Internt miljøregnskab
3. Præsentation af Sæby Fiske-Industri
3.1 Beskrivelse af eksisterende registreringssystem
3.2 Produktionstekniske registreringer
3.3 Miljømæssige registreringer
3.3.1 Myndighedskrav
3.3.2 Registreringssystemer på Sæby Fiske-Industri
3.4 Økonomiske registreringer
3.5 Informationsstrømme
Siden 1947, hvor direktør og hovedaktionær C. Vanggaard, startede Sæby Fiske-Industris aktiviteter i lokalerne i den nedlagte fiskemelsfabrik, har hensynet til omgivelserne vejet tungt.
Dette har medført, at Sæby Fiske-Industri løbende har udviklet og gennemført indførelse af renere teknologi løsninger i en branche, der typisk er betragtet som meget belastet. Som udgangspunkt har direktør C. Vanggaards filosofi været, at investeringerne i et bedre miljø skulle betyde:
 | En højnelse af produktkvaliteten |
| Reduktion af fremstillingsomkostningerne |
| Nye indtægter fra tidligere spildprodukter |
| Reduktion/fjernelse af vandforbrug/spildevand |
| Fjernelse af alle kemikalier fra produktionsprocesser |
| Højnelse af det fysiske arbejdsmiljø for personalet |
Det kan bl.a. bemærkes, at Sæby Fiske-Industri i 1993 fik Nordjyllands Amts Miljøpris for indførelse af renere teknologi.
Sæby Fiske-Industris fremstilling af makrelkonserves, IQF-makrel, pet-food og fiskeolie kan typisk sammenfattes i følgende overordnede fire hovedprocesser, jf. figur 3.1, der består af en række underordnede aktiviteter:
Figur 3.1 Sæby Fiske-Industris hovedprocesser
Karakteristisk for Sæby Fiske-Industri er, at virksomheden udelukkende anvender fersk fangede makrel i produktionsprocessen, der typisk modtages i perioden september til februar. Efter sortering og rensning af råvaren opbevares halvfabrikata - nobbede makrel - på fryselager. Produktionen er således udelukkende baseret på nedfrosne, nobbede makrel. Nedenstående følger en kort beskrivelse af virksomhedens vigtigste råvare: Makrellen [3].
| Uddrag af Eskild Kirkegaard’s særtryk af artikler i
Magasinet Fisk & Hav 1981-1983 under titlen "Makrellen", Danmarks Fiskeri-
og Havundersøgelser: Makrellen (Scomber scomrus) tilhører en gruppe fisk, som betegnes de pelagiske, dvs. fisk, der lever i det frie vand uden nogen egentlig tilknytning til bunden. Den optræder normalt i meget tætte stimer, som kan nå anselige størrelser. Der er registreret stimer bestående af flere hundrede millioner fisk, og der er målt stimetætheder på op til 140 individer pr. m3. Markellen er blevet beskrevet som en rastløs, altid vandrende fisk. Den er en udpræget hurtigsvømmer, der over store afstande kan svømme med hastigheder på op til 10 km/t. Makrellen gyder om foråret og først på sommeren. Nedenstående figur A viser vækstkurven for makrel. Øverst markeres gennemsnitsvægten for makrel, fanget i august-september, som funktion af deres alder, mens nederste kant viser den tilsvarende vægt for fisk, fanget i januar-marts. Tages som eksempel en markel på 5 år, (en makrels alder regnes fra 1. Januar det år, den er født) har den en vægt i januar-marts på 380 gram. I løbet af foråret og sommeren stiger vægten hurtigt og når et maksimum på 500 gram i september. Selv i gydeperioden maj-juli er fødeindtagelsen så stor, at vægten stiger, selv om der er et tab som følge af gydningen. I vinterhalvåret tager makrellen ikke megen føde til sig, og dens vægt falder, så den på sin 6-årige fødselsdag har en vægt på ca. 430 gram. Disse sæsonændringer i væksten ses især som ændringer i fedtindholdet, jf. figur B. Figur A: Vækstkurve for makrel. Den stiplede kurve viser vægtændringen i løbet af et år.
Figur B: Vægten af fedt i procent af makrellens totale vægt. Fedtindholdet er størst i august-september og mindst i maj.
|
Næste afsnit indeholder en kort beskrivelse af de typer af registreringer, som foretages på Sæby Fiske-Industri, med udgangspunkt i anvendelse af informationsteknologi (IT) af produktionsteknisk, miljømæssig og økonomisk art.
3.1 Beskrivelse af eksisterende registreringssystem
Beskrivelsen danner efterfølgende udgangspunkt for en vurdering af, i hvilket omfang det er:
| Muligt, baseret på bestående registreringssystemer, at foretage en beløbsmæssig opgørelse af de beskrevne produktions- og processtrømme. |
| Nødvendigt med etablering af nye registreringer og målepunkter. |
Anvendelse af IT er hos Sæby Fiske-Industri baseret på en række enkeltstående pc’ere, der fortrinsvis anvendes i produktionen og på laboratoriet, samt en mainframe computer, der anvendes til håndtering af de økonomiske registreringer.
3.2 Produktionstekniske registreringer
Levering
Individual Quick Frozen (IQF)-makrellen lagerbogføres i vægt ud fra produktionssedlen. Ved lagerbogføringen sker der lagerregulering af hjælpematerialer. Efter en periode pakkes IQF-makrellen på paller, hvorefter lagerbogføring af dette sker. Lagerbogføringen omfatter her afgang af hjælpematerialer til palleteringen. De nævnte lagerbogføringer sker manuelt.
Ved levering finder sortering og hovedkapning af makrellen sted. IQF-makrel pakkes som nævnt i kasser, mens den øvrige makrel nedfryses og placeres i frysehuse. Der fremkommer affald i forbindelse med hovedkapning (fiskehoved, -hale og -indvolde). Affaldet vejes hos "Havnens Fiskebod", og der tilsendes Sæby Fiske-Industri en afregning. Affaldet sælges til en underleverandør.
Produktion
Den nobbede makrel anvendes til produktionen i henholdsvis afdeling 1 og afdelingen for mikroovn. Der udskrives dagligt en produktionsrapport, der angiver produktion, spild og inkubation pr. varenummer, mens forbrug af hjælpematerialer i produktionen opgøres på en selvstændig rapport. Der sker daglig, manuel lagerbogføring af disse produktionsrapporter.
En pc’er anvendes til registrering af producerede dåser samt under- og overvægtige dåser via en opkobling til et antal vægte, placeret i produktionsprocessen. Disse registreringer anvendes bl.a. til beregning af den præstationsbaserede lønandel. Endvidere registreres antal producerede dåser i forbindelse med produktionsstyring (i afdeling 1 og 2).
Lagerbogføring af produktionen medfører automatisk lagerbogføring af forbrug af dåser og låg. Den bogførte daglige produktion betegnes som halvfabrikata. Det på produktionsrapporten angivne spild opgøres ud fra daglige, manuelle opgørelser.
Ekspeditionskontoret anvender produktionsrapporten til hver måned at udarbejde en faktura uden notering, således at lageret af dåser, låg mv. reduceres på grund af spild, laboratorieundersøgelser mv.
Datagrundlag for
produktionsrapport
I produktionen er der endvidere ugentlig opgørelse af forbrug af hjælpematerialer ved opmåling af beholdninger. De opmålte hjælpematerialer er ekoflock/polymer, svovlsyre og natronlud. Der sker endvidere en daglig aflæsning af gasforbrug. Disse opmålinger registreres på produktionsrapporten som ressourceforbrug.
På grundlag af ovennævnte registreringer fremkommer en månedlig produktionsrapport over den samlede produktion og forbruget af hjælpematerialer.
Efter endt produktion stilles dåserne på inkubationslageret i ca. 14 dage, inden de færdigpakkes.
Pakning
pakkeafdeling. Denne produktionsseddel angiver, hvad der er blevet pakket den pågældende dag.
Produktionssedlen er baseret på underliggende manuelle opgørelser, ud fra hvilket produkt der er tale om.
Den manuelle produktionsseddel lagerbogføres dagligt.
Lagerbogføringen fratrækker automatisk hjælpematerialer til pakningen samt halvfabrikata af makrel og føjer den færdigpakkede produktion til færdigvarelageret.
Forsendelse/fakturering
Den sidste pc’er benyttes til styring af samtlige E-mærkningsvægte, placeret efter lukkemaskinerne.
Der udarbejdes ugentligt en salgs- og produktionsrapport, som udviser totaler over produktion, salg og lager pr. uge, pr. måned eller år.
3.3 Miljømæssige registreringer
Registrering af de miljøbelastninger, som aktiviteten på Sæby Fiske-Industri giver anledning til, er dels foranlediget af myndighedskrav, dels egne krav til registreringer. I det følgende er fokuseret på, hvilke registreringskrav der foreligger i form af miljøgodkendelser, og hvilken egenkontrol der udøves af Sæby Fiske-Industri.
3.3.1 Myndighedskrav
Eksternt miljø
- Kapitel 5-godkendelse af Sæby Fiske-Industri
- Kapitel 5-godkendelse af renseanlæg for Sæby Fiske-Industri
- Tilladelse til anvendelse af affaldsprodukter på jord
Følgende registrerings-/rapporteringskrav er stillet:
Ad A: Kapitel 5-godkendelse af Sæby Fiske-Industri
De primære periodiske registrerings-/rapporteringskrav er stillet til Sæby Fiske-Industris spildevandsudledning. Disse krav er afløst af krav under B) i forbindelse med Sæby Fiske-Industris etablering af et biologisk/kemisk rensningsanlæg (se ad B).
Ad B: Kapitel 5-godkendelse af renseanlæg for
Sæby Fiske-Industri
I vilkårsfastsættelsen er fastlagt følgende periodiske registrerings-/rapporteringskrav. Punkthenvisninger refererer til godkendelsens vilkårsnummerering.
Punkt 3
Daglig driftsjournal med væsentlige forhold omkring renseanlæggets drift, herunder
mængder af tilført og fraført spildevand, forbrug af kemikalier, driftstid af
kapselblæsere, produceret slammængde etc.
Driftsjournal skal forevises tilsynsmyndighed på forlangende.
Punkt 4
Der skal i driftsjournal anføres, om der foretages hovedafskæring samt i hvilket omfang.
Herudover skal der anføres, hvis der på hovedvirksomheden har været produktionsmæssige
forhold, der kan have bevirket uregelmæssigheder i anlæggets drift.
Punkt 25
I afløbet fra renseanlægget skal der etableres målebygværker for prøvetagning og
vandføringsmåling. - Der fortsættes: Der skal foretages en kontinuerlig måling og
registrering af udledte mængder. Registreringen skal forevises tilsynet på forlangende.
Punkt 26
Der skal i forbindelse med målebygværket etableres daglig, kontinuerlig, automatisk,
flowproportional prøveudtagning af udløbsvandet. Den udtagne prøve skal omfatte min. 10
l. På dage, hvor der ikke foretages egenkontrolanalyse af spildevandets indholdsstoffer,
kan den udtagne prøve hældes ud dagligt kl. 10.00 eller efter nærmere aftale med
tilsynsmyndigheden.
Når virksomheden udtager prøver af spildevandet i afløbet fra rensningsanlægget, skal der samtidig udtages en prøve af tilløbsvandet, der foruden parametrene nævnt i vilkår 29 skal analyseres for indhold af tungt nedbrydeligt kvælstof.
Punkt 29
De udtagne egenkontrolprøver analyseres for nedenstående parametre med angivelse af
Danske Standarder for analyser:
| pHDS 287 |
| CODDS 217 |
| BI5 (modificeret)DS/R 254 |
| Suspenderet stofDS/R 207 |
| Fedt/olieDS 208/209 |
| Total kvælstofDS 221 |
| Total fosforDS 292 |
| Nitrat-/Nitrit-NitrogenDS 223 |
| Ammonium-NitrogenDS 224 |
Punkt 33
Resultaterne af analyserne og vandføringsmålingerne skal tilsendes Amtets Miljøkontor
senest 21 dage efter, at den pågældende prøve er udtaget. Oplysninger fra
driftsjournalen fra det pågældende døgn skal medsendes.
Vedrørende slam
Punkt 40
Slam skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler. Det vurderes, at det på
renseanlægget producerede slam er omfattet af bilag 1, i bekendtgørelse nr. 736 af 26.
oktober 1989, "om anvendelse af slam, spildevand og kompost mv. til
jordbrugsformål".
Ad C: Tilladelse til anvendelse af affaldsprodukter på
landbrugsjord
Krav om periodiske registreringer omfatter (henvisninger refererer til tilladelsens punktopdeling):
Punkt 6
Affaldsbehandleren skal før udbringning indhente tilladelse fra tilsynsmyndigheden til,
at det pågældende areal benyttes til udbringning af affaldsstoffet. Ved indhentning af
tilladelsen skal oplysninger om ejernavn, adresse, matr. nr., arealstørrelse, forventede
udbragte mængder, afgrødevalg, gødningsplan mv. medsendes.
Punkt 14
Affaldsbehandleren skal udarbejde en deklaration med oplysninger om produktionssted,
produktbeskrivelse med bl.a. indholdsbeskrivelse, produktbehandling (herunder
stabilisering) mv. (jf. bilag 1, hvor der er udarbejdet et eksempel på en deklaration).
Punkt 15
Deklarationen skal revideres løbende og skal afleveres til aftageren i forbindelse med en
leverance. En kopi af deklarationen skal indsendes til den kommune, hvori spildevandet
udbringes, samt til amtsrådet 1 gang årligt.
Punkt 16
Affaldsbehandleren (producenten) skal foranledige, at der 6 gange pr. år udtages og
analyseres blandingsprøver af affaldet. Hver blandingsprøve skal analyseres for indhold
af tørstof, total-kvælstof samt total-fosfor
Nordjyllands Amt kan kræve, at der foretages analyse for spildevandets indhold af andre stoffer.
Punkt 17
Prøverne skal udtages og analyseres af et autoriseret eller af amtsrådet godkendt
laboratorium. Umiddelbart efter hver analyse skal der sendes kopi af resultater til den
pågældende kommune, hvor affaldet slutanbringes, samt til amtsrådet.
Punkt 18
Nordjyllands Amt kan ændre på antallet af prøver og på analyseparametre, der skal
analyseres.
Punkt 19
Én gang om året skal affaldsbehandleren (producenten) skriftligt inden 1. marts
indberette til amtsrådet, hvor store affaldsmængder der er udbragt det foregående år,
herunder angive, på hvilke arealtyper affaldet er udbragt.
Arbejdsmiljø
Anmeldelse og registrering af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er reguleret af bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1983 om anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet mv. og nærmere specificeret i At-meddelelse 6.02.1, Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde [ 4] , december 1996. Endvidere har arbejdsgiver pligt til at anmelde arbejdsulykker, jf. Arbejdstilsynets meddelelse 6.02.2, Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser [ 5] , december 1996.
3.3.2 Registreringssystemer på Sæby Fiske-Industri
Spildevands-/slambehandling
På det biologisk/kemiske rensningsanlæg er installeret et SRO-anlæg med en central datamat til:
| Styring og overvågning af rensningsanlæggets drift |
| Visning af rensningsanlæggets status og alarmer |
| Ændring af driftsparametre |
| Dataopsamling og rapportering |
Den direkte dataopsamling suppleres med udførelsen af en række analyser af stofparametre i spildevandet og det producerede slam. Fremkomne analyseresultater indtastes løbende i et regneark med de relevante mængdeangivelser, f.eks. volumen-, vægt- og kWh-registeringer, og danner grundlag for udarbejdelse af oversigtsrapporter.
Der udarbejdes månedligt 4 oversigtsrapporter, benævnt:
| Driftsdata - biologisk renseanlæg |
| Driftsdata for aktivt slamanlæg |
| Kemikalieforbrug - biologisk renseanlæg |
| Udspredning/nedfældning |
De enkelte rapporter indeholder følgende nøgleregistreringer:
Driftsdata - biologisk renseanlæg
Månedsrapporten omhandler registreringer af:
Vandbehandling
BOD-mængder
BOD-mængde i kg i tilløb og afløb fra renseanlæg angives for måneden, og
månedens belastning angives i % af anlæggets kapacitet. Endvidere foretages en beregning
af kWh-forbrug pr. kg fjernet BOD.
Næringssaltmængder
Tilløbs- og afløbsmængder i kg for fosfor og kvælstof angives. Tilsvarende for
ammoniak-kvælstof i tilløb og udledte mængder af ammoniak + nitrat-kvælstof. Udledt
mængde kg suspenderet stof er endvidere anført på månedsrapporten.
Driftsdata for aktivt slamanlæg
Månedsrapporten omhandler en række målte og beregnede driftsdata for 2 hovedområder:
Aktivt slamanlæg
| Tilledt mængde kg suspenderet stof |
| Kg suspenderet stof i luftningstank |
| Slamvolumen |
| Slamindeks |
| Suspenderet stof i luftningstank |
| Driftstimer af blæsere pr. døgn |
| Total slamalder |
| Aerob slamalder |
| Temperatur i luftningstank |
| Maksimum og minimum lufttemperatur |
Slamafvanding
| Tørstof-% før og efter afvanding |
| Slamtørstofmængde |
| Driftstimer for afvandingsudstyr (Dekanter) pr. ton tørstof |
Kemikalieforbrug - biologisk renseanlæg
Månedsrapporten angiver forbrug af hjælpestofferne kalk (styring af spildevandets pH), jernklorid (fældning af spildevandets fosforindhold), polymer (til slamafvanding) og fosfat (opretholdelse af gunstigt næringssaltindhold af hensyn til den biologiske omsætning) til spildevandsrensningen og tilhørende slamafvanding. For alle 4 kategorier af hjælpestoffer angives månedens forbrug i kg og tilhørende omkostninger i kroner. Yderligere angives månedens molforhold (mol doseret jern pr. mol tilført fosfor i spildevandet) og forbruget af polymer pr. ton afvandet tørstof.
Udspredning/nedfældning
Månedsrapporten angiver karakteristika for udspredningen af renset spildevand på jordarealer og den slammængde, der er nedfældet på landbrugsarealer.
Udspredning af
renset spildevand
| Udspredt mængde i m3. |
| kWh til udspredning og beregning af kWh-forbrug pr. m3 udspredt renset spildevand. |
| Udspredt mængde tørstof (ton), kvælstof (kg) og fosfor (kg). Mængdeangivelserne anvendes til opgørelse af den stofmæssige belastning pr. ha jord for det pågældende år. |
Slam til nedfældning
Registreringer omfatter:
Mængde af vådslam (afvandet slam) i ton og en opgørelse i kg af stofgrupperne tørstof, total-kvælstof, ammoniak-kvælstof og nitrat-kvælstof samt fosfor. Mængdeangivelserne anvendes til opgørelse af den stofmæssige belastning pr. ha landbrugsjord for det pågældende år.
Rengøringsmidler
På Sæby Fiske-Industri udarbejdes en ugentlig rapport over forbrug af rengøringsmidler. Rapporten opgør forbruget i hovedområderne: dåsevask, autoklavevask, diverse, produktion, vaskemaskine, køkken, vægge, lukkemaskine, kogehal, skærehal samt CIP-anlæg.
Opgørelsen vedrører forbruget på ovenstående lokaliteter for seks forskellige rengøringsmidler.
Elforbrug
Sæby Fiske-Industri har installeret 10 stk. kWh-målere på virksomhedsområdet.
3 målere registrerer elforbruget til frysehus 1 (frostlager for IQF-makrel, pladefrysning af fiskerester og -indvolde fra skæremaskiner samt andet produktionsudstyr).
| 1 måler registrerer forbrug til miljøhus (forrensning af spildevand), krympehus, kontorbygning. |
| 1 måler registrerer elforbrug til kogning, filetering, ventilation, og mikroovne. |
| 1 måler registrerer elforbrug til lagerhal, palleteringsanlæg og ventilationsanlæg. |
| 1 måler registrerer forbrug til frysehus nr. 2 (nobbede makrel). |
| 2 målere registrerer forbrug til gyrofrysere. |
| 1 måler registrerer elforbrug til biologisk rensningsanlæg. |
Ovenstående målere aflæses 1 gang pr. måned.
Registreringerne danner grundlag for en intern rapportering af månedens forbrug på de enkelte lokaliteter og opdeles på forbruget i 3 tarifkategorier: Lav last, høj last og spidslast.
Vandforbrug
Virksomheden har 2 hovedmålere for forbrug af vand fra vandværk. Hertil kommer et antal bimålere på forskellige delstrenge og opsat til forskellige registreringsbehov. Aflæsninger af vandforbrug gennemføres dagligt, og udvalgte vandforbrug indtastes i i Sæby Fiske-Industris registreringssystemer, f.eks. produktionsrapport, månedsrapport for spildevandsbehandling m.v.
Naturgasforbrug
Sæby Fiske-Industri har 2 målere til forbrugsopgørelse af naturgas. Naturgas anvendes i kedelcentral og til afskinding af nobbede makrel. Naturgasforbrug indtastes i produktionsrapport.
Arbejdsmiljø
Arkivering og håndtering af anmeldelsesblanketter til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadeforsikringen og Arbejdsskadestyrelsen ved konstatering af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser forestås af personale-afdelingen hos Sæby Fiske-Industri. Der foretages ikke en regelmæssig bearbejdning og rapportering af de registreringer, som indberettes.
Personaleafdelingen foretager endvidere en månedsvis opgørelse af fravær for udvalgte medarbejdergrupper. Månedsrapporteringen beskriver den enkelte medarbejders fravær dag for dag og en total for måneden i et regneark. Fravær specificeres i månedsrapporteringen i følgende kategorier:
| Første sygedag, dvs. syg i løbet af arbejdsdagen |
| Hele sygedage |
| Barnets første sygedag |
| Fri |
| Ferie |
| Barselsorlov |
3.4 Økonomiske registreringer
Inden for de ovenfor beskrevne områder foretages følgende typer af økonomiske registreringer:
| Finansbogholderi |
| Fakturering |
| Lønsystem |
| Lagerregnskab |
Følgende funktioner har adgang til de økonomiske registreringer via et lokalt IT-net:
| Produktion |
| Lager |
| Økonomi |
| Udvikling og vedligeholdelse |
| Ekspeditionsafdeling |
| Personaleafdeling |
Der er fuld integration mellem finansbogholderi, fakturering og lønsystem, hvilket betyder, at der f.eks. ved klargøring af løn automatisk dannes en bogføringskladde, der bogføres i finansbogholderiet.
Ved fakturering sker der ligeledes automatisk bogføring i finansbogholderiet samt automatisk opdatering af salgsstatistikker mv.
Der er i øjeblikket ikke automatisk bogføring i finansbogholderiet for så vidt angår registreringer fra lagerregnskabet, men der er mulighed herfor. Bogføring i finansbogholderiet af lagerbeholdninger sker kun én gang årligt i forbindelse med status. Lagerregnskabet indeholder færdigvarer og hjælpematerialer, men ikke råvarer (makrel), idet beholdningen heraf registreres manuelt.
De registreringer, der føres i finansbogholderiet, er alene økonomiske registreringer, og der er således ingen samlede registreringer af mængder og kroner, bortset fra den, der findes i løn-, lager- og faktureringssystemet.
Der er ingen integration mellem økonomiregistreringssystemet og de andre pc'ere, placeret på Sæby Fiske-Industri.
3.5 Informationsstrømme
Informationsflow til direktion, bestyrelse mv.
Månedlige hovedtal fra finansbogholderiet samt oplysninger om antal producerede og solgte dåser tilgår direktionen.
Herudover får direktionen løbende information fra de forskellige mellemledere i nødvendigt omfang, herunder blandt andet produktionsrapporter.
Ud fra disse oplysninger udarbejdes kalkulationer over månedens antal producerede dåser. Kalkulationerne tilgår mellemlederne samt bestyrelse, bank m.fl. Endelig informeres bestyrelsen og øvrige interessenter jævnligt af direktionen.