Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa

Indholdsfortegnelse

Forord

Forord ¹

af miljø- og energiminister Svend Auken

Siden murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har vi - især i de seneste par år - været vidner til en politisk og økonomisk udvikling, som ingen havde troet mulig. Økonomisk er det lykkedes for en række af landene at nå betydelige resultater. Det er primært de centraleuropæiske lande og Estland, mens Letland og Litauen følger tæt efter. Udviklingen i landene går rivende hurtigt. Selv i Rusland synes en økonomisk stabilisering at have bidt sig fast på trods af meget store vanskeligheder.

Øststøttens primære mål var at komme de nye demokratier til hjælp hurtigst muligt under inddragelse af dansk erhvervsliv og offentlig viden. Dette er efter min opfattelse lykkedes. Vi har et ganske godt omdømme i mange af landene, ikke mindst i de baltiske lande. Der er en fælles ånd over samarbejdet med randstaterne, som - med et lidt patetisk udtryk - kan minde om "broderfolksforståelse".

På miljøområdet har vi formået at bidrage til, at flere af landene nu afsætter en større andel af deres BNP til miljøformål end mange vesteuropæiske lande - herunder også Danmark! Polen og de baltiske lande er gode eksempler på en sådan kraftanstrengelse, der bl.a. vil begrænse forureningen af Østersøen; en tilsvarende udvikling er i gang i St. Petersborg og Kaliningrad.

For hver dansk bistandskrone på miljøområdet har østeuropæerne i gennemsnit fundet 3 kroner til at investere i disse danskstøttede miljøprojekter. Et par eksempler kan illustrere denne "investerings-gearing":

Der er etableret to afsvovlningsanlæg på polske kraftværker, som med et tilskud på 40 mio. kr. har givet en samlet investering på 1 mia. kr. Miljøeffekten er en reduktion af svovludslippet svarende til ca. halvdelen af den samlede danske svovlemission pr. år. Og dermed er der også opnået en reduktion af den luftforurening, der driver mod Danmark.

Et andet eksempel er tre geotermi-anlæg i forskellige østlande, som med tilskud på 35 mio. kr. har givet en samlet investering på 850 mio. kr. Igen er miljøeffekten betydelig og danske virksomheder har opnået ordrer på 150 mio. kr. af det hidtil gennemførte arbejde på anlæggene.

Et tredje eksempel gælder spildevandsanlæg i Østersø-området, som med tilskud på 200 mio. kr. har resulteret i en samlet investering på ca. 1 mia. kr. fordelt på 50 renseanlæg, som sikrer fuld biologisk rensning af spildevand fra over 2 mio. indbyggere.

I de nærmeste lande har der ofte været lokal eller national medfinansiering, mens der i de mindre stærke lande typisk samarbejdes med de internationale banker, som Verdensbanken og Østbanken (EBRD). Danmark laver det nødvendige forarbejde, for at bankernes lån til miljø- eller energiprojekter kan blive udmøntet. Den danske miljøstøtte anvendes på den måde i ganske betydeligt omfang sammen med den internationale lånefinansiering.

Et af formålene med øststøtten er at forbedre sikkerheden i regionen. Vi har en klar forståelse af, at vi næppe kan øge sikkerheden ved at opruste, men at hjælp til udvikling og demokratisering af samfundene kan skabe den sikkerhed, som vi alle er interesserede i. Forbedringer på miljø- og energiområdet bidrager indirekte til denne sikkerhedsforbedring, og vi taler undertiden om blød sikkerhed, som opnås ved at støtte udviklingen af landene og integrere dem i et forgrenet samarbejdsnetværk omkring miljø, demokrati og økonomisk udvikling.

De seneste to år har vi set de ti af de central- og østeuropæiske landes helhjertede interesse for at blive optaget i Den Europæiske Union. Hele vor grundforståelse af Amsterdamtraktaten hænger sammen med udvidelsen mod øst. Vi realiserer lettest dansk østpolitik ved at arbejde for at landene optages hurtigt. Øststøtten er hurtigt blevet drejet ind på også at hjælpe landene i denne såkaldte tilnærmelsesproces. Både Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet arbejder intensivt i øststøtteprogrammerne på at supplere EU-kommissionens indsats med dansk bilateral bistand til at forstå og implementere EU-direktiverne som en forudsætning for optagelse i Unionen.

Det politiske mål om en økonomisk, men miljømæssigt bæredygtig udvikling og integration med de central- og østeuropæiske lande giver dansk erhvervsliv mulighed for at få en positiv udvikling i eksporten og andet samarbejde med det store østeuropæiske marked. Øststøttens udformning hviler i udpræget grad på, at det er dansk erhvervsliv, der udgør det udførende led i støtten. Støtten udbetales som betaling af regninger fra overførsel af dansk teknologi og viden. Der er derudover blevet udformet fordelagtige muligheder for kredit, rådgivningsfaciliteter og programmer for samarbejde mellem danske og østeuropæiske partnere. Danske virksomheder har bidt sig fast i Østeuropa og har formået at udnytte de betydelige muligheder. Især Polen har været i erhvervslivets fokus med dets næsten 40 mio. indbyggere, men nu viser eksporttallene til Rusland også betydelig fremgang og er større end eksporten fra Sverige, som vi ofte sammenligner os med.

Øststøtten var i udgangsfasen typisk en ansøgningsmodel, hvor danske virksomheder sammen med partnere i Østeuropa kunne opnå tilskud til projekter. Ved vurderingen af øststøtten i 1993 blev det fundet, at indsatsen var for tilfældig. Vi gik derfor over til en mere overvejet indsats i tæt samarbejde med modtagerne i landene; programmering og sektorprogrammer blev nøgleordene. På miljøområdet har vi udformet landeprogrammer med samarbejdslandene og har placeret en lokal programkoordinator i flere landes miljøministerier, som hjælp til at håndtere indsatsen. Endelig findes de danske projektpartnere i stigende omfang ved afholdelse af udbud, der annonceres offentligt.

Dansk erhvervsliv opnår efter min opfattelse langt mere på længere sigt ved, at vi arbejder på overordnet at bringe landene frem end ved at give midlerne som decideret eksportstøtte. Dette er heller ikke ønsket af landene selv. Tilmed må det siges, at med EU-udvidelse og den større integration bliver traditionel eksportstøtte til danske virksomheder underlagt de internationale regler om konkurrenceforvridning. Dette er vel nok hovedårsagen til, at øststøtten ikke kan bære en ren ansøgningsmodel mere, men må suppleres med programmer, udbud etc. således at det sikres, at støtten stemmer overens med landenes prioriteringer. Tilmed går den økonomiske udvikling nu så hurtigt, at vi må bestræbe os på, at sikre rammerne for udviklingen eller styre udviklingen i landene ved at satse på miljø, demokrati og det sociale område.

Folketinget vedtog efter debatten om øststøtten i maj 1997 en motiveret dagsorden, hvorefter der bl.a. skal gennemføres en samlet evaluering af øststøtten. På baggrund af denne evaluering og den løbende debat vil Folketinget igen drøfte øststøtten samt udstikke retningslinjerne herfor.

Svend Auken
Miljø- og Energiminister

¹ Forordet er en let ændret udgave af en artikel bragt i Politiken i november 1997

Kommentar

af formanden for Den rådgivende Komité fhv.

nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer

Den danske miljøstøtte til østlandene begyndte med vedtagelsen af loven af 1991, og siden har der været en stigende politisk interesse i at udvide indsatsen. Der er i perioden 1991-96 givet tilsagn for 1,2 mia. kr. til en lang række projekter, der har omfattet investeringer, som kan skønnes at andrage ca. 5 mia. kr.

Den rådgivende Komité har ikke ansvaret for bevillingen af støtte til enkelte projekter, men har ansvaret for at deltage i drøftelsen af de principielle retningslinier for støtten.

I den offentlige debat fremhæves det ofte, at det er nødvendigt at koordinere støtten mellem de forskellige organer, der yder bidrag. Her må man imidlertid være klar over, at den danske bistand - uanset, at den forekommer betydelig - er ganske lille sammenlignet med den samlede støtte, som gives til østlandene. Der er tale om nogle få procent, og det vil være for uoverkommeligt, hvis der skulle nedsættes administrative grupper, hvis opgave er at koordinere Danmarks bistand med andre landes. Derimod er der en betydelig opgave i at sikre, at den støtte, der ydes, kommer østeuropæiske virksomheder til gode, som virkelig er i stand til at forvalte beløbene på en effektiv måde.

Komitéen føler sig overbevist om, at administrationen af støtten foregår på en sådan betryggende måde. Der foretages i øvrigt en omfattende vurdering af indsatsen på dette område.

Det er yderligere en væsentlig opgave, at dansk erhvervsliv får en klar forestilling om, hvad der kan ydes støtte til, og de af komitéens medlemmer, som repræsenterer de forskellige erhvervs interesser, har da også som opgave at formidle en sådan information.

Endelig er det en væsentlig opgave at få modtagerlandene til at opstille konsistente og gennemarbejdede prioriteringslister, således at det bliver modtagerne i første række, der er ansvarlige for, hvorledes støtten skal kanaliseres.

I den henseende er der gjort fremskridt, selv om der er meget tilbage at ønske.

I særdeleshed må man forvente, at de krav, der stilles fra Den europæiske Unions side for medlemskab af Unionen, vil være med til at fremkalde et sådant gennemarbejdet prioriteringssystem.

3. Den danske miljøbistand til Østeuropa 1991-96

3.1 Den danske miljøbistand til Østeuropa 1991-96

Baggrund

I april 1991 blev Lov 223 om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene vedtaget i Folketinget, og den såkaldte Miljøstøtteordning til Østeuropa blev dermed etableret.

For at gennemføre Folketingets beslutning om en særlig miljø- og katastrofeindsats (MIKA-rammen) blev kapitel 6 i Betænkning nr. 1252 (juni 1993) om Danmarks Internationale Indsats, "International miljø- og katastrofeindsats. Handlingsplan" udarbejdet. På baggrund heraf blev "Delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Østeuropa" (oktober 1993) udarbejdet som en del af MIKA-rammen og grundlaget for miljøindsatsen i Østeuropa. Fra 1994 udgjorde miljøindsatsen i Østeuropa herefter både Miljøstøtteordningen og tillige miljørelaterede sektorprogrammer, som gennemføres på udvalgte sektorområder såsom energi, nuklear sikkerhed, landbrug etc. Med Lov 223’s ophør ved udgangen af 1995 er hjemmelsgrundlaget tilvejebragt på Finansloven.

I perioden 1991-96 er der bevilget 1,2 mia. kr. i tilskud under Miljøstøtteordningen.

Formålet med indsatsen er at fremme en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling i Østeuropa, herunder bidrage til at nedsætte den grænseoverskridende forurening. Indsatsen gennemføres primært ved overførsel af teknologi og viden fra Danmark. Miljøstyrelsen har ansvaret for Miljøstøtteordningen.

Under Miljøstøtteordningen blev der oprindelig anvendt en projektmodel med ansøgning fra en dansk og en østeuropæisk partner. Disse ansøgninger udgjorde grundlaget for drøftelser om prioriteringen af projekterne mellem Danmark og modtagerlandene. I 1995 er denne model blevet suppleret med udbud af opgaver, som Danmark og modtagerlandet har prioriteret i fællesskab².

I tilknytning til Miljøstøtteordningen er der indgået en landeaftale mellem Danmark og 12 samarbejdslande³. For hvert land er der endvidere udarbejdet et landeprogram.

Nedenfor beskrives indsatsen i de 12 samarbejdslande kort, som en introduktion til hvad Danmark og det pågældende land har samarbejdet om i perioden 1991-96. For hvert land vises en tabel, der viser tilskudssum og antal projekter. Projekterne er opdelt i TA-projekt, som er teknisk assistance, og IN-projekter, som er investeringsprojekter. Kategorien "Andet" dækker styrkelse af det institutionelle område.

 

3.1.1 Estland

Den danske indsats i Estland fremgår af tabel 1, der viser antal projekter fordelt på sektorer og type samt det totale støttebeløb i perioden fra 1991 til 1996.

Helt overvejende har den danske indsats været inden for sektorerne vand og affald, der tegner sig for 85% af det totale støttebeløb. Inden for vand har investeringerne primært drejet sig om vandforsyningsprojekter. Danmark har samarbejdet med EBRD om programmet "Small Municipalities Environmental Programme", der omhandler vandforsyning og spildevand i 13 byer. Programmet udføres i samarbejde mellem Estland, EBRD, NEFCO, EU-PHARE, Finland, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Danmark har støttet projekter i 3 af byerne. Inden for affald samarbejder Estland, Danmark og EU-PHARE om et landsdækkende system til håndtering af farligt affald. Projektets første fase koster 36 mio. kr. og finansieres med en tredjedel fra hver partner. Det andet investeringsprojekt inden for affald er implementering af en affaldsplan i Järva Amt, herunder etablering af en kontrolleret losseplads og indsamlingssystem.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv, andre donorer, EU og/eller de internationale banker bidraget til samlede miljøinvesteringer på 106 mio. kr. i perioden fra 1991 til 1996. Danmark er i dag den anden største donor til miljøprojekter i Estland, der selv har opgjort den danske andel af al udenlandsk bistand til 18% (1996). Den største enkeltdonor er Finland, der bidrager med 46% (1996).

3.1.2 Letland

Miljøproblemerne i Letland findes hovedsageligt inden for spildevand, affald og forurenede arealer som følge af fortidens synder. Spildevand har været udledt urenset fra såvel husholdninger som industrier i årevis, og renseanlæg af vestlig standard findes kun i det omfang, at de er blevet bygget i forbindelse med donorfinansierede projekter. Med hensyn til affaldsområdet er der en unødig stor affaldsproduktion i industrien, og reguleringen af dagrenovationen er meget mangelfuld. Alle typer affald fra de fleste byer deponeres på lossepladser uden særlige kontrolforanstaltninger, hvilket efterfølgende giver problemer for jord, overfladevand og grundvand. De mange forurenede arealer skyldes bl. a. ukontrolleret forurening fra tidligere militæranlæg af forskellige typer, herunder lufthavne, skibsværfter, kaserner og værksteder. Herudover har landet nedslidte drikkevandsledninger og kloaknet, sporadisk miljøregulering af landbruget, mangel på generel lovgivning på miljøområdet samt en underbemandet og dårligt organiseret miljøadministration.

Den danske indsats var i starten karakteriseret af forskellige projekter til at belyse omfanget af miljøproblemerne inden for de forskellige sektorer. Det ses, at vandsektoren har været den dominerende sektor med 59% af den samlede støtte, og at heraf har ca. halvdelen været teknisk assistance, mens resten har været udstyrsassistance. Herefter kommer affaldssektoren med 15% af den samlede støtte. Gruppen andet, der har en andel på 9,7%, dækker over projekter inden for fysisk planlægning og institutionel styrkelse af miljøadministrationen. Danmark har tidligere været den største donor i Letland, men Sverige er nu den største donor, da de inden for det sidste år bl. a. har sat meget store enkeltprojekter i gang inden for renseanlæg og vandforsyning.

3.1.3 Litauen

De væsentligste miljøproblemer i Litauen efter selvstændigheden i 1991 er spildevandsforurening, forurening med farligt affald og husholdningsaffald, forurenende arealer såsom lossepladser, gamle industriarealer og tidligere militære arealer.

Et kraftigt fald i aktiviteten inden for industri-, transport- og energisektorerne har resulteret i en mindre luftforurening. Lukningen af store forurenende virksomheder formodes at have en permanent positiv virkning på miljøet. De væsentligste kilder til luftforurening i dag er: transport (58%), industri (25%) og kraft- og varmeværker (12%). Generelt vurderes forureningen ikke at være så stort et problem, men lokalt kan der forekomme høje koncentrationer, som kan påvirke miljøet.

Dertil kommer vanskeligheder med at beskytte bevaringsværdige arealer samt vanskeligheder med at opbygge en effektiv miljøadministration.

Den danske indsats var i starten målrettet mod at belyse faktuelle forhold omkring miljøproblemernes karakter og omfang som grundlag for en målrettet prioritering af dels den danske indsats, dels landets egen indsats. Det har været vanskeligt at få gang i investeringsprojekterne, men efter de første års indsats er investeringsandelen steget betydeligt. Tabel 3 viser antallet af dansk støttede miljøprojekter i Litauen og bevilgede støttebeløb.

De primære sektorer vand, luft og affald har tegnet sig for mere end 70% af den samlede indsats med spildevandsrensning som det dominerende indsatsområde, som vist i tabel 3. De danske investeringsmidler har gennem samfinansiering med kilder i landet selv og/eller andre donorer eller internationale finansieringsinstitutioner bidraget til samlede miljøinvesteringer på ca. 550 mio. kr. i perioden 1991-1996. I denne forbindelse har bløde lån fra Eksportkreditfonden finansieret rentefrie lån i 10 år til 12 spildevandsrenseanlæg, hvoraf Vilnius renseanlæg er det største. Danmark er i dag den største enkeltdonor til miljøprojekter i Litauen, og Litauen har selv opgjort en procentdel på 43 til den danske indsats af al udenlandsk miljøbistand.

Kategorien andet dækker primært styrkelse af det institutionelle område og indsats til Ignalina-atomkraftværket.

Litauen er det østeuropæiske land, hvor en dansk støtte til tilnærmelse til EU er påbegyndt først. I 1996 er der bevilget støtte til to EU-tilnærmelsesprojekter.

3.1.4 Polen

Polens størrelse og geografiske placering tæt på Danmark samt forløbet af den relativt hurtige politiske og økonomiske omstillingsproces har betydet, at Polen har modtaget støtte til et stort antal projekter. Følgende indsatsområder er prioriteret: Spildevandsbehandling, vandforsyning, luftforurening, naturbeskyttelse og renere teknologi.

I støtteperioden er der gennemført 136 projekter med en samlet støtte på 341,7 mio. kr., jf. tabel 4. Heraf er 70% af støtten givet til investeringsprojekter. Sammenlagt har der været 1,8 milliarder kr. i medfinansiering via fonde, banker, internationale finansieringsinstitutioner samt egenfinansiering.

Projekter inden for vand- og luftsektoren udgør 80% af den samlede støtte. Omtrent 15% af støtten er ligeligt fordelt mellem projekter inden for sektorerne affald og naturbeskyttelse.

Over halvdelen af alle projekter har tilknytning til vandsektoren og primært spildevandsbehandling. Selvom hele Polen er afstrømningsområde til Østersøen har indsatsen primært været koncentreret i udvalgte regionale afstrømningsområder.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen. Alene inden for kraftværkssektoren har støtten medvirket til en reduktion af svovldioxid på 135.000 tons, hvilket udgør over halvdelen af den samlede danske udledning i 1994. Der vil fortsat kunne opnås store miljøeffekter ved investeringer til begrænsning af luftforurening.

3.1.5 Tjekkiet

Tjekkiet er et af de mest forurenede ansøgerlande, hvilket bl.a. skyldes dets omfattende sværindustri. Problemerne vedrører især luftforurening fra energi-, industri- og transportsektoren. Man har fra tjekkisk side prioriteret: 1) reduktion af luftforureningen, 2) forbedring af vandkvaliteten, herunder etablering af rensningsanlæg samt 3) reduktion af affald og farlige affaldsmængder.

Overordnet betragtet er støtten blevet anvendt ligeligt mellem teknisk assistance og investeringsprojekter, hvor størsteparten af midlerne til teknisk assistance har været anvendt ved ordningens start.

Den føderale stat Tjekkoslovakiet blev den 1. januar 1993 opdelt i Tjekkiet og Slovakiet. De projekter, der i perioden 1991 til 1993 blev støttet, var for 90%’s vedkommende (opgjort i kr.) beliggende i det nuværende Tjekkiet. I tabellerne for Tjekkiet og Slovakiet er der foretaget en opsplitning af projekter udført/igangsat i det daværende Tjekkoslovakiet på henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet.

I det nuværende samarbejde har det ikke været muligt at finansiere projekter med internationale donorer, idet tjekkerne ikke ønsker at optage internationale lån til miljøprojekter. Derimod har der i adskillige af investeringsprojekterne fundet en samfinansiering sted med State Environmental Fund (støtter projekter i form af gavebistand og bløde lån inden for områderne: vandforsyning, spildevandsrensning og reduktion af luftemissionsudledningen) og National Property Fund (oprydning på tidligere statsvirksomheder).

Det er yderligere kendetegnende for de gennemførte projekter, at egenfinansieringen er særdeles høj, sammenholdt med de øvrige lande, der samarbejdes med under Miljøstøtteordningen. Der er således tale om, at den danske bistand kun udgør mellem 5-20% af de samlede projektomkostninger i de enkelte projekter.

3.1.6 Slovakiet

Som omtalt under Tjekkiet blev den danske bistand kun anvendt til ca. 10% af projekterne i Slovakiet før landedelingen. Umiddelbart efter landedelingen i 1992/93 blev der kun igangsat meget få projekter i Slovakiet. Dette har dog ændret sig gennem de senere år, hvor der har været betydeligt større fokus på Slovakiet.

I Slovakiet samarbejdes der inden for hovedområderne luft, vand, affald og det institutionelle område. Ca. 75% af projekterne, opgjort i kr., er investeringsprojekter.

Egenfinansieringen er knap så høj som i Tjekkiet. Den danske bistand udgør således mellem 15-50% af de samlede projektomkostninger i de enkelte projekter.

3.1.7 Ungarn

Den danske indsats i Ungarn har siden 1991 primært koncentreret sig om gennemførelsen af vand- og affaldsprojekter. Disse to sektorer udgør sammen med luftområdet de væsentligste miljøproblemer i Ungarn.

Specifikt skal nævnes en indsats på tidligere russiske militærbaser, som er et højt prioriteret indsatsområde fra ungarsk side, idet olieforurening på flere af baserne har udgjort en trussel mod grund-vandskilder. Den hidtidige noget begrænsede støtte på luftområdet vil i de kommende år blive gjort til genstand for en større og bredere indsats inden for luftforurening.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med andre kilder, primært ungarske, bidraget til samlede miljøinvesteringer på mere end 60 mio. kr.

De danske investeringsprojekter har lige siden starten udgjort en forholdsvis stor procentdel og udgør samlet mere end 60% af den danske støtte.

Affalds- og vandområdet har modtaget mere end 65% af den samlede støtte. Heraf udgør affaldsprojekterne mere end 30% med en indbyrdes fordeling mellem bortskaffelse af husholdningsaffald og farligt affald på 2:1. Prioriteringen er nu ændret til primært bortskaffelse af det farlige affald.

Projekterne på luftområdet omfatter udelukkende projekter inden for udnyttelse af miljøvenlig energi. Kategorien "andet" dækker primært styrkelse af det institutionelle område samt et tilskud til Det regionale Miljøcenter i Szentendre.

3.1.8 Rumænien

Samarbejdet med Rumænien blev først påbegyndt med udgangen af 1993, hvor der blev igangsat et teknisk rådgivningsprojekt til udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Projektet havde til opgave at formulere Rumæniens strategi på området for at landet herved kunne modtage midler fra den multilaterale fond under Montreal-protokollen. Dette er også sket efterfølgende med en gavebevilling på USD 2,3 mio. ifølge UNEP.

I april 1995 blev det næste projekt iværksat i form af en støtte til udvikling af en national miljøhandlingsplan for Rumænien. Denne indsats var en del af en international indsats til Østeuropa, hvor hvert enkelt land påtog sig at udarbejde en sådan national handlingsplan. I 1996 er der sket en betydelig øgning i indsatsen med 7 projekter til 18 mio. kr. Der er i alt igangsat 11 projekter med et beløb på 30,5 mio. kr. til Rumænien. Kun få projekter er afsluttet, hvilket bl.a. viser det vanskelige i at gennemføre investeringsprojekter i Rumænien.

3.1.9 Bulgarien

Samarbejdet med Bulgarien blev først iværksat med en bevilling til et teknisk rådgivningsprojekt til udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer på 750.000 kr. i september 1993. Projektet ville gøre det muligt for Bulgarien at modtage gavemidler fra Global Environmental Facility (GEF) til udfasning af stofferne. Det har også vist sig efterfølgende, at dette er blevet opfyldt ved et beløb på USD 12 mio. fra GEF.

Først i 1996 er indsatsen i Bulgarien øget kraftigt med 16 mio. kr. til 6 projekter. Samlet er der bevilget 23 mio. kr. i perioden til 10 projekter. Heraf er næsten 20 mio. gået til investeringer.

3.1.10 Hviderusland

Forhandlingerne om miljøsamarbejdet med Hviderusland blev indledt i 1992, hvor det første projekt under Miljøstøtteordningen blev igangsat. Samarbejdet kom dog først rigtigt i gang i 1995 efter indgåelsen i 1994 af en aftale mellem Danmark og Hviderusland om samarbejde om miljøbeskyttelse.

I perioden 1991-96 har 9 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på knap 15 mio. kr., jvf. Tabel 10. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort godt 50 mio. kr., hvoraf godt 40 mio. kr. kommer fra et projekt om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En del af Hviderusland er afstrømningsområde for Østersøen, og indsatsen har været koncentreret om vand- og luftområderne, men også naturområdet har fra starten været prioriteret i Hviderusland.

Eksempler på projekter under Miljøstøtteordningen i Hviderusland er: 1) reduktion af luftforurening fra industrien demonstreret på Volma asfaltværket uden for Minsk; 2) feasibility studie af renovering og udbygning af spildevandsrensningsanlæg og vandforsyningen i byerne Brest, Grodno og Vitebsk (under EBRD); samt 3) bioteknologisk bekæmpelse af skadedyr i landets skovbrug.

Primære sektorer

Indsatsen tænkes fremover intensiveret inden for følgende prioriterede indsatsområder: Spildevand og vandforsyning, farligt affald, naturbeskyttelse og bæredygtigt skovbrug samt institutionsopbygning.

3.1.11 Ukraine

Forhandlingerne med Ukraine om miljøsamarbejdet blev indledt i 1992, i 1993 igangsattes det første miljøprojekt og i juni 1994 blev samarbejdet formaliseret ved underskrivelsen af en miljøsamarbejdsaftale.

Da Ukraine geografisk, bortset fra området omkring Lviv i det nordvestlige Ukraine, falder uden for Miljøstøtteordningens hovedindsatsområde Østersøen, har indsatsen i de første år været i overensstemmelse med de daværende støttekriterier koncentreret sig om luftforurening med potentiel retning mod Danmark, sikring af a-kraftværker, samt støtte til spildevandsanlægget i Lviv, der ligger indenfor Østersøens opland.

Med den senere udvidelse af støtteperspektiverne til også at omfatte forureningen af Sortehavet og lokal og regional forurening er projektporteføljen udvidet med projekter indenfor vandforurening (Sortehavet), farligt affald og renere teknologi.

Det danske bidrag til afhjælpning af følgerne af Tjernobyl ulykken og lukningen af værket gives multilateralt gennem bidraget til Nuclear Safety Account (under EBRD) og EU’s støtteordninger.

Det tekniske potentiale for meget væsentlige miljøprojekter i Ukraine vurderes at være stort, idet hele den offentlige miljøsektor (vandforsyning, spildevand og affald) er stærkt misrøgtet, ligesom den meget store industri teknisk er tilrettelagt uden videre hensyn til ressourcebesparelse (råvarer og energi) med stort spild til følge.

Organisatorisk og økonomisk har gennemførelsen af selv indlysende nødvendige projekter (f.eks. vandforsyning i områder med kolera og hepatitis) meget vanskelige vilkår på grund af statens og virksomhedernes dårlige økonomi og uhensigtsmæssig lovgivning og organisering. Disse forhold har medført, at 4 projekter til en samlet værdi af ca. 22 mio. DKK enten aldrig er kommet i gang, kun er gennemført i stærkt begrænset omfang, eller afventer nødvendige lovændringer. De potentielt store miljømæssige forbedringer, der er knyttet til disse projekter, har imidlertid fået Miljøstyrelsen til fortsat at reservere midlerne hertil. Generelt vurderes mulighederne for at gennemføre miljøprojekter i Ukraine at være 3-5 år bagefter udviklingen i Rusland.

3.1.12 Rusland

Samarbejdet med Rusland kom som følge af den politiske situation i Rusland først rigtigt i gang i 1992 og i januar 1993 blev en dansk-russisk miljøaftale underskrevet.

Indsatsen har været koncentreret omkring det russiske afstrømningsområde til Østersøen og Moskva. I perioden 1991-96 har 46 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på 155,5 mio. kr., jf. tabel 12. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort ca. 430 mio. kr.

Ca. halvdelen af dette beløb er givet til projekter indenfor vandsektoren i det russisk afstrømningsområde til Østersøen. Vandprojekterne har også den største andel af investeringsprojekter, som totalt har udgjort mere end 70% af den samlede støtte.

Miljøstøtteordningen har således støttet renovering og udbygning af flere af de store spildevandsrenseanlæg i dette område som f.eks. i byerne Pskov, Novgorod og Kaliningrad. I de to største byer, Skt. Petersburg og Moskva, har Miljøstøtteordningen henholdsvis støttet et større vandinvesteringsprogram under EBRD og renoveringen af Kuryanovo spildevandsrenseanlæg, som med en kapacitet på mere end 3 mio. m³ pr. dag, er verdens største anlæg.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen, hvor projekter hidtil har udgjort ca. 17% af den samlede støtte. Luftindsatsen vil fremover blive intensiveret, specielt i Skt. Petersborg-regionen, hvor der netop er blevet gennemført en projektidentifikationsmission.

Andre prioriterede indsatsområder er bortskaffelse af såvel husholdnings- som farligt affald, naturbeskyttelse og landbrugets miljø problemer.

²for en uddybning af de prioriterede indsatsområder henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 14, 1995 "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa", samt Miljøstyrelsens Årsberetning fra 1995

³Der er ikke indgået samarbejdsaftale med nogen af de tidlige jugoslaviske republikker. Slovenien er i øvrigt det land af de tidligere kommunistiske lande, som har den største BNI pr. indbygger.

4. Den danske miljøindsats - EU-tilnærmelse

Som led i den regeringens øststøttestrategi har Miljøstyrelsen indledt en indsats med specifikt sigte på tilnærmelse af østlandenes miljølovgivning til EU’s miljølovgivning. Indsatsen blev påbegyndt med en projektidentifikationsmission ultimo 1995 til Litauen, og der er med udgangen af 1996 udført sådanne missioner til Bulgarien, Polen, Estland og Letland i nævnte rækkefølge.

Generelt formål

Det generelle formål med den danske indsats på EU-tilnærmelse er at forbedre den lovgivningsmæssige situation i udvalgte central- og østeuropæiske lande ved at styrke rammerne for miljølovgivningen og ikke mindst dennes gennemførelse.

Specifikt formål

Det specifikke formål med den danske indsats på området er at fremme de associerede landes muligheder for at tilnærme national miljølovgivning til EU’s miljølovgivning og at styrke deres administrative og institutionelle kapacitet til også at implementere og efterleve lovgivningen i praksis. Derfor lægges der således stor vægt på tilsyn og håndhævelse i disse projekter.

Den største miljøeffekt opnås, såfremt tilnærmelse er den overordnede ramme for den fremtidige miljøstøtte, så det i det enkelte projekt påses, at projektets udførelse - hvor muligt - vil styrke tilnærmelsen til EU’s miljøkrav.

De nævnte missioner har haft til formål at lave en overordnet analyse af det pågældende lands miljøadministration og lovgivningsstatus med henblik på at identificere en række konkrete tilnærmelsesprojekter.

Det vurderes, at der kan opnås store miljøgevinster ved kombinationen af de hidtidige investeringsprojekter med denne overbygning i form af miljømæssig regulering, tilsyn og håndhævelse. Danmark har i den forbindelse samtidig lange og grundige traditioner på miljøområdet, som de associerede lande kan drage stor nytte af.

Miljøstyrelsens kriterier for identifikation og design af tilnærmelsesprojekter omfatter følgende:

	nationale tilnærmelsesprioriteringer, som disse identificeres af de respektive landes miljøministerier
	nøgleelementerne i EU’s miljølovgivning, d.v.s. den såkaldte "cornerstone" lovgivning, der skal sikre en overordnet ramme for miljøbeskyttelse
	fokus på opnåelige resultater og på opbyggelsen af de administrative rammer og institutioner til gennemførelse og håndhævelse
	den danske ressourcebases kapacitet til at løfte og udføre opgaverne

Individuelle landebehov og -prioritering

Miljøstyrelsen har foreløbigt besluttet at koncentrere indsatsen vedrørende teknisk assistance m.h.t. tilnærmelse på udvalgte central- og østeuropæiske lande. De prioriterede lande omfatter Polen, Tjekkiet, Bulgarien og de tre baltiske lande: Estland, Letland og Litauen.

Disse seks lande præsenterer den fulde rækkevidde af den central- og østeuropæiske erfaring med miljøadministration. Bulgarien befinder sig således i den lave ende af skalaen, idet man endnu ikke har udarbejdet en strategi for, hvordan arbejdet med tilnærmelse skal foregå. I den anden ende optræder Polen, som med det polske miljøministeriums avancerede tilgang har formået at udarbejde økonomiske analyser af omkostningerne ved at skulle efterleve EU’s miljøkrav på udvalgte områder. Tjekkiet er også med fremme i relation til EU-tilnærmelse. De baltiske lande befinder sig i midten af denne skala.

På grund af denne forskellighed m.h.t. erfaringer, og det faktum, at hvert land har sin egen specifikke miljølovgivning og -admini-stration, er det nødvendigt at udvikle målrettede programmer for teknisk assistance, der præcist tilgodeser det enkelte lands behov, og baseret på de finansielle og administrative ressourcer, der kan til-vejebringes både lokalt i modtagerlandet og i Danmark.

Indsatsen i 1996-97 har fokuseret og vil fokusere på:

Projekter i denne kategori kunne f.eks. inkludere økonomiske analyser af omkostningerne ved at tilpasse sig særlige EU-krav, eller kunne være assistance i at oprette eller styrke eksisterende administrative systemer i at implementere særlige dele af EU’s miljølovgivning.

Den anden type af projekter er af vertikal karakter, f.eks. sektorspecifikke programmer, der tager udgangspunkt i transposition af EU’s miljøkrav og fortsætter med mere tekniske programmer med det mål for øje at udvikle de administrative systemer og andre strukturer til gennemførelse og håndhævelse. De associerede lande har f.eks. endnu ikke udviklet lovgivning i overensstemmelse med EU’s miljølovgivning på områder som affald, kontrol med farlige stoffer, integrerede miljøgodkendelser af industrivirksomheder etc. De danske erfaringer på området har hidtil vist, at de associerede lande på nuværende tilpasningstrin drager størst nytte af projekter af vertikal karakter.

Afhængigt af de indhøstede erfaringer vil det på ny overvejes, om denne type teknisk assistance også skal påbegyndes i andre associerede lande.

Denne nye type projekter kræver i særdeleshed en aktiv og engageret indsats fra de involverede myndigheders side i modtagerlandet. Miljøstyrelsen lægger stor vægt på, at opgaveidentifikationen sker i tæt dialog med miljømyndighederne, og at indsatsen sættes ind her og nu på de mest akutte prioriteringer. Miljøstyrelsen søger at sikre intern administrativ opbakning i form af ansættelse af lokale projektkoordinatorer og projektansvarlige, der deltager i hele projektforløbet, og efter projektafslutning fortsat bidrager til projektets opfølgning og spredning af projektets resultater.

Udover at identificere og designe passende projekter på området er det nødvendigt, at der fra dansk side kan stilles med et tilstrækkeligt antal velkvalificerede rådgivere i transposition, gennemførelse og håndhævelse af specifik EU-miljøret. Miljøstyrelsen understreger derfor det nødvendige i at udbygge den danske ressourcebase både med rådgivere fra den private og den offentlige miljøsektor, såvel som fra nationalt, regionalt og lokalt niveau, som kan udsendes til specifikke opgaver.

En vigtig del af projektforberedelsen er koordineringen med andre bilaterale og multilaterale donorer på området. Der tages højde for dette ved tæt kontakt til PHARE, andre bilaterale donorer samt modtagerlandet allerede på projektidentifikationsstadiet.

Bistanden på førtiltrædelsesområdet vil, som Miljøstyrelsens hidtidige Østeuropabistand, bestå af bilateral gavebistand til projektgennemførelse. Den bevillingsmæssige styring af projekterne vil fortsætte uændret inden for de gældende retningslinjer.

Hidtil har indsatsen primært fokuseret på investeringsprojekter, som er blevet beskrevet i flere af Miljøstyrelsens publikationer⁴.

Indsatsen på førtiltrædelsesområdet tager udgangspunkt dels i Hvidbogens⁵ opregning af miljødirektiver med indflydelse på Det Indre Markeds funktion, dels i den langt større gruppe af miljødirektiver, som set med danske øjne vurderes at være primærdirektiver på miljøområdet for de central- og østeuropæiske lande. På baggrund af de hidtidige danske erfaringer, samarbejdslandes prioriteringer samt omfanget af den danske ekspertise vurderes følgende nøgledirektiver⁶ at være mulige danske indsatsområder for indsatsen i 1996-1998:

	Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC).
	Rådets direktiv 88/609 /EØF af 15. december 1988 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg
	Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand
	Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand
	Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater
	Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (rammedirektiv)
	Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald
	Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevarelse af naturtyper og vilde dyr og planter
	Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
	Rådets direktiv 96/62/EF af 28. september 1996 om vurdering og styring af udendørs luftkvalitet
	Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger,
	Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM).

Projektform

Projekterne på førtiltrædelsesområdet tænkes primært identificeret af Miljøstyrelsen og herefter gennemført ved udbud.

Nedenstående liste opregner Miljøstyrelsens projekter, der specifikt fokuserer på EU-tilnærmelse. Projekterne fokuserer på implementering af EU’s miljølovgivning, hovedsageligt inden for industri, vand og affald, og har primært de pågældende landes miljøministerier som målgruppe.

Hovedvægten i projekterne ligger på overførsel af dansk administrativ ekspertise, og dette input kan i et vist omfang kun hentes hos Miljøstyrelsen samt i kommuner og amter.

Udover de anførte projekter er der endvidere identificeret naturprojekter i Estland og Letland, hvor delaktiviteter relaterer sig til implementering af dele af Fugle- og Habitatdirektiverne.

4.1 Litauen

Project to strengthen the framework and administration of LithuaniaŽs laws on waste management and on environmental management of industry (127-0878, 124/025-0010)

Formålet med projektets affaldsdel er at bistå det litauiske miljøministerium i at implementere EU’s affaldslovgivning, herunder støtte etableringen af en sammenhængende affaldssektor samt udviklingen af en effektiv administration på affaldsområdet.

Projektets industridel skal etablere basis for implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder, samt fremme implementeringen af et Renere Teknologiprogram.

I Litauen støttes det litauiske miljøministerium endvidere gennem tilknytning af en specialkonsulent til ministeriet i EU-spørgsmål, foreløbigt for perioden år 1997-2000.

4.2 Bulgarien

Approximation of environmental legislation in Bulgaria with EU industrial pollution control requirements (124/008-0006) Projektets skal etablere basis for implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), samt fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder. Projektet gennemføres bl.a. via demonstrationsprojekter, hvor garverier samt kraftvarmeværker er udvalgt som indsatsområder.

4.3 Polen

Assistance to the Polish Ministry of Environmental Protection, Natural Resources and Forestry on implementation of the EUŽs IPPC- directive. (124/031-0044)

Projektets formål er at bistå det polske miljøministerium samt det polske miljøinspektorat ("PIOS") i at opbygge et integreret og resultatorienteret miljøgodkendelsessystem i Polen, der vil omfatte kravene i EU’s IPPC-direktiv, inklusiv kravet om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi ("BAT"). Projektet, der er et intensivt træningsprojekt, vil bl.a. omfatte udarbejdelse af konkrete miljøgodkendelser for udvalgte virksomheder.

EU-seminar, Warszawa

Seminaret skal give den danske erfaring i den daglige håndtering af EU-samarbejdet på miljøområdet videre til polske sagsbehandlere i, primært, miljøministeriet.

Polish-Danish Seminar on EU-approximation in the Water Sector. (124/031-0006)

Seminarets formål er, at polske og danske eksperter i vandadministration mødes for at udveksle erfaringer og identificere projekter inden for vandområdet, hvor den danske erfaring kan bruges til at bistå det polske miljøministerium i tilnærmelsen til EU-krav.

Twinning concerning EU-coordination

Et ugelangt træningsforløb i den danske Miljøstyrelse for polske sagsbehandlere vedrørende den daglige håndtering af EU-forslag, herunder sagsgangen i den danske beslutningsprocedure.

4.4 Estland

Project to assist Estonia in approximation of European Union laws concerning industrial pollution prevention and control (IPPC) and environmental management of industry ( 124/009-0031)

Projektet skal etablere basis for det estiske miljøministeriums implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), og fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder.

Short Term Assistance to Estonia in the Process of Approximation with EU Waste Legislation (124/009-0003)

Projektet skal bistå det estiske miljøministerium i at udarbejde en strategi og et arbejdsprogram for tilnærmelsesarbejdet på hele affaldsområdet, samt identificere en liste over behov for assistance på affaldsområdet med hensyn til EU-tilnærmelsesarbejdet.

4.5 Letland

Assistance to the Latvian Ministry of Environmental Protection and Regional Development for approximation of legislation and regulations in the water sector.

Projektets formål er at bistå det lettiske miljøministerium i at opgradere eksisterende vandkvalitetsstandarder for overfladevand og grundvand, samt sætte standarder for drikkevand, der er i overensstemmelse med EU-reguleringen.

Project to assist Latvia in approximation of European Union laws concerning industrial pollution prevention and control (IPPC) and environmental management of industry

Projektet skal etablere basis for det lettiske miljøministeriums implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), samt fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder.

4.6 Tjekkiet

Pre-accession planning to meet the requirements of EU legislation in the water sector in the Czech Republic (129-0030)

Projektet, der er et samarbejde mellem Verdensbanken, Miljøstyrelsen samt yderligere bilaterale donorer, har til formål at estimere de tjekkiske omkostninger i forbindelse med tilnærmelsen til EU’s lovgivning på vandområdet. I projektet indgår en juridisk analyse af de nuværende uoverensstemmelser i forhold til EU-lovgivningen, en omkostningsanalyse for tilnærmelse samt en tids- og arbejdsplan for opnåelse af overensstemmelse med den relevante lovgivning.

⁴Henholdsvis Miljøstyrelsens Årsberetninger, Enviromental review no. 2, 1996 " Danish Cleaner Production Projects in Central and Eastern Europe 1991-1995" og Orientering fra Miljøstyrelsen  nr. 14, 1995 "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa".

⁵Hvidbogen om forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes integration i Unionens Indre Marked (KOM(95) 163 endelig udg.)

⁶Ændringsdirektiver til de anførte hoveddirektiver fremgår ikke af listen.

5. Det Regionale Miljøsamarbejde i Østersøregionen

5.1 Indledning

Baggrund

Miljøsamarbejdet i Østersøregionen startede med underskrivelse af Helsinki-konventionen (Konventionen til beskyttelse af Østersøen) i 1974. Efter at de baltiske lande i 1989-91 opnåede deres uafhængighed fra det tidligere Sovjetunionen, udviklede miljøsamarbejdet sig hurtigt. Ved fastlæggelse af strategien "Vision and Strategies around the Baltic Sea" også kaldet VASAB 2010 blev det regionale planlægningssamarbejde styrket, og i oktober 1996 blev deklarationen om Baltisk Agenda 21 underskrevet. Disse milepæle må i dag betragtes at have haft den største betydning for udviklingen af miljøsamarbejdet i Østersøregionen. Der henvises til bilag, hvor Deklarationen om Baltisk Agenda er gengivet.

Nye perspektiver i miljøsamarbejdet formodes at udvikle sig som følge af Estlands, Letlands, Litauens og Polens ansøgning om medlemskab af EU. Tilnærmelsen til EU for disse lande vil efter al sandsynlighed blive det centrale emne i det fremtidige miljøsamarbejde.

En række andre fora, som f.eks. Østersølandenes deltagelse i arbejdet med luft eller atmosfæreproblemer, kunne også nævnes, men er udeladt hér for overskuelighedens skyld. Det vil endvidere i denne publikation være for omfangsrigt at beskrive alle de forskellige fora og organisationer, som har haft indflydelse på udviklingen af miljøsamarbejdet. Herudover vil energisektoren og nuklearsikkerhed ikke blive omtalt, idet disse områder har deres egen uafhængige aktiviteter og ofte refereres i andre sammenhænge.

5.2 Østersøinvesteringsplanen

Øget viden til miljøsituationen i Østersølandene

Siden vedtagelsen af Helsinki-konventionen er der gennemført en betydelig indsats for at få et detaljeret kendskab til den miljømæssige situation i Østersøen. Et antal tekniske arbejdsgrupper under HELCOM har udviklet miljøstandarder, som skulle håndhæves af de enkelte medlemslande. De vestlige østersølande har i vid udstrækning implementeret disse standarder, hvilket imidlertid indtil videre ikke er lykkes for de østlige østersølande. Arbejdet med beskyttelse af Østersøen har omfattet hele oplandet til Østersøen og som følge heraf har Ukraine, Hviderusland og det tidligere Tjekkoslovakiet i et vist omfang deltaget i arbejdet.

Sammenbruddet i det tidligere kommunistiske system betød et markant skift i de østlige østersølandes deltagelse i miljøsamarbejdet. I 1990 mødtes miljøministrene fra de enkelte medlemslande i Rønneby i Sverige og besluttede at fastlægge rammerne for et miljøinvesteringsprogram, der skulle bidrage til at reducere forureningen til Østersøen. Hermed startede det man i dag betegner "Østersøinvesteringsplanen". De største forureningskilder til Østersøen blev kortlagt, og omkostninger til at reducere forureningen fra disse kilder blev estimeret. Der blev i alt identificeret 132 hot spots, heraf var de 34 beliggende i de vestlige lande og 98 i de østlige lande. Ud af de 98 blev 47 identificeret som de værste hot spots, hvor investeringer var nødvendige hurtigst muligt. Formålet med planen var, at forureningsbelastningen til Østersøen skulle reduceres med 50%. Totalomkostninger ved implementering af planen blev skønnet til 144 milliarder DKK.

I 1992 blev investeringsplanen vedtaget som Joint Comprehensive Environmental Action Programme (JCP) for Østersøen samtidig med en fornyelse af Helsinki-konventionen til Østersøens beskyttelse. En projektimplementerings Task Force (PITF) blev dannet under af HELCOM med henblik på at implementere JCP. I 1993 blev der i Gdansk afholdt en konference om finansieringen af Østersøinvesteringsplanen. Fortsættelsen af temaet om international miljøfinansiering til nye demokratier i Østeuropa daterer sig tilbage til dette tidspunkt.

Siden er flere af de vestlige "hot spots" primært i Sverige og Finland, blevet udbedret ved betydelige miljøinvesteringer. Flere af de østlige "hot spots" er blevet annulleret, idet produktionen på flere fabrikker er standset og forventes ikke at blive opstartet igen. I langt de fleste "hot spots" er der aktiviteter til begrænsning af forureningen i gang. På en række lokaliteter er miljøinvesteringerne allerede færdigfinansierede, medens de indledende aktiviteter er i gang i et større antal "hot spots". Kun på ganske få lokaliteter er der intet sket endnu. Polen har primært finansieret indsatsen selv; de baltiske lande er blevet hjulpet af de bilaterale donorer og internationale finansieringsinstitutioner. I de russiske områder, og især Skt. Petersborg og Kaliningrad, er arbejdet først på det indledende stade.

Parallelt med dette arbejde bliver JCP opdateret og styrket løbende. Denne proces forventes afsluttet i sommeren 1998. Der henvises til HELCOM "Fifth Activity Inventory" for den seneste opdatering af JCP.

Det kan generelt siges, at arbejdet med JCP primært anskues udfra en punktkilde-vinkel, hvor der fokuseres på de mest forurenende lokaliteter som eksempelvis spildevandsanlæg og virksomheder. Tilbage er spørgsmålet om, hvorledes de diffuse kilder fremover kan inddrages i arbejdet med beskyttelse af Østersøen.

5.3 Fysisk planlægning og udvikling i Østersøregionen

VASAB 2010

I december 1994 mødtes ministrene for fysisk planlægning i Tallinn, og strategien om "Vision and Strategies around the Baltic Sea 2010", kaldet VASAB 2010, blev vedtaget.

I 1994 blev VASAB 2010’s eget sekretariat etableret.

Strategien VASAB 2010 angiver bæredygtige retningslinier for fysisk planlægning og udvikling i Østersøregionen. Det er hensigten, at både by- og øsamarbejdet i regionen skal udvikles for herved at styrke infrastrukturen og kommunikationen, således at regionen bindes bedre sammen.

Dette indebærer bl.a., at en række initiativer til at styrke national og regional planlægning i Østersøregionen vil blive gennemført. Endvidere vil der på en række områder såsom: byer og bysystemer, infrastruktur etc. og specifikke områder som kyster, øer, grænseregioner og naturområder blive opstillet forslag til handlinger. Enkelte af projekterne sigter mod at styrke og koordinere plansystemerne og opbygge erfaring i anvendelse af miljøvurdering (VVM) i en tidlig planlægningsfase. Der henvises til publikationen "From Vision to Action" for status for arbejdet.

5.4 Baltisk Agenda 21

Baltisk Agenda 21

I maj 1996 blev det besluttet at udarbejde en Baltisk Agenda 21 for Østersøregionen. I juli 1996 mødtes Østersørådet i Kalmar og stadfæstede Baltisk Agenda 21. I oktober mødtes miljøministrene i Saltsjöbaden uden for Stockholm og vedtog detaljerne i Baltisk Agenda 21 i den særlige Saltsjöbaden deklaration. Der henvises til bilag 2.

Formålet med Baltisk Agenda 21 er at styrke miljøsamarbejdet i Østersøregionen, og initiativet skal ses som en del af de aktiviteter, der allerede er gennemført i regionen.

En Agenda 21 for regionen kan betragtes som et naturligt instrument til at styre vækst og udvikling frem imod en bæredygtig udvikling. Fokus vil være på det regionale samarbejde, og miljøproblemerne i området skal være de drivende kræfter for samarbejdet. Indtil videre er Østersøinitiativet det eneste regionale follow up på Rio-konferencen.

I den regionale økonomiske udviklingsproces er det afgørende, at samfundets økonomiske sektorer påtager sig et større ansvar for at gennemføre en mere bæredygtig udvikling end hidtil. For regionen som sådan skal miljøforpligtigelsen integreres i den politiske og økonomiske udvikling, herunder for de enkelte sektorer såsom energi, landbrug, industri, skovbrug, transport, fiskeri og turisme. Disse sektorer er væsentlige for at skabe en bæredygtig udvikling i Østersøregionen, og som følge heraf er sektortilgangen valgt som hovedopgave for Baltisk Agenda 21.

I hver af disse sektorer skal der udarbejdes en plan for en bæredygtig udvikling. Forskellige lande og få internationale donorer har ansvaret for en given sektor. Sverige og Rusland har ansvaret for industrisektorer, Estland og Danmark er de ledende lande for energisektoren osv. Et vigtigt aspekt for sektorplanerne er, at ministerierne er ansvarlige for såvel de enkelte sektorers deltagelse som styring i udarbejdelse af sektorplanerne. Miljøministeriets rolle er derfor sekundær i processen. Arbejdet skal afsluttes i sommeren 1998.

Projekter eller programmer i de enkelte sektorer kan blive resultatet af processen, men det er endnu ikke besluttet, hvorledes disse aktiviteter skal beskrives.

Man kan sige, at Baltisk Agenda 21 er en ny samarbejdsform inden for miljøbeskyttelse. Styrken i en lokal Agenda 21, som denne indsats har udviklet sig i Danmark og Sverige, vil blive inddraget i arbejdet.

En Senior Official Group (SOG) bestående af embedsmænd har ansvaret for arbejdet med Baltisk Agenda 21, og der er planlagt 6-7 møder i formuleringsfasen. Sverige har etableret et sekretariat for SOG og har tillige formandskabet for SOG. HELCOM og EU-kommissionen deltager begge i SOG.

5.5 Udvidelsen af den Europæiske Union

Ansøgninger fra Estland, Letland, Litauen og Polen om optagelse i EU har betydet nye perspektiver for miljøsamarbejdet, idet et medlemskab indebærer, at EU’s totale miljømæssige acquis skal implementeres. Dermed bliver Østersøregionen et "EU-indhav" med kun de russiske områder udenfor.

Perspektiverne ved et EU-medlemskab og behovet for at sikre overholdelse af EU-lovgivning vil derfor blive en vigtig drivende kraft for ansøgerlandene i de kommende år.

Den Europæiske Kommission har for hvert ansøgerland skrevet et "advis" eller en vurdering af landets parathed til optagelse i Unionen. Vurderingerne er publiceret sammen med Kommissionens erklæring "Agenda 2000", som indeholder 3 dokumenter:

	Styrkelse og udvidelse af Unionen
	Udfordringen ved udvidelsen
	Kommissionens vurdering af de nye landes ansøgninger

Optagelsesforhandlinger

På grundlag af vurderingerne har Kommissionen anbefalet at starte optagelsesforhandlinger med 5 ud af 10 Central- og Østeuropæiske lande, inklusiv Polen og Estland. Letland og Litauen har fået en mindre positiv vurdering, og kommissionen foreslår derfor, at optagelsesforhandlingerne med disse lande påbegyndes på et senere tidspunkt. Det forventes, at beslutningen om at påbegynde forhandlinger tages på et møde i EU-rådet i december 1997 i Luxemburg.

En dansk analyse viser, at overholdelse af EU-lovgivningen i de nye lande generelt vil føre til en 50% reduktion i emissionerne til vand og luft. Overholdelse af EU-lovgivningen indebærer imidlertid meget store investeringer. Den danske analyse har beregnet, at der skal investeres 500 milliarder DKK for at kunne overholde de mest investeringstunge direktiver, medens EU-kommissionen har beregnet, at det vil koste 1.000 milliarder for at implementere hele aquis’en i alle 10 lande.

EU-kommissionen har parallelt meddelt, at indsatsen i støtten til ansøgerlandene øges. Især miljøet vil få høj prioritet i de kommende bistandsprogrammer.

Med hensyn til koordinering af EU-aktiviterne vil de administrative procedurer inden for EU blive anvendt, og EU-kommissionen har derfor etableret en uformel koordineringsgruppe, som mødes i Bruxelles. Hertil kan endvidere nævnes, at der har været afholdt et møde mellem Finland, Sverige og Danmark med henblik på at diskutere koordineringen vedrørende det miljømæssige aspekt ved EU-tilnærmelsen.

Denne EU-optagelsesproces vil givetvis få afgørende betydning for det hidtidige arbejde i Østersøregionen. HELCOM-arbejdet vil således blive stærkt påvirket af kravet om opfyldelse af EU-direktiverne.

5.6 International koordinering

Koordineringen af de ovenfor nævnte aktiviteter vil blive varetaget inden for de respektive fora. Ofte er der en tæt kontakt mellem de forskellige fora, og overlap kan således undgås.

EU-kommissionen deltager i alle fora, og Nordisk Ministerråds sekretariat deltager ligeledes. Der er endvidere en uformel gruppe, der diskuterer koordineringen af miljøbistanden til Central- og Østeuropa. Inden for rammerne af "Environment for Europe Process", som holder den næste paneuropæiske miljøkonference i Århus, Danmark, i juni 1998, er de forskellige nøgle-aktører repræsenteret i Task Force for the Environmental Action Programme for Central and Eastern Europe og i Project Preparation Committee (PPC) for at identificere projekter, der skal matches af donorer og Internationale finansierings institutioner.

Set indefra vurderes det, at koordineringen er tilstrækkelig, men der rejses ofte spørgsmålet i offentligheden om koordineringen er tilstrækkelig. En løsning kunne være at øge informationen om aktiviteter, koordinering etc., idet manglende koordinering ofte kan skyldes til mangel på information.

5.7 Konklusion

JPC kan betragtes som en positiv tilgang til at løse en del af de værste vandforureningsproblemer i Østersøregionen. VASAB 2010, Baltisk Agenda 21 og tilnærmelsen til EU-lovgivningen sammen med JCP vil hovedsagelig være bestemmende for den fremtidige udvikling af de miljømæssige samarbejdsrelationer i regionen.

6. Geotermianlæg - et eksempel på en samlet dansk indsats i Østeuropa

Metode

Ved geotermi udnyttes varmen fra grundvandet gennem et traditionelt fjernvarmesystem til opvarmning af boliger, kontorer, virksomheder m.m., hvorefter vandet ledes tilbage til reservoiret, hvorfra det er pumpet op.

Der er store forskelle på, hvor varmt dette vand kan være, fra ca. 25⁰ C til mere end 150⁰ C. Temperaturen afhænger bl.a. af lokaliteten samt boredybden, hvor håndreglen er denne, at vandtemperaturen stiger 3⁰ C pr. 100 m boredybde.

Miljøaspekterne ved udnyttelse af geotermi er sammenlignet med udnyttelse af f.eks. kul i traditionelle kedler, ganske betragtelige. Ved geotermi er der praktisk taget ingen SO₂ og partikeludslip og udslippet af CO₂ og NO_x er minimalt. Ressourcen er at betragte som "vedvarende energi".

Generelt gælder for etablering af geotermianlæg, at anlægsomkostningerne er høje, idet der oftest skal etableres dyre indvindings- og reinjiceringsboringer m.m, medens derimod driftsudgifterne er særdeles lave, da "kilden" er gratis og den nødvendige energi til oppumpning, reinjicering m.m kun udgør 5-8 %. Etablering af et anlæg ved en by, hvor der allerede forefindes et fjernvarmesystem, medfører endvidere, at anlægsinvesteringerne minimeres, hvorved det umiddelbart bliver økonomisk fordelagtigere at etablere et sådant anlæg. Undtagelsen er lokaliteter hvor temperaturen er så høj, at energien kan konverteres til elproduktion.

Ved udnyttelse af vand med en temperatur på 25-60⁰ C er det nødvendig at øge denne til fjervarmesystemets temperatur på 60-75⁰ C, som er det normale i danske fjernvarmesystemer. Dette foretages via en absorptionsvarmepumpe, en slags omvendt køleskab, hvor man tilfører ca. 10 % energitilskud for at få den ønskede temperaturforøgelse. Ved temperaturer over 100^o C kan der endvidere fremstilles el ved installering af en dampturbine eller Organic Rankine Cycle (ORC).

For at sikre mod korrosion af rør, ventiler m.m ledes det oppumpede varme vand gennem en varme veksler for derigennem at undgå kontakt med ilt, som fremmer korrosionen. Det er endvidere ikke acceptabelt, at det oppumpede vand ledes ud i systemet til forbrugerne med en eventuel forurening herfra til følge. Væsentlig er endvidere, at en eventuel kontakt med det oppumpede vand med ilt kan bevirke, at reinjiceringsboringerne kan stoppe til, således at det ikke længere er muligt at reinjicere vandet. Derved vil en af de meget attraktive fordele ved denne type anlæg gå tabt, da anlægget i så fald ikke længere vil "hvile" i sig selv.

På Figur 1 er angivet princippet i et geotermisk anlæg.

Skitse af princippet i et geotermianlæg. Det varme grundvand pumpes tilbage til reservoiret efter, at hovedparten af varmen via varmeveksler er udvundet. Det er ikke økonomisk optimalt udelukkende at varmeforsyne via geotermisk energi. Der er derfor installeret en spidslastcentral til at sikre varmeforsyningen i de koldeste vintermåneder.

Figuren er venligst stillet til rådighed af Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG).

Den danske ressourcebase inden for geotermiområdet er særdeles begrænset. Til dato foregår der i Danmark kun udnyttelse af varmt grundvand på en lokalitet, nærmere bestemt i Thisted, hvor der er etableret et anlæg på 3,5 MW. Vandet i Thisted er ca. 46⁰ C varmt, og bliver via en absorptionsvarmepumpe, hævet til 60-70⁰ for at kunne anvendes i det eksisterende fjernvarmesystem. Anlægget er designet af DONG og Houe & Olsen. Anvendelse af absorptionsvarmepumpen var i øvrigt banebrydende for geotermi og gav firmaerne mulighederne for at designe tilsvarende anlæg i det øvrige Europa.

Der er i øvrigt aktuelle planer om at udnytte geotermisk energi yderligere i Danmark. En af lokaliteterne, der er på tale, er København.

6.1 Central- og Østeuropa

Der er adskillige potentielle muligheder for udnyttelse af geotermisk varme i Central- og Østeuropa.

Det danske Miljø- og Energiministerium har ønsket at fremme udnyttelsen af denne vedvarende energikilde i form af igangsættelse og implementering af en række projekter i Central- og Østeuropa. Der er tale om projekter i Polen, Litauen, Ukraine, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet I nogle af landene drejer det sig om overordnede betragtninger, hvor formålet er at finde egnede lokaliteter samt tilvejebringe finansieringsløsninger for en evt. implementering.

De steder, hvor de første implementeringsprojekter er igangsat, har naturlig afsæt i, hvor der har eksisteret et fornuftigt baggrundsmateriale, bl.a. med viden fra eksisterende olieefterforskningsboringer, samt hvor beregninger har vist, at et sådant projekt også vil være økonomisk attraktivt.

I det følgende beskrives mere detaljeret indholdet i de enkelte projekter der er gennemført eller er under udførelse.'

6.1.1 Polen

Det første geotermiprojekt under Miljøstøtteordningen, blev opstartet i 1991 i Pyrzyce, nær Szczecin i det nordvestlige Polen, bestående af gennemførelse af et feasibility studie, hvor forskellige alternative forsyningsmuligheder for varmeforsyning af byen, med ca. 13.000 indbyggere, blev gennemgået. Undersøgelsen viste, at udnyttelse af geotermisk energi økonomisk var klart det bedste alternativ (14 % billigere varmepris end næstbilligste alternativ), samtidig med at det uden tvivl var den mest miljøvenlige varmekilde.

På denne baggrund blev der udarbejdet detailprojekt samtidig med at finansieringsplanen faldt på plads. Støtten fra Danmark blev anvendt til ovenstående, samt ikke uvæsentligt til etablering af en driftsorganisation. Det færdige projekt har alt i alt kostet DKK 100 mio. hvoraf det er ydet DKK 3.2 mio. i støtte fra Danmark. Den resterende finansiering er tilvejebragt fra PHARE, National Fund, ECOfund, the German-Polish Stiftnung samt lokal bankfinansiering.

Implementeringen af projektet fandt sted fra medio 1993 til april 1996, hvor Miljø- og energiminister Svend Auken klippede snoren over ved åbningen af anlægget.

Der er beregnet, at miljøgevinsten ved dette projekt består i følgende reduktioner:

	CO2	90.000 tons/år.
	SO2	1.200 tons/år.
	NOx	300 tons/år .
	Flyveaske	250 tons/år.

Driftserfaringerne har til dato været tilfredsstillende, dog har der været problemer med at reinjicere det oppumpede vand, idet boringerne "klokker til". Der er forskellige bud på, hvorfor disse problemer er opstået, bl.a. at de polske borefolk ikke har fået renset boringerne tilstrækkeligt ved færdiggørelse af disse, ligesom reinjiceringsvandet kan være blevet iltet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. Der er ultimo 1997 bevilliget ekstra midler på DKK 0.6 mio. for at sikre, at dette problem ikke bliver alvorligt for projektet.

Polish Academy of Sciences har siden begyndelsen af 1980 arbejdet på at opbygge et forsøgsprojekt med geotermisk energi i Podhale området. Podhale er beliggende i den sydlige del af Polen mod Tatrabjergene på grænsen mod Slovakiet. Udgangspunktet for etablering af dette forsøgsanlæg var udnyttelse af det ca. 90 grader varme vand man havde fundet i 2500 meters dybde i forbindelse med en olieefterforskningsboring. På grund af de store omvæltninger i Polen blev forsøgsanlægget dog først idriftsat i 1993. I 1991 rettede Polish Academy of Sciences henvendelse til Houe & Olsen I/S for at anmode om assistance til vurdering af mulighederne for at udnytte de store geotermiske ressourcer til et fuldskala fjernvarmeanlæg, der skulle omfatte hele Podhale dalen, inklusive Zakopane og Nowy Targ.

I perioden 1991 til den første bevilling fra Miljøstøtteordningen i december 1992 (0,47 mio. kroner) indledtes et samarbejde med Verdensbanken der i samarbejde med Polish Academy of Sciences og Houe & Olsen I/S udarbejdede "Terms of Reference" for et feasibility studie, hvis formål var at:

	Undersøge de geotermiske muligheder
	Undersøge varmegrundlaget
	Udarbejde et overordnet projekt inklusive vurdering af investeringen samt den overordnede økonomi i projektet.
	Forslag til organisering og realisering af projektet.

Studiet afsluttedes i november 1993 og konklusionen var, at geotermi er en økonomisk og teknisk mulighed i store dele af dalen. Projektet kompliceres af, at ikke mindre end fem kommuner skal samarbejde. Under udarbejdelsen af studiet var der nedsat en projektgruppe bestående af Kommunerne, Polish Academy of Sciences, National Fund for Environmental Protection samt Houe & Olsen I/S. Gennem hele forløbet var denne gruppe aktiv og alle konklusioner i Feasibility rapporten var afhandlet og godkendt af gruppen.

Fase I afsluttedes med anbefaling om etablering af geotermiselskabet, Geotermia Podhalanska S.A., der skal stå for den overordnede realisering af dette 700 mio. kroners projekt.

Da grundlaget for et videre forløb allerede blev lagt i feasibility fasen kunne dette selskab registreres allerede 8 februar 1994 med alle fem kommuner, National Fund for Environmental Protection og andre mindre investorer som aktionærer.

Umiddelbart efter registreringen af selskabet gik de første investeringer i gang og et mindre distributionsnet blev anlagt til forsyning af Szaflary (170 Husstande) i alt blev der investeret 14 millioner kroner. I samme periode bidrog Miljøstøtteordningen med 1,2 millioner kroner til udvikling af projektet med assistance til de geologiske undersøgelser, tekniske undersøgelser samt assistance til at opbygge organisationen i Geotermia Podhalanska. S.A. som allerede i slutningen af 1994 beskæftigede 8 mand.

Ud over den tekniske assistance indledtes et samarbejde mellem Geotermia Podhalanska S.A., National Fund for Environmental Protection og Houe & Olsen I/S for at allokere flere midler til projektet. Dette har siden udmøntet sig i en bevilling fra Phare på 50 mio. kroner til indkøb af komponenter, en bevilling fra EcoFund på ca. 8 mio. kroner til en spidslastcentral i Zakopane samt en bevilling fra det Polske Miljøministerium på ca. 21 mio. kroner til den anden boring, som netop er blevet udført. Boringen er særdeles lovende med en kapacitet på 750 m³ pr. time, en temperatur på 90^o C samt et tryk på 22 bar.

I fase II blev endvidere grundlaget for en udvidelse af Geotermia Podhalanska S.A. lagt med aftale om overtagelse af det eksisterende fjernvarme forsyningsselskab i Zakopane. Dette vil på sigt indebære, at selskabet vil beskæftige ca. 100 medarbejdere.

I 1995 startede Fase III med en ny bevilling fra Miljøstøtteordningen på 6,7 millioner kroner, som skulle anvendes til overordnet projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale samt klargøring af selskabet til selvstændigt at kunne realisere projektet.

I begyndelsen af fase III blev der udarbejdet en meget detaljeret markedsanalyse der skulle sikre

	Verificering af forbrugsdata
	Indgående kendskab til kundegrundlaget, disponibel indkomst, mulighed for betaling af varme, interesse for at tilslutte sig nettet samt ikke mindst en analyse der skal give salgsfunktionen værktøjer til at sælge tilslutningerne til forbrugerne.
	Basis data for udarbejdelse af tarif modeller

Analysen har siden dannet grundlag for det endelige tekniske projekt, og der er opbygget en unik tarif model som hele tiden kan justeres i forhold markedets behov. Der har været assistance til opbygning af salgs- og markedsfunktionen, den lokale tekniske funktion og ledelsen af selskabet herunder træning af personalet.

Derudover har Houe & Olsen I/S gennem assistance og træning hjulpet Geotermia Podhalanska med opbygningen af de nødvendige finansieringsanalyseværktøjer, som alle i dag bruges af Geotermia Podhalanska for styring af projektet.

I hele projektforløbet har der været lagt vægt på overførsel af know-how så grundlaget for selskabet er nu en endog meget kvalificeret medarbejderstab, der mere og mere kan overtage projektets realisering.

Denne fase er en decideret realiseringsfase, hvor de to næste boringer næsten er afsluttet, og de næste sættes i gang i løbet af 1998. Distributionsnet er ved at blive anlagt og i 1997 tilsluttes mere end 100 nye forbrugere. I begyndelsen af 1998 tilsluttes de store forburgere i Zakopane. Spidslastcentralen bliver tilsluttet og den geotermiske grundlastcentral vil være i operation. Det overordnede funktion af det samlede anlæg er, at det geotermiske anlæg dækker hele varmebehovet ca. 8 måneder om året, og spidslastccentralen er med til at dække varmebehovet i de kolde måneder.

På finansieringssiden forventes Verdensbanken involveret med det første lån på ca. 70 mio. kroner i 1998 til færdiggørelse af 24 km transmissionsledning til Zakopane og Nowy Targ.

I alt forventes der i realiseringsperioden frem til år 2002 at blive tilslutte 15.000 enheder omfattende ca. 100.000 forbrugere.

Der er i 1997 blevet givet en ny bevilling fra Miljøstøtteordningen på ca. 7,1 mio. kroner til de næste to års tekniske assistance, som væsentlig omfatter teknisk projektledelse. I 1999 forventes det at Geotermia Podhalanska selv har genereret tilstrækkelig kapital til i resten af projektperioden at kunne betale for den nødvendige overordnede projektassistance.

De totale projektomkostninger er beskrevet på næste side.

Af den totale investering (1993-1996) på ca. 110 mio. kroner har Miljøstøtteordningen bidraget med 5,4 %.

Restfinansieringen på ca. 590 mio. kroner forventes som følger:

	Verdensbanken	240 mio. kroner
	National Fund	180 mio. kroner
	Geotermia Podhalanska	70 mio. kroner
	Donorer	100 mio. kroner

Effekt af projektet:

	Opbygning af Polens andet fjernvarmeprojekt baseret på vedvarende energi ( Geotermi)
	Opbygning af et professionelt selskab, der kan sikre finansiering og optimal drift af selskabet
	Reduktion af 210.000 tons CO2
	Reduktion af 1200 tons SO2
	Reduktion af 800 tons NOx
	Reduktion af 400 tons støv og 540 tons CO
	Opbygning af et reelt brugerfinansieret varmesystem.
	Overførsel af know-how til Polske fjernvarmeværker
	Udarbejdelse af grundlaget for den første varmeplan i området, der tilgodeser forskellige forsyningsmuligheder.
	En effektivisering af de eksisterende forsyningsselskaber i Zakopane og Nowy Targ ved opbygning af en forsynings organisation på fjernvarmesiden.
	Et af Europas mest moderne forsyningsanlæg baseret på Dansk know-how.
	Da området ligeledes er et af Polens bedste turistområder sikres der ren luft og fjernelse af kuldisen i området ikke kun til gavn for beboerne, men også for turisterne.
	Gennem erfaringen i opbygning af kommunale/private selskaber herunder at sikre finansiering til store infrastruktur-projekter kan det forventes at erfaringen udnyttes til andre projekter.
	Samarbejde mellem forskellige bi- og multilaterale bistandsorganisationer/finansieringsinstitutioner for opnåelse af størst mulig effekt.

Note

Ud af de allerede investerede 130 mio. kroner er mere end 50 mio. kroner brugt til dansk udstyr.

For yderligere at forbedre projektets grønne image, pågår der for tiden en undersøgelse af mulighederne for udnyttelse af såvel vand- som vindkraft. De foreløbige undersøgelser tyder på at vindforholdene ikke er gode nok, hvorimod udnyttelse af vandkraft ser positiv ud.

Overførsel af Dansk know-how til Geotermia Podhalanska har været effektiv, idet Geotermia Podhalanska har indgået som underrådgiver på et geotermiprojekt i Slovakiet. Se omtalen herom nedenfor.

Det er aftalt med det polske miljøministerium, at der for nærværende ikke iværksættes yderligere geotermiprojekter i Polen før Zakopaneprojektet er kommet lidt længere i den endelige implementeringsfase.

Verdensbanken havde tidligere mange planer for medfinansiering af yderligere geotermiprojekter, men det er en kendsgerning at banken har haft særdeles vanskeligt ved alene at få projekter op at stå. For nærværende har Verdensbanken således endnu ikke ydet lån til projektet, hvor det måske først kommer på tale i 1998 i Zakopane.

Kendetegnende er endvidere, at adskillige kommuner og amter hvor Verdensbanken har forsøgt at iværksætte projekter, har man fundet banken vanskelig at samarbejde med, samtidig med, at de lånevilkår, som banken har kunnet fremlægge, ikke har været attraktive, set i relation til hvilke lån, der kan opnås på normale finansieringsvilkår.

Det påregnes endvidere, at der bliver flere muligheder for udnyttelse af geotermisk energi i takt med, at energipriserne stiger mod markedsniveau gennem reducering af statssubsidierne.

6.1.2 Litauen og Letland

Danmark har finansieret et såkaldt Baltic Geotermal Energy Project, hvis formål var at gennemgå mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi i ovennævnte lande. Projektet blev støttet med 7 mio. kroner og blev opstartet i 1992. Projektet tog udgangspunkt i udnyttelse af geotermisk energi, hvor der allerede var etableret et fjernvarmenet i forvejen. Resultatet af denne undersøgelse viste et godt potentiale i Kleipeda i Litauen.

Dette projekt er der efterfølgende blevet arbejdet videre på og Miljøstøtteordningen har støttet projektet med 18 mio. kroner til design og implementering af projektet. Totalbudgettet for projektet er på ca. 110 mio. kroner, PHARE deltager med et mindre beløb. Resterende beløb bliver finansieret af ved lån fra Verdensbanken og ved gavemidler fra Global Environmental Facility (GEF) på USD 6 mio.

Der har været adskillige problemer med at opstarte dette projekt, hvilket hovedsagelig skyldes at den økonomiske situation i Litauen er langt dårligere end i f.eks. Polen, samtidig med, at den etablerede lokale driftsorganisation har haft vanskeligt ved at forstå tankegangen i moderne management etc.

Miljøgevinsten ved gennemførelse af nærværende projekt er som følger:

	CO2	50.000 tons pr. år
	SO2	600 tons pr. år
	Nox	300 tons pr. år

De høje reduktioner skyldes overvejende substituering af masut (heavy fuel oil af dårlig kvalitet).

6.1.3 Ukraine

Ultimo 1996 er der igangsat et studie til gennemgang af mulighederne for udnyttelse af geotermi i Ukraine. Der er ydet støtte på 0.6 mio. kroner til denne undersøgelse.

Generelt set er der store forventninger til projektet, idet der er indikationer på, at der er meget høje temperaturer, op til 150 grader, hvilket betyder, at der er mulighed for elproduktion samtidig med varmeproduktion.

Afrapporteringen vil finde sted ultimo 1997, men den nuværende status er, at der som omtalt er indicier på gode muligheder især i Krimområdet, men at det er uhyre vanskeligt at få udleveret datamateriale. Det er den generelle opfattelse, at samarbejdet med Ukraine ikke fungerer tilfredsstillende, og at de forespørgsler, der er tilvejebragt for at tiltrække finansiering til en evt. implementering af et projekt kræver, at der fra såvel dansk side, som Verdensbanken og EBRD bliver lagt pres på Ukraine, hvis man skal komme videre med projektet.

6.1.4 Rumænien

Der er igangsat et feasibility studie i 1997 for genetablering af et geotermisk anlæg i lufthavnsbyen Otopeni på 18.000 indbyggere. Byen er beliggende lidt nord for Bukarest. Støttetilsagn på 0.68 mio. kroner til projektet.

I 1980erne blev geotermianlægget etableret, men blev nedlukket i begyndelsen af 90érne pga. diverse tekniske problemer. Nærværende studie skal således medvirke til at få genopstartet samt udvidet anlægget.

Såfremt anlægget kommer i drift i den udvidede form er beregnet følgende emissionsreduktioner:

	CO2	8.000 tons/år
	SO2	70 tons/år
	Nox	15 tons/år

Feasibility studiet afrapporteres ultimo 1997.

6.1.5 Tjekkiet

Der er i 1996 igangsat et projekt i Tjekkiet, hvis formål er, at få det overordnede overblik over geotermimulighederne i landet. Herudover indeholder projektet et forslag til implementering samt beregning af varmepriser mm for 3-4 udvalgte lokaliser. Støttetilsagn på 0,61 mio. kroner.

Resultatet af undersøgelserne viser, at der er 3-4 lokaliteter, hvor potentialet ser lovende ud. Blandt disse er Decin, hvor Miljøstøtteordningen hidtil har støttet etablering af 2 naturgasfyrede kraftvarmeværker. Et mindre geotermianlæg vil således kunne indføjes fornuftigt i eksisterende anlæg. For de resterende lokaliteter skal der arbejdes videre med finansieringsmuligheder mm og dernæst udvælges en lokalitet for etablering af demonstrationsanlæg i Tjekkiet.

6.1.6 Slovakiet

Tilsvarende de øvrige lande er der i 1996/97 også i Slovakiet gennemført en undersøgelse af mulighederne for etablering af geotermianlæg i landet. Der er fundet flere særdeles lovende lokaliteter, herunder bl.a. Kosice og Ziar nad Hronum. Der er ydet en støtte på 3.55 mio. kroner til dette projekt.

Der har været afholdt adskillige møder, bl.a. med deltagelse af det slovakiske miljøministerium, lokale slovakiske entreprenører og Verdensbanken. Projektet i Kosice så i starten lovende ud, men på grund af lokal uenighed blandt politikerne i Kosice, samt det forhold at bystyret forsøgte at køre på flere heste på en gang, herunder også involvere franskmændene, der har en væsentlig anden måde at gribe tingene an på, blev det besluttet fra dansk side at trække sig ud af Kosice. Tiden har også vist, at det var en fornuftig disposition, idet man ikke er kommet videre, men måske kan Kosice ved en senere lejlighed igen blive attraktiv.

I stedet valgte Miljøstøtteordningen at koncentrere indsatsen i Ziar nad Hronum. Indeholdt i projektet var, at der allerede var afsat midler til eventuelle nødvendige undersøgelser, ud over markedsgrundlag, finansieringsplan, varmepris, rentabilitet mm. Der er i den forbindelse udført seismiske undersøgelser, hvis resultater efterviste de allerede kortlagte resultater om relativt høje temperaturer på ca. 90^o C samt tilstrækkelige mængder.

For nærværende er der netop etableret en driftorganisation i lighed med den tilsvarende i Zakopane (Geotermia Podhalanska). Organisationen er netop dannet med medlemskab af kommunen (ejer 49 %) og aluminiumsfabrikken (51 % ejerskab). Projektet er så langt fremskredet, at man har udpeget placering af den første boring, og man har valgt at udføre en driftsboring i stedet for en undersøgelsesboring. Finansieringen af denne boring er ligeledes ved at falde på plads.

Er resultatet af boringen positivt er man klar til at gå videre, og EBRD har allerede meldt sig som finansieringskilde. EBRD har allerede erfaringer med samarbejde med aluminiumsfabrikken, idet man for nylig har ydet et lån på DKK 300 mio. til modernisering af fabrikken.

Projektet i Ziar nad Hronum er endvidere mindre omkostningskrævende at iværksætte, idet der allerede eksisterer et veludbygget fjernvarmenet. Byen bliver for en væsentlig del varmeforsynet fra fabrikken. Byen er på 60.000 indbyggere.

Ved en efterfølgende implementering opnås følgende reduktioner i luftemissionen:

	CO2	100.000 tons/år
	SO2	1400 tons/år
	Nox	270 tons/år

Totalt er implementeringen af projektet beregnet at koste ca. 200 mio. kroner

Projektet er endvidere særdeles positivt, idet de danske rådgivere har uddannet personalet i Geotermia Podhalanska fra Zakopane i Polen, så godt, at Geotermia Podhalanska er underrådgivere på projektet i Slovakiet dels mht. reservoir- og boreteknik, dels med hensyn til etablering af driftsorganisationen.

6.1.7 Samlet vurdering

Miljøstyrelsen har siden Miljøstøtteordningens start ydet støtte på i alt 49,7 mio. kroner til geotermiprojekter i Polen, Litauen, Ukraine, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet.

Et projekt er færdigetableret og i drift (Pyrzyce) og projekterne i Kleipeda i Litauen og Podhale i Polen er godt i vej. Projektet i Slovakiet er det næste projekt, der tegner sig særdeles perspektivrigt.

Det interessante ved udnyttelse af geotermisk varme er dels den store miljøeffekt der opnås, hvor de projekter Miljøstøtteordningen allerede er involveret i er beregnet at give følgende reduktioner:

	CO2	458.000 tons/år
	SO2	4.470 tons/år
	Nox	1.685 tons/år

svarende til en formindsket udledning fra opvarmning af ca. 70.000 boliger i Danmark. Dette svarer til opvarmningen af boligerne i Odense.

Herudover har den danske indsats bidraget til at der er iværksat projekter til en samlet værdi af mere end een milliard kroner. Det skønnes at ca. 25 % af totalbudgettet af projekterne (ca. 250 mio. kroner) vil blive anvendt til indkøb af tjenesteydelser i Danmark.

7. Miljøprojekter i Østeuropa, 1996

7.1 Generelt

Tilsagnsbevillingen i 1996 udgjorde 289,3 mio. kr. Hertil kommer yderligere 23,0 mio. kr., som vedrører tilbageførte midler fra projekter, som har opnået tilsagn i tidligere år. Den samlede disponible ramme har således været 312,3 mio. kr.

Der er i 1996 disponeret 258,6 mio. kr. Det resterende beløb på 53,7 mio. kr. var reserveret til 6 udbudsprojekter, hvor udbudsforretningen blev igangsat i 1996, men endelig kontrakt først blev indgået i 1997. Sidstnævnte projekter er ikke beskrevet i nærværende årsberetning, men vil blive beskrevet i årsberetningen for 1997.

Efterhånden som indsatsen er gennemført, og samarbejdet med modtagerlandene udbygget og viden om miljøsituationen i modtagerlandene er øget, er forudsætningerne for en mere aktiv prioritering af miljøopgaverne også øget betragteligt. Ansøgningsmodellen blev på denne baggrund i 1996 suppleret med en udbudsmodel.

Som led i den overordnede landeprogrammering forventes udbudsprojekternes andel af den samlede projektportefølje at stige, og dermed muligheden for at gennemføre prioriterede, sammenhængende indsatser sektorvis og geografisk. Den fælles identifikation af projekter med modtagerlandene vil også i de fleste tilfælde øge disses engagement i arbejdet.

I tabel 13 vises fordelingen af de miljøprojekter, der i 1996 opnåede tilskud under Miljøstøtteordningen på lande og indsatstype, enten teknisk assistance (TA) eller investeringsprojekt (IN). Det ses, at der ud af det samlede beløb i 1996 på 258,6 mio. kr. blev anvendt 96,0 mio. kr. på teknisk assistance og 162,6 mio. kr. på investeringsprojekter. Ydermere ses det, at Litauen er den største enkeltmodtager af tilskud med et samlet beløb på 50,8 mio. kr., herefter følger Polen med et samlet tilskud på 46,6 mio. kr. Polen har i årene 1991-96 været det land, der har modtaget det største beløb.

I tabel 14 vises fordelingen af de miljøprojekter, der i 1996 opnåede tilskud under Miljøstøtteordningen på lande og indsatsområder, dvs. luft, vand, affald, natur, det institutionelle område og andet. Vandindsatsen har fået 129,7 mio. kr., som udgør ca. halvdelen af det samlede tilskudsbeløb.

Indsatsområdet "Institutioner" dækker over styrkelse af miljømyndigheder, miljøregulering, træning og uddannelse, informationsbistand m.v.

Kategorien "Andet" dækker dels over projekter, der udføres i flere lande samtidig, dels over diverse, som omfatter trykning af rapporter o.lign. Det omhandler bl.a. ét projekt i Moldova.. Til dette projekt er der bevilliget 3,8 mio. kr.

Om kategorien "andet/andet" er der projekter, som ikke kan rubriceres under andre kategorier. De 11,7 mio. kr. er således et tilskud til NEFCO.

I nedenstående gennemgang er projekterne, som i 1996 har fået tilsagn om støtte, beskrevet. Først er projektets titel angivet med henvisning til Miljøstyrelsens journalnummer. Den 1. januar 1997 gik Miljøstyrelsen over til et nyt journalsystem, og det nye journalnummer er derfor angivet i parentes. Herefter er projektmodtager og -ansvarlig anført. Under projektbeskrivelsen fremgår, hvilket formål projektet har, baggrunden for projektet samt hvilke aktiviteter, der tænkes udført. Herudover er miljøeffekten for det pågældende projekt søgt estimeret, og endelig er det tildelte tilsagnsbeløb angivet.

Gennemgangen af projekter er foretaget landevis. Afslutningsvis er der en kategori "Diverse", hvor øvrige aktiviteter, som har modtaget støtte fra Miljøstøtteordningen, er beskrevet.

7.2 Miljøprojekter i Bulgarien

Projekttitel

Jr. nr. 127-0962 (124/008-0001)

Garverierne Prista og Serko

Dansk Teknologisk Institut

Projektet omhandler miljøforanstaltninger, især implementeringen af renere teknologi, på garverierne Prista og Serko. Projektet forventes at give en væsentlig reduktion af forureningen fra garverierne til Donau.

Reduktion af 800 t BOD₅/år samt en vandbesparelse på 704.000 m³/år

DKK 11.021.752

Jr. nr. 127-0762 (124/008-0005)

Hospitalerne i Sofia

DK-teknik, Energi og Miljø

Projektets formål er at foretage en analyse af den eksisterende håndtering af hospitalsaffald i Sofiaområdet.

I Sofiaområdet ligger 36 hospitaler og en række sundhedscentre. Bortskaffelse af hospitalsaffaldet sker i dag gennem uforsvarlig desinfektion gennem overhældning med desinfektionsvæsker, hvorefter affaldet bortskaffes med det øvrige husholdnings- og erhvervsaffald. Affaldet deponeres enten på eksisterende lossepladser eller brændes i utidssvarende affaldsforbrændingsanlæg.

I projektet vil den nuværende situation for hospitalsaffald blive gjort op, herunder opgørelse af mængder og bortskaffelsesprocedure. Der vil endvidere blive udarbejdet et program for håndtering af affaldet, og endelig vil der blive fremlagt et forslag til en samlet strategi for hospitalsaffald i Bulgarien.

Det er ikke muligt at opgøre miljøeffekten, idet projektet er et forstudie til et større projekt om hospitalsaffald.

DKK 811.450

Jr. nr. 127-1044 (124/008-0007) og 127-1043 (124/008-0008)

Det bulgarske miljøministerium

Nellemann, Nielsen & Rauchenberger

Formålet med projektet er at udarbejde to projektdokumenter for to projekter, der omhandler renovering af ældre, eksisterende spildevandsrensningsanlæg.

De to renseanlæg, der ønskes renoveret, er dels Varna-renseanlæg, dels Razlog-renseanlæg.

Spildevandsanlægget i Varna, der er Bulgariens tredje største by, ligger ud til Sortehavet. Anlægget er designet til 350.000 P.E. Anlægget modtager såvel by som industrispildevand. Der er behov for at vurdere kapaciteten af anlægget og at renovere af det eksisterende kloaksystem.

Anlægget i Razlog, der ligger i det sydlige Bulgarien, modtager også by- og industrispildevand. Der er behov for vurdering af anlæggets kapacitet samt renovering af det eksisterende kloaksystem.

Det er ikke været muligt at opgøre miljøeffekten i projektets indledende fase.

DKK 450.000

Jr. nr. 127-0820 (124/008-0009)

Varna Kulkraftværk

Mark & Wedell

Projektet indeholder installation af avanceret måleudstyr, som bruges på flere danske kraftværker. Måleudstyret vil blive installeret på én ud af 6 kedler. Projektet afsluttes med et seminar.

Reduktion af 200 t SO₂/år, 28-112 t NO_x/år og 73.000 t CO₂/år

DKK 2.044.500

Jr. nr. 127-0823 (124/0008-0011)

Toplofikatzia Bourgas Ltd. (statsejet kraftvarmeforsyningsanlæg) samt Atis (leverandør af softwareprodukter til energisystemer)

Danfoss A/S

Projektets formål er at foretage en systematisk dataopsamling som muliggør en vurdering af besparelse i det daglige varme- og energiforbrug

Bourgas’ kraftvarmeforsyningsselskab - Toplofikatzia Bougas Ltd. - forsyner ca. 35% af byens 230.000 indbyggere med fjernvarme. Bourgas er et af de mest industrialiserede områder i Bulgarien med mere end 270 forskellige virksomheder, herunder et stort raffinaderi. Bougasområdet er på grund af luftforureningssituationen udpeget som et "hot spot" område. SO₂ og NO_x koncentrationerne i de centrale dele af Bourgas området ligger i gennemsnit flere gange over de tilladte grænseværdier.

Projektet er primært et energieffektiviseringsprojekt som gennem etablering af et moniteringssystem skal sikre en optimal fordeling af varmeforsyningen. Varmeforbruget vil blive styret efter vejrforhold og døgnvariationer.

Reduktion 115 t SO₂/år og 15 t NO_x/år

DKK 1.659.247

7.3 Den Tjekkiske Republik

Projekttitel

Jr. nr. 127-1023 (124/043-0004)

Ministry of Environment of the Czech Republic

Forskningscenter RISØ

Projektets mål er at gennemgå vindforholdene på to udvalgte lokaliteter for at få fastlagt, hvorvidt disse er egnede til etablering af vindmølleparker. Endvidere skal vindforholdene ved det gennemførte vindmølleprojekt i Jesenik evalueres.

Det er ikke muligt at opgøre projektets miljøeffekt, idet der er tale om en mission.

DKK 160.800

Jr. nr. 127-0909 (124/043-0006)

Slagteribranchen og miljømyndigheder i den Tjekkiske Republik

Slagteriernes Forskningsinstitut

Projektets mål er at udarbejde et oplæg til et samlet program for implementering af renere teknologi i de tjekkiske slagterier. Programmet kan danne baggrund for et samlet initiativ overfor samtlige slagterier i Tjekkiet.

Slagterierne bidrager væsentligt til forureningen i Tjekkiet med udledning af mangelfuldt renset spildevand. Kendskabet til forureningen fra de tjekkiske slagterier er generelt mangelfuldt, og en vurdering af slagteriernes forhold er nødvendig for at kunne vurdere mulighederne for indførelse af renere teknologi.

Projektet omfatter således en vurdering af de tjekkiske slagteriers miljømæssig, tekniske og finansielle status samt ledelsesmæssige forhold. I projektet besøges 6-8 af de mest betydende slagterier, og mulighederne for gennemførelse af et brancheprojekt i Tjekkiet drøftes med brancheorganisationer, landbrugs- og miljøministerierne.

Det er ikke muligt at opgøre projektets miljøeffekt, idet der er tale om en mission.

DKK 269.150

Jr. nr. 127-0950 (124/043-0009)

Geotest, Brno,

Research Institute for Organic Synthesis,

Synthesia og

Czech Ministry of Environment

Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

Projektets formål er at vurdere en allerede foreslået afværgestrategi for et deponi til farligt affald med henblik på at finde den mest cost-effective afværgeløsning.

Gennem en periode på mere end 30 år er kemisk affald fra virksomheden Synthesia blevet deponeret på ukontrolleret vis. Det drejer sig om ca. 250.000 tons affald. En væsentlig del af affaldet er deponeret i umiddelbar nærhed af Elben med stor forurening til følge ikke blot af floden, men også grundvandet.

I projektet vil der blive foretaget en gennemgang af mulige afværgeteknikker samt udarbejdelse af et forslag til Terms of Reference for den efterfølgende implementeringsfase. Implementeringsfasen søges finansieret med deltagelse af bl.a. PHARE, National Property Fund og virksomheden Synthesia.

Ved efterfølgende oprensning kan 250.000 tons farligt affald blive behandlet miljømæssigt forsvarligt, men kun materiale til analyser tilvejebringes med nærværende projekt.

DKK 612.140

Jr. nr. 127-0933 (124/043-0035)

Hradec Králové Kommune og Hradec Králové Region

PlanEnergi

Projektet omhandler udarbejdelse af en energi- og miljøplan for Hradec Králové Kommune, tillige med en tilsvarende plan for gældende for hele regionen, som omfatter en befolkning på 1.2 mio. indbyggere. Herudover skal der etableres et mindre biogasanlæg samt energistyring på byens gymnasium.

Det har ikke kunnet lade sig gøre at opgøre miljøeffekten i projektets indledende fase, omend der sker mindre konkrete miljøforanstaltninger.

DKK 1.158.825    

7.4 Miljøprojekter i Estland

Projekttitel

Jr. nr. 127-0921 (124/009-0004)

Byerne Narva og Sillamäe

Krüger Consult

Projektet omhandler forbedring af vandforsyningen til byerne Narva og Sillamäe i det nordlige Estland. Der udarbejdes et feasibility -studie for vandforsyningen i Sillamäe med henblik på at undersøge de tilgængelige vandressourcer og vurdere behovet for vandindtag fra floden Narva. I projektet finansierer Danmark udstyr til vandindtag fra floden til byen Narva.

Projektet er en del af et større projekt i Estland under ledelse af EBRD. Donorer, primært fra de nordiske lande, leverer forarbejder og udstyr i mindre omfang, mens EBRD tilvejebringer et større miljølån.

Som følge af det samlede projekt opnår byerne Narva og Sillamäe en betydeligt forbedret vandforsyning.

DKK 7.300.000

Jr. nr. 127-1055 (124/009-0005)

Tapa By

Hedeselskabet

En tidligere russisk luftbase har medført kraftig forurening af grundvandet med jet-fuel ved Tapa By. Projektet består i en vurdering af risikoen for spredning af forureningen samt identifikation og prioritering af alternative kildepladser.

Grundlag for rehabilitering af grundvandsforsyningen til Tapa By.

DKK 474.058

Jr. nr. 127-0779 (124/009-0008)

Järva Amt samt 10 af amtets 16 kommuner

CowiConsult

Projektets mål er at etablere et fælleskommunalt samarbejde omkring håndtering af affald. Herudover vil der blive etableret en ny losseplads, hvorved det bliver muligt at lukke 2 utidssvarende deponipladser, samt at forbedre det nuværende indsamlingssystem.

Projektet er en videreførsel af et tidligere projekt, som omhandlede udarbejdelse af retningslinier for affaldsplaner på amtsniveau. Retningslinierne blev senere implementeret i to amter (Saare og Järva).

Etablering af en ny losseplads med membran med lukning af 2 utidssvarende deponipladser vil betyde en fremtidig sikring af grundvandsressourcen.

DKK 3.612.000

Jr. nr. 127-1001 (124/009-0012)

De estiske byer Aruküla, Tapa og Keila

Hofman Andersen & Partners

Projektets mål er at udarbejde projektdokumenter for projekter med henblik på at forbedre vandforsyningen i 3 estiske byer: Aruküla, Tapa og Keila.

Vandforsyningen og -kvaliteten i de 3 byer temmelig problematisk. I Tapa er ca. 30% af byens indbyggere tilsluttet et fælles vandforsyningsanlæg; de resterende 70% har privat vandboring. Forurening af grundvandet med jet-fuel olie fra tidligere militærpladser har betydet, at vandforsyningen i flere områder er utilstrækkelig, og beboerne er nødt til at hente vand, der bliver leveret på lastbiler, på det lokale bytorv to gange ugentligt.

I byen Keila er der forskellige uløste problemer inden for vandsektoren.

For Aruküla er der tale om hjælp til færdiggørelse af et projekt vedrørende etablering af et vandforsyningssystem. En større olieforurening har medført en omfattende forurening af grundvandet. Da byens indbyggere hovedsagelig består af ældre mennesker uden mulighed for selv at hente vand ved alternative forsyningssteder, er der behov for at fremskynde færdiggørelsen af vandforsyningssystemet.

Tilvejebringelse af et udbudsmateriale for indsats i de tre byer.

DKK 224.068

Jr. nr. 127-1015 (124/009-0020)

Det estiske miljøministerium

Den lokale projekt manager

Det estiske miljøministerium har oprettet en dansk finansieret stilling i ministeriet, hvis formål er at udbygge og konsolidere samarbejdet mellem Danmark og Estland inden for rammerne af Miljøstøtteordningen.

Som følge af et stigende antal projekter i Estland er der fra estisk side et behov for at spille en mere aktiv rolle i formulering af projekter og prioritering af, hvilke indsatsområder, der i fremtiden vil blive sat ind over for. Stigningen i antallet af projekter har fra dansk side medført at der er et behov for at styrke opfølgningen af igangværende og afsluttede projekter. Disse ønsker og behov har således ført til, at der fra 1. oktober 1996 blev ansat en lokal projekt manager i det estiske miljøministerium.

Kan ikke opgøres

DKK 372.000

Jr. nr. 127-0819 (124/009-0026)

Estonian Marine Institute

Vandkvalitetsinstitutet og Danmarks Miljøundersøgelser

Projektets formål er at udarbejde et nationalt moniteringsprogram for det marine område.

Projektet er et supplement til det nationale moniteringsprogram for spildevand, overfladevand og grundvand, som PHARE har udbudt gennem international licitation. Licitationen blev vundet af det Vandkvalitetsinstituttet.

Anbefalinger til et forbedret marint moniteringsprogram for Estland.

DKK 847.500

Jr. nr. 127-0898 (124/009-0029)

Viisnurk Company

Finnrose A/S

Projektets mål er at reducere den årlige udledning af støv med 97% og en reduktion af energiforbruget på 80% fra trævirksomheden Viisnurk, der producerer ski og møbler.

På grund af skærpede miljøkrav til udledning af støv til omgivelserne har det været et behov for at etablere et effektivt filter på trævirksomheden til afløsning for de eksisterende cykloner. Ved etablering af filteret vil der endvidere være mulighed for at udnytte varmen i den udledte luft. I bunden af filteret vil træspåner og -støv blive opsamlet, og det har været på tale at der på et senere tidspunkt kan etableres et flisfyringsanlæg på virksomheden til afbrænding af affaldet. Varmen vil blive brugt til opvarmning af fabrikken, og eventuelt overskudsvarme vil blive ledt til byens fjernvarmeanlæg.

Støvreduktion fra 66.150 kg pr. år til 2.205 kg pr. år (97% af emissionen)

DKK 1.382.177

7.5 Miljøprojekter i Hviderusland

Projekttitel

Belarus Water and Environment Project, Brest, Grodno and Vitebsk (EBRD-projekt i Hviderusland)

Jr. nr. 127-0880 (124/015-0001)

Projektmodtager

Ministry of Housing and Municipal Services samt Vodokanalerne i de tre byer Brest, Grodno og Vitebsk.

Projektansvarlig

CowiConsult   

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at gennemføre et feasibility studie for vand og spildevand i 3 byer i Hviderusland: Brest, Grodno and Vitebsk. Ud over de rent tekniske forhold omfatter studiet tillige finansieringsmæssige og institutionelle punkter, der har til formål at sikre, at EBRD kan bevillige et lån på baggrund af feasibility studiet samt, at de 3 vandselskaber opbygges til at være moderne drevne selskaber med egen beslutningsdygtighed, økonomistyring etc.

Miljøeffekt

Kan ikke opgøres, idet er alene er tale om et feasibility studie

Beløb

DKK 5.836.058

Projekttitel

Programme Mission Assistance

Jr. nr. 127-1009 (124/015-0002) 

Projektmodtager

Ministry of Natural Resources and Environmental Protection i Hviderusland

Projektansvarlig

Dansk Toksikologi Center

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er, at DTC skal bistå miljøministeriet i Hviderusland med tilrettelæggelse af et program for en mission, hvis primære mål er at diskutere landeprogram og prioriterede indsatsområder. Herudover skal DTC udarbejde en liste over kontaktpersoner i det hviderussiske miljøsamarbejde, herunder en oversigt over landets miljøorganisationer inklusiv kompetence, ansvar og arbejdsområder. Desuden skal DTC yde praktisk hjælp i form af logistik, tolkning samt kommunikation på russisk med de hviderussiske myndigheder. Endelig skal DTC assistere ved udarbejdelsen af et projektidékatalog.

Miljøeffekt

Kan ikke opgøre, idet der er tale om assistance ved tilrettelæggelse af et program, tolkning etc.

Beløb

DKK 164.639

Projekttitel

Integrated Control Programme for Lymantria monacha, Dendrolemus peni in Belarussian Forests in 1996

Jr. nr. 127-0912 (124/015-0010)

Projektmodtager

Det hviderussiske skovbrugsministerium

Projektansvarlig

Abbott Laboratories

Projektbeskrivelse

Projektet er en fortsættelse af et tidligere dansk støttet projekt "Integrated Control Programme in Belarussian Forest in 1995", hvor nonnelarver blev bekæmpet med et biocid baseret på Bacillus Thurengiensis (FORAY 48 B). Resultaterne fra sprøjtningen i 1995 har medført, at der er truffet beslutning om, at man i fremtidige programmer ikke vil anvende bredspektrede kemiske bekæmpelsesmidler, men i stedet for anvende specifikke, miljøvenlige midler til blandt andet bekæmpelse af de skadelige sommerfuglelarver.

Projektet omhandler kun sprøjtning i 1996. Hele programmet er fastsat til 3 år, hvorved man håber at få niveauet af de skadelige sommerfuglelarver bragt ned til et niveau, hvor bestanden ikke laver omfattende skader, men reguleres af naturlige mekanismer.

Miljøeffekt

Reduktion i anvendelse af skadelige bekæmpelsesmidler, hvilket har en positiv effekt på faunaen generelt.

Beløb

DKK 1.206.900

7.6 Miljøprojekter i Letland

Projekttitel

Jr. nr. 127-0942 (124/023-0002)

Det lettiske miljøministerium

Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

Projektets formål er et gennemføre et feasibility studie for opgradering af drikkevandsforsyningen og spildevandsbehandlingen i 5 lettiske byer med et samlet indbyggertal på 38.000 med henblik på overholdelse af lokale og EU standarder.

Projektet udføres som led i en samlet, større indsats overfor drikke- og spildevandsproblemer i 25 mindre, lettiske byer med et samlet indbyggertal på op mod 150.000.

Kan ikke opgøres, idet der er tale om et forarbejde for investeringsprojekter.

DKK 2.771.341

Jr. nr. 127-0967 (124/023-0003)

Det lettiske miljøministerium, lettiske industrier inden for fiskeindustrien, bryggeribranchen og maskinbygningsindustrien

Carl Bro International

Projektet har som formål at opbygge viden om renere teknologi i Letland, såvel teoretisk som i praksis. Projektet vil i første omgang tage fat på brancherne maskinbygning, bryggerier og fiskeindustri og vil indeholde træning af lokale konsulenter og universitetsfolk i miljøtekniske gennemgange. Herudover vil der være et demonstrationsprojekt pr. branche. Projektet vil blive placeret i offentligt, halv-offentligt eller privat regi med henblik på at få vidensopbygning og erfaringer placeret et centralt sted i Letland. Projektet vil identificere den mest hensigtsmæssige placering.

Kan ikke umiddelbart opgøres, men miljøeffekterne vil blive identificeret i forbindelse med implementeringen af demonstrationsprojekterne.

DKK 5.891.923

Jr. nr. 127-0970 (124/023-0006)

Kuldiga Amt og det lettiske miljøministerium

CowiConsult

Formålet med projektet er at overføre knowhow fra Danmark vedrørende fysisk planlægning ved at gennemføre den lettiske regionalplanlægnings første fase i Kuldiga Amt, og at yde støtte til gennemførsel af det samme i 4 andre amter. Deltagere fra de involverede regioner vil deltage i efteruddannelsesforløb vedrørende regionalplanlægning, og der vil som led i projektet introduceres EDB-værktøjer i de involverede regioner samt i det lettiske miljøministerium.

Der er ingen umiddelbar kvatificerbare miljøeffekter, idet der er er tale om en planlægningsopgave

DKK 4.233.702

Jr. nr. 127-0906 (124/023-0009)

Det lettiske miljøministerium

Carl Bro, Energi & Miljø

Hovedformålet med projektet at reducere forurening og miljømæssige risici fra indsamling og deponering af fast affald, herunder hospitals- og ikke toksisk industriaffald. Projektets umiddelbare formål er at formulere en national strategi for opnåelsen af det overordnede formål gennem forbedring af lovgivning, lukning af ulovlige lossepladser, etablering af moderne lossepladser, introduktion af moderne affaldshåndteringssystemer, herunder genanvendelse og alternativ deponering.

Der er ikke på kort sigt nogen reduktion af belastningen af miljøet.

DKK 3.375.848

Jr. nr. 127-1036 (124/023-0010)

Det lettiske miljøministerium

Nellemann, Nielsen & Rauchenberger A/S

Etablering af et renseanlæg i byen Gardene (2.000 indb.) Den danske støtte dækker leverancen og supervision af arbejdets udførelse.

Reduktion af 5 tons BOD₅ pr. år

DKK 918.000

Jr. nr. 127-0231 (124/023-0014)

Det Lettiske miljøministerium og Rucava Kommune

WWF-Denmark

Projektets mål er via en tillægsbevilling at inddrage høst af rørskov i projektet som et effektivt middel til genopretning af Lake Papes eutrofierede vandmiljø. Til dette formål anskaffes en rørhøster, der samtidigt kan indgå i andre naturgenopretningsaktiviteter som fjernelse af uønsket buskvegetation, gravning af kanaler m.v. Hovedprojektet er en del af et Verdensbankprojekt, der omfatter komplementære aspekter af forvaltning og beskyttelse af natur og miljø. Under miljøforvaltningskoponenten støtter Miljøstyrelsen 2 af aktiviteterne, som indebærer udarbejdelse og gennemførsel af forvaltningsplaner for Lake Pape i den sydvestlige del og vådområder i Jurkalne i den vestlige del af Letland.

Resultatet vil først og fremmest være en forbedring af miljøforholdene i Lake Pape.

DKK 561.575

Jr. nr. 127-0925 (124/023-0022)

Jr. nr. 127-0926 (124/025-0030)

Det lettiske og litauiske miljøministerium

Carl Bro International

Projektets mål er at bidrage til, at Litauen og Letland kan opfylde deres forpligtigelsen overfor Marpol konventionen og HELCOM, samt at skabe det institutionelle grundlag for gennemførsel af den fysiske del af en olieberedskabsplan, hvilket bl.a. omfatter indkøb af skibe og udstyr.

De 3 baltiske lande er alle medunderskrivere af Marpol-konventionen, der forpligtiger landene til at etablere en olieberedskabsplan og et fysisk olieberedskab. Olieterminalerne i de baltiske havnebyer Riga, Ventspils og Klaipeda, den øgede skibstrafik samt nuværende og kommende olieplatforme udgør en potentiel risiko for et større olieudslip. Etablering af et olieberedskab udgør et effektivt middel til at reducere de miljømæssige følger af et sådant udslip.

Projektet består i at opstille og indføre et administrativt set-up for det kommende olieberedskab, gennemgang af det eksisterende udstyr, opstilling af lister med behov for nyt udstyr samt forslag til finansiering af udgifter til implementeringdelen.

Projektet vil kunne bidrage til at mindske følgerne af et større olieudslip i de to landes farvande.

DKK 5.127.816

Jr. nr. 127-0784 (124/023-0033)

Det lettiske miljøministerium

Chemcontrol A/S

Projektets mål er at træne personale i håndtering af farligt affald både i relation til personlig sikkerhed og miljø.

Med baggrund i et dansk støttet projekt med det formål at løse de lettiske problemer med håndtering af farligt affald og med baggrund i et EU-finansieret projekt, der især koncentrerer sig om allerede eksisterende mængder af farligt affald, er færdiggørelsen af en national handlingsplan for farligt affald nært forestående. Efter færdiggørelse af planen forventes det, at hele planen eller dele heraf umiddelbart vil blive implementeret. I planen indgår det, at en tidligere militærflyveplads skal indrettes til modtagestation for farligt affald samt at det administrative personale, der skal stå for implementeringen af planen, har behov for træning i håndtering af farligt affald.

Det er hensigten, at modtagestationen i første omgang skal stå for indsamling og pakning af pesticider, der er oplagret på midlertidige depoter, der findes spredt ud over landet. Det personale, der skal stå for den daglige drift af modtagestationen og til at bemande de indkøbte lastbiler, som skal indsamle affaldet, forventes ikke at have de nødvendige kvalifikationer til at varetage dette arbejde og har derfor behov for supplerende træning i håndtering af affaldet.

Etablering af et midlertidigt depot for farligt affald

DKK 559.749

Jr. nr. 127-0938 (124/023-0040)

Det lettiske miljøministerium

Den lokale projektmanager

Projektets mål er at udbygge og konsolidere det bilaterale samarbejde inden for rammerne af Miljøstøtteordningen mellem Danmark og Letland. Fra lettisk side er der behov for at spille en mere aktiv rolle i formuleringen af projekter og prioritering af de enkelte projekter indbyrdes. Fra dansk side er der behov for en styrkelse af projektopfølgningen i landet samt en udmøntning af miljøstøtten i en mere sammenhængende fremtidig projektportefølge. Dette har ført til et fælles ønske om, at der i ministeriet ansættes en lokal konsulent, som kan varetage og udbygge samarbejdet mellem Danmark og Letland.

Der er ingen umiddelbart reduktion af miljøbelastningen som følge af projektet.

DKK 377.954

7.7 Miljøprojekter i Litauen

Projekttitel

Jr. nr. 127-0931 (124/025-0002)

Det litauiske miljøministerium

Cowi Consult

Missionens mål er at gennemgå 6 spildevandsprojekter og et vandforsyningsprojekt i forbindelse med EKR-ordningen for bløde lån.

EKR har givet tilsagn til lån til brug ved opgradering og renovering af 6 spildevandsanlæg samt 1 vandforsyningsanlæg under forudsætning af, at Miljøstyrelsen kan godkende dimensioneringsgrundlaget og designet for anlæggene. EKR har endvidere bedt Miljøstyrelsen om at prioritere projekterne. Ydermere er der en vis uklarhed hos de litauiske myndigheder om konsekvenserne af blødelåns-ordningen, især hos de lokale myndigheder. I projektet vil der derfor blive foretaget en kritisk gennemgang af de økonomiske og tekniske forhold i projekterne.

Kan ikke kvantificeres, idet der er tale om en kvalitetssikring af projekter vedrørende renovering og opgradering af 6 spildevandsanlæg og 1 vandforsyningsanlæg. Miljøeffekten må dog ses i snæver sammenhæng med bygningen af de 7 anlæg.

DKK 825.000

127-0937 (124/025-0003)

Ignalina Atomkraftværk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S

Formålet med projektet var at udarbejde en uafhængig vurdering af et vibrationsmåleudstyr på Ignalina Atomkraftværk i Litauen til brug for en risikovurdering af værket samt bistå værket med test af kalibrering af systemet.

Der er tale om støtte til indkøb af måleudstyr til værket.

DKK 361.182

127-0874 (124/025-0004)

Ledere og teknikere inden for farligt affald i Siauliai Region

Chemcontrol A/S

Projektets mål er at gennemføre kurser i en miljømæssig korrekt behandling af farligt affald på et ny-etableret behandlinganlæg TOKSIKA i Siauliai samt at introducere affaldsminimeringsmetoder så som genanvendelse, genbrug og andre renere teknologiløsninger.

The Japanese Special Fund udbød i 1995 et projekt vedrørende et teknisk-økonomisk feasibility-studie om behandling af farligt affald i Siauliai, som er et af Litauens mere industrialiserede områder. I projektet var det hensigten at specialisere et firma TOKSIKA Co. til at være et centralt sted for behandling af farligt affald samt at være ansvarlig for udvikling af et nyt depot til bortskaffelse af affald fra alle de litauiske garverier. Et joint-venture mellem Chemcontrol A/S og Moe & Brødsgaard vandt udbudskonkurrencen. Trænings- og uddannelseskomponenten er således en integreret del af et større projekt.

Trænings- og uddannelseskomponenten vil primært bestå af

	teknisk træning af driftspersonale, der er ansat i det lokale system for behandling af farligt affald
	teknisk træning af personale der er ansat i garverier
	træning i ledelse af personale og ledelse ansat hos de lokale myndigheder eller i de industrier, der giver anledning til produktion af den største mængde farligt affald
	styrkelse af den institutionelle kapacitet hos de myndigheder, der er ansvarlige for farligt affald

Miljøeffekt

Det er ikke muligt at opgøre miljøeffekten af dette projekt, men effekten er snævert forbundet med det samlede projekt.

DKK 893.000

127-0699 (124/025-0007)

Enterprise Geotherma

DONG

Projektet omfatter teknisk rådgivning i forbindelse med etablering af et geotermisk demonstrationsanlæg i Klaipeda i Litauen, omfattende projektstyring, rapportering, vejledning, design, indkøb samt træning og uddannelse. De nødvendige investeringer til anlæggets etablering er frembragt gennem lån fra Verdensbanken og litauisk egenfinansiering. Projektets totale finansiering udgør DKK 110 mio..

Det samlede projekt forventes at producere geotermisk energi svarende forbrænding af 14.700 tons svær fuelolie (46.000 tons CO₂/år og 100 tons NO_x/år ved 3% svovl i olien)

DKK 17.425.000

127-1064 (124/025-0009)

Det litauiske miljøministerium

ENVIRA

Projektet skal bistå det litauiske miljøministerium med at implementere EU-lovgivning på affaldsområdet og IPPC direktivet/EMAS regulativer på industriområdet samt styrke ministeriet med EU-tilnærmelse gennem en række udvalgte aktiviteter, herunder koordination af indsatsen med PHARE-programmet og indsatsen i de øvrige nordiske lande.

Kan ikke opgøres

DKK 1.465.000

127-0681 (124/025-0012)

Renseanlæg i 6 litauiske byer

Puritek

Projektet er en tillægsbevilling til at færdiggøre opgradering af 6 renseanlæg i Litauen.

Kan ikke opgøres separat. Der henvises til hovedprojektet.

1.360.000 DKK

127-0080 (124/025-0015A)

Miljømyndigheder i Kaunas

Erik Jakobsen ApS

Projektets mål er at etablere pileskov i forbindelse med renseanlæg med henblik på udbringning af spildevandsslam på arealet og produktion af CO₂ neutralt brændsel til varmeværker.

Projektet er en ekstrabevilling til færdiggørelse af det oprindelige projekt.

Kan ikke opgøres på indeværende tidspunkt.

DKK 885.000

127-0916 (124/025-0016)

Kaunas Bystyre og renholdningsselskab (SVARA)

Cowi Consult

Projektet er en fortsættelse af det arbejde, som Kaunas By har udført siden 1993 på affaldsområdet med COWI som rådgiver.

Fase III omfatter bygning af aktivt slamanlæg til behandling af lossepladsdræn, rehabilitering af Kaunas’ eksisterende losseplads gennem udlægning af dæklag, gasventilationssystem og dræningssystem, iværksættelse af forbedrede driftsrutiner på ny losseplads samt øget genbrug af papir, glas, bioaffald og bygningsaffald gennem kildesortering.

En rensning af perkolatet på 99,5% for organiske stoffer samt en forventet affaldsreduktion på 10-20% af den totale affaldsmængde (10-20.000 t).

DKK 3.191.050

127-0887 (124/025-0017)

Det litauiske miljøministerium

Den lokale projektmanager

Projektet mål er forlængelse af den eksisterende kontrakt mellem det litauiske miljøministerium og Miljøstyrelsen vedrørende ansættelse af en lokal projektkoordinator i Litauen.

I samarbejde med det litauiske miljøministerium har Miljøstøtteordningen haft en lokal projektkoordinator ansat siden 1. januar 1996. Ansættelsen af projektkoordinatoren har betydet en styrkelse af det litauiske miljøministerium gennem etablering af en effektiv informationskanal til ministeriets ledelse og dets eksperter. Den mere koordinerede indsats har endvidere betydet, at ministeriets vurdering af projektideer og -forslag er blevet mere nuanceret og kvalificeret.

Kan ikke opgøres

DKK 620.000

127-0785 (124/025-0018)

127-0868 (124/025-0053)

127-0931 (124/025-0002)

127-0986 (124/025-0031)

127-0996 (124/025-0058)

De 6 kommuner

BioBalance (Utena)

De Smithske/Krüger (Alyktus, Sirvintos og Vilkaviskis)

Samfundsteknik (Anyksciai, Ukmergé)

HOH Vandteknik/Rasmussen og Schiøtz Øst (Anyksciai WTP)

Projektets mål er at renovere og udbygge 6 spildevandsanlæg og 1 vandforsyningsanlæg i Litauen. Projekterne gennemføres ved hjælp af bløde lån fra EKR. Miljøstøtteordningen bidrager med ca. 15 pct. af det samlede finansieringsbeløb.

Spildevandsprojekterne vil resultere i en fremtidig overholdelse af de litauiske udlederkrav. Spildevandet udledes i dag stort set urenset. Den samlede reduktion af BOD₅ skønnes at blive 9.000 tons/år.

DKK 14.460.000

127-0746 (124/025- 0022)

Geological Survey of Lithuania

Krüger Consult A/S

Projektets mål er at gennemføre et studie, hvor alle led i Litauens drikkevandsforsyning undersøges. Dette omfatter temaer som udvælgelse af drikkevandsreservoir, grundvandsbeskyttelse, analyse- og laboratoriestruktur, lovgivning og takstpolitik.

I Litauen er der en stor forekomst af velegnede grundvandsressourcer. Et af problemerne er imidlertid, at en væsentlig del af drikkevandet indeholder høje koncentrationer af jern og mangan som dels overskrider de europæiske standarder for drikkevand, dels medfører udfældninger i vandforsyningsledningerne og hermed vanskeliggøre, at vandmålere til afregning af vandforbruget kan fungere. Endvidere er der blandt vandforsyningen til den million mennesker, der bor i landdistrikterne, påvist dårlig bakteriologisk vandkvalitet i 48% af de undersøgte brønde og for høje nitratkoncentrationer i 52% af disse brønde. Der er rapporteret flere tilfælde af sygdomme og dødsfald, der kan tilskrives den dårlige vandkvalitet.

I projektet vil der blive fremstillet en handlingsplan, der skal danne baggrund for, at Litauen efterfølgende kan udarbejde en investeringsplan for drikkevandsforsyningen. Denne del udgør 1. fase af projektets 3 faser. De resterende 2 faser omhandler implementering af vandkvalitetsplanen, opfølgning og monitering.

Projektet indebærer ikke forureningsbekæmpelse/begrænsning, men etablering af et system for beskyttelse af grundvandsforekomster, der skal anvendes til drikkevandsforsyning.

DKK 952.052

127-0790 (125/025-0048)

Det litauiske skovbrugssektor

Landbohøjskolen

Formålet med projektet er at støtte udviklingen af en bæredygtig forvaltning af Litauens skovbrugssektor ved gennemførsel af økonomiske analyser og overførsel af knowhow til de litauiske myndigheder.

Projektet betragtes som starten på en proces, hvor de litauiske beslutningstagere står med udarbejdelsen af administrations- og planlægningsmetoder, som på sigt skal medvirke til en bæredygtig regulering på skovbrugsområdet. Der vil blive lagt vægt på såvel miljømæssige, politiske som økonomiske betragtninger. Disse planlægningsmetoder vil blive afprøvet i praksis og evalueret. Projektet vil indføre miljømæssige cost-benefit analyser, miljøkonsekvensanalyser, inddragelse af flersidige hensyn med henblik på at fremme miljømæssigt rationelle beslutninger og dermed også sunde markedsøkonomiske principper.

Projektet vil udarbejde et redskab til værdifastsættelse af skovens mangeartede produkter og egenskaber, som ellers ikke vil blive taget i betragtning, dersom man kun går efter en øget vedproduktion. Denne værdifastsættelse vil medvirke til bevarelsen af skovene og biodiversiteten i disse.

Projektet forventes at påvirke den fremtidige drift af 432.000 ha af beskyttede områder. Derudover skal projektet medvirke til at påvirke udarbejdelsen af den politik, som dels regulerer privatiseringen af 600.000 ha skov, dels regulerer landets politik i relation til det samlede skovareal på knap 2 mio. ha.

DKK 2.440.000

127-0815 (124/025-0051)

Birstona Municipality og Birstona Vandevys

Krüger Consult i samarbejde med A/S De Smithske

Projektets mål er at effektivisere spildevandsrensningen på eksisterende biologiske spildevandsanlæg gennem installation af en ny beluftningsteknologi.

I Litauen eksisterer der i dag ca. 400 mindre biologiske renseanlæg, som er opbygget med ringkanal og forberedt til beluftning. Omkring 375 af disse anlæg er dårligt fungerende - eller ikke fungerende - og baseret på et ineffektivt design af maskinkonstruktionerne.

Det litauiske miljøministerium har derfor udvalgt et anlæg, hvorpå det danske beluftningsudstyr skal monteres, og derved tjene til demonstration af effektiviteten af den nye teknologi og dens miljømæssige og økonomiske fordele.

Der opnås en bedre rensning af spildevandet

DKK 300.000

127-0901 (124/025-0055)

Det litauiske skovbrugsministerium

Abbott Laboratories

Projektet er en fortsættelse af det program, som blev iværksat i 1995 og omhandler gennemførelse af et kontrolprogram til bekæmpelse af Lepidoptera-larver i de litauiske skove med et biocid baseret på Bacillus Thurengiensis

4.450 ha behandles med biocidet

DKK 781.377

127-0905 (124/025-0056)

Lithuanian State Power System og Kaunas Municipality

NEED, Odense

Projektets mål er at reducere luftforureningen i det centrale Kaunas gennem nedlukning af Pergalé Kraft/varmeværk.

Projektet er en afslutning af et tidligere støttet projet "Environmental Master Plan, Kaunas Phase 1 and 2". Dette projekt blev afsluttet i 1994 og pegede på en række energi- og miljøforbedrende foranstaltninger i Kaunas inden for bolig- og fjernvarmeområdet.

Projektets afsluttende fase er en implementeringsdel og omfatter dels en hydraulisk analyse, dels etablering af en ny pumpestation på fjernvarmenettet i det centrale Kaunas med henblik på omlægning af fjernvarmesystemet. Den hydrauliske analyse skal danne baggrund for det videre arbejde i projektet. Det er hensigten, at det stærkt nedslidte og forurenende kraft-/varmeværk Pergalé på sigt skal lukkes ned. Værkets energiproduktion vil ved nedlukning blive erstattet af to eksisterende naturgasfyrende kraftvarmeværker, der ligger uden for Kaunas By.

Kan ikke opgøres på indeværende tidspunkt

DKK 1.155.000

127-1050 (124/025-0061)

Det litauiske miljøministerium

ANKERHUS

Missionens formål er at udarbejde et udkast til projektdokument vedrørende kapacitetsopbygning inden for administration af beskyttede arealer med fokus på de centrale myndigheder samt planlægning og management i udvalgte regionalparker.

Kan ikke kvantificeres

DKK 250.600

7.8 Miljøprojekter i Moldova

Projekttitel

127-0927 (124/028-0001)

Moldovas regering

Rambøll-Krüger Joint Venture

Moldova er ikke blandt Miljøstyrelsens programsamarbejdslande. Projektets baggrund er en konkret henvendelse fra EBRD, som i 1995 fik en anmodning fra Moldovas regering om finansiering af en forbedring af drikke- og spildevandsforsyningen i hovedstaden Chisinau med ca. 700.000 indbyggere. Området er prioriteret i Moldovas miljøhandlingsplan, og Chisinau udgør desuden et af de identificerede hot spots ved Sortehavet.

I et forstudie (pre-feasibility projekt) blev det samlede investeringsbehov identificeret til at være ca. 53,5 mio. USD. Målet med dette projekt har været at gennemføre en detaljeret analyse af de i pre-feasibility projektet identificerede investeringsprojekter, det finansielle grundlag for det samlede investeringprogram, en miljømæssig vurdering og en institutionel vurdering af bl.a. vandforsyningsmyndighedens kapacitet.

Forarbejdet for investeringsprojektet.

DKK 3.802.318

7.9 Miljøprojekter i Polen

Projekttitel

127-0792 (124/000-0019)

Ostrow Slaugtherhouse, Ostrow

Slagteriernes Forskningsinstitut

Projektets mål er at indsamle information for at kunne opstille et detaljeret demonstrationsprojekt på slagteriet Ostrow og vurdere dets miljømæssige konsekvenser.

Der er væsentlige miljøproblemer knyttet til den polske fødevareindustri, herunder slagterierne. De polske slagterier er under omstilling til markedsøkonomi, og privatiseringsprocessen er nået langt i sektoren.

Slagteriernes ressourceforbrug, herunder især vand og energi, ligger meget højt sammenlignet med europæisk og navnlig dansk niveau. Produktionskapaciteten udnyttes ikke optimalt, og de fleste slagterier har vanskeligt ved at opfylde myndighedernes krav til slagteriernes miljøbelastning.

Kan ikke kvantificeres

DKK 917.150

127-0989 (124/031-0001)

Kalisz Voivodship

Ecological Modelling Centre (DHI/VKI)

Det er planlagt at etablere et ca. 50 mio. m³ reservoir i forbindelse med Prosna floden tæt ved byen Wielowies i Kalisz-regionen. Reservoiret skal fungere som drikkevands- og vandingsreservoir, vandføringskontrol for floden og rekreativt område. Projektet er et demonstrationsprojekt i planlægning og design af vandreservoirer, hvor der tages brede miljøhensyn. I projektet vil der blive udformet generelle retningslinier herfor, der kan benyttes ved etablering af nye reservoirer og forbedre styringen af eksisterende reservoirer.

Forebyggende indsats

DKK 795.985 (Der ydes tilsagn på DKK 2.849.408 til projektet. Et beløb på DKK 795.985 bevilliges i 1996; det resterende beløb bevilliges i 1997)

127-0320 (124/031-0003)

Pultusk Kommune

Rambøll

Siden indvielse af Pultusk Renseanlæg har der været problemer med funktionen af beluftningssystemet. Projektets mål er at medvirke til problemløsningen ved udskiftning af enkelte danske komponenter og gennemføre træning af anlægspersonalet i vedligeholdelse.

Opnåelse af fastsatte afløbskrav i det oprindelige projekt. Grænserne er:

	< 15 mg BOD/l
	< 20 mg SS/l
	< 8 mg N/l
	< 1,5 mg P/l

Beløb

DKK 565.000

127-0040 (124/031-0022)

Miljøhøjskolen på det Kasubiske Folkeuniversitet i Starbienino

SFOFs Økologiske Klub

Projektets mål er at udligne en prisdifferens som følge af udskydelse af projektet på en række udstyrsleverancer.

I 1991 blev der indledt forhandlinger med Polen om etablering af et Polsk-Dansk miljøcenter i det nordlige Polen. En række danske og polske miljøorganisationer gik sammen om at etablere et fælles miljøcenter, som mødested for flere demonstrationsanlæg. De polske organisationer stillede en bygning til rådighed, først i byen Sikorzyno og senere i Starbienino. Miljøstøtteordningen støttede forskellige miljøforbedringer til bygningen såsom ressourcebesparende ombygning, vindmølle, forundersøgelse til spildevandsrensning og solvarmeanlæg.

Prisstigningen dækker primært øgede udgifter i forbindelse med etableringen af vindmøllen, solvarmeanlægget og låneudgifter.

Demonstration af miljøvenlige energianlæg

DKK 866.814

127-0810 (124/031-0029)

Institute of Meteorology and Water Management and Regional Water Boards, Gdansk and Szczecin

Vandkvalitetsinstituttet

Projektets mål er at vurdere den nuværende miljøbelastning fra diffuse kilder inden for landbruget med hensyn til nitrogen, fosfor og pesticider, samt at forsyne de polske myndigheder med et redskab, hvorved vandkvaliteten i grundvandet og overfladevandet ved forskellige dyrkningsformer kan forudsiges. Det er endvidere målet at forsyne de regional Water Boards med et redskab, som sætter dem i stand til at reducere/kontrollere ikke punktkilde forurening i deres indvindingsområder

Gennemførsel af projektet vil ikke resultere i en egentlig reduceret forurening, men tager snarere sigte på at bidrage til en fremtidig udvikling i en mere miljømæssig bæredygtig retning.

DKK 5.035.400

127-0922 (124/031-0029)

Krakow Water and Wastewater Utility

Krüger Consult A/S

Projektets mål er at indføre rensning af spildevandet fra Nowa Huta, således at anlægget fremover vil kunne overholde de udlederkrav, der er fastsat af HELCOM. En undtagelse er imidlertid fosfor, som kun skal overholde de polske udlederkrav.

Projektet omfatter færdiggørelsen af fase 1 af et ca. 225.000 PE stort renseanlæg i bydelen Nowa Huta i det østlige del af Krakow. I dag foregår der ingen spildevandsrensning, og Nowa Huta er udpeget som et af HELCOMS hot spots. I 1990 påbegyndtes opførelsen af et nyt renseanlæg, og Krüger har for PHARE-midler i 1991 gennemført et project review.

Færdiggørelsen af fase 1 omfatter aktiviteter som revurdering af maskinleverancer til vand- og slambehandlingsdelen, terrænarbejde, etablering af et styrings-, regulering- og overvågningssystem.

BOD: 4.520 t/år svarende til 92%

N: 600 t/år svarende til 67%

P: 120 t/år svarende til 48%

DKK 7.028.000

127-1048 (124/031-0075)

Dolna Odra Kraftværk

Skandinavisk Miljø Service A/S

Det kulfyrede anlæg i Dolna Odra er et af de største forureningskilder i Polen. I tilknytning til installation af et afsvovlingsanlæg vil der blive etableret et håndtering- og oplagssystem for det producerede gips, og eventuelle genanvendelsesmuligheder vil blive anvist.

Reduktion af svovludledningen på ca. 30.000 tons SO₂ pr. år. Her ud over vil der ske en genanvendelse af restproduktet fra værket.

DKK 11.777.000

127-0955 (124/031-0076)

Dolna Odra Kraftværk

Skandinavisk Miljøservice

Det kulfyrede kraftvarmeværk i Dolna Odra er en af de største forureningskilder i Polen. I forbindelse med installation af et afsvovlingsanlæg vil spildevandet fra afvandingsanlægget blive renset for tungmetaller før udledning til Østersøen via Odra floden.

Tungmetalfjernelse på 3-4 tons pr. år.

DKK 9.723.000

127-0696 (124/031-0079)

Kommunerne: Gmina Ustranie Movskie og Urzad Miastra Kolobrzeg

Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

Projektets mål er at foretage en indledende undersøgelse af den konstaterede forurening, herunder en risikovurdering. På baggrund af undersøgelsens resultater vil der blive udarbejdet et skitseprogram med anbefalinger til fremtidige afværgeforanstaltninger.

Bagitz Airbase er en tidligere militærluftbase i det nordligste Polen ud mod Østersøen. Der er ca. 1.000 civile beboere på baseområdet; et antal, der forventes at stige væsentligt inden for nærmeste fremtid. Beboerne forsynes med vand fra indvinding på baseområdet. Et af områdets 2 boringer er ikke længere anvendeligt p.g.a. olieforurening. Polen har på nuværende tidspunkt iværksat afværgeforanstaltninger i mindre omfang.

Miljøeffekten kan ikke opgøres i den indledende fase af projektet.

DKK 499.205

127-0766 (124/031-0087)

Metalplast - WULKAN S.A. Czestochowa

DISA Georg Fischer A/S

Projektets mål er at forberede støberiets miljøforhold, således at støberiet kan overholde myndighedernes miljøkrav.

De polske støberier er generelt meget forurenende og er ofte tæt placeret ved byer og boligområder og betjener sig generelt af ældre produktionssystemer. Et af støberivirksomhederne METALPLAST producerer ca. 9.000 tons støbegods pr. år (1994). De lokale myndigheder har stillet krav om reduktion af virksomhedens luftforurening. Virksomheden har allerede gennemført en række miljøforanstaltninger til forbedring af såvel det interne som eksterne miljø.

Under projektforløbet vil virksomheden blive moderniseret væsentligt med henblik på at kunne overholde de stillede miljøkrav. Der vil bl.a. blive etableret et luftrenseanlæg, og personale vil modtage tilbud om efteruddannelse i at betjene anlægget. Herudover vil almindelige driftsrutiner blive implementeret, og endelig vil virksomhedens reduktion af luftforurening blive dokumenteret via målinger.

Virksomhedens emission af støv og SO₂ vil blive reduceret til henholdsvis 2 mg/Nm ³ og 70 mg/l.

DKK 5.984.250

127-0845 (124/031-0092)

Hydrotest

BELT Electric

Projektets mål er at vurdere mulighederne for etablering af vindmøller i Zarkopaneområdet samt muligheden for renovering af et nedbrudt vandkraftværk.

Miljøstøtteordningen har tidligere støttet 2 projekter som omhandlede implementering af et geotermianlæg, der kan forsyne 100.000 personer i Zarkopane og Novy Targ med varme. Beregninger viser, at det ikke vil være rentabelt at drive varmeforsyningen udelukkende ved anvendelse af geotermisk varme. Varmeforsyningen vil derfor i de særligt kolde periode blive suppleret med varme fra 2 naturgasfyrede spidslastcentraler. I forbindelse med driften af det geotermiske anlæg er der behov for elektricitet, og det var oprindeligt hensigten, at dette skulle leveres fra det lokale elnet.

Eksperter har imidlertid peget på, at der er mulighed for at udnytte vindenergien i det bjergrige område. Potentialet for udnyttelse af vindenergien vil således blive klarlagt i projektet. Endvidere vil det blive vurderet, hvorvidt det kan betale sig at renovere et vandkraftværk, der for tiden er ude af drift på grund af manglende vedligeholdelse.

Ingen i dette projekt, idet der er tale om et feasibility studie.

DKK 677.000

127-0873 (124/031-0095)

REGA Union

Danish Water Systems

Projektet indeholder to vigtige delelementer, dels en planlægningsdel af vandressourcen i regionen og anbefalinger knyttet hertil, dels en implementeringsdel med installation af vandbesparende udstyr.

Op til 1. mio. m³ i vandbesparelser

DKK 2.400.000

7.10 Miljøprojekter i Rumænien

Projekttitel

127-1027 (124/033-0001)

Pergodur

Krüger

Projektets mål er at udarbejde et projektdokument, der skal danne baggrund for en beslutning om at modernisere de tekniske linier og spildevandsanlægget på Pergodur Papirfabrik.

Pergodur Papirfabrik bestod oprindelig af en cellulose- og en papirfabrik. Cellulosefabrikken er i dag lukket på grund af luft- og vandforureningsproblemer. Papirfabrikken skønnes at have en fremtid, såfremt specielt spildevandsanlægget bliver renoveret og moderniseret.

I projektet vil der blive foretaget en vurdering af papirfabrikkens fremtid samt en gennemgang af det eksisterende produktionsudstyr.

Kan ikke opgøres på indeværende tidspunkt.

DKK 280.000

127-1068 (124/033-0002)

Brasov Kommune

Leif Hansen A/S

Der er i 1995-96 gennemført en masterplan for fjernvarmesystemet i Brasov finansieret af Energistyrelsen. Dette projekt er en naturlig opfølgning af ovennævnte og omhandler udarbejdelse af plan for demonstrationsprojekt for biomasse, etablering af organisationsstruktur og finansieringsplan for hele fjernvarmenettet.

Ikke opgjort på nuværende tidspunkt

DKK 4.596.082

127-1047 (124/033-0003)

Den rumænske cementindustri

DAN-CEM

Projektet omfatter udarbejdelse af et feasibilitystudie på 6 store udvalgte cementfabrikker med henblik på at lave en samlet indsats overfor den rumænske cementindustri.

Ingen, idet der er tale om et feasibility studie.

DKK 2.119.300

127-0983 (124/033-0007)

Det rumænske miljøministerium

Rambøll

Projektets mål er at bidrage til udarbejdelse af en række projekter, der har høj prioritet i Rumænien.

I 1995 udarbejdede Miljøstyrelsen i samarbejde med den rumænske miljøadministration en handlingsplan (NEAP) med prioritering af de vigtigste miljøindsatsområder i de kommende år. Handlingsplanen omfatter ca. 200 projektidéer. Med henblik på opfølgning af planen er det med dette projekt hensigten at etablere et sekretariat, der foreløbig skal fungere 1 år. Sekretariatets personale vil gennemgå en efteruddannelse i formulering af projekter, projektvurderinger samt fortsætte prioritering af de projekter, der allerede er identificeret i NEAP-regi.

Ingen.

DKK 898.250

127-1013 (124/033-0008)

Craiova Kommune

Rambøll

Projektets mål er at bidrage til at sikre Craiova Kommune en god og stabil vandforsyning.

I byen Craiova er der store problemer med vandforsyningen, og i den nordlige del af byen er der kun i bestemte perioder af døgnet adgang til frisk vand. Vandforsyningen i Craiova har gennem længere tid haft høj prioritet i Rumænien.

Projektet vil især bidrage med etablering af 2 kildepladser samt bidrage til færdiggørelse af en tredje kildeplads, som på nuværende tidspunkt er under opførelse. Der vil bl.a. blive gennemført kildepladsanalyser for at sikre etablering af den korrekte pumpestørrelse og at sikre, at den nødvendige vandmængde er tilstede. Projektet vil kun i mindre grad indeholde overvejelser om vandbesparende foranstaltninger.

Etablering af tilstrækkelig og stabil vandforsyning

DKK 7.450.150

127-0963 (124/033-0011)

Compania APA

DEEC v. Grue & Hornstrup

Projektets mål er at vurdere processerne ved den nuværende slambehandling samt at sikre en fremtidig miljømæssig optimal deponering af slammet.

Kan ikke opgøres på projektets startstidspunkt

DKK 405.405

127-0896 (124/033-0012)

Piatra Kommune og Amt

DEEC v. Rambøll

Projektets formål er at etablere en ny losseplads for affald, at få iværksat et pilotprojekt og at vurdere mulighederne for gennemførsel af et fuldskala projekt vedrørende håndtering af husholdningsaffald.

Projektet medvirker til, at der fremover vil ske en bedre styring af fast affald, og at affaldet håndteres miljømæssigt optimalt.

DKK 2.596.300

7.11 Miljøprojekter i Rusland

Projekttitel

127-0732 (124/034-0005)

Vodokanal, Skt. Petersborg

Cowi

Projektets mål er at bidrage til en positiv udvikling af vand- og spildevandssektoren, således at alle indbyggere på sigt vil have adgang til drikkevand med en kvalitet, der som minimum svarer til EU-standarder. Målet er endvidere at nedbringe forureningsbelastningen til HELCOM-standard og bringe vandselskabet op på et niveau, hvor det opererer efter moderne principper og på kommerciel basis.

Projektet er opdelt i 2 faser. Fase 1 er Short Term Development Programme, mens fase 2 omhandler Long Term Development. Begge faser indeholder en "feasibility study" del og en implementeringsdel. Feasibility-studiet for Short Term Programmet blev afsluttet i 1995. Implementeringen påbegyndes i 1998. Dette projekt omhandler en ud af ni delkomponenter af feasibility-studiet for Long Term Programmet: Water Treatment Development Plan.

Ingen

DKK 1.075.500

127/0969 (124/034-0006)

Gusev CHP, "Teploset" et selskab under Gusev byadministration og Gusev Vodokanal

Danish Power Consult/Sjællandske Kraftværker

Projektets mål er forbedre den sundhedsmæssige kvalitet af fjernvarmevandet, der for størstedelens vedkommende tappes som varmt brugsvand på grund af ikke fungerende vandvarmere direkte fra fjernvarmesystemet.

Det eksisterende vandbehandlingsanlæg på kraftvarmeværket har ikke kapacitet til at klare maksimalbelastningen, hvorfor der suppleres med urenset flodvand. Efter konstaterede sygdomstilfælde grundet den sundhedsmæssige kvalitet af fjernvarmevandet har sundhedsmyndighederne lukket fjernvarmesystemet med krav om forbedring før fyringssæsonens start 1. oktober 1996.

Der vil blive etableret en bufferanlæg mellem vandbehandlingsanlægget og fjernvarmesystemet, således at det eksisterende vandbehandlingsanlæg på døgnbasis suppleret med vand fra vandforsyningen vil kunne klare efterspørgslen. Anlægget vil være af midlertidig karakter, idet der forventes inden for de næste 3-5 år gennemført projekter til forbedring af henholdsvis drikkevandsforsyning og fjernvarmesystemet.

De sundhedsmæssige krav til varmt brugsvand tappet fra fjernvarmesystemet vil være opfyldt efter etablering af buffertanken. Energimæssigt vil varmetabet i ledningsnettet blive væsentligt reduceret som følge af mindre korrosion indvendigt i systemet, da det tilførte vand nu filtreres.

DKK 1.500.000

127-0712 (124/034-0007)

De lokale myndigheder i Smolensk

Rambøll

Projektets mål er at bistå Smolensk by og region med løsning af problemerne med bortskaffelse af industri- og farligt affald med hovedvægten lagt på implementering af ikke investeringstunge renere teknologi tiltag og demonstrere dansk teknologi på området.

Håndtering af industri- og farligt affald er i Smolensk kritisk og sker i de fleste tilfælde helt uden kontrol. I øjeblikket er der ingen behandlings- eller deponeringsmuligheder for andet end husholdningsaffald. Der er ikke totalt overblik over eller registrering af de totale industriaffaldsmængder, men mængden skønnes at være 360.000 tons pr. år.

I projektet vil der blive introduceret renere teknologi teoretisk og praktisk, hvorved affaldsmængderne kan minimeres samt etableret miljømæssig forsvarlig affaldsbehandling, i første omgang et mindre demonstrationsanlæg. Projektet består af 3 dele:

	Dataindsamling og etablering af registreringssystem for farligt affald
	Introduktion af renere teknologi-tankegang ved et 5 måneders træningskursus for russiske projektdeltagere
	Design af midlertidige behandlings/deponeringsforslag til håndtering af farligt affald for Smolensk region.

Miljøeffekt

Renere teknologi-tiltagene forventes at medføre reduceret forbrug af råmaterialer og energi samt reducerede emissioner, herunder affald- og spildevandsmængder.

DKK 3.094.130

127-0852 (124/034-0008)

Den russiske statskomité for miljøbeskyttelse (State Committee of Environmental Protection)

Cowi

Projektets mål er at gennemføre et seminar, hvor et udkast til en miljøhandlingsplan kan fremlægges.

I december 1995 støttede Miljøstyrelsen et projekt, hvis overordnede mål er en styrkelse af de russiske miljøfonde, så de selv bliver i stand til at finansiere en større del af miljøprojekterne på mere kvalificeret vis. Tre meget væsentlige outputs er udarbejdelse af en Miljøhandlingsplan, Best Practice Guide (BPG) samt afholdelse af et seminar, hvor projektets resultater skal fremlægges.

Ingen

DKK 200.000

127-0749 (124/034-0012)

Kingisepp Kommune

CowiConsult

Projektets mål er at mindske belastningen fra Kingisepp Renseanlæg til Luga-floden.

I Kingisepp bor der i dag 60.000 mennesker. I byen findes der ingen industri af betydning. Byens renseanlæg udleder til floden Luga, som munder ud i Østersøen. Vandkvaliteten i floden er karakteriseret som laksevand. Anlægget drives ikke optimalt, idet personalet på grund af manglende udstyr ikke kan måle gængse driftsparametre. Ydermere er anlægget periodevis overbelastet og har således svært ved at overholde udlederkravene.

Projektet indeholder en forbedring af driften af det eksisterende Kingisepp Renseanlæg svarende til, at anlægget efter gennemførsel af projektet vil fungere som et mekanisk-biologisk anlæg med næringssaltfjernelse.

Nuværende og fremtidige renseeffekter, henholdvis med og uden anvendelse af avanceret Styring, Regulering og Overvågning (SRO).

DKK 4.802.750

127-0893 (124/034-0024)

Moskva Bystyre

Rambøll

Projektets mål er at bistå de russiske myndigheder med udvidelse af deponerings- og forbrændingskapaciteten i Moskva på miljømæssig forsvarlig vis og herved løse et akut deponeringsproblem for husholdningsaffald for Moskvas 12 millioner indbyggere.

Projektet er en opfølgning af tidligere affaldsprojekter i Moskva støttet af Miljøstyrelsen. Disse projekter er: "Moscow Solid Waste Study", "Priority Investment Programme", "Moscow Sanitary Landfill Project" og et feasibility studie vedrørende modernisering af den såkaldte Incinerator no. 3.

Projektet omhandler en 1. anlægsfase på 600.000 m³ af Khmetjevo-lossepladsen, som oprindelig er designet til en total deponeringskapacitet på 2,4 mio. m³. Anlægget er designet i overensstemmelse med vesteuropæiske standarder og er forsynet med lækagekontrol.

På forbrændingsanlægget er det planlagt, at der skal gennemføres en testkørsel, men teknisk assistance og udstyrsdele er nødvendige for at kunne gennemføre testen, som igen er en forudsætning for en samlet renoveringsplan for anlæggets i alt 4 ovnlinier. Denne del af projektet vil ydermere resultere i et projektforslag til en total modernisering af anlægget.

600.000 m³ losseplads udformet på en rimelig miljøforsvarlig vis og den endelige forberedelse af renoveringen af forbrændingsanlæg nr. 3 i Moskva.

DKK 6.959.720

127-0930 (124/034-0031)

Mosvodokanal, vandforsynings og spildevandsbehandlingsselskab under Moskvas Bystyre

Cowi med assistance af driftsfolk fra Århus Kommune.

Projektets mål er at forbedre vandkvaliteten i Moskva floden nedstrøms renseanlægget. Målet søges opnået dels via en forbedret proceskontrol og -styring, der vil resultere i en bedre rensning for organisk stof og ammonium, dels via en renovering af en tredjedel af renseanlægget, som vil betyde en generel bedre rensning overfor næringssalte og væsentlige energibesparelser.

Kuryanovo Renseanlæg er et af verdens største spildevandsanlæg. Anlægget behandler over halvdelen af Moskvas spildevand, inden det rensede spildevand ledes til Moskva floden, som er en del af Volga flodsystemet. Vandet i Moskva floden udnyttes nedstrøms for renseanlægget til såvel vandforsyning som fiskeri og rekreative formål. To hidtil gennemførte dansk finansierede projekter på renseanlægget har bevist, at der med relativt beskedne ændringer af den nuværende procesopbygning og udnyttelse af de eksisterende bassiner kombineret med moderne procesteknologi kan opnås væsentlige forbedringer af anlæggets renseeffektivitet tillige med betydelige energibesparelser.

Projektet består af to dele. En driftsoptimeringskomponent som gennem træning og levering af moderne effektivt udstyr til procesovervågning og optimering, vil sætte anlægspersonalet i stand til at opnå en generelt forbedret renseeffektivitet i hele anlægget. Endvidere gennemføres en komponent omfattende udarbejdelse af et projekt for et ændret design for renseanlæggets ældste linie, som står overfor en gennemgribende renovering og ombygning.

Det forventes, at de udledte stofmængder vil blive reduceret med

	4,5 tons BOD pr. døgn
	12,4 tons total-N pr. døgn
	0,8 tons total-P pr. døgn

Beløb

DKK 6.307.375

127-0890 (124/034-0053)

Udvalgte forskningsinstitutioner

Forskningsministeriet

Projektets mål er at etablere et samarbejde mellem forskere i Skt. Petersborgområdet og danske forskere på miljøområdet. Projektet deles op i en række mindre projekter om forskningssamarbejde.

Ingen

DKK 7.000.000

127-1002 (124/034-0054)

Kaliningrads fiskeindustri

Aalborg Universitetscenter AU

Projektet er en del-appraisal af: Renere Teknologi Program for Kaliningrads Fiskeindustri.

Ingen

DKK 23.364

127-1047 (124/034-0055)

Vodokanal, Skt. Petersborg

Per Aarsleff A/S

Formålet med projektet er at renovere 10 km kloaknet i den centrale del af St. Petersborg, herunder renovering af de resterende 3,5 km under Nevsky Prospekt samt andre prioriterede strækninger i Skt. Petersborgs gamle bydel.

Renovering af 10 km kloakledning

DKK 6.272.000

127-0987 (124/034-0058)

De russiske miljø- og landbrugsmyndigheder

Nelleman, Nielsen & Rauschenberger A/S

Missionens formål er at identificere et antal mulige samarbejdsprojekter inden for jordbrugsområdet.

Ingen, idet der er tale om en mission.

DKK 118.039

7.12 Miljøprojekter i Slovakiet

Projekttitel

127-0866 (124/037-0004)

Slovakiske miljømyndigheder og slagterier

Slagteriernes Forskningsinstitut

Projektets mål er at udarbejde et oplæg til et samlet program for implementering af renere teknologi i de slovakiske slagterier. Programmet kan danne baggrund for et samlet initiativ overfor samtlige slagterier i Slovakiet.

Slagterierne bidrager væsentligt til forureningen i Slovakiet med udledning af mangelfuldt renset spildevand. Kendskabet til de slovakiske slagterier er generelt mangelfuldt, og en vurdering af slagteriernes forhold er nødvendig for at kunne vurdere mulighederne for indførelse af renere teknologi.

Projektet omfatter således en vurdering af de slovakiske slagteriers miljømæssig, tekniske og finansielle status samt ledelsesmæssige forhold. I projektet besøges 6-8 af de mest betydende slagterier og mulighederne for gennemførelse af et brancheprojekt i Slovakiet drøftes med brancheorganisationer, landbrugs- og miljøministerierne.

Ingen, idet der er tale om en mission

DKK 273.600

127-0894 (124/037-0008)

Brochier-Hulin

East Slovakian Sewerage and Water Company in Kosice

Per Aarsleff A/S

Projektets mål er at sikre indbyggerne i byen Kosice drikkevand af acceptabel kvalitet.

Det eksisterende ledningsnet i Kosice er etableret i perioden 1905-11, og der har ikke været foretaget løbende vedligeholdelse. En stor del af nettet er støbejernsrør med en levetid på ca. 65 år, og det kan konstateres, at levetiden er langt overskredet.

Projektet indbefatter renovering af ca. 2,5 km kloakledning og 19 km drikkevandsledning. Herudover indeholder projektet et træningskursus af de slovakiske partnere med henblik på renovering, drift og vedligeholdelse.

Projektet er af forebyggende karakter, idet man ved projektets gennemførsel reducerer risikoen for forurening af byen vandforsyning i form af indtrængning af forurenet vand i utætte vandledninger.

DKK 7.120.000

127-0655 (124/037-0014)

Ecotoxicological Centre Bratislava (ETC)

Vandkvalitetsinstituttet

Projektet er en videreførsel af et tidligere projekt (fase 1), der er støttet af midler fra Miljøstøtteordningen. Fase 2 består i udarbejdelse af planer til etablering af tilfredsstillende laboratoriebetingelser, implementering af disse, samt implementering af et referencelaboratorie hos et institut, der er udvalgt af det slovakiske miljøministerium.

Tilvejebringelse af bedre laboratorieforhold

DKK 2.855.000

7.13 Miljøprojekter i Ukraine    

Projekttitel

127-0988 (124/046-0001)

Det ukrainske miljøministerium

Howard Carter

I juni 1996 deltog Miljøstyrelsen sammen med Verdensbanken i en projektidentifikationsmission til Krim med henblik på at fastlægge rammerne for et vand- og spildevandsprojekt. Under mission blev det klart, at der var behov for et række investeringer inden for dette højt prioriterede område. Projektet dækker således levering af administrative konsulentydelser i forbindelse med det forventede projekt om levering af udstyr og træning samt reparation og vedligeholdelse af vand- og spildevandsledningerne i byerne Yalta og Sevastopol på Krim i Ukraine.

Forberedelse af et kommende projekt.

DKK 290.940

127-1021 (124/046-0003)

Det ukrainske miljøministerium

Fenviron

Det ukrainske miljøministerium har henvendt sig til Miljøstyrelsen med anmodning om støtte til et projekt inden for etablering af bortskaffelsesfaciliteter for farligt affald i tre regioner (Kiev, Kirovograd og Odessa).

Den ukrainske industri er præget af sværindustri og kemisk industri, og landbrugssektoren har været svært industrialiseret, indtil selvstændigheden og har bl.a. haft et stort forbrug af kunstgødning og pesticider. Efter selvstændigheden er industriens produktion af farligt affald reduceret væsentligt, og landbruget ligger inde med et stort antal lagre af gamle pesticider. De økonomiske og administrative ressourcer til at etablere forsvarlige bortskaffelsesordninger anses på nuværende tidspunkt for at være stærkt begrænsede.

Missionens primære opgave er at udarbejde et projektdokument, der kan danne baggrund for udarbejdelsen af Terms of Reference for en række projekter inden for emnet farligt affald.

Forarbejde for et senere projekt.

DKK 481.350

127-0946 (124/046-0004)

Det ukrainske miljøministerium

Det ukrainske ministerium for maskinfremstilling og militær industri

Dansk Teknologisk Institut

Projektets mål er at opstille et renere teknologi program for den ukrainske maskinindustri samt at tilvejebringe en række oplysninger om den ukrainske maskinindustris forhold med henblik på at tilrettelægge Miljøstyrelsens fremtidige indsats for området.

Ukraine er stærkt industrialiseret. Produktionsapparatet er imidlertid forældet og tager kun i mindre grad hensyn til ressourcebesparelser og forureningsminimering. Efter selvstændigheden og indførelse af nye markedsmekanismer (f.eks. følger priserne på energi og råvarer i stigende grad verdensmarkedsprisen) er en fortsættelse af industrien kun mulig, såfremt den tilretter sig de nye forhold.

Renere teknologiprogrammet vil især tage sigte på at etablere de nødvendige kontakter til institutioner og enkeltpersoner i Ukraine og Danmark og indhente oplysninger om den ukrainske maskinindustris miljøtilstand, mulighederne for at indføre renere teknologiløsninger, foreløbige vurderinger af produktions- og managementoplysninger og af mulighederne for at etablere win-win løsninger.

Ingen, da der er tale om en mission

DKK 477.480

127-0915 (124/046-0015)

Det ukrainske miljøministerium

Nordvestjysk Folkecenter

Projektets mål er at skabe offentlig opmærksomhed om energiproduktion og de alternativer, der eksisterer til den nuværende anvendelse af atomkraft og fossile energikilder.

I anledning af 10-året for Tjernobyl katastrofen vil en mobil udstilling om vedvarende energi og energibesparelser gennemrejse Ukraine. Udstillingen viser miljøvenlige energiteknologier, der er gennemprøvet i Danmark. Rejsen vil medvirke til at etablere og udbygge et netværk af græsrødder, videnskabsfolk og forretningsfolk, som er interesseret i vedvarende energi.

Information om miljøvenlige energiteknologier.

DKK 392.000

7.14 Miljøprojekter i Ungarn

Projekttitel

127-1026 (124/047-0001)

Det ungarske miljøministerium

Jan C. Ingwersen

Formålet med missionen er at undersøge mulighederne for at hjælpe Nitrokémia og hermed de ungarske miljømyndigheder med støtte til håndtering, minimering og bortskaffelse primært af virksomhedens farlige affald.

Nitrokémia er en af Ungarns største kemiproducenter. Virksomheden ligger nær Balaton søen, der er et yndet turistmål.

Der er tale om et forprojekt.

DKK 353.471

127-0510 (124/047-0013)

Hajdu’ - Bihar Amt

dK-teknik

Projektet er en tillægsbevilling til et tidligere støttet projekt vedrørende opførelse af et centralt hospitalsaffaldsanlæg i Debrecen. Anlægget har en kapacitet på 200 kg affald pr. time.

Miljøeffekten er en reduktion i:

	Hg:8 kg/år
	Cd:8 kg/år
	Pb:19 kg/år

Beløb

DKK 225.000

127-0518 (124/047-0014)

Lászlo Németh Central-European Folk Academy

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Projektets mål er at introducere brugen af solfangeranlæg i Ungarn ved opsætning af et demonstrationsanlæg på en undervisningsinstitution.

Den ungarske regering videregav i 1992 en tidligere russisk militærbarak til Folkehøjskolen, der blev etableret i 1986. Skolen er inspireret af det danske folkehøjskolekoncept. Undervisningen har hidtil fundet sted i lejede bygninger.

Ganske lille effekt set i forhold til energiforsyning fra fossile kilder.

DKK 225.000

7.15 Diverse

Projekttitel

Jr. nr. 127-0924 (124/000-0035)

Miljøministerierne i Estland, Letland og Litauen og Transportministeriet i Rusland

Ro-Clean Desmi A/S

Projektets formål er at udarbejde standardiseret undervisningsmateriale og herigennem forbedre indsatsen over for olieforureninger på havet ud for de baltiske lande.

Miljøstøtteordningen har tidligere finansieret udarbejdelse af olieberedskabsplaner i lande Baltikum, og i alle 3 beredsskabsplaner har der indgået en undervisningsdel. Der har været behov for at udarbejde et samlet materiale om emnet, der kan anvendes i alle 3 lande.

Projektet består i en gennemgang af det eksisterende undervisningsmateriale samt udformning af en standardiseret undervisningspakke, der skal godkendes af IMO (International Maritime Organisation), den ansvarlige internationale organisation på området.

Det er ikke været muligt at opgøre miljøeffekten i projektets indledende fase, eftersom der er tale om undervisning.

DKK 2.507.000

127-0949 (124/000-0002)

Østeuropa

CowiConsult i samarbejde med UNEP, Paris

Formålet med projektet har været at identificere barrierer for CFC-udfasningen i Central- og Østeuropa, samt at analysere mulighederne for at fjerne disse barrierer. Målgruppen har været bilaterale donorer og landenes regeringer, samt den såkaldte Global Environment Facility (GEF) og Multilaterale Fond, som finansierer projekter i bl.a. de central- og østeuropæiske lande. Det primære formål har været at identificere mulige strategier for udfasning af CFC-produktion og -forbrug.

I forbindelse med projektet har der været gennemført landebesøg i en række af landene, herunder nogle af de tidligere sovjet-republikker. Her er der bl.a. blevet identificeret en række konkrete investeringsprojekter, som er formuleret i henhold til GEF’s kriterier, med henblik på mulig finansiering herfra.

Projektet skal ses som opfølgning af tidligere gennemførte projekter i bl.a. Rumænien, Ukraine og Hviderusland, omhandlende assistance til udarbejdelse af landeprogrammer for udfasning af CFC.

Ingen direkte, men projektet forventes at bidrage til hurtigere udfasning af CFC-forbrug og -produktion.

DKK 1.590.000

127-0791 (124/000-0004)

Til brug for evaluering af Miljøstøtteordningen

Mogens Nielsen

Projektets formål er at udvikle et system baseret på et standard databaseprogram til registrering og indlæsning af projektresuméer fra projekter fra Miljøstøtteordningen.

Kan ikke kvantificeres

DKK 592.938

127-0973 (124/000-0006)

Regionalt: CEE/NIS landene

CowiConsult

På mødet d. 20.-22. maj, 1996 i Committee on Environmental Policy (CEP) i UN/ECE tilbød Danmark at lede en Task Force med henblik på udfasning af bly i benzin i Europa inden år 2010 eller muligvis før. Det er hensigten, at der til ministerkonferencen i Århus, 1998 skal foreligge en plan for udfasning af bly i benzin i Europa, inkl. Øst- og Centraleuropa, således at denne kan forhandles og vedtages på konferencen. Formålet med Task Force arbejdet er således at skabe den nødvendige ‘commitment’ blandt de østeuropæiske lande til at udfase bly i benzin.

Projektet har til formål at bistå Task Forcen med at opnå dette mål gennem udarbejdelse af et arbejdsdokument for en strategi for udfasning af bly i benzin i Europa, udarbejdelse af TOR for nationale udfasningsplaner eller landeprogrammer, gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse vedr. status for blyudfasning i alle ECE lande, samt deltagelse i og opfølgning på Task Forcens møder. Herudover yder projektet rejsegodtgørelse til de østeuropæiske deltagere i det første Task Force møde i Geneve i november 1996.

Overordnet planlægningsarbejde.

DKK 1.194.900

127-0939 (124/000-0007)

Til brug for vurdering af potentialet i de østeuropæiske lande

Cowiconsult

Analysen omhandler de generelle og sektorspecifikke problemstillinger, som ansøgerlandene står overfor i tilnærmelsesprocessen, herunder et skøn over de økonomiske omkostninger forbundet med optagelsen for udvalgte nøgledirektiver.

Rapporten udsendtes i august 1997 og kan rekvireres gennem Miljøbutikken.

DKK 493.500

127-0944 (124/000-0008)

Østeuropæere i Central- og Østeuropa

DTI, Århus, DMU m.fl.

Miljøstyrelsen har været medsponsor af konferencen om naturlige kølemidler, der blev afholdt i Århus i perioden 3.-6. september 1996. Konferencens formål var at præsentere og udveksle viden om potentialet i naturlige kølemidler, som alternativ til de ozonlagsnedbrydende CFC- og HCFC-gasser.

Formålet med projektet var at yde tilskud til 3 østeuropæer med henblik på at sikre deres deltagelse i konferencen.

Derudover er der ydet støtte til finansiering af deltagelse af delegerede fra Østeuropa i et Biosafety-møde, i en konference om økologisk landbrug samt et REMAPE møde (Regional Modelling of Air Pollution in Europe).

Ingen

DKK 688.485

127-1029 (124/000-0028)

15 deltagere fra i Øst- og Centraleuropa i workshoppen

Kalundborg Erhvervsråd

Formålet med projektet er at sørge for, at 15 deltagere fra Østeuropa kan deltage i en workshop vedrørende renere teknologi, der foregår i Kalundborg og i København. De pågældende blev udvalgt efter kriterier om, at de kan repræsentere de pågældende lande, om de kommer fra handel/industri, ministerier, NGO’er eller institutioner med renere teknologi som arbejdsområde, at de talte engelsk, og at de lavede en repræsentation på workshoppen vedrørende RT i det pågældende land, en case eller en uddannelse eller lign. Workshoppen har som overordnet formål, at renere teknologi tankegangen udbredes så meget som muligt i Østeuropa.

Ingen

DKK 211.000

127-0913 (124/000-0032)

Østeuropa bredt til brug for det internationale miljøsamarbejde

OECD

På Luzern-konferencen i 1993 blev The Environmental Action Programme for Central and Eastern Europe vedtaget som grundlag for miljøindsatsen i Østeuropa. På Sofia-konferencen i 1995 tilkendegav Danmark uformelt, at man ville bidrage med et beløb til implementering af miljøhandlingsplanen.

Miljøhandlingsplanen omfatter fire aktiviteter: udarbejdelse af nationale miljøhandlingsplaner i de østeuropæiske lande, miljøfinansiering, miljømanagement i virksomheder og integreret miljø- og økonomisk politik for industrien.

Ingen direkte, men aktiviteterne betragtes som et væsentlig led i forbedring af miljøtilstanden i Østeuropa.

DKK 3.336.000

127-0966 (124/000-0033)

Der er tale om Danmarks bidrag til NEFCO, som gennemfører "joint ventures" mellem nordiske og østeuropæiske virksomheder på miljøområder. Kapitalplaceringer i firmakonstellationer eller lån til projekter er finansieringsformer.

Østeuropa bredt

Nordisk Miljøfinansieringssselskab

Kan ikke kvantificeres

DKK 11.749.545

127-1042 (124/008-0002)

5 lande i Østeuropa

CowiConsult

Det overordnede mål med projektet er at etablere en sammenhængende indsats i Østeuropa på luftforureningsområdet. Målet er at etablere et passende antal projekter i en række østeuropæiske lande. En foreløbig udvælgelse af lande har ført til, at der i løbet af 1997 gennemføres missioner i St. Petersborg, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Missionerne skal skabe et overblik over de udvalgte landes indsats på luftforureningsområdet og herunder andre aktørers aktivititer. Der skal opstilles en foreløbig projektliste med projekter, der eventuelt senere vil blive udbudt blandt danske konsulenter.

Kan ikke opgøres

DKK 2.697.000

127-0958 (124/031-0099)

Estland, Letland, Litauen, Polen og Bulgarien

Milieu Ltd., Bruxelles

Projektets mål er at yde bistand til udarbejdelse af miljøprojekter med henblik på tilpasning af Estlands, Letlands, Litauens, Polens og Bulgariens miljølovgivninger til EU’s miljølovgivning.

10 østeuropæiske lande har underskrevet de såkaldte Europaaftaler. En af de store udfordringer for landene bliver at tilpasse sig EU’s miljølovgivning, hvilket vil sige at implementere direktiverne på miljøområdet og sikre håndhævelsen af disse.

Missionerne til hvert af de 5 lande skal munde ud i et forslag til et eller flere konkrete projekter, der tilnærmer det pågældendes lands miljølovgivning til EU’s miljølovgivning. Desuden skal projektforslagene indeholde forslag til udvikling af effektive systemer og administrative strukturer til implementering og håndhævelse af lovgivningen. Endelig skal det sikres, at landenes institutionelle kapacitet forbedres, samt at landene hjælpes i at forberede og ansøge om yderligere bilaterale eller multilaterale donormidler.

DKK 1.288.654