Påvisning af virus i vand og toskallede bløddyr

BILAG 8

Eksperimentel virus-kontaminering:

I forbindelse med udvikling af metoder til detektion af virus, kontamineres de toskallede bløddyr kunstigt. Til dette formål findes tre forskellige metoder. Den mest anvendte metode er virus-homogenat-metoden, hvor virus tilsættes til homogeniseret bløddyrskød. Metodens ulempe er, at der er en ringe grad af genfindelse af tilsat virus efter processing og opkoncentrering (se nedenfor).

Den anden metode består i direkte injektion af virus i toskallede bløddyrenes fordøjelseskanal eller hepatopancreas. Denne metode menes at give en bedre genfindelsesprocent end homogenat-metoden.

Den tredje metode består i at lade levende østers akkumulere virus ved at placere dem i tanke eller akvarier med havvand tilsat virus. I nogle tilfælde er der yderligere tilsat stivelsesgranula, som fremmer virusoptagelsen. Metoden efterligner de naturlige betingelser for bioakkumulering og koncentrering af virus i toskallede bløddyr (37).

Metoder til processing og opkoncentrering:

Virus findes generelt i så lave koncentrationer i toskallede bløddyr, at de som regel ikke kan detekteres ved isolation i cellekulturer uden en forudgående opkoncentrering og elimination af cytotoksiske forbindelser.

Der findes forskellige metoder til dette formål, hvoraf hovedparten indebærer homogenisering af bløddyrskødet med eller uden diluent, efterfulgt af centrifugering med henblik på at fjerne fast materiale. Supernatanten kan yderligere behandles med ethylæter eller freon, hvorefter materialet kan testes direkte eller efter et koncentreringstrin.

Koncentreringsmetoder kan klassificeres i 5 kategorier: syre-præcipitation, polyelektrolyt flokkulation, adsorption-elution-ultrafiltration, elution-adsorption-ultrafiltration, og elution-præcipitation (37).

Cellekultur assays, EIA, RIA og elektronmikroskopi er beskrevet i hovedtekst.