Pesticider i punktkilder

5. Konklusion og anbefalinger

Med baggrund i den foretagne spørgeskemaundersøgelse og undersøgelsen af spredningen fra en tidligere vaskeplads er der fremkommet følgende konklusioner:

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at de vigtigste årsager til at der opstår pesticidrester er dels: "Små rester i poser og dunke", dels: "oprydning i kemikalielagre, rester efter ejendomshandler og ændrede afgrødevalg". Bortskaffelsen er tidligere sket ved nedgravning, deponering i mergelgrave og på offentlige og private lossepladser. Hovedparten af de adspurgte har kun bortskaffet tom emballage, men ca 25% har bortskaffet pesticidmængder fra 1 kg til over 10 kg. ca 25% mente, at de kunne finde de lokaliteter hvor pesticiderne er deponeret. Spørgsmål til en gruppe planteavlskonsulenter (26) gav nogenlunde de samme årsager til at der opstår rester og til de anvendte bortskaffelsesmåder. Undersøgelsen bekræfter altså formodningen om, at der er behov for at bortskaffe rester af uforbrugte pesticider i forbindelse med sprøjtearbejdet og at der tidligere er sket bortskaffelse ved nedgravning eller ved deponering på lossepladser, i mergelgrave eller ved nedgravning. Datamaterialet er dog ikke tilstrækkeligt til en detaljeret vurdering af problemets omfang.

Ved en nedlagt vaskeplads i Allingåbro er forekomst og spredning af pesticider undersøgt.

Boringerne ALP 5 og 9 lige under den undersøgte vaskeplads viste, at punktkilden er stærkt forurenet med en række pesticider. Det dybestliggende filter 5.3 er kun forurenet med 2-hydroxyatrazin, der tilsyneladende er relativt mobilt på lokaliteten. Koncentrationen af pesticider er faldende ned gennem boring ALP 9 svarende til aftagende kildestyrke med dybden over lerlaget i 5 meters dybde. Isoproturon, der først indenfor de sidste 10 år er blevet anvendt i større mængder, forekommer kun ved punktkilden og er ikke påvist i de øvrige boringer.

Mechlorprop og dichlorprop , der har været anvendt i den længste årrække har udbredt sig mod nord, sydvest og syd. De nærmeste boringer ALP 3 og 7 i henholdsvis ca. 60 og ca. 30 m fra kilden er berørt af forureningsfanen fra punktkilden af en række forskellige pesticider, ALP 7 indeholder de højeste koncentrationsniveauer.

Boring ALP 1, der ligger på jernbaneterrænet ca. 145 m syd for punktkilden indeholder blandt andet phenoxysyrer, der kunne stamme fra kilden, mens de 2 andre boringer langs jernbanen ikke indeholder phenoxysyrer.

Pesticidfronten fra punktkilden har ikke nået boring ALP 8, der ligger opstrøms kilden og boring ALP 4, der ligger sydvest for punktkilden. Derfor må det antages, at den forurening der tilføres fra kildeområdet bliver trukket meget langsomt mod nord i dybere lag, mens den største del har bevæget sig mod syd og ind under jernbanen.

I modsætning til fund i andre grundvandsundersøgelser, findes der stort set ikke desethylatrazin og desisopropylatrazin i de prøver, der indeholder atrazin og 2-hydroxyatrazin.

På grund af det begrænsede antal prøvetagninger over en kort tidsperiode, kan den tidslige ændring af forureningens udbredelse ikke vurderes. Undersøgelsen viser dog hvorledes pesticidfronten har bevæget sig fra 1982 eller tidligere, hvor forureningen fandt sted til i dag, mindst 15 år senere.

For Allingåbros vedkommende kan man konkludere at trods forureningen er påbegyndt for ca 50 år siden har fanen fra nedsivningsstedet ikke nået områder med indvindingsinteresse. Andre steder i Danmark hvor maskinstationer er placeret tæt på landsbyer, kan man formode at vandindvindingsinteresser er langt mere truet, idet vandindvindingen ikke er generet af saltvand som i dette tilfælde.

På grundlag af undersøgelsen skønnes der at være et stort behov for at få vurderet hvilke koncentrationerne af pesticider der findes i punktkilder som f.eks. vaske- og fyldepladser og eventuelt udvalgte deponier af pesticider. Desuden er der behov for at undersøge pesticidernes spredningen fra disse punktkilder. Der er herudover behov for at undersøge nedbrydningskapaciteten i punktkilderne og deres nærmeste omgivelser for at vurdere om det er selvrensningspotentialet eller fysisk-kemiske processer der forhindrer intense forureninger med pesticider i at brede sig ud i grundvandsmagasiner på disse lokaliteter.