[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Pesticider i punktkilder

4. Diskussion

4.1 Baggrunden
4.2 Spørgeskemaundersøgelsen
4.3 Allingåbrolokaliteten
4.4 Pesticidfund
4.5 Sammenhæng mellem punktkilden og pesticidfundene

4.1 Baggrunden

Beregningseksempler viser, at der kun skal meget små pesticidspild til at forurene selv store mængder vand op til grænseværdien. Når man ser på hvordan håndteringen af pesticider har været gennem tiden, så kan man, ud over markbehandlingen, identificere en række andre kilder som mulige årsager til de fund af grundvandsforurening, som er gjort, herunder:

- Direkte forurening af brønde og boringer under fyldning
- Udvaskning fra vaskepladser
- Udvaskning fra begravede affaldsdepoter
- Udvaskning fra særlig sårbare områder (gårdspladser, industriområder, stier mm.)

Fyldning af sprøjter og vask af sprøjteudstyr sker ofte på det samme sted år efter år, fordi man her har let adgang til vandet. Det pesticid, som spildes eller vaskes af sprøjter og traktorer og eventuelt mindre rester af sprøjtevæske, som tømmes ud, kan ende på disse pladser og kan sandsynligvis give høje koncentrationer i jorden. Hvis der er afløb fra disse vaskepladser, har man også set forurening af vandløb.

I 1950 var der ca. 160.000 landbrugsejendomme over 5 ha. Det faldt til ca. 110.000 i 1976, og i midten af halvfemserne er der ca 70.000 landbrug over 5 ha.Antallet af marksprøjter har været stærkt stigende fra starten af pesticidanvendelsen i 40-erne. Danmarks Statistik angiver at der i 1950 var knap 4.000 sprøjter i Danmark (de fleste hestetrukne). I 1976 er antallet ca. 55.000, og i 1981 er der ca 43.000 sprøjter i dansk landbrug. På maskinstationerne er antallet af sprøjter faldet fra 16-1700 i 1960-erne til 13-1400 i 80-erne.

Antallet af landmænd, som selv sprøjter i 1998, anslås af Landskonsulent P.H. Petersen til ca. 45.000
Antallet af maskinstationer anslås til ca. 750. Det potentielle antal vaske- og fyldepladser for sprøjter skønnes altså i 1998 at være ca. 46.000.

Risikoen for pesticidudvaskning fra vaske- og fyldepladser kan illustreres af, at der kan anslås et vandforbrug for vask af en sprøjte og traktor på mellem 100 til 500 l vand pr vask. De tilførte pesticidmængder ved vask og skylning er også søgt beregnet, og nyere tyske tal (Ganzelmeier, 1998) tyder på, at der ved en indvendig og udvendig rengøring af sprøjter for en række forskellige pesticider kan opsamles henholdsvis mellem 1 og 9 g af hvert pesticid fra en indvendig vask, og der kan udvendig afvaskes mellem 0,1 og 1,2 g af de enkelte pesticider med vaskevandet.

Der vil sandsynligvis også kunne forekomme større spild ved udtømning af selv mindre rester af sprøjtevæske, idet indholdet i det der sprøjtes ud ofte vil ligge mellem 1 og 5 gram pesticid pr liter.

Yderligere er det sandsynligt, at en del af det pesticidaffald som uvægerligt opstår som rester i dunke og poser, overskud ved overgang til andre afgrøder eller rester hvor emballagen er gået itu, vil være bortskaffet ved nedgravning på små private lossepladser i f.eks. mergelgrave og grusgrave eller blot nedgravet, hvor det blev skønnet hensigtsmæssigt. Det skal bemærkes, at i 50-erne og 60-erne var der ikke nogen hensigtsmæssig måde at skaffe sig af med affaldet på og nedgravning eller losseplads blev i 1966 anbefalet til bortskaffelse af Landbrugsministeriets Giftnævn.

Der er ikke i dag tvivl om, at det er en uheldig måde at fjerne kemisk affald på, idet man derved bringer stoffet ned under det øverste aktive muldlag som kan binde og nedbryde pesticiderne. Derved har man skabt et større potentiale for grundvandsforurening.

4.2 Spørgeskemaundersøgelsen

Den spørgeskemaundersøgelse som er foreaget i dette projekt omfatter 5 grupper af landmænd og 2 grupper frugtavlere (276 skemaer er udleveret og 185 er returneret i udfyldt stand). Materialet er ikke så omfattende, at det kan give et statistisk sikkert billede af problemet. Resultaterne af spørgeundersøgelsen skal derfor kun ses som en strømpil som kan illustrere, hvordan der kan opstå rester af pesticider, og hvordan et udsnit af landmænd og gartnere gennem tiden har skaffet sig af med disse rester. Alle de som besvarede skemaerne havde de samme grundlæggende informationer gennem et foredrag, så de kendte problemets betydning.

Rester af pesticider synes oftest at være, at beholderne med pesticider ikke bliver helt tømte, markeret ved "små rester i dunke og poser". Dette vil typisk være materiale som i dag bliver destrueret ved afbrænding på Kommunekemi, men som tidligere blev bragt på losseplads eller gravet ned. Der synes dog også at være problemer med pesticidrester efter oprydning i kemikalielagre og efter ejendomshandler. Yderligere kan ændring af afgrødevalg medføre, at der bliver pesticidrester til overs. Det synes at være et mindre problem, at pesticider bliver ødelagt som følge af dårlige opbevaringsforhold.

Undersøgelsen tyder på, at der tidligere har været en omfattende bortskaffelse af pesticidrester ved nedgravning og ved deponering i mergelgrave. Disse to bortskaffelsesmetoder kan derfor eventuelt spille en rolle som kilder til forurening af overfladevand og grundvand. De offentlige og private lossepladser menes dog også benyttet, og i en vis udstrækning er grusgrave, som vel kan sidestilles med private lossepladser benyttet. Andet dækker f.eks. afbrænding.

Generelt set har alle grupper bortskaffet pesticidaffald. Ser vi kun på mængderne over 1 kg, så drejer det sig om mellem 10 og 30% af dem som har afleveret spørgeskemaerne (gennemsnitlig 25%).

Ca 25% af de adspurgte mener at man kan udpege de steder hvor der er bortskaffet pesticider. Om det virkelig kan lade sig gøre at finde frem til væsentlige punktkilder, hvis der blev behov for en fjernelse, det kan ikke afgøres med sikkerhed ud fra disse tal. På den anden side er det muligt, at hvis der skal laves en særlig indsats for at fjerne potentielle forureningstrusler i forbindelse med særlige vandindvindingsområder, så kan det sandsynligvis betale sig at prøve at opspore sådanne punktkilder i disse områder.

I de fleste tilfælde ser der ud til at være en vis enighed i besvarelserne, hvis de ses i forhold til det antal som har besvaret skemaerne. I vurderingen af tallene skal der dog tages hensyn til, at kun 2/3 af de udleverede skemaer er returneret, men en af årsagerne hertil er, at også elever og folk som ikke selv har ejendomme har deltaget i de foredrag, hvor spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget.

For at få bekræftet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen af de forskellige faggrupper indenfor jordbruget, blev der stillet de tilsvarende spørgsmål til et hold planteavlskonsulenter på kursus på Koldkærgård. Konsulenternes besvarelser svarer nogenlunde til jordbrugets besvarelser med de største kilder fra mindre rester i dunke og poser, samt rester efter oprydning og ejendomshandler.

Tilsvarende antager konsulenterne, at bortskaffelsen af rester af pesticider tidligere skete ved nedgravning og ved deponering i mergelgrave, eller i andre former for private lossepladser. Også disse tal svarer stort set til jordbrugernes egne oplysninger.

4.3 Allingeåbrolokaliteten

For at vurdere den mulige spredning af pesticider fra en punktkilde blev der udvalgt en tidligere vaske- og fyldeplads fra en landboforening, som var i brug fra 1950 til 1982, men som ved en undersøgelse for Århus Amt viste sig stadig at have en kraftig pesticidforurening under kilden. Baggrunden var, at A/S Samfundsteknik for Århus Amt, Natur & Miljø havde udarbejdet en grundvandsundersøgelse i Allingåbro by, Rougsø Kommune. Ved undersøgelsen er der truffet pesticider i det øvre grundvand ved Allingåbro Vandværk, Allingåbro skolens Vandværk og i en undersøgelsesboring ved Landboforeningen.

Der er ingen tvivl om sammenhængen mellem Landboforeningens sprøjtevirksomhed på arealet i byens vestlige del og 11 fundne pesticider i grundvandet på lokaliteten. På grund af den velkendte sprøjtevirksomhed ved Landboforeningen findes denne lokalitet velegnet til som udgangspunkt at undersøge udvalgte pesticiders opførsel i jord og grundvand.

Allingåbro er beliggende ca. 15 km øst for Randers tæt ved Randers Fjord, hvis sidegren Grund Fjord når næsten ind til Allingåbro fra vest. Landskabet omkring Allingåbro er kendetegnet ved et kuperet istidslandskab omgivet af den hævede flade stenalderhavbund.

Under bakkedraget ved Allingåbro er der hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og det dybtliggende sandmagasin. De to geologisk set forskellige magasiner udgør således eet magasin. Dette magasin er dækket af moræneler og smeltevandsler/silt af en samlet tykkelse på mellem 10 og 45 meter. Tilsyneladende udgør leret en sammenhængende lagpakke på trods af forskellene i dannelse.

Ud fra pejlingerne i de øvre, frie magasiner i området kan det ses, at trykniveauet i området ligger lige over kote 0. Det er ikke muligt at se overordnede strømningsretninger, men det kan forventes, at grundvandsstrømningen overordnet er styret af oppumpningen til åerne og af havet.

Til at vurdere grundvandets alder er benyttet CFC-analyser. Ikke alle grundvandstyper egner sig dog lige godt til CFC datering, da det har vist sig at CFC-11 kan nedbrydes under visse anoxiske betingelser. Det betyder ikke, at CFC-11 automatisk nedbrydes, hvis der ikke er ilt til stede i grundvandet. Nedbrydning sker i forbindelse med høj mikrobiel aktivitet, f. eks. i lag med betydelig nitrat-reduktion. Alderen af grundvandet, i de forskellige boringer, angivet ved årstallet for grundvandsdannelsen, er derfor udelukkende baseret på CFC-12 resultaterne.

Det ældste grundvand, dannet før 1940 findes i de to nederste filtre af ALP 4, og det yngste fra 1990 findes i øverste filter af ALP 6. Grundvandets alder stiger med dybden undtagen for ALP 7, men den rumlige variation af vandets alder giver derudover ingen sikker indikation af grundvandets bevægelse i området.

Ud fra den uorganisk kemiske sammensætning kan det ses at de dybere filtre er påvirket af saltvand, hvilket tyder på at vandet her ikke bevæger sig særlig hurtigt. Da området er drænet og kloakeret med ganske store befæstede områder må den gennemsnitlige års infiltration være yderst sparsom skønnet til 50 – 120 mm. Det vil sige at pesticidforureningen ved markedpladsen bliver transporteret ned til dybere lag og derfra bevæger sig mod syd oven på lerlaget, som går i dybet. Mod nord findes også tegn på nogen forurening specielt med de tidligst anvendte midler, phenoxy-syrerne.

4.4 Pesticidfund

Pesticidanalyserne er foretaget med DMU´s multimetode for 44 pesticider og nedbrydningsprodukter. Der blev i alt påvist 17 pesticider og nedbrydningsprodukter. Udover disse fund har der været sporadiske fund af andre komponenter. Disse enkeltestående forekomster har imidlertid mindre betydning for belysning af formålet med denne undersøgelse og er ikke medtaget i vurderingen. Da sprøjtevirksomheden har været aktiv i ca. 40 år og havde sin største aktivitet omkring 1960, må det dog anses for sandsynligt, at en lang række stoffer, som kan være infiltreret i dette tidsrum ikke ved dennne undersøgelse er blevet identificeret.

Nogle af de påviste stoffer, benazolin, bentazon, chloridazon og isoproturon har udelukkende haft landbrugsmæssig anvendelse. Andre stoffer, mechlorprop og dichlorprop har primært haft landbrugsmæssig anvendelse, men har også været brugt i private haver, på sportspladser og andre steder i bymæssige områder. Atrazin, simazin, terbuthylazin, der alle tilhører triazin-gruppen samt diuron og hexazinon har været anvendt i landbrug, frugtavl og skovbrug, men også som totaludryddelsesmiddel til ukrudt på pladser, fortove og ikke mindst på jernbanestrækninger.

Der indgår i alt 10 boringer i undersøgelsen. Boringerne kan rubriceres i tre kategorier: Boring ALP 5 og ALP 9 er placeret direkte, hvor det er oplyst, at håndtering af pesticidkemikalierne har fundet sted, og hvor de største koncentrationer i vandet må forventes. Boring ALP 1 og ALP 2 samt SFT 2 er placeret ved jernbanen. De øvrige boringer er placeret rundt om punktkilden: Boring ALP 6 nord for kilden, boring ALP 7 sydvest for kilden, ALP 3 syd for kilden, ALP 8 sydøst for kilden og boring ALP 4 sydvest for kilden i dobbelt afstand af ALP 7 i forhold til kilden.

I boringerne ALP 5 og 9 lige ved punktkilden er der fundet såvel landbrugskemikalier, f.eks. bentazon og isoproturon som stoffer, der både bruges i landbruget og som totalukrudtsmidler i boringerne.

Dichlorprop, mechlorprop, diuron, bentazon samt atrazin og nedbrydningsproduktet 2-hydroxyatrazin er fundet i højeste koncentrationer. Det er overraskende, at nedbrydningsprodukterne desethylatrazin og desisopropylatrazin stort set ikke forekommer i de analyserede prøver. Derimod forekommer 2-hydroxyatrazin i højere koncentrationer end moderstoffet. Alle filtre er massivt belastet med disse to stoffer. 2-hydroxyatrazin er den eneste komponent, der er detekteret i filter 5.3. Chloridazon, der er et roemiddel forekommer ligeledes i alle filtre - bortset fra i det dybestliggende 5.3 i høje koncentrationer. Diuron forekommer også i alle filtre, undtagen i det dybestliggende 5.3 og kun med en koncentration på 0,016 m g/l i filter 9.8. Isoproturon forekommer i lavere koncentrationer og ikke i filter 5.2, 5.3 og 9.8. Simazin forekommer ikke i de øverste filtre i ALP 9.

Som for 2-hydroxyatrazin er 2-hydroxyterbuthylazin også dominerende over moderstoffet og de dybe filtre i ALP 9 er også belastet med høje koncentrationer. Triadimenol og benazolin forekommer kun i filter 5.1, mens bentazon er til stede i alle filtre undtagen 5.3. Der er store indhold af dichlorprop i filter 5.1 og 9.2, mens stoffet ikke er detekteret i øvrige filtre. Dette kan forklares med, at stoffet er vasket ned og væk til dybereliggende lag. Mechlorprop forekommer ikke i filter 5.2, 5.3 og 9.6, men i øvrige filtre i koncentrationer over 2 m g/l.

Generelt er 9.2 mere belastet end 9.1, hvilket kan skyldes, at forureningen er vasket ned til dybere lag, eller at forureningen har udbredt sig horisontalt gennem jordlagene til de dybere beliggende filtre fra en kilde, der er forskudt i forhold til ALP 9.

I de to dybestliggende filtre ved jernbanen (2.2 og 2.3) er der kun et fund af 0,01 m g/l mechlorprop, der kan stamme fra punktkilden eller fra anvendelse i området. De stoffer, der i øvrigt er fundet på banestrækningen i ALP2, ALP1 og STF2 er typisk midler, der har været anvendt til bekæmpelse af ukrudt mellem jernbanesporene: Atrazin samt 2-hydroxyatrazin og diuron. Der er kun et enkelt fund af simazin og hydroxyterbuthylazin, mens hexazinon, der også har været benyttet til total friholdelse af plantevækst er fundet i filter SFT 2, ALP 1.1 og 2.1. Derudover er mechlorprop fundet i filter 1.1, 1.2 og 1.3, 2.1 og 2.2, men ikke i 2.3 og SFT 2. Dichlorprop forekommer kun i ALP 1. Da filter SFT 2 og ALP 2 kun i mindre grad er påvirket af pesticider, kan fanen fra punktkilden muligvis være årsag til den forøgede forekomst i ALP 1.

I boring ALP 6, der ligger nord for punktkilden er der små koncentrationer af phenoxysyrer i det øverste filter (6.1), mens det dybestliggende filter er stærkt belastet med phenoxysyrer samt spor af 2-hydroxyatrazin. Det må tolkes, at dichlorprop og mechlorprop er trængt ned ved kilden og ud i magasinet og har passeret ALP 6.

Boring ALP 8, der ligger øst for kilden, indeholder kun lave koncentrationer af atrazin, 2-hydroxyatrazin, simazin samt dichlorprop. Disse stoffer har været almindeligt benyttet i bymæssige områder og kan ikke direkte henføres til punktkilden. I det dybe filter i ALP 8 er kun fundet dichlorprop. Der kan være tale om påvirkning fra punktkilden.

Boring ALP 3 ligger syd for punktkilden. Det dybestliggende filter indeholder kun små indhold af diuron og mechlorprop. Mechlorprop og dichlorprop forekommer i både filter 3.1 og 3.2 i høje koncentrationer, filter 3.2 synes dog at være mest belastet. Chloridazon og bentazon forekommer i begge filtre, hvor filter 3.1 er mest belastet. Filter 3.1 indeholder høje indhold af diuron, 3.2 kun lave koncentrationer. Der er spor af atrazin i 3.1, højere indhold af hydroxyatrazin i begge filtre og desisopropylatrazin i 3.1, men ikke i 3.2. Desethylatrazin er ikke detekteret, hvilket er overraskende, da dette nedbrydningsprodukt i andre sammenhænge ses, når der forekommer desisopropylatrazin.

Der er 0,2 µg/l simazin i filter 3.1, og stoffet er ikke detekteret i 3.2. Endelig er der målt spor af 2-hydroxyterbuthylazin, i filter 3.1, mens de øvrige terbuthylazin-forbindelser ikke er detekteret, hvilket er naturligt, da hydroxyterbuthylazin også i de mere belastede filtre forekommer i højeste koncentrationer.

Boring ALP 7 består af 3 filtre og ligger ca. 30 m sydvest for punktkilden. Mechlorprop og dichlorprop forekommer i alle tre filtre i høje koncentrationer. Benazolin forekommer ligeledes i alle tre filtre, mens bentazon og chloridazon er til stede i de to øverste filtre, i filter 7.2 i højeste koncentrationer. Triadimenol, der ikke vurderes at være særligt mobilt er fundet i filter 7.1. 2-hydroxyatrazin er til stede i alle tre filterdybder, mens atrazin forekommer i filter 7.1 og 7.2. Desethyl- og desisopropylatrazin er ikke påvist i disse filtre. Simazin er til stede i høj koncentration (0,5 m g/l) i filter 7.1, men ikke påvist i de dybereliggende filtre. Endelig er der fundet små indhold af terbuthylazin i filter 7.1 og 2-hydroxyterbuthylazin i filter 7.1 og 7.2.

Boring ALP 4 ligger som ALP 7 sydvest for punktkilden, men i den 3-dobbelte afstand (ca. 90 m). Filter 4.2 og 4.3 er helt upåvirket af pesticider. Det øverstliggende filter 4.1 indeholder 0,01 m g/l mechlorprop. Desuden indeholder filteret 0,12 m g/l 2-hydroxyatrazin samt små indhold af atrazin, desisopropylatrazin og simazin. Disse stoffer kan have været brugt omkring boringen og stammer ikke nødvendigvis fra punktkilden.

4.5 Sammenhæng mellem punktkilden og pesticidfundene

Hvis man ser på filtrenes placering i forhold til kilden, hvis oprindelse er på den nuværende plads foran brandstationen i Allingåbro og hvor der igennem mere end 40 år er blevet tilført pesticidrester, kan man se at at de geologiske forhold må være meget afgørende for hvorledes transporten gennem jorden og via drænsystemer er sket.

Det fremgår af de gamle kort for området at de nuværende sidegader til Hovedgaden næsten alle ligger på en gammel drængrøft. Det må derfor forventes, idet vandstanden generelt ligger meget højt i området, d.v.s. tæt på havnieau., at en meget stor del af nedsivningen er strømmet direkte til dræn og herfra mod syd eller nord. De øverste aflejringer direkte under muld og fyld består af marint sand, som har en tykkelse ved brandstationen på 2-3 meter. Herunder er der mindre aflejringer med silt og sand, der som det overliggende giver mulighed for nedsivning af pesticidrester. Ifølge ældre personer udsagn har pladsen tidvis været dækket af vand med stærk farve og lugt, hvorfor man må regne med at nedsivningen har dækket et større areal. Bedømt udfra dateringen i kildeboringerne (ALP 5 og ALP 9), er nedsivningen sket ret langsomt idet der allerede i en dybde af 2 meter findes ca 20 år gammelt vand og i bunden af ALP 9 5,5 meter under terræn er alderen på 30 år.

I disse to boringer er der fundet pesticidrester i store mængder og i hele dybden. I filtret ALP 5.3 som befinder sig under lerlaget er aldren ca 40 år og indholdet af pesticidrester næsten manglende. Man kan derfor slutte at pesticiderne stadig i det væstentlige befinder sig over lerlaget og der fra langsomt er har bredt sig mod nord og syd sammen med grundvandet. Mod nord findes der pesticider (phenoxysyrer) i det dybeste filter, hvor alderen er er ca 30 år medens der i det øverste filter med vand fra 1990 ikke findes nævneværdige koncentrationer. Mod syd synes den største mængde af pesticidrester at have bevæget sig, idet filtrene ALP 7.1, 7.2 og 7.3 samt ALP 3.1 og 3.2 har betydende koncentrationer ALP 7 og ALP 3 ligger henholdsvis ca. 30 og ca. 60 m fra kilden. Derimod er det dybe ALP 3.3 stort set uden påvirkning. Videre mod syd findes tilsvarende for ALP 1.2 og 1.3 mens ALP 1.1 synes påvirket.

Går man mod vest og øst synes boringerne ALP 4 og ALP 8 ikke i nævneværdig grad at være påvirket af pesticidrester. Der kan derfor ud fra pesticidanalyserne og geologien og støttet af dateringen vurderes at den væsentligste pesticidtransport i grundvandet må været gået mod syd, mens en mindre del er løbet nordud. Den klarlagte geologi i området peger da således også på at en plint lignende formation med et lerdække strækker sig fra øst mod vest og deler dermed grundvandet mellem afstrømningen til henholdvis Hejbæk og Alling Å. Samtidig må man konstatere at på grund af den langsomme vandbevægelse i grundvandet har forureningen sandsynligvis ikke bredt sig mere end nogle få hundrede meter fra kildepladsen.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]