proces) der produceres i det beskrevne område, hvilket normalt med den procesmæssige indgangsvinkel vil være et mellemprodukt eller en færdigvare.

Det er ikke muligt at opstille en normativ standard for, hvorledes en virksomhed skal opdele denne i hensigtsmæssige procesområder, da virksomheders ønsker og behov for information til det interne miljøregnskab kan variere. Kriterier for procesområdeopdelingen kan dog f.eks. tage udgangspunkt i følgende:

	Ansvarsområder
	Geografiske områder
	Logiske enheder, f.eks. bygninger
	Funktionelle enheder, f.eks. procesanlæg
	Mobile enheder, f.eks. lastbiler
	Anlæggenes ensartethed
	Anlæggenes kompleksitet
	Kvalitet og omfang af eksisterende registreringer

I beskrivelsen af de enkelte procestrin bør alle aktiviteter inden for området dækkes, hvilket omfatter såvel selve processen som rengørings- og vedligeholdelsesaktiviteter.

I kolonnerne for input oplistes de væsentligste input. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at anvende en ekstra kolonne til forbrug af farlige stoffer for at behandle denne type stoffer separat.

Forsyningskilder for input af vand bør angives, f.eks. anvendelse af vand fra egen boring, genbrug af vand fra andre procesområder etc. Den anvendte energiform gas, elektricitet, olie mv. skal angives i kolonnen.

Samtidig vil der i de fleste tilfælde være mulighed for at koble inputtet op mod de økonomiske registreringer.

Virksomhederne har i denne fase ofte en oversigt over de værdier, de enkelte input har. F.eks. registreres indkøb af el, gas mv. på en driftskonto, oprettet til formålet. Er procesområdet ikke på virksomhedsniveau, men på et mere detaljeret niveau, kan der dog være problemer med at koble værdierne op på inputtet, idet registreringer på disse delprocesser ikke altid finder sted.

Består inputtet af råvarer, hjælpestoffer eller andet, der kan registreres i et lagerstyringssystem, er der god mulighed for at koble værdier på i hele produktionsforløbet, idet de enkelte dele, der indgår i produktionen, kan følges. For at disse værdifastsættelser kan fungere, er det nødvendigt, at der foretages registrering af hele vareflowet, herunder også varer, der anvendes til prøver, undersøgelser, spild mv.

For så vidt angår input, der ikke sædvanligvis kan registreres i et lagersystem, er værdifastsættelsen ikke så enkel, når der er tale om procesområder under virksomhedsniveau. El, gas, mv., der indgår i produktionen, er forbrugt straks ved indkøb, og er der ikke registrering af forbruget på de enkelte produktionsprocesser, således at forbruget kan opdeles på disse, er en værdiansættelse af forbruget vanskelig.

Outputtet kan også værdiansættes, men dette er straks noget vanskeligere. Prisen for at komme af med f.eks. affald og spildevand kendes dog, men så længe der ikke er mulighed for at fordele al den energi, der anvendes på de enkelte procesområder, kendes værdien ikke endeligt. I langt de fleste tilfælde er det dog muligt at anvende forskellige fordelingsmetoder, således at prisen for outputtet kan estimeres på de enkelte procesområder.

I kolonnerne for output angives de forskellige former for miljø-belastninger. Outflow relaterer sig naturligvis til input, f.eks. vil et vandforbrug give anledning til en spildevandsafledning. Bemærk, at "mål for proces" i skemaets overskrift også angiver et output. Såfremt der i virksomheden/procesområdet produceres biprodukter, kan man vælge, om disse skal beskrives som mål for proces eller under de enkelte outputkolonner.

Informationer om arbejdsmiljømæssige forhold angives som output, svarende til påvirkning af medarbejdere. Skemaets anvendelse på Sæby Fiske-Industri er vist i afsnit 4.1.

2.1.2 Kvantitativ beskrivelse af virksomhed/procesområde

Udarbejdelse af et internt miljøregnskab stiller krav om at få virksomhedens og procesområdets input og output kvantificeret.

Kvantificeringen har til hensigt at:

1. Identificere virksomhedens og procesområdets væsentligste input og output.
2. Fastlægge, hvilke input og output der er væsentlige at måle på, og hvilke der skal indgå i virksomhedens og procesområdets egenkontrolsystemer.
3. Sikre, at lovgivnings- og godkendelsesmæssige grænseværdier overholdes.
4. Danne grundlag for begrænsning af virksomhedens og procesområdets ressourceforbrug og miljøbelastning ved indførelse af nye processer.

I virksomheder findes et stort antal forskellige registreringer. Disse kan fremstå henholdsvis som enkeltregistreringer og som akkumulerede registreringer, hvor der for en periode foretages en opgørelse. Nogle registreringer vil foreligge i funktions- og/eller afdelingsopdelte registreringssystemer, og andre vil blive anvendt til rapportering på ledelsesniveau.

I de fleste tilfælde vil en virksomhed opleve, at de data, der er nødvendige til at kvantificere den kvalitative input- og outputbeskrivelse, ikke umiddelbart er tilgængelige i virksomhedens eksisterende registreringssystemer, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at:

	Igangsætte måle-/registreringsprogrammer.
	Anvende udstyrskapaciteter mv. som grundlag for estimater af input/output størrelser.
	Foretage kvalificerede skøn.

Et andet problem, som kan opstå, er, at data forefindes for de enkelte delstrømme, men at dataenes periodiseringer er forskellige og dermed ikke umiddelbart afspejler procesaktiviteter, der er sammenlignelige.

Datafangsten vil normalt relatere sig til virksomhedens organisatoriske funktionsområder, hvilket sjældent har direkte sammenhæng med procesaktiviteter jf. figur 2.2.

Procesområde:
Virksomhedsniveau
På virksomhedsniveau forefindes ofte flere registreringssystemer for kvantitative data.

Økonomistyringssystem
Virksomhedens økonomistyringssystem er en væsentlig datakilde, idet der i forbindelse med bogholderifunktionen foretages en registrering af virksomhedens økonomiske transaktioner, dvs. salg og indkøb, og der foretages en gruppering på forskellige konti.

I økonomisystemerne er enheden for beløbsmæssige opgørelser i danske kroner, alternativt en anden valutaenhed.

De beløbsmæssige opgørelser er baseret på detailspecifikationer af, hvad der er solgt og indkøbt. Detailspecifikationerne om mængder, styk mv. er normalt ikke registreret i økonomisystemet, men er tilgængelige i form af specifikationer på de enkelte bilag, som danner grundlag for registreringen af de økonomiske transaktioner.

De økonomiske transaktioner relaterer sig normalt til følgende input og output:

	Indkøbte råvarer
	Indkøbte hjælpestoffer
	Køb af energi, vand
	Omkostning ved affaldsbortskaffelse
	Omkostninger i forbindelse med spildevandsafledning (særbidrag mv.)
	Salg af mellem- og færdigvarer samt biprodukter

De enkeltregistreringer, som registreres i virksomhedens økonomi-styringssystem, samles oftest i oversigtsrapporter i form af økonomiske nøgletal for en forudbestemt periode.

Oversigtsrapporterne kan være et godt grundlag til at finde frem til, hvilke væsentlige input og output der forekommer i den enkelte virksomhed, og hvilke detailoplysninger der yderligere kan frembringes via virksomhedens økonomisystem, herunder hvorvidt det er nødvendigt og muligt at indsamle mængdeoplysninger fra de enkelte bilag.

Registreringerne i økonomistyringssystemet afspejler virksomhedens input og output i enheden penge, hvilket ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med virksomhedens forbrug i mængder som følge af en produktionsaktivitet.

Lagerstyringssystem
Såfremt virksomheden har lagerstyringssystem, vil registreringer heri være et bedre værktøj til at få relateret især forbrug, råvarer og hjælpestoffer til de produktionsmæssige aktiviteter. Tilsvarende gælder for producerede mellemprodukter og færdigvarer.

Input og output i lagerstyringssystemer vil typisk være registreret i f.eks. vægt-, volumen- og stykenheder.

Materiale- og produktionsstyringssystem
Mange virksomheder har integreret materiale- og produktions-styringssystem til styring og kontrol af aktuelle produktionsaktiviteter.

Opgørelsen fra dette system er normalt baseret på vægt-, volumen- og stykenheder, afhængig af den pågældende virksomhedstype.

Materiale- og produktionsstyringssystemer indeholder ofte specifikationer for, hvilke råvarer og hjælpestoffer der skal bruges pr. produktenhed, f.eks. recepter, styklister.

Det vil typisk være i virksomhedens produktionsplanlægning, at disse oplysninger er tilgængelige.

De mængdemæssige eller stykvise enheder, som forefindes i materiale- og lagerstyringssystemet, kan, hvad angår egenskaber for de pågældende produkter, suppleres med dels produktspecifikationer fra de enkelte leverandører, dels egne produktspecifikationer for færdigvarer. Herved er det muligt bl.a. at få et overblik over, hvilke stoffer der indgår i såvel produkter som i egne produkter, og at benytte disse data sammen med mængdeangivelserne.

Ofte vil der kunne indhentes en række stofkarakteristika i virksomhedens kvalitetskontrolafdeling, idet denne ofte foretager en række inspektioner/målinger ud over de, der findes på leverandørens/egne produktspecifikationer.

Hvis der er tale om farlige stoffer, er producenter og leverandører pligtige til at klassificere disse i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kemiske stoffer og produkter [1].

En liste over stoffer, som officielt er klassificeret som farlige, findes i Miljø- og Energiministeriets liste over farlige stoffer [2].

Procesområde: Funktions- og afdelingsniveau
Den organisatoriske opbygning af en virksomhed indebærer, at ansvaret og kompetencen for bestemte aktiviteter er uddelegeret til forskellige personer. Som oftest vil der på funktions- og afdelingsniveau blive opbygget en række egenkontrolsystemer, omfattende dels registreringer, der skal videregives til andre afdelinger eller ledelsen, dels registreringer, der gennemføres for at styre og kontrollere aktiviteterne i funktionen/afdelingen.

Mange registreringer på funktions-/afdelingsniveau er ikke nødvendigvis relateret til bestemte procesaktiviteter i virksomheden. F.eks. har en afdeling ansvaret for at få bortkørt fast affald til kontrolleret losseplads og foretager en registrering af, hvor mange containere der afhentes, uden at kunne relatere de bortkørte læs til de af virksomhedens processer, der bidrager med mængderne, og uden at kende sammensætningen af det bortkørte affald.

Procesområde:
Procesniveau
Det vil ofte være nødvendigt at gennemføre en systematisk opsamling af specifikke data, når der skal sættes kvantitative informationer på den kvalitative procesbeskrivelse.

Som oftest vil det vise sig, at de registreringer, der gennemføres på virksomhedens funktions- og afdelingsniveau, ikke umiddelbart er anvendelige på procesniveau. F.eks. kan en virksomhed have etableret en række bimålere for vandforbrug ud over hovedmåleren på indgangen til virksomheden. Registreringerne på bimålerne vil i mange tilfælde være en registrering af vandforbruget til f.eks. et geografisk område af virksomheden, men i dette geografiske område kan der ofte være mange forskellige processer, som ikke umiddelbart hænger sammen med de procesaktiviteter, som ønskes vurderet.

Ofte vil man kunne gennemføre rimelige estimater ved at gennemføre et kortlægningsprogram over f.eks. en måned, hvor driftsoperatørerne bliver bedt om at gennemføre detaljerede målinger af væsentlige input og output for de pågældende processer.

En væsentlig information om delprocessens input og output kan være udstyrskapacitet, f.eks. kapaciteten af en pumpe og en registrering af pumpens driftstimer med en timetæller.

2.1.3 Massebalance

Opstilling af en massebalance, når den kvalitative og kvantitative beskrivelse er gennemført, giver en vis sikkerhed for, at de fremkomne input og output på henholdsvis virksomheds- og procesniveau har de rigtige størrelsesordener.

Massebalance udtrykker:

Massebalancen kan opsættes for hele virksomheden eller på procesniveau, samt for alle input og output eller nogle udvalgte stoffer, energi mv.

Første trin ved opsætning af massebalancer bør være kvantitative registreringer fra de økonomiske registreringssystemer, inklusive lager- og produktionsstyringssystem, og f.eks. for en periode på 1 år.

Den indkøbte mængde over år 1 må enten være solgt som produkter, udledt som emissioner, eller forefindes på virksomhedens lager.

Såfremt massebalancen skal gennemføres på procesniveau, bliver det mere kompliceret at opstille balancen, dels fordi der ikke forefindes registreringer over en lang periode, dels fordi de registreringer, der findes, og som er relateret til driftssituationen i måleperioden, ikke nødvendigvis er repræsentative for årets øvrige aktiviteter.

Eksempelvis kan der være store forskelle på input og output for samme delproces, hvis produktionen foregår i flerholdsdrift, idet der kan være forskel på dag- og natholdets produktionsvilkår og -metoder.

Endvidere skal man ved opstilling af massebalancen være opmærksom på, om de data, der anvendes, hidrører fra:

	Normal drift
	Unormal drift
	Uheld

Arbejdet med at få kvantificeret en virksomheds/procesområdes input/output indbærer derfor en kritisk stillingtagen til de forskellige datakilders anvendelighed og nøjagtighed..