Internt miljøregnskab

4. Anvendelse af kortlægningsmetode på virksomhedsniveau

4.1 Kvalitativ beskrivelse af input og output
4.2 Kvantitativ beskrivelse af input og output
4.3 Miljøindikatorer
4.4 Arbejdsmiljøforhold på virksomhedsniveau
4.4.1 Indsamling af arbejdsmiljødata
4.4.2 Beskrivelse af indsamlet materiale
4.4.3 Bearbejdning af arbejdsmiljødata
4.5 Model for opgørelse af omkostninger ved sygefravær

Den i kapitel 2 beskrevne metode til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af miljømæssige aspekter ved fremstilling af et givet produkt er i det følgende anvendt på Sæby Fiske-Industri.

Første trin i processen er på overordnet niveau at foretage en kvalitativ beskrivelse af virksomhedens væsentlige input og output.

Ud fra den kvalitative beskrivelse er efterfølgende vurderet, hvilke datafangstmuligheder der p.t. forefindes på Sæby Fiske-Industri til kvantificering af den kvalitative input/output beskrivelse. Som det vil fremgå af det følgende, kan nogle data fremskaffes via eksisterende registrerings-/rapporteringssystemer, mens andre data kun forefindes som enkeltregistreringer uden efterfølgende databehandling.

Dernæst er på basis af den kvalitative og kvantitative beskrivelse udarbejdet en oversigt over miljøindikatorer (nøgletal), som på forskellig vis kan anvendes til at relatere ressourceforbrug og miljøbelastning til virksomhedens aktivitetsniveau.

Endvidere er vist, hvorledes foreliggende, men ubearbejdede registreringer på en virksomhed, ved en systematisk databearbejdning kan anvendes, dels til kvantificering af virksomhedens input/output, dels til opstilling af forskellige miljøindikatorer. Emnemæssigt er valgt at illustrere dette forhold for outputtet "Arbejdsmiljø", se afsnit 4.4.

I afsnit 4.5 er endelig opstillet en kalkule til opgørelse af virksomheden omkostninger i forbindelse med sygefraværet.

4.1 Kvalitativ beskrivelse af input og output

På virksomhedsniveau fremgår en kvalitativ beskrivelse af Sæby Fiske-Industris væsentlige input og output i tabel 4.1. På virksomhedsniveau vil beskrivelsen af procestrin typisk starte med råvareindtag og slutte med de salgbare produkter, dvs. en overensstemmelse med den overordnede beskrivelse af Sæby Fiske-Industri, der er gengivet i afsnit 3.1.

Som mål for Sæby Fiske-Industris processer er valgt - jf. tabel 4.1 - at beskrive dette ud fra virksomhedens primære forretningsproces, salgbare produkter. (Bemærk, at det beskrevne mål også er et output fra Sæby Fiske-Industri.)

Tabel 4.1Link til - Kvalitativ beskrivelse af input/output i 1995

4.2 Kvantitativ beskrivelse af input og output

For at få kvantificeret den kvalitative beskrivelse i tabel 4.1 er der foretaget en undersøgelse af, hvilke datafangsmuligheder der forefindes på Sæby Fiske-Industri. Datafangstmulighederne fremgår af tabel 4.2.

Bemærk: x angiver, hvorfra kvantitative data er hentet, mens (x) angiver, at data forefindes, men ikke er anvendt.

Heraf fremgår, at der ikke for alle beskrevne input og output kan angives kvantitative størrelser ud fra de eksisterende rapporteringssystemer.

Som det vil fremgå af afsnit 5, vil datafangsten til den kvantitative beskrivelse - ud fra virksomhedens eksisterende registreringssystemer - blive væsentligt reduceret, når input/output modellen anvendes på virksomhedens delprocesser.

I tabel 4.3 er den kvalitative beskrivelse i tabel 4.1 tilføjet de mængder, der kan hentes fra Sæby Fiske-Industris forskellige registreringssystemer.

Tabel 4.3 Link til - Kvantitativ beskrivelse af input/output i 1995

Tabel 4.4 Link til - Kvalitativ beskrivelse af input/output i 1995, når beskrivelse er ekskl. biologisk/kemisk renseanlæg

Tabel 4.5 Link til - Kvantitativ beskrivelse af input/output i 1995, når beskrivelse er ekskl. biologisk/kemisk renseanlæg

Tabel 4.6 Link til - Kvalitativ beskrivelse af input/output for biologisk/kemisk rensningsanlæg

Tabel 4.7 Link til - Kvantitativ beskrivelse af input/output for biologisk/kemisk rensningsanlæg

Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i tabel 4.1 og 4.3 er udarbejdet for hele Sæby Fiske-Industri. Dvs., at procesområdets afgrænsning er samtlige produktionsanlæg og inkl. det biologiske/kemiske rensningsanlæg. Derfor er eksempelvis spildevandsoutput angivet som "biologisk/kemisk renset spildevand". Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i tabel 4.1 og 4.3 kan således betragtes som elementer til den input/output balance, som skal afrapporteres i forbindelse med aflæggelse af et grønt regnskab. Den kvantitative beskrivelse for spildevands- og slamoutput kan på basis af Sæby Fiske-Industris måleresultater yderligere specificeres. F.eks. kan udledningen af renset spildevand opgøres i stofmæssige størrelser, såsom ton BI5, kvælstof og/eller fosfor mv. pr. år. Ligeledes kan den afvandede slammængde udtrykkes i ton tørstof pr. år.

En synsvinkel, som i højere grad vil tilgodese virksomhedens ønsker om etablering af et internt miljøstyringsværktøj, vil være at eliminere indvirkningen af virksomhedens rensningsforanstaltninger.

Principielt burde spildevandsoutput have været spildevandsbelastningen, opgjort som tilløb til forrensningsanlægget, dvs. urenset spildevand, men da det spildevandsdata, som foreligger hos Sæby Fiske-Industri, specifikt vedrører tilløbsvandet til det biologiske/kemiske rensningsanlæg, er tabel 4.4 og 4.5 udarbejdet under hensyntagen hertil. Bemærk, at med den nye afgrænsning af procesområdet udgår kemikalier til spildevandsrensning og elforbrug til spildevandsrensning af inputbeskrivelsen, ligesom output for spildevand og affald nu kun relaterer sig til processerne i produktionsanlægget inklusive forrensningen af spildevandet (tilløb biologisk/kemisk renseanlæg).

Den kvantitative opgørelse i tabel 4.5 for outputtet "Forrenset spildevand til biologisk/kemisk renseanlæg" kan suppleres med stofmæssige belastninger såsom BI5, kvælstof, fosfor, susp. stof mv., idet disse forefindes som analyseresultater for tilløbsvandet til det biologiske/kemiske renseanlæg.

I tabel 4.6 og 4.7 er foretaget en kvalitativ henholdsvis kvantitativ beskrivelse af Sæby Fiske-Industri biologiske/kemiske anlæg. Med opdelingen af virksomheden i input og output på henholdsvis produktionsanlæg (inkl. forrensningsanlæg) og selve det biologiske/kemiske rensningsanlæg opnås en større detaljeringsgrad af de tilgængelige registreringer.

4.3 Miljøindikatorer

På virksomhedsniveau skal miljøindikatorer udtrykke virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning som funktion af virksomhedens aktiviteter.

Principielt er opgaven at finde og kombinere virksomhedens registreringer inden for de kategorier, der anvendes ved beskrivelse af de kvalitative og kvantitative input/output, enten på virksomhedsniveau eller på procesniveau.

Forbrug af råvarer (herunder mellemprodukter) samt producerede færdigvarer er normalt parametre, der afspejler virksomhedens aktivitetsniveau. Ofte vil forbrug af hjælpestoffer og ressourceforbrug også afspejle et aktivitetsniveau.

I tabel 4.8 er på virksomhedsniveau opstillet en oversigt over:

1. Parametre til beskrivelse af aktivitetsniveau på Sæby Fiskeindustri.
2. Parametre til beskrivelse af ressourceforbrug og miljøbelastning.
3. Forslag til miljøindikatorer (med * er angivet, hvilke miljøindikatorer, der anvendes af Sæby Fiske-Industri).

Oversigten i tabel 4.8 viser, at kombinationsmulighederne for at opstille miljøindikatorer på virksomhedsniveau er mangfoldige. Kolonnen "mulige miljøindikatorer" er således ikke udtømmende, men skal illustrere forskellige kombinationsmuligheder.

Med hensyn til opstilling af miljøindikatorer for virksomhedens arbejdsmiljø henvises til afsnit 4.4, hvor det er vist, at de i tabel 4.9. viste miljøindikatorer vedrørende arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og sygefravær yderligere kan kombineres med andre registreringer, som forefindes hos Sæby Fiske-Industri.

Bemærk: * angiver de miljøindikatorer, der findes på produktionsrapporter.

4.4 Arbejdsmiljøforhold på virksomhedsniveau

Et internt miljøregnskab for en virksomhed omfatter også arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Vurderinger af væsentlige arbejdsmiljøproblemer bør have sit udgangspunkt i, hvilke påvirkninger de ansatte er udsat for i deres arbejdsmæssige aktiviteter, og den effekt, disse påvirkninger giver anledning til. En relevant afrapportering i et internt miljøregnskab om en virksomheds arbejdsmiljømæssige forhold kan eksempelvis give svar på følgende spørgsmål:

	Hvor mange - og hvilken udvikling er der i antallet af - arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser?
	Hvorledes kan disse relateres til specifikke delprocesser i virksomheden?
	Hvilke typer skader forvoldes af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser?
	Hvilke faggrupper er mest udsat?
	Hvilke ulykkestyper og arbejdsbetingelser er årsag til arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser?
	Hvilket sygefravær giver arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser anledning til?
	Hvilket sygefravær forefindes generelt i virksomheden, og hvorledes fordeler dette sig på forskellige faggrupper/arbejdsopgaver?
	Hvorledes er de arbejdsmiljømæssige forhold i virksomheden i forhold til niveauet i branchen generelt og evt. i forhold til andre virksomhedstyper, og kan der opstilles miljøindikatorer, således at en sådan sammenligning er mulig?
	Hvilke problemtyper forefindes, og hvilke målrettede tiltag vil kunne forbedre virksomhedens arbejdsmiljø?
	Har igangsatte tiltag i virksomheden haft den forventede effekt?

Data, som kan danne baggrund for vurdering af ovenstående arbejdsmiljøforhold i en virksomhed, forefindes primært med baggrund i lovmæssige krav til registreringer i tilknytning til myndighedsindberetninger.

4.4.1 Indsamling af arbejdsmiljødata

Til belysning af arbejdsmiljømæssige problemstillinger på Sæby Fiske-Industri er indsamlet følgende materiale, jf. den kvalitative beskrivelse i tabel 4.1 for outputtet arbejdsmiljø, til brug ved udarbejdelsen af et internt miljøregnskab:

	Registreringer af arbejdsulykker
	Registreringer af arbejdsbetingede lidelser
	Registreringer af medarbejdernes sygefravær
	Registreringer fra økonomiafdeling af ATP-indbetalinger

Ovennævnte registreringer har ikke umiddelbart kunne opgøres på specifikke delprocesser i virksomheden, men de muliggør dog ved en hensigtsmæssig databehandling en systematisering af en række arbejdsmiljømæssige forhold på virksomhedsniveau.

For de to første kategorier er Sæby Fiske-Industris indberetningsskemaer til Arbejdstilsynet indsamlet.

Med hensyn til sygefravær forefindes oplysninger herom, dels på de skemaer, der benyttes til indberetning af arbejdsulykker og arbejds-betingede lidelser til Arbejdstilsynet, dels på skemaer, som Sæby Fiske-Industri anvender til en generel intern registrering af medarbejderes sygefravær.

Det indsamlede datamateriale omhandler følgende tidsperioder:

	Registreringer af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for perioden 1991-1995.
	Sæby Fiske-Industris månedlige registreringer af sygefravær for 1995.

Formålet med at indsamle registreringer af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for en 5-års periode har været at foretage en databearbejdning til belysning af den generelle udvikling på Sæby Fiske-Industri.

4.4.2 Beskrivelse af indsamlet materiale

Arbejdsulykker
I perioden 1991-1995 har Sæby Fiske-Industri indberettet 57 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.

Indberetning er foretaget på Arbejdstilsynets formular. I perioden er anvendt tre forskellige formularudgaver, idet formularen benyttet i perioden 1991 og 1992 er ændret ved årsskiftet 1992/1993, og denne udgave er igen ændret i slutningen af 1995.

Ved formularændringerne er foretaget en række ændringer af, hvilke oplysninger der skal afgives, hvilket især vanskeliggør en statistisk sammenligning af foretagne registreringer før og efter 1993. Fra 1993 og til årsskiftet 1995/1996 har den gældende formular haft navnet "Anmeldelse af arbejdsulykke til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadeforsikringen" [4] . Formularens navn er nu ændret til "Anmeldelse af arbejdsulykke til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen" [5] , og skadelidte skal nu tage stilling til, om anmeldelsen skal behandles med henblik på evt. erstatning.

Med hensyn til oplysninger om skadetype mv. er der ikke stor forskel på de 2 sidste udgaver af formularen, idet begge formularer giver følgende oplysninger:

	Identifikation af den tilskadekomne, herunder i hvilken afdeling den pågældende er ansat, og hvilken arbejdsopgave/jobtype den pågældende havde, da ulykken skete.
	Hændelsesforløbet, dvs. en beskrivelse af den handling, den skadelidte udførte i ulykkesøjeblikket, herunder hvilket redskab, maskine eller lignende der blev anvendt. Endvidere skal angives, hvilken hændelse der førte til skaden, og måden hvorpå den pågældende skade fremkom.
	Oplysninger om skadens art. Der foretages en afkrydsning af forudbestemte skadesarter, f.eks. bløddelsskade, forstuvning mv.
	Oplysninger om, hvilken del af legemet der er blevet beskadiget (16 mulige rubrikker er fortrykt på formularen).
	Oplysninger om skadens følgevirkninger, såsom fravær, varig uarbejdsdygtighed, død. (Fravær angives i intervaller fortrykt på formularen.)
	Forsikringsmæssige oplysninger, herunder skadelidtes samtykkeerklæring til indhentning af supplerende oplysninger fra læge, myndigheder mv.

Arbejdsbetingede lidelser
Hos Sæby Fiske-Industri er udfyldt tre indberetningsskemaer om arbejdsbetingede lidelser. De tre indberetninger hidrører fra perioden 1993-1995 og er fordelt med 1 for hvert år.

Registreringerne er foretaget på formularen "Anmeldelse af formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen".

Formularen er opbygget således, at der skal gives oplysninger om følgende forhold:

	Identifikation af den tilskadekomne, herunder i hvilken afdeling den pågældende er ansat, og hvilken type arbejde den pågældende har haft i påvirkningsperioden.
	Oplysninger om de påvirkninger, der har forårsaget lidelsen.
	Sygdomsoplysninger, dvs. hoveddiagnose, andre diagnoser eller symptomer.
	Skadens følgevirkninger, dvs. om arbejdet er genoptaget, forventet fravær, andet job, arbejdsophør, efterløn, pension mv., og om skadelidte ønsker at sikre sin anonymitet over for nuværende arbejdsgiver.
	Forsikringsmæssige oplysninger, dvs. om der ønskes ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven. Endvidere en samtykkeerklæring til indhentning af supplerende oplysninger fra læge, myndigheder mv.

Lidelsestallet kan sagtens være højere end kendt af virksomheden, da medarbejderne via deres praktiserende læge kan have foretaget en registrering til Arbejdstilsynet.

Sygefravær
Som beskrevet i det ovenstående, forefindes registreringer af sygefravær, forårsaget af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser, på de formularer, der anvendes til indberetning heraf.

Herudover gennemfører Sæby Fiske-Industri en registrering af fravær i et regneark. Registreringen foretages af personalechefen.

Udgangspunkt for registreringen er den pågældende medarbejders lønnummer, som oprettes ved ansættelsen. Fravær opgøres på månedsbasis, dvs. for 1995 forefindes 12 månedlige fraværslister, og det er disse, der er anvendt ved opstilling af oversigter over sygefravær.

Fraværslisten er opbygget i nedenstående fraværskategorier.

	Første sygedag, dvs. syg i løbet af arbejdsdagen
	Hele sygedage
	Barnets første sygedag
	Fri hele dagen
	Ferieafholdelse
	Barselsorlov

For hver enkelt arbejdsdag i måneden foretages en registrering af ovenstående fraværskategorier.

Som beskrevet ovenfor, forefindes registreringer af fravær, herunder sygefravær, med udgangspunkt i medarbejdernes lønnummer. For at kunne foretage en yderligere databehandling af fraværsopgørelserne og de registrerede arbejdsulykker og f.eks. relatere disse til medarbejderens ansættelsesvarighed, joberfaring og fordeling på køn og faggruppe, er indsamling af supplerende registreringer nødvendiggjort.

Disse omfatter Sæby Fiske-Industris edb-registreringer "lønmodtageroplysninger". Med disse registreringer er det muligt dels at finde oplysninger om den pågældende medarbejders ansættelsestidspunkt og faggruppe, dels at få "oversat" fraværslistens lønnummer til den pågældende medarbejders køn.

ATP-indbetalinger
Ved hjælp af virksomhedens årlige indbetalinger til ATP er disse anvendelige til at omregne, hvor mange medarbejdertimer der er medgået til virksomhedens produktion pr. år. Hermed muliggøres, at de fremskaffede registreringer kan angives med "nøgletal", som kompenserer for forskellige aktivitetsniveauer fra år til år. Dette muliggør også, at der kan foretages sammenligninger med andre virksomheder, herunder virksomheder i samme branche (benchmarking).

4.4.3 Bearbejdning af arbejdsmiljødata

Med udgangspunkt i ovenstående registreringer er gennemført forskellige former for databehandling til illustration af mulige rapporteringsmetoder af arbejdsmiljømæssige forhold til en virksomheds interne miljøregnskab. De afbildede figurer har deres udgangspunkt i de registreringer, der foreligger for de specifikke arbejdsmiljøforhold på Sæby Fiske-Industri, og kan være forskellige fra, hvad der måtte være interessant/muligt som rapportering i et internt miljøregnskab i andre virksomheder, og skal derfor betragtes som eksempler.

Udvikling i antal
arbejdsulykker
Udviklingen i arbejdsulykker pr. kalenderår og fordelingen på medarbejdernes køn er vist i figur 4.1.

Af de i perioden 1991-1995 registrerede 57 arbejdsulykker er 24 registreret i 1994.

Karakteristisk for perioden er, at arbejdsulykkerne er jævnt fordelt på kønnene. Hertil skal bemærkes, at ca. 65% af medarbejderne på virksomheden er kvinder.

Niveauet for arbejdsulykker i 1995 udgør 11 arbejdsulykker - altså en reduktion på mere end 50% i forhold til antallet af arbejdsulykker i 1994, men stadig på et niveau, der er højere end i 1991-1993.

En mulig forklaring kunne være et år med stor tilgang af nye medarbejdere uden erfaring, hvorfor der er anmeldt en del "småskader".

For at sætte de registrerede arbejdsulykker i relation til de pågældende års aktivitetsniveau er anvendt Sæby Fiske-Industris årlige ATP-indbetalinger. Herved kan dels beregnes den såkaldte anmeldeincidens for arbejdsulykker, dels beregnes et "nøgletal", som sætter antal arbejdsulykker i forhold til 1.000.000 arbejdstimer, hvilket muliggør sammenligninger med virksomheder i samme og i andre brancher.

Anmeldeincidens
(tabel 4.11)
Denne er defineret i [6] som: Antal anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede pr. år.

Ulykkesfrekvens
(tabel 4.11)
Denne er af Hydro Porsgrunn [8] og Danfoss [9] anvendt til måling af ulykkesfrekvenser og angives som: Antal arbejdsulykker pr. år pr. 1.000.000 arbejdstimer pr. år.

Ud fra Sæby Fiske-Industris indbetalinger til ATP fremkommer følgende data om dels antal heltidsbeskæftigede, dels antal medarbejdertimer i de pågældende år:

Opgørelser over ATP-bidrag forefindes hos Sæby Fiske-Industri for perioden 1. oktober til 30. september. Opgørelser over antal arbejdsulykker er opgjort pr. kalenderår, altså en periode forskellig fra ATP-perioden.

Det fremgår af ovenstående, at antallet af heltidsbeskæftigede har været relativt konstant i 5-års perioden, hvorfor det er fundet forsvarligt at beregne de efterfølgende nøgletal med forskellige periodiseringer.

Af ovenstående fremgår, at der er store variationer årene imellem, selv om der er foretaget en korrektion for de pågældende års aktivitets-niveau.

Den følgende tabel 4.11 viser "nøgletal" for Sæby Fiske-Industri og kan sammenlignes med brancheværdier og andre virksomhedstyper.

Af ovenstående tabel 4.11 fremgår, at Sæby Fiske-Industri har en lidt højere anmeldeincidens end tilsvarende fiskeindustrier, og at fiskeindustrien generelt har en anmeldeincidens, der er ca. 4 gange større end gennemsnittet for samtlige erhverv. Oplysningerne angivet i [6] vedrører perioden 1990-1994. Dataene i [7] vedrører perioden 1989-1992, mens dataene i [8] er gennemsnit for perioden 1992-1995.

Med hensyn til antal arbejdsulykker pr. million arbejdstimer ligger Sæby Fiske-Industri højere end de øvrige referencer.

Som motivationsfaktor og måleenhed for hyppigheden af indtrufne arbejdsulykker anvender mange virksomheder i dagligdagen det antal dage, der hengår mellem 2 på hinanden følgende arbejdsulykker. Anvendes datamaterialet for 1995 for Sæby Fiske-Industri, fås:

I ovenstående opgørelse er ikke taget hensyn til ferier, fridage mv. Det er naturligvis muligt at detaljere datagrundlaget yderligere, således at der tages hensyn hertil, hvis ønskeligt.

Arbejdsulykker fordelt
på ulykkestyper og
skadetype
De på Sæby Fiske-Industri registrerede arbejdsulykker i perioden 1991-1995 er vist i nedenstående figur 4.2.

(25,7 kb)

I figur 4.2 er foretaget en afbildning af forskellige ulykkestyper, og for hver ulykkestype er, via oplysningerne på de anvendte arbejdsulykkes-formularer, foretaget en kategorisering af, hvad de forskellige ulykkestyper har givet anledning til af legemsbeskadigelser.

Ulykkestypen:
Fald, snublen, glidning
Omfatter dels arbejdsulykker ved fald eller snublen ved passage af en trappe, stige eller glidning på et glat gulv, dels arbejdsulykker, hvor skadelidte træder skævt eller snubler/glider uden at falde.

Ulykkestypen fald, snublen eller glidning omfatter 22 af de i perioden 1991-1995 registrerede 57 arbejdsulykker, dvs. ulykkestypen omfatter 39% af samtlige arbejdsulykker. Ulykkestypen giver især anledning til sårskader og bløddelsskader uden sår. Disse 2 skadetyper tegner sig for 72% af de registrerede skadetyper ved ulykkestypen fald, snublen og glidning.

Ulykkestypen:
Maskiner
Omfatter arbejdsulykker, hvor arbejdsmaskiner, apparater mv. er anledning til ulykken, og er ofte forbundet med betjeningen af disse. Arbejdsulykkestypen maskiner forekommer i 14 ud af de 57 registrerede arbejdsulykker, dvs. ca. 25%.

Denne ulykkestype giver endvidere hyppigt anledning til sårskader og bløddelsskader uden sår, idet disse 2 skadetypekategorier tegner sig for 71% af skaderne.

Ulykkestypen:
Håndværktøj, knive
Omfatter arbejdsulykker, hvor manuelt, mekanisk eller andet håndværktøj er anledning til skaden. 14% af samtlige arbejdsulykker kan henføres til denne ulykkestype. Ulykkestypen har udelukkende medført sårskader.

Ulykkestypen:
Nedfald af materiel
Omfatter arbejdsulykker, hvor der sker udskridning, nedfald eller sammenbrud af konstruktioner, en kasse styrter f.eks. ned fra en reol, eller fremkommer i forbindelse med håndtering/løft af kasser o.l.

Ulykkestypen:
Andet
Dækker ulykkestyper, hvor typen ikke har kunnet henføres til de tidligere angivne ulykkestyper, og hvor den pågældende ulykkestype har en så lille frekvens, at der statistisk set ikke har været belæg for opdeling i særlige ulykkestyper, f.eks. ætsning, termisk påvirkning o.l.

På grundlag af opgørelsen i figur 4.2 kan konstateres, at de 57 arbejdsulykker, der er registreret på Sæby Fiske-Industri i perioden 1991-1995, har givet anledning til følgende procentfordeling af
skadetyper:

Arbejdsulykker fordelt på faggrupper
På arbejdsulykkesformularerne angives den skadelidtes stillingsbetegnelse. Denne er imidlertid ikke entydig, bl.a. på grund af den jobrotation, der er gennemført på Sæby Fiske-Industri. Således fremgår det af anmeldelserne, at filetskærere til tider også gør rent. Der er derfor ikke foretaget en yderligere statistisk behandling med henblik på at vurdere hvilke faggrupper, der er mest udsat for arbejdsulykker. Sæby Fiske-Industri foretager årligt manuel opfølgning på disse ulykkestyper. Opgørelsen viser, at det især er på rengøringshold, der sker uheld.

Uarbejdsdygtighed ved arbejdsulykker
På formularen, som anvendes til anmeldelse af arbejdsulykker, skal ved afkrydsning af fortrykte intervaller angives skadens følgevirkninger i form af fravær. På de 3 formularer, der er anvendt i perioden 1991-1995, er anvendt forskellige intervalgrænser. Siden 1993 har formularen haft følgende 7 intervalgrænser:

	Intet fravær/fravær under 1 dag
	Fravær 1-3 dage
	Fravær 4-14 dage
	Forventet fravær over 14 dage
	Forventet fravær over 5 uger
	Forventet varig uarbejdsdygtighed
	Død

Formularen før 1993 havde kun 5 fraværskategorier, hvilket medfører behov for fremstilling af 2 figurer til belysning af arbejdsulykkernes følgevirkninger.

På figur 4.3 er vist registreret fravær i 1991 og 1992, og fravær i periden 1993-1995 er vist i figur 4.4, opdelt i de fraværsintervaller, der er angivet på de respektive anmeldelsesformularer.

Figur 4.4 Fravær i perioden 1993-1995

For perioden 1991-1993 mangler på 2 af anmeldelsesformularerne en angivelse af det fravær, som arbejdsulykken har givet anledning til. Figur 4.3 angiver derfor kun fordelingen for 16 af de i perioden 18 konstaterede arbejdsulykker.

Tilsvarende gør sig gældende for perioden 1993-1995, hvor fraværsangivelse mangler på 6 ud af de 39 anmeldte arbejdsulykker.

Det er således ikke muligt med det indsamlede materiale at foretage en beregning af, hvor mange fraværsdage de registrerede arbejdsulykker har givet anledning til, og hermed ej heller at foretage en vurdering af, om arbejdsulykkernes "sværhedsgrad" er for opad- eller nedadgående.

Arbejdsbetingede lidelser
Det indsamlede materiale fra Sæby Fiske-Industri omhandler 3 anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. De 3 anmeldelser vedrører perioden 1993-1995, fordelt med 1 anmeldelse pr. år. På formularerne er der meget få oplysninger, hvilket sandsynligvis skyldes, at der efterfølgende er foretaget en nøjere beskrivelse af de arbejdsbetingede lidelser til brug ved sagsbehandlingen. Formularudfyldelsen må derfor betragtes som en opstart af sagen. For alle 3 anmeldelser er under beskrivelsen af den pågældendes arbejdsopgave angivet "filetering af makrel".

I [5] (tabel 4.11) er den såkaldte anmeldeincidens for arbejdsbetingede lidelser i fiskeindustrien ekskl. fiskemelsfabrikker for perioden 1990-1994 angivet til 24 anmeldelser pr. 1.000 beskæftigede pr. år. For Sæby Fiske-Industri er anmeldeincidensen i perioden 1993-1995 i gennemsnit 8 anmeldelser pr. 1.000 heltidsbeskæftigede pr. år, altså en tredjedel af niveauet i fiskeindustrien og af samme størrelsesorden som for samtlige erhverv, der har en anmeldeincidens på 6 ifølge [6].

Generelt sygefravær
Et meget omfattende materiale er blevet underkastet en indledende databehandling med henblik på opstilling af en generel sygefraværsstatistik for Sæby Fiske-Industri for året 1995. Basis for databehandlingen har været de månedlige fraværsstatistikker, som udarbejdes på virksomheden.

Imidlertid har det under databehandlingen vist sig, at de månedlige fraværslister ikke omhandlede alle virksomhedens medarbejdere, og at fraværslisterne indeholdt oplysninger om fratrådte medarbejdere.

På grund af den på Sæby Fiske-Industri indtrufne brand har der ikke på virksomheden været ressourcer til at gennemgå det tilsendte databehandlede materiale med henblik på en evt. rekonstruktion af materialet/etablering af et nyt registreringssystem for generelt sygefravær. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at fremkomme med relevante sygefraværsstatistikker.

4.5 Model for opgørelse af omkostninger ved sygefravær

På baggrund af ovennævnte bearbejdning af arbejdsmiljødata, samt etablering af et internt miljøregnskab for Sæby Fiske-Industri er det ønskværdigt at kunne opgøre en pris på virksomhedens arbejdsmiljømæssige aktiviteter, f.eks. med henblik på opstilling af omkostningsnøgletal for specifikke miljøbelastninger.

Nedenfor er opstillet en model for opgørelse af omkostninger ved sygefravær på Sæby Fiske-Industri.

Driftsregnskabets poster kan, for så vidt der er direkte sammenhæng mellem omkostningen og fraværet, udtrykkes som f.eks. omkostning pr. fraværstime.

Nedenstående tabel 4.14 angiver en model til opgørelse af omkostninger i forbindelse med sygefravær hos Sæby Fiske-Industri i 1996. Informationer er skaffet på baggrund af søgninger i virksomhedens finanssystem.

Sygefraværet kan skyldes såvel ulykke som sygdom, herunder sygdom på grund af arbejdsbetingede lidelser. Modellen kan opdeles, således at der udarbejdes en opgørelse for hver fraværsart.