Internt miljøregnskab

5. Procesniveau: Udvalgte delprocesser

5.1 Beskrivelse af delproces nr. 1
5.2 Beskrivelse af delproces nr. 2
5.3 Beskrivelse af delproces nr. 3
5.4 Beskrivelse af delproces nr. 4
5.5 Model for omkostninger ved drift af biologisk/kemisk rensningsanlæg

I afsnit 4.1. og 4.2. er udarbejdet kvalitative og kvantitative input/output beskrivelser på virksomhedsniveau såvel inkl. som ekskl. Sæby Fiske-Industris biologiske/kemiske rensningsanlæg. I det følgende er modellen anvendt på Sæby Fiske-Industris produktionsanlæg for herved at sætte fokus på de enkelte delprocessers input og output.

Beskrivelsen af produktionsprocesserne er opdelt på følgende fire delprocesser:

Såfremt den kvalitative procesbeskrivelse for Sæby Fiske-Industri, angivet i tabel 4.4, opstilles i delproces nr. 1, 2 og 3, fremkommer den i nedenstående tabel 5.1 viste kvalitative procesbeskrivelse.

Denne beskrivelse dækker over en hel række delaktiviteter, som gennemføres i de enkelte delprocesområder, hvilket fremgår af beskrivelserne i afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4.

I afsnit 5.5 er opstillet forslag til model for driftsomkostninger for det biologisk/kemisk rensningsanlæg.

5.1 Beskrivelse af delproces nr. 1

Figur 5.1 gengiver den overordnede procesmodel for delproces nr. 1.

Figur 5.1 Delproces nr. 1

(3,67 kb)

Råvaren udgøres af nediset, friskfanget makrel, som transporteres til fabrikken med lastbil i portioner á 25 ton.

Den ferske makrel aflæsses til modtagebassiner (Binger), som i forvejen er fyldt med is, isvand og salt. Binger kan betragtes som lagerbassin for tilført fersk makrel. Fra Bingerne føres de hele makreller via et transportbånd til et sorteringsanlæg, hvor makrellen frasorteres efter størrelse.

"Store makrel" frasorteres som IQF-makrel, hvorefter de håndpakkes i plastforede papæsker. Disse placeres i stålrammer til indfrysning/frosthærdning. Efter 2 døgns indfrysning/frosthærdning tages æskerne ud af stålrammerne, paletteres, og afslutningsvis omsluttes æskerne med krympefolie. Det færdige produkt anbringes herefter til frostlager til senere salg.

De resterende makrel transporteres til fire skæremaskiner, som fuldautomatisk foretager afkapning af hoveder og haler samt udsugning af indvolde. Fiskeresterne (type I) (hoved, haler, indvolde og blod) føres via transportbånd til en opsamlingscontainer. Fiskeresterne sælges til producenter af fiskemel.

Den nobbede makrel (betegnelse for halvfabrikata) transporteres til indfrysning/frosthærdning i to gyrofrysere, som sikrer en individuel indfrysning af makrellen. Via et transportbånd føres den indfrosne fisk til frostlager, hvor et automatisk fordelingsanlæg sikrer en jævn fordeling i frostlagerrummet (-32^o C).

Frostlageret er at betragte som råvarebufferlager for en produktion jævnt fordelt over året. De indfrosne makrel (nobbede makrel) udtages fra frostlageret med truck i takt med behovet for råvarer til produktionen af dåsemakrel.

5.2 Beskrivelse af delproces nr. 2

Nedenstående figur 5.2 gengiver den overordnede procesmodel for delproces nr. 2.

(2,45 kb)

Den nobbede makrel tilføres fra frostlageret i baljer (á 4,5 m³), hvor de efter indvejning tilføres anlægget for afskinding. Afskindingsprocessen gennemføres ved, at den nobbede makrel enkeltvis passerer en naturgasopvarmet ovn (600^o C), hvorved fiskeskindet afbrændes.

Processen medfører, at skindet løsnes og krøller. I en efterfølgende roterende tromle bearbejdes fisken mekanisk, samtidig med at makrellen overbruses med vand. Herved bliver størstedelen af fiskeskindet fjernet.

Fra processen opsamles spildevand bestående af overskydende
procesvand, fiskerester (type II) etc.

5.3 Beskrivelse af delproces nr. 3

Nedenstående figur 5.3 gengiver den overordnede procesmodel for delproces nr. 3.

Figur 5.3 Delproces nr. 3

Via et fuldautomatisk vejesystem fordeles den afskindede nobbede makrel i afvejede portioner på fem kogelinier med efterfølgende køletunnel. Transportbånd fører fisken gennem kogeren og køletunnelen. Køletunnelen sikrer, at fisken, når den fileteres, manuelt har en passende håndteringstemperatur.

Den kogte makrel fileteres efterfølgende manuelt på seks pakkelinier pr. kogelinie. Fileten lægges taglagt i en pakkerende ("pakkepølse") med den mørke side opad. Pakkekæden er leddelt og afpasset dåsernes længde, og knive afskærer "pakkepølsen" i afpassede længder.

Fra dåselager tilføres konservesdåser via transportbånd. Dåsen glider hen over det afskårne "pølsestykke", hvorved makrelkødet bliver placeret i konservesdåsen. Efter denne operation vil den hvide side af makrelkødet være øverst i dåserne.

Det afskårne "pølsestykke" skal udgøre 80-90 g kød, afhængig af produktype. Dåsen med fiskekød passerer en vægt, hvor undervægtige enheder registreres og separeres til manuel påfyldning.

Den åbne dåse med fiskekød føres med transportbånd videre til påfyldning af sovs, hvorefter dåsen er klar til påsætning af låg og falsning i en dåselukkemaskine. Herefter vaskes den lukkede dåse med varmt vand og sæbe for sovserester i en dåsevaskemaskine.

De rengjorte dåser opsamles i autoklavekurve og autoklaveres. Efterfølgende placeres makrelkonservesen på et inkubationslager i én til tre uger for derved at sikre, at korrekt sterilisering er opnået.

Efter inkubationsperioden foretages færdigvaregodkendelse, og makrelkonservesen transporteres til mærkning, emballering og palletering. Færdigvarerne placeres herefter på færdigvarelageret, hvorfra den efterfølgende forsendelse med lastbil effektueres.

(2,94 kb)

5.4 Beskrivelse af delproces nr. 4

Nedenstående figurer 5.6 og 5.7 gengiver den overordnede procesmodel for delprocesnr. 4.

(4,03 kb)

Ovenstående figur 5.7 gengiver i oversigtsmæssig form en procesbeskrivelse for Sæby Fiske-Industris rensningsforanstaltninger.

Anlægget er udformet som et biologisk rensningsanlæg med kemisk fældning, hvorved der opnås:

	Fjernelse af organisk stof ved biologisk omsætning.
	Fjernelse af spildevandets indhold af kvælstof ved biologisk omsætning.
	Fjernelse af spildevandets indhold af fosfor ved tilsætning af jernclorid.

Afløbsvandet fra Sæby Fiske-Industris forrensningsanlæg pumpes til anlæggets procestank. Tilløbsmængde registreres via flowmåler. Flowmåler danner grundlag for styring af flowafhængige processer, herunder tilsætning af jernclorid (fosforfjernelse).

Det urensede spildevand tilledes sammen med returslam fra efterklaringstank til procestankene, hvor omsætningen af spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og i et vist omfang fosfor gennemgår flere faser, bl.a. bestemt af iltindholdet i de forskellige dele af procestanken.

Omsætningen af det organiske stof og kvælstof foregår ved en biologisk omsætning. Omsætningen medfører dannelse af flere mikroorganismer, vand, kuldioxid og frit kvælstof. Kuldioxid og kvælstof emitteres til atmosfæren.

Fosfor fjernes dels ved indbygning i mikroorganismerne, dels ved kemisk fældning ved den tilsatte jernclorid.

Fra beluftningstanken ledes spildevandet til efterklaringstanken, hvor det biologiske/kemiske slam bundfældes, og det rensede vand ledes til en rentvandstank, som fungerer som lagertank for dels udspredning på markarealer, dels udledes til Sæby Kommunes havledning.

Den slammængde, der produceres i procestankene som følge af stofomsætningen, overpumpes til en koncentreringstank. Den opkoncentrerede slam overpumpes til en slamsilo, som fungerer som lager- og fødetank til den efterfølgende slamafvanding ved centrifugering. Som kemikalier til slamafvandingen anvendes polymer.

5.5 Model for omkostninger ved drift af biologisk/kemisk rensningsanlæg

I forbindelse med etablering af et internt miljøregnskab er det ønskværdigt, at kunne foretage en prissætning af en virksomheds miljømæssige og arbejdsmiljømæssige aktiviteter, f.eks. med henblik på opstilling af omkostningsnøgletal for specifikke miljøbelastninger. Sådanne omkostningsnøgletal vil kunne anvendes af virksomheden til:

	Synliggørelse af virksomhedens miljøomkostninger
	Opstilling af strategier til forebyggelse af miljømæssige belastninger
	Prioritering af indsatsområder
	Konsekvensberegninger af effekten af politiske tiltag i form af afgifter, nye miljøreguleringer mv.

I en årrække er de danske virksomheders miljøforhold blevet reguleret via den traditionelle normative regulering dvs. miljøbeskyttelseslovens intentioner er omsat til specifikke krav mht. tilladelige udledninger fra den enkelte virksomhed.

Dette har på mange virksomheder betydet indførelse af renere teknologiløsninger suppleret med rensningsforanstaltninger, hvilket for en virksomhed dels har indebåret investeringer, dels efterfølgende driftsomkostninger.

Økonomiske styringsmidler er meget i fokus for nærværende, og via afgifter mv. søges der fra politisk hold at foretage en prissætning af de miljømæssige eksternalitetsomkostninger. Eksternalitetsomkostninger er en prissætning af de samfundsomkostninger, som en virksomheds ressourceforbrug og/eller miljøbelastning giver anledning til og som ikke indgår i virksomhedens omkostningsberegninger. Eksempler herpå er CO₂-afgifter, affaldsafgifter og vandafgifter.

Ved den traditionelle opstilling af et driftsregnskab for en virksomheds miljøomkostninger vil man typisk tage sit udgangspunkt i de fakturaer, der direkte kan henføres til forbrug af råvarer, hjælpestoffer, energi, mandskabsudgifter mv. til den pågældende miljøaktivitet.

I takt med indførelsen af økonomiske styringsmidler på miljøområder kan det være hensigtsmæssigt at opstille et driftsregnskab og for så vidt også budgetter for en virksomheds miljøomkostninger på en sådan måde, at det af de enkelte poster fremgår, dels hvilke omkostninger, der direkte kan henføres til traditionelle driftsomkostninger, dels de omkostninger der kan henføres til miljømæssige (grønne) afgifter, dvs. den politiske fastsættelse af eksternalitetsomkostninger.

Til illustration heraf er i det følgende opstillet en model for et driftsregnskab for Sæby Fiske-Industri’s biologisk/kemiske rensningsanlæg med tilhørende noter.

Udgangspunkt for modelregnskabet er den kvantitative beskrivelse af input/output for Sæby Fiske-Industri’s biologisk/kemiske rensningsanlæg, som er angivet i tabel 4.7.

Driftsregnskabets poster kan, hvis der er en entydig sammenhæng mellem den opnåede rensningsgrad og de afholdte driftsomkostninger, udtrykkes som en omkostning pr. kg fjernet stof.

I tilfældet med Sæby Fiske-Industri’s rensningsanlæg er det vanskeligt at opstille en kalkule, som entydigt fastlægger driftsomkostningerne for fjernelse af 1 kg BI₅, 1 kg kvælstof og/eller 1 kg fosfor, idet der procesteknisk er en indbyrdes afhængighed mellem de tre nævnte stoftypers rensningsgrad i rensningsanlægget.

Nedenstående tabel 5.2 angiver en model for opgørelse af et økonomisk driftsregnskab for Sæby Fiske-Industri’s anvendelse af det biologisk/kemiske rensningsanlæg under hensyntagen til de gennemførte aktiviteter.

Som forudsætning for det opstillede regnskab kan det oplyses, at der i løbet af 1996 er renset 109.130 m³ proces spildevand fra produktionen, samt at der i det biologisk/kemiske renseanlæg er fjernet 271 tons organisk materiale (opgjort som BI₅), 5 tons fosfor (total-P), 26 tons kvælstof (total-N) samt 322 tons slam (tørstof).

Tabel 5.2 Model for opgørelse af regnskabet for Sæby Fiske-Industri’s anvendelse af det biologisk/kemiske rensningsanlæg

Som det fremgår af tabel 5.2 udgør direkte omkostninger ved drift af det biologisk/kemiske renseanlæg ca. 74% af de samlede omkostninger for 1996. Målt på henholdsvis den samlet mængde renset proces spildevand og belastningen (PE/døgn) er andelene ca. 73% og 74%.

Elforbruget kan yderligere specificeres i

	Elforbrug til pumpning
	Elforbrug til beluftning
	Elforbrug til slamafvanding
	Elforbrug i øvrigt (belysning, omrøring mv.)

såfremt der foretages aflæsninger af de specifikke forbrug

Eko-floc (jernklorid) er fældningskemikalie m.h.p. fosforfjernelse, og det kan være nærliggende at beregne et nøgletal som kemikalieomkostning pr. kg fjernet fosfor.

Polymer anvendes som kemikalie i forbindelse med slamafvandingen og der kan beregnes en polymeromkostning pr. ton afvandet slam.

Det afvandede slam transporteres og udspredes på landbrugsjord af en vognmandsforretning. Omkostninger pr. tons tørstof eller pr. m³ slam kan beregnes som nøgletal.

På basis af forbrugte mandetimer til styring og overvågning af anlæg kan der foretages en beregning af lønomkostninger, og heri bør mandtimeforbrug til interne analyser medregnes.

Eksterne analyseudgifter relaterer sig til de analyser, hvor der godkendelsesmæssigt er stillet krav om anvendelse af et eksternt laboratorium, og at de er identiske med de bogførte omkostninger.

Miljøtilsyn omfatter brugerbetaling til amt og kommune i forbindelse med myndighedstilsyn.

I den vidste model er der ikke tage hensyn til omkostninger ved bl.a. fast affald f.eks. ristegods, bygningsaffald mv., der skal affaldet køres bort med henblik på deponering/forbrænding, og i så fald vil der være omkostninger forbundet med dette herunder affaldsafgifter og afgifter i henhold til elektricitetsforbrug (elafgift, CO₂- og SO₂-afgift).