Pesticider i punktkilder

1. Indledning

1.1 Pesticidfund i grundvand og overfladevand
1.2 Fund af pesticider i jordvand og drænvand
1.3 Kilder til forurening af overfladevand og grundvand
1.4 Fylde- og vaskepladser for sprøjter
1.5 Indflydelse på livet i vandløb og søer
1.6 Bortskaffelse af kemikalieaffald
1.7 Direkte forurening af drikkevand

1.1 Pesticidfund i grundvand og overfladevand

Med baggrund i et EF-direktiv fra 1980 er der i Danmark fastsat en grænseværdi for pesticider i drikkevand på 0,1 m g pr L, og et samlet indhold af alle pesticider og pesticidlignende nedbrydningsprodukter på 0,5 m g pr L. Denne grænseværdi søges som gennemsnit overholdt i det vand som forlader rodzonen.

Grundvandsovervågningen, som varetages af GEUS, rapporterer hvilke fund amterne har gjort i deres grundvandsmonitereing og i undersøgelser af vandværksvand. 8 pesticider som har været udbredt anvendt over en lang årrække, og som var muligt udvaskelige, blev i slutningen af 1980´erne udvalgt til et overvågningsprogram. De 8 pesticider var: atrazin, simazin, 2,4-D, dichlorprop, MCPA, mechlorprop, dinoseb og DNOC. Ifølge Brüsch (1998) er der på dette tidspunkt i alt analyseret for de 8 pesticider 3-4000 gange. Tabel 1.1 viser hvor mange gange de enkelte pesticider er påvist (detektionsgrænsen er i de fleste tilfælde ca. 0,01 m g pr L).

Påvisning af pesticiderne atrazin, simazin, 2,4-D, dichlorprop, MCPA, mechlorprop, dinoseb og DNOC i 3-4000 analyser af grundvand (Brüsch, 1998).

I senere undersøgelser er dette måleprogram blevet udvidet til at omfatte helt op til 175 forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Det har nu vist sig, at specielt nogle af nedbrydningsprodukterne er fundet meget ofte i den boringskontrol, der udføres ved vandværkerne. Tabel 1.2 viser de pesticider og metabolitter, som oftest er fundet i de udtagne vandprøver. At stofferne er fundet i råvandet betyder dog ikke, at disse også findes i de samme koncentrationer i det vand, der går ud til forbrugerne. Ofte vil man ved opblanding med uforurenet vand søge at holde indholdet så lavt som muligt.

Tabellen viser særlig markant, det store antal fund af 2,6-dichlorbenzamid (BAM), som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil. Men også nedbrydningsprodukter fra atrazin (DEA og DIA) påvises relativt ofte.

En stor del af forureningerne med atrazin og BAM stammer sandsynligvis fra anvendelsen af atrazin og dichlobenil til total ukrudtsbekæmpelse på udyrkede områder som parkeringspladser, industriarealer, stier og veje, gårdspladser mm. hvor der er anvendt høje doceringer og hvor nedbrydning og binding i jorden er dårlig.

Pesticider og pesticidnedbrydningsprodukter påvist i boringskontrol ved vandværkerne (Brüsch, 1998).

Pesticides and pesticide degradation products determined in wells at the water works (Brüsch, 1998).

1.2 Fund af pesticider i jordvand og drænvand

Udvaskning af pesticider som er udsprøjtet på markjord er registreret i flere tilfælde. Tabel 1.3 viser pesticidindholdet i en række prøver udtaget i 1-2 meters dybde under dyrkede marker og under juletræsplantager.

For atrazin og hexazinons vedkommende blev der fundet ret høje indhold i vand udtaget under juletræsplantager.

Koncentrationerne af de øvrige pesticider ligger alt overvejende under eller i nærheden af grænseværdien i drikkevand. Pesticidet dichlorprop, som er fundet i ret høje koncentrationer i grundvand er påvist i 22 af 279 vandprøver i 1-2 meters dybde under de sprøjtede marker. 21 af fundene var under 0,3 m g pr L og en på 1,36 m g pr L.

Målinger af pesticider i vand udtaget 0,8-2 meter under dyrkede områder eller juletræsplantager (Felding, 1992 Mogensen og Spliid, 1995).

Concentrations of pesticides in water sampled 0.8 – 2 meters below cultivated land or Christmas trees (Felding, 1992 Mogensen and Spliid, 1995).

Påvisning af pesticider i grundvand og i overfladevand vil ofte stamme fra en udvaskning af de stoffer, som er anvendt på landbrugsarealer. En beregning viser, at hvis blot 200 - 300 mg pesticid udvaskes fra en ha (10.000 m²) sammen med den overskudsnedbør på 200 - 300 mm, som hvert år siver ned gennem jorden, så er det nok til, at grænseværdien på 0,1 m g pr. L bliver nået. Bruger man 1.000 g aktivt pesticid på en ha, så må kun 0,03% vaskes ud, svarende til, at 99,97% skal fjernes i de øverste jordlag.

Beregningseksemplet viser også, at der kun skal meget små spild til at forurene selv store mængder vand op til grænseværdien. Når man ser på hvordan håndteringen af pesticider har været gennem tiden, så kan man, ud over markbehandlingen, identificere en række andre kilder til de fund af grundvandsforurening, som er gjort. Figur 1.1 viser de vigtigste årsager.

Figur 1.1 illustrerer de forskellige forureningskilder, som i uprioriteret rækkefølge kan opsummeres således:

• Direkte forurening af brønde og boringer
• Udvaskning fra vaskepladser
• Udvaskning fra affaldsdepoter eller nedgravet affald
• Udvaskning af udsprøjtede pesticider på marken, herunder makroporestrømning
• Udvaskning fra særlig sårbare områder (gårdspladser, industriområder, stier mm.)

Figur 1.1

Ground water pollution with pesticides can be caused by a number of different sources (Helweg, 1994).

Forureningen af boringer og brønde kan foregå, hvis pesticider spildes omkring eller i brønden, fordi man fylder eller skyller sprøjter nær brønden. Også pesticider som er udsprøjtet for at fjerne ukrudt tæt på brønden eller boringen kan give problemer, hvis de skylles i brønden eller ned langs boringsrøret. Til total ukrudtsbekæmpelse er der ofte anvendt 0,5 g ukrudtsmiddel pr. m², og 0,5 g er nok til at bringe 5.000 m³ vand op på grænseværdien. Det er altså vigtigt, at holde pesticider i en passende afstand fra brønde og boringer.

Under fyldning af sprøjter kan brøndvandet også forurenes ved at der sker en tilbagesugning af sprøjtevæsken ned i vandforsyningen, f.eks. hvis vandforsyningen stopper, og vandet begynder at løbe tilbage. En sådan forurening er set med insektmidlerne pyrethrum og parathion, hvor det tog ca en måned at få skyllet rørsystemet så grundigt igennem, at vandet igen opfyldte drikkevandskravene.

1.4 Fylde- og vaskepladser for sprøjter

I 1950 var der ca. 160.000 landbrugsejendomme over 5 ha. Det faldt til ca. 110.000 i 1976, og i midten af halvfemserne var der ca 70.000 landbrug over 5 ha.Antallet af marksprøjter har været stærkt stigende fra starten af pesticidanvendelsen i 40-erne. Danmarks Statistik angiver at der i 1950 var knap 4.000 sprøjter i Danmark (de fleste hestetrukne). I 1976 er antallet ca. 55.000, og i 1981 er der ca 43.000 sprøjter i dansk landbrug. På maskinstationerne er antallet af sprøjter faldet fra 16-1700 i 1960-erne til 13-1400 i 80-erne.

Der er 46.000 potentielle vaske- og fyldepladser i Danmark

Antallet af landmænd, som selv sprøjter i 1998, anslås af Landskonsulent P.H. Petersen til ca. 45.000
Antallet af maskinstationer anslås til ca. 750. Det potentielle antal vaske- og fyldepladser for sprøjter skønnes altså i 1998 at være ca. 46.000.

Fyldning af sprøjter og vask af sprøjteudstyr sker ofte på det samme sted år efter år, fordi man her har let adgang til vandet. Det pesticid, som spildes eller vaskes af sprøjter og traktorer og eventuelt mindre rester af sprøjtevæske, som tømmes ud, kan ende på disse pladser og kan give høje koncentrationer i jorden. Hvor der er afløb fra disse vaskepladser, har man også set forurening af vandløb.

Under en vaske plads er der i 6-10 meters dybde fundet koncentrationer af mechlorprop og dichlorprop på henholdsvis 77 og 390 m g/L (Jørgensen et al.). Dr. Lennart Torstensson fra Sverige har derfor foreslået, at man skal indrette et biobed på vaskepladsen. Et biobed skal dels forøge bindingen af spildte kemikalier, dels forøge nedbrydningen. Bedet er opbygget med en kørerampe lagt oven på en 60 cm dyb udgravning som er foret med 10 cm ler og fyldt med en blanding af 50% snittet halm, 25% tørvemuld og 25% humusrig jord. Endelig lægges der en græstørv øverst.

Et andet problem vedrørende forurening fra vaske- og fyldepladser synes at hænge sammen med, at pesticider kan vaskes ud fra skylle- og fyldepladser for sprøjter og lande i vandløbende. Resultater fra en Fynsk undersøgelse viser tydeligt, at der i flere tilfælde er konstateret alvorlige skadevirkninger på vandløb som tilsyneladende kan henføres til at skyllevand fra sprøjter eller vand fra vask af sprøjte og traktor er løbet i kloak eller dræn under vaskepladsen og derigennem landet i vandløbene.

Fra BBA, Braunschweig anfører Ganzelmeier (1998) at 30-50% af de forureninger der konstateres i overfladevand kan stamme fra uhensigtsmæssig sprøjterensning, specielt vask og udtømning af sprøjterester på gårdspladser er risikabel

Risikoen for pesticidudvaskning fra vaske- og fyldepladser kan illustreres af, at der kan anslås et vandforbrug for vask af en sprøjte og traktor på mellem 100 og 500 l vand pr vask. De tilførte pesticidmængder ved vask og skylning er også søgt beregnet, og nyere tyske tal (Ganzelmeier, 1998) tyder på, at der ved en indvendig og udvendig rengøring af sprøjter for en række forskellige pesticider kan opsamles henholdsvis mellem 1 og 9 g af hvert pesticid fra en indvendig vask, og der kan udvendig afvaskes mellem 0,1 og 1,2 g af de enkelte pesticider med vaskevandet.

Der vil sandsynligvis også kunne forekomme større spild ved udtømning af selv mindre rester af sprøjtevæske, idet indholdet i det der sprøjtes ud ofte vil ligge mellem 1 og 5 gram pesticid pr liter.

Figur 1.2 illustrerer de store koncentrationsforskelle der findes mellem på den ene side koncentrationen på 1 til 5 g pr liter (1000 – 5000 mg/L) i sprøjtevæsken og til grænseværdien på 0,1 m g pr. liter (0,0001 mg/L) i grundvandet eller i det vand som forlader rodzonen.

Figur 1.2

Concentrations of pesticides determined in the environment. The concentrations are in ppm (mg/kg or mg/L) and include by far most of the determinations. In a large number of samples pesticides have not been determined. The limit in drinking water is 0.1m /L corresponding to 0.0001 mg/L) (Helweg,1996).

Hvor store pesticidmængder der sidder på traktor og sprøjte vil dog afhænge af omstændighederne under sprøjtningen og det er vigtigt, at man efter sprøjtningen er afsluttet sørger for en udvendig rengøring, således at man undgår ophobning på traktor og sprøjte (Cooper and Taylor, 1998).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at udvaskningen fra en grusdækket gårdsplads som belastes med relativt store pesticidmængder, under alle omstændigheder vil være væsentlig hurtigere end udvaskningen fra en markjord med et normalt indhold af humus. Et afgrødedække vil yderligere reducere udvaskningsrisikoen. Den væsentlig dårligere binding i jord med meget lavt indhold af organisk stof er vist for isoproturon og atrazin i tabel 1.4. For isoproturon viser tabellen øverst hvordan bindingen i forskellige jordtyper varierer med jordens indhold af humus. Nederst vises bindingen af atrazin i en jordprofil, med faldende K_d-værdi som følge af aftagende indhold af humus.

Tabel 1.4

1.5 Indflydelse på livet i vandløb og søer

I en undersøgelse fra Fyn har man søgt at identificere årsagerne til nogle konstaterede skadevirkninger på vandløbene. Tabel 1.5 viser et antal forureninger af vandløb som sandsynligvis skyldes udsivninger fra vaskepladser. Tabellen illustrerer at der i flere tilfælde er opstået forureninger med alvorlige konsekvender for vandløbene. Pedersen (1996) anfører for nyere undersøgelser, at pesticiderne findes i vandløbene hele året, men de højeste koncentrationer findes i forbindelse med tidspunkterne for pesticidernes anvendelse.

Som det fremgår af tabel 1.5, så er udsivningen fra vaske- og fyldepladser årsag til alvorlige skader på dyre- og plantelivet, hvor vandet fra tømning eller skylning af sprøjter er ledt ud i et vandløb gennem kloakken. Den prop af sprøjtevæske, som bevæger sig med vandet kan give alvorlige skader i vandløbet.

Den forurening, som opstår ved afdrift og afstrømning af nysprøjtede marker eller ved udvaskning til drænvandet, vil normalt være meget lavere, men kan dog i nogle tilfælde påvirke vandløbet. Nogle insektmidler kan, selv i meget lave koncentrationer, påvirke dyrelivet ved, at følsomme dyr lader sig drive med vandet for at undgå forureningen (flugt).

Insektmidler der hører til gruppen pyrethroider (f. eks. Cymbush, Decis og Ambush), er særlig giftige for fisk og for en del andre af de organismer, der lever i vandløb og søer.

Tabel 1.5

Forureninger af vandløb på Fyn hvor afløb fra vaske- og fyldepladser er anført som årsag til forureningen Ifølge Wiberg-Larsen (1994), fra Mogensen og Spliid (1995).

Undersøgelser har således vist, at cypermethrin er 750 gange så giftig for ørreder som parathion. Hvis det havde været giftigheden overfor rotter, så er parathion ca. 100 gange så giftigt som cypermethrin. Nogle organismer dræbes altså af de koncentrationer, der faktisk er påvist i vandløbsprøver, specielt i forbindelse med forureninger fra vaske- og fyldepladser.

1.6 Bortskaffelse af kemikalieaffald

Ved måling af pesticidindhol i udsivningsvand (perkolat) fra lossepladser er der konstateret en række pesticider som tegn på at kemikalieaffald tidligere i stor udstrækning er deponeret på lossepladser. I perkolat fra 6 lossepladser i USA er der fundet mechlorprop, dichlorprop og trichlorphenoxyeddikesyre fra 4 af de 6 pladser (Gintautos et al., 1992). Phenoxypropionsyre er også fundet i perkolat fra danske lossepladser. Mechlorprop og dichlorprop er fundet under en losseplads nær Roskilde (Spliid og Kjølholt, pers. meddd.) Desuden er mechlorprop fundet i høje koncentrationer (72 til 850 m g/L) i perkolat fra en gammel jysk losseplads (Kjeldsen, 1993) og mechlorprop er blever påvist i perkolat fra 7 af 8 kontrollerede lossepladser over hele Danmark (Kromann og Ludvigsen, 1992). Fundene illustrerer, at der er sket deponering på offentlige lossepladser.

Yderligere er det sandsynligt, at en del af det pesticidaffald som uvægerligt opstår som rester i dunke og poser, overskud ved overgang til andre afgrøder eller rester hvor emballagen er gået itu, vil være bortskaffet ved nedgravning på små private lossepladser i f.eks. mergelgrave og grusgrave eller blot nedgravet, hvor det blev skønnet hensigtsmæssigt. Det skal bemærkes, at i 50-erne og 60-erne var der ikke nogen hensigtsmæssig måde at skaffe sig af med affaldet på. Således blev det i 1966 anbefalet af Landbrugsministeriets Giftnævn, at:

Der er ikke i dag tvivl om, at det er en uheldig måde at fjerne kemiske affald på, idet man derved bringer stoffet ned under de øverste aktive muldlag som kan binde og nedbryde pesticiderne. Derved har man skabt et større potentiale for grundvandsforurening. I hvor stort omfang denne nedgravning er sket kan kun vanskeligt vurderes.

Et af målene med dette projekt er at fremskaffe en bedre viden om i hvilken udstrækning det kan forventes, at pesticider er blevet gravet ned, og dermed i hvilken udstrækning man kan forvente en spredning fra disse depoter.

Pesticider er påvist i grundvand, brønde, drænvand, vandløb og søer. Der er set forureninger af brønde og vandløb som har resulteret i så høje koncentrationer, at brøndvandet er blevet udrikkeligt, og forureninger af overfladevand har medført så høje koncentrationer, at det har medført alvorlige skader på fiskelivet i vandløb.

1.7 Direkte forurening af drikkevand

Der kan også opstå direkte forureninger af brønde og boringer med bekæmpelsesmidler. Risikoen er særlig stor, hvor man fylder eller renser og skyller sprøjten nær brønde og boringer, eller hvor man f.eks. har sprøjtet mod ukrudt nær brønde. Forureningerne kan være alvorlige, fordi der kan være tale om

meget store mængder. Forureningerne kan også få alvorlige hygiejniske og økonomiske følger, f. eks. hvis bekæmpelsesmidlet har bredt sig i grundvandet. Hvis vandforsyningsnettet er blevet forurenet, kan det kræve gennemskylning med meget store vandmængder, før vandets indhold af bekæmpelsesmidler igen er nede under grænseværdien for drikkevand.

Den sikreste og hurtigste måde at fylde sprøjten på er at fylde vandet på sprøjten fra en stationær beholder, som så fyldes igen, mens man sprøjter.

Forholdsregler mod brøndforurening

• Fyldning af sprøjter må ikke foregå nær brønde og boringer.
• Skyldning og rengøring af sprøjter må ikke foregå nær brønde og boringer.
• Anlægget skal have en kontraventil, så vand ikke kan løbe tilbage i brønden.
• Slangen til påfyldning må ikke dykke ned i sprøjten, men skal hænge i en galge for at undgå hævertvirkning, hvis vandpumpen stopper.
• Bliv ved sprøjten under påfyldning, så den ikke løber over.
• Brug ikke ukrudtsmidler inden for 10 meter fra brønde og boringer.
• Sørg for, at brønddæksler slutter tæt og undgå, at vand kan løbe fra sprøjtet jord ned i brønde.