Påvisning af virus i vand og toskallede bløddyr
BILAG 8
Eksperimentel virus-kontaminering:
I forbindelse med udvikling af metoder til detektion af virus, kontamineres de
toskallede bløddyr kunstigt. Til dette formål findes tre forskellige metoder. Den mest
anvendte metode er virus-homogenat-metoden, hvor virus tilsættes til homogeniseret
bløddyrskød. Metodens ulempe er, at der er en ringe grad af genfindelse af tilsat virus
efter processing og opkoncentrering (se nedenfor).
Den anden metode består i direkte injektion af virus i toskallede bløddyrenes
fordøjelseskanal eller hepatopancreas. Denne metode menes at give en bedre
genfindelsesprocent end homogenat-metoden.
Den tredje metode består i at lade levende østers akkumulere virus ved at placere dem
i tanke eller akvarier med havvand tilsat virus. I nogle tilfælde er der yderligere
tilsat stivelsesgranula, som fremmer virusoptagelsen. Metoden efterligner de naturlige
betingelser for bioakkumulering og koncentrering af virus i toskallede bløddyr (37).
Metoder til processing og opkoncentrering:
Virus findes generelt i så lave koncentrationer i toskallede bløddyr, at de som regel
ikke kan detekteres ved isolation i cellekulturer uden en forudgående opkoncentrering og
elimination af cytotoksiske forbindelser.
Der findes forskellige metoder til dette formål, hvoraf hovedparten indebærer
homogenisering af bløddyrskødet med eller uden diluent, efterfulgt af centrifugering med
henblik på at fjerne fast materiale. Supernatanten kan yderligere behandles med
ethylæter eller freon, hvorefter materialet kan testes direkte eller efter et
koncentreringstrin.
Koncentreringsmetoder kan klassificeres i 5 kategorier: syre-præcipitation,
polyelektrolyt flokkulation, adsorption-elution-ultrafiltration,
elution-adsorption-ultrafiltration, og elution-præcipitation (37).
Cellekultur assays, EIA, RIA og elektronmikroskopi er beskrevet i hovedtekst.
|