Påvisning af virus i vand og toskallede bløddyr

3. Indledning

Problemstilling

Beskyttelse af sundhed har medført en stigende opmærksomhed på virus forekomst og spredning i miljøet. Undersøgelser til bestemmelse af humane enteriske virus i vand og toskallede bløddyr er blevet udført ved dyrkning af virus i cellekulturer. Metoderne er tids- og arbejdskrævende. For at vurdere den sundheds- og miljømæssige betydning af virus forekomst i toskallede bløddyr og vand samt spredning i miljøet er der behov for hurtige og pålidelige undersøgelsesmetoder til påvisning af virus.

Den hygiejniske kvalitet af vand og toskallede bløddyr vurderes på grundlag af bakteriologiske undersøgelser. Ifølge Rådets Direktiv om kvaliteten af drikkevand (1) må drikkevand ikke indeholde patogene organismer. Hvis det er nødvendigt at udføre supplerende mikrobiologiske undersøgelser bør disse omfatte virusundersøgelser. Der er ingen krav om virusundersøgelser i Rådets Direktiv om kvalitetskrav til skaldyrsvande (2).

Ifølge Rådets Direktiv om kvaliteten af badevand (3) skal der, hvis en undersøgelse afslører en mulig tilstedeværelse af virus eller en forringelse af vandets kvalitet, foretages undersøgelser for virusforekomst. Kravværdien er, at der ikke må forefindes enterovirus i 10 liter badevand.

Cellekulturassays er tids- og arbejdskrævende og derfor mindre velegnede til rutinemæssige undersøgelser. PCR er en hurtig og sensitiv metode til påvisning af virus nukleinsyre og en fordel er desuden, at der kan påvises virustyper, som ikke kan dyrkes i cellekulturer eksempelvis Norwalk virus eller virus, der kun vanskeligt vokser i cellekulturer.

Formål

Formålet med projektet er en litteraturgennemgang af metoder til bestemmelse af virus i vand og toskallede bløddyr samt en validering af metoderne.

Fortegnelse over databaser for litteratursøgningen fremgår af bilag 1.