Pesticider i punktkilder 3. Resultater3.1 Spørgeskemaundersøgelsen 3.1 Spørgeskemaundersøgelsen Positiv holdning til spørgeskemaerne Spørgeskemaet som er vist i tabel 2.1, er blevet benyttet 7 forskellige steder i Danmark og for forskellige faggrupper indenfor jordbruget. Ved de pågældende 7 møder er der i alt uddelt 276 spørgeskemaer. Der var generelt en positiv holdning til skemaerne, når der ses bort fra enkelte, som følte sig provokerede af spørgsmålene. Når der er en del deltagere, som ikke har afleveret skemaet, så kan det være f.eks. elever, eller andre som ikke vurderede, at de havde oplysninger, som kunne bruges. Tabel 3.1 viser de forskellige lokaliteter, faggruppen, tidspunktet og antallet af skemaer udleveret og returneret. På de fleste møder blev der retuneret mellem 54 og 89% af de udleverede skemaer. Kun i Holeby, hvor deltagerne selv skulle returnere skemaerne, er besvarelsen kun 30%. Tabel 3.1 Omfanget af spørgeskemaundersøgelsen, som baseres på foredrag på de pågældende lokaliteter. Lokalitet, faggruppe, tid for mødet og antal skemaer udleveret og modtaget. The extent of the survey, which is based upon lectures at the locations mentioned. Location, trade groups, time of the meeting and numbers of questionnaires handed out and received.
3.1.1 Hvordan opstår der rester af pesticider Oplysninger om hvordan der kan opstå rester af pesticider er søgt belyst i tabel 3.2. Generelt synes der oftest at være tale om ½ved "små rest Kemi, men som tidligere blev bragt på losseplads eller gravet ned. Der synes dog også at være problemer med pesticidrester efteer i dunke og poser". Dette vil typisk være materiale som i dag bliver destrueret ved afbrænding på Kommuner oprydning i kemikalielagre og efter ejendomshandler. Yderligere kan ændring af afgrødevalg medføre, at der bliver pesticidrester til overs. Det synes at være et mindre problem, at pesticider bliver ødelagt som følge af dårlige opbevaringsforhold. I de fleste tilfælde ser der ud til at være en vis grad af enighed i besvarelserne, hvis de ses i forhold til det antal som har besvaret skemaerne. Tabel 3.2 : Se her Hvordan opstår der hovedsagelig rester af bekæmpelsesmidler, besvarelse af spørgsmål 6 i spørgeskemaet. Answer to question no. 6 in the questionnaire: "What is the main reason for pesticide residues to arise"? 3.1.2 Hvordan skaffede man sig af med rester af pesticider? For at danne sig et billede af hvordan man tidligere har skaffet sig af med de rester af pesticider som tilsyneladende opstår ved anvendelsen, ønskede vi at få defineret de tidligere benyttede metoder til at bortskaffe pesticider mere præcist. Tabel 3.3 : Se her Hvordan skaffede man sig før 1974 af med rester af pesticider? Besvarelse af spørgeskemaets spørgsmål 7. Answer to question no. 7 in the questionnaire:"How did farmers dispose of pesticide residues before 1974?" Tabel 3.3 viser hvordan spørgeskemaundersøgelsen faldt ud. Det ser ud til, at der har været en omfattende bortskaffelse af pesticidrester ved nedgravning og ved deponering i mergelgrave. Disse to bortskaffelsesmetoder kan eventuelt spille en rolle som kilder til forurening af overfladevand og grundvand. De offentlige og private lossepladser menes dog også benyttet, og i en vis udstrækning er grusgrave, som vel kan sidestilles med private lossepladser benyttet. Andet dækker f.eks. afbrænding. 3.1.3 Bortskaffelse af eget pesticidaffald Billedet af hvor meget pesticidaffald den enkelte landmand selv har bortskaffet kan give et indtryk af potentialet for forurening fra punktkilder af pesticider. Den måde spørgeskemaet er udformet på afslører ikke hvordan den enkelte landmand har bortskaffet sit affald. Oplysningerne i denne tabel skal altså blot bruges til at få et overblik over affaldsproblemets omfang. Tabel 3.4 : Se her Hvor store mængder pesticid har de som bruger pesticider skaffet sig af med. Besvarelse af spørgsmål 4. Answer to question no. 4 in the questionnaire: "How much pesticide have the users disposed of "? Tabel 3.4 viser, at generelt set har alle grupper bortskaffet pesticidaffald. Ser vi kun på mængderne over 1 kg, så drejer det sig om mellem 10 og 30% af dem som har afleveret spørgeskemaerne (gennemsnitlig 25%). I vurderingen af disse tal skal tages hensyn til, at kun 2/3 af de udleverede skemaer er returneret. Reelt bliver procentdelen altså lavere. 3.1.4 Kan man finde frem til de deponerede pesticider? For at undersøge, om det er muligt at finde de steder hvor der er deponeret pesticider, med det formål at lave en oprensning, blev der også spurgt, om man ville være i stand til at udpege de steder, hvor der var deponeret pesticider. Resultatet fremgår af tabel 3.5, og det kan ses, at ved sammenligning med tabel 3.4, så kan mindst halvdelen af det antal som har bortskaffet pesticider udpege stederne. Om det virkelig ville kunne lade sig gøre, hvis man fandt ud af, at der var behov for en fjernelse, det kan ikke siges ud fra disse tal. På den anden side er det muligt, at hvis der skal laves en særlig indsats for at fjerne potentielle forureningstrusler i forbindelse med særlige vandindvindingsområder, så kan det sandsynligvis betale sig at prøve at opspore sådanne punktkilder i disse områder. Tabel 3.5 Er det muligt at finde frem til de lokaliteter, hvor der er deponeret pesticider? Besvarelse af spørgsmål 8 og 9 Answer to question no. 8 and 9 in the questionnaire: "Is it possible to find the locations at which pesticides have been disposed of"?
På det direkte spørgsmål, om nogen kunne udpege steder hvor der var deponeret pesticidaffald (spørgsmål 8 og 9), er der i alt 10 som har opgivet navne og adresser, som tegn på, at de gerne vil være med i en eventuel undersøgelse. Der er ikke taget kontakt til disse, men de vil eventuelt kunne anvendes ved en udvidelse af projektet. 3.1.5 Planteavlskonsulenternes oplysninger For at få bekræftet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen af de forskellige faggrupper indenfor jordbruget, blev der stillet de tilsvarende spørgsmål til 26 planteavlskonsulenter på kursus på Koldkærgård. Igen efter et foredrag af Arne Helweg. Tabel 3.6 viser opgørelsen af denne undersøgelse. Det ses, at besvarelsen vedrørende hvordan rester opstår (3.6a) svarer nogenlunde til jordbrugets besvarelser med de største kilder fra mindre rester i dunke og poser, samt rester efter oprydning og ejendomshandler. Planteavlskonsulenter bekræftede spørgeskemaundersøgelsen Tilsvarende viser tabel 3.6b, at denne gruppe antager, at bortskaffelsen af rester af pesticider tidligere skete ved nedgravning og ved deponering i mergelgrave, eller i andre former for private lossepladser. Også disse tal svarer stort set til jordbrugernes egne oplysninger. Tabel 3.6 : Se her Undersøgelse af en gruppe planteavlskonsulenter (26) på kursus på Koldkærgård. A) Hvordan opstår der pesticidrester?, B) Hvordan skaffede man sig af med resterne? Survey carried out on the basis of a group of agricultural advisors (26) during a seminar at Koldkærgård. A) How do pesticide residues occur? B) How did farmers dispose of the residues? 3.2 Beskrivelse af Allingåbroundersøgelsen Geologisk ramme og overfladisk afstrømning fra området Allingåbro er beliggende mellem to vandløb der løber sammen til et fælles udløb i Grund Fjord. Allingåbro ligger 1 km øst for sammenløbet og ca. 2-3 km øst for Grund fjord. Det undersøgte område afvandes af Hejbæk nord for byen og af vandløbet Alling Å mod syd, Figur 3.1. (kortudsnit.). Der er anlagt pumpestationer til at op pumpe grund- og Drænvand Den vestlige del af byen Allingåbro er anlagt på et fladt marint terræn dannet af stenalderhavet. Byen er de seneste 100 år flere gange blevet oversvømmet af havvand, der er blevet opstuvet i Grund fjord. Der er derfor etableret et digesystem til sikring af byen, samt et par pumpestationer der pumper grund- og drænvand op til fx Alling Å. Området mellem de to vandløb er som nævnt fladt og koten er sjældent over to meter over havniveau. Målebordsbladet fra 1949 viser, at området mellem de to vandløb i tiden før 1949 var stærkt grøftet, figur 3.2a(kortudsnit); og at mange af grøfterne afdrænede mod det nordlige vandløb, Hejbæk. Også området ved den undersøgte tidligere vaskeplads ved Landboforeningen lå tæt ved en grøft med udløb til en grøft nord for byen. Et kort fra 1991 viser, at mange af de tidligere grøfter i dag er rørlagt. Ved en gennemgang af området nord for punktkilden blev der fundet en række dræn med udløb til Hejbæk. Disse dræn var i dårlig forfatning og var kun i ringe grad vandførende. Figur 3.2b viser et luftfoto af området. Etableringen af diger og pumpestationer særligt i området syd for byen har formodentligt ændret det naturlig afdræningssystem og lokalt trukket dele af det tilstrømmende grundvand mod syd. Byen Allingåbro er i dag vokset og smeltet sammen med byen Vejlby. 3.2.1 Geologisk model Ud fra oplysninger fra de boringer der er gennemført under projektforløbet og ud fra allerede eksisterende boringer samt oplysninger fra en undersøgelse gennemført af Samfundsteknik (Carl Bro A/S), 1996, for Århus Amt, er der konstrueret to geologiske snit gennem byen Allingåbro, et nord - syd gående og et vest - øst gående, figur 3.3 a og b. Området ligger på sand og gytje Det nord - syd gående profil, figur 3.3 a, viser dels at det undersøgte område ligger på marint sand og gytje, samt at der i 3 til 4 meters dybde findes kvartære sedimenter som overlejres af marine sedimenter. De kvartære lag er en plint(skulder) formet udløber fra den 60-80 meter høje bakke, der præger topografien i området øst for Allingåbro. De kvartære sedimenter under Allingåbro er afgrænset både mod nord og syd af marine skalbærende sedimenter som erosivt gennemskærer de kvartære sand-, grus- og lerlag. Da de kvartære sedimenter fremstår som en plint mellem de to vandløb, er udformningen af plinten formodentlig sket ved nederodering af smeltevandsfloder dannet under afsmeltningen af den sidste iskappe. Der vil derfor formodentlig lokalt være pålejret residuale grovkornede grus/sten og sandlag på selve erosionsfladen, som formodentlig vil have markant højere hydrauliske ledningsevner end det overliggende finkornede siltede marine sand. I det marine sand ses stedvist grovkornede grus og sandlag, der formodentlig kan være dannet ved højenergihændelser. Den øverste meter er i området lokalt præget af fyldlag og af et gytjelag, der underlejrer muldlaget. Gytjelaget mangler dog i dele af området, hvor laget er erstattet af fyld, formodentligt af hensyn til vejanlæg og bygninger. Der findes en begravet "plint" under området Det vest - øst gående profil viser, at den "begravede" bakke (plint) har en ret ensartet opbygning, hvor et 3-6 meter tykt morænelerslag er overlejret af kvartært smeltevandssand og silt, der igen overlejres af marint leret sand, figur 3.3b. Det gennemgående morænelerslag tynder tilsyneladende ud i retning af fjorden mod vest, mens tykkelsen stiger mod øst, hvor vandværksboringer viser, at lerlaget er op til 30 meter tykt, Samfundsteknik, 1996. Den øvre del af højdedraget umiddelbart øst for Allingåbro består især af smeltevandssand. Under punktkilden ved Alp 5 findes tilsyneladende en depression i det øverste morænelerslag. Denne depression er fyldt op med morænesand og smeltevandssilt som igen overlejres af et smeltevandslag der kan genfindes langs hele toppen af plintstrukturen. I ellog-boringen Alp 4 er der tilsyneladende fundet endnu et (moræne?)lerlag i ca. 10 meters dybde, som underlejrer smeltevandssandet under den øverste morænelersenhed. Sandlaget der mellemlejrer de to lerenheder fortsætter mod øst, hvor sandlaget formodentligt har hydraulisk forbindelse med sandlagene i højdedraget under Vejlby. Et skematisk blokdiagram, figur 3.4, viser den nordlige del af den begravede flanke på plinten. På terræn er punktkilden ved boringen Alp 5 markeret. Der fremgår af blokdiagrammet at det øvre lerlagets tykkelse vokser mod øst og at det underliggende smeltevandssandlag dykker ned under bakken mod øst, hvor sandlaget som tidligere nævnt formodentlig har hydraulisk forbindelse med sandlag i bakken under Vejlby. Tilsyneladende dykker lerlagets topflade svagt mod syd, hvilket formodentlig kan have betydning for det lokale grundvands strømningsmønster, hvor en grundvandsstrømning mod syd måske favoriseres, figur 3.5. Sedimenttyper Boringerne Alp 6-9 er gennemført som snegleboringer, og blev beskrevet i felten da boringene blev gennemført. De følgende sedimentbeskrivelser er et sammendrag fra de beskrevne sedimentprøver fra boringerne.
Grundvandets strømningsveje Nedre grundvand strømmer mod NV Samfundsteknik, 1997, har gennemført en grundvandsmodellering for et område, der
bl.a. omfatter Allingåbro. Ved denne modellering er der tegnet to potentialekort, der
viser grundvandsstrømningen for det øverste grundvandsmagasin og for det primære
nederste magasin. Figur 3.6. Af de to potentialekort fremgår, at grundvandets overordnede
strømningsretning i det nederste magasin er mod nordvest i området ved punktkilden. I
det øverste magasin er strømningsbilledet mere komplekst og grundvandets strømning i
området ved punktkilden var, på pejletidspunktet, præget af den syd for liggende
pumpestation, hvor der blev målt en vandstandskote på 0,58 meter under havniveau. Øvre grundvand vanskeligt at vurdere De gennemførte pejlinger i boringer i området ved punktkilden fremgår af tabel
3.7. Disse pejlinger viser, at der er meget lille forskel på potentialet i det øvre
magasin omkring punktkilden, hvor der kun er få cm forskel i grundvandspotentialet i de
øverste filtre. Boringerne er nivelleret, men der er en usikkerhed på ca. ± 1cm. Tabel 3.7 : Se her Pejlinger i meter under terræn og som kote. Mp - målepunkt, m.u.t. meter under terræn. Water table, altitude in meter above sea level for all screens in the investigated wells. Der er tegnet 4 potentialekort for det undersøgte område, hvor hvert kort repræsenterer en pejlerunde. Figur 3.7. Af kortene fremgår, som tidligere nævnt, at grundvandsspejlet for det øvre magasin kun varierer i ringe grad. Der er dog en tendens til, at grundvandets strømningsretning fra punktkilden ved Alp 5 varierer mellem mod sydvest til mod sydøst. Da grundvandsspejlets hældning er ganske lille er vurderingen af grundvandets strømningsretning usikker. I Samfundsteknik, 1997, vises en sammenhæng mellem pumpeaktiviteten ved pumpestationen syd for byen, hvor oppumpning af grund- og drænvand til Alling å skaber en sænkningstragt som trækker grundvand fra store dele af Allingåbro mod pumpestationen. Denne tendens synes også at præge grundvandsstrømningsmønstret i den øverste del af grundvandet. Figur 3.1 HER Kortudsnit med Allingåbro beliggende mellem de to vandløb. Figur HER Figur 3.2 a)Detailkort fra 1949 med drængrøfter med placering af punktkilde.
Figur 3.3 a)Skematisk snit i nord-syd gående retning på tværs af begravet plintformet
struktur. Figur 3.4 Skematisk blokdiagram. Punktkilden er markeret på terræn. Blokdiagrammet viser den nordlige flanke af den plintformede struktur der er underlejret marine sedimenter. Schematic block diagram showing the northern flank of the plinth formed structure. The plinth is buried under marine sediments. The point source is located at the surface. Figur 3.5 Isopach kort, der viser tykkelsen af lagene over det øverste morænelag i området ved punktkilden. Isopach map showing the thickness of the sediments over the moraine clay bed in the area around the point source. Figur 3.6 Potentialeforhold i det øvre og nedre grundvandsmagasin, 2 kort. Fra Samfundsteknik, 1997. Plan view of piezometric surface in the upper and lower ground water reservoir. 2 maps. From Samfundsteknik, 1997. Figur 3.7 4 potentialekort fra området omkring punktkilden. Pejlerunderne er gennemført d. 14/8, 27/8, 21/10 og 8/12 1997. Pile viser formodet strømningsretning i det øverste grundvand 4 maps showing the piezometric surface in the upper part of the ground water in the area around the point source. The ground water levels are measured on14/8, 27/8, 21/10 and 8/12 1997. The presumed ground water movement in the upper part of the reservoir is shown. Uorganiske komponenter Kemien er påvirket af havet Kemien i den lave del af Allingåbro er præget af både de marine aflejringer og af påvirkningen fra havet og Grund Fjord. Formodentlig kan man forvente at chlorid fra de marine aflejringer og fra de hyppige oversvømmelser der gennem tiderne og indtil inddigningen i 1948 har påvirket byens undergrund. Som det fremgår er vandspejlet i byen meget tæt på havniveau og svinger fra ca 30 cm under til 50 cm over havniveau og samtidig sker der en bortpumpning af vand både mod nord til Hej bækken og mod syd til Alling Å. Tabel 3.8 : Se her Vandkemiske parametre i boringerne ALP 1 til 9 samt STF 2, alle beliggende indenfor få hundrede meter fra punktkilden. Sammenstilling af data fra prøvetagningerne i august, oktober og december 1997. Pejlinger i meter under terræn og som kote. MP målepunkt. m.u.t. meter under terræn. Measurements of the distance from surface to the ground water level. Mp measuring point at surface. m.u.t.- meter below surface. Tabel 3.8 viser, at generelt for alle boringer ligger der et ferskvandslag aller øverst med lave Cl indhold og i nogle tilfælde med et O2 indhold over 1 mg/l. Mod dybde viser alle boringer undtaget 5 og 9 ved kilden stigende salt indhold. Boring ALP1 syd for jernbanen er med højt iltindhold i alle filtre ned til 12 meter og består af ferskvand øverst og saltvand i dybder under 8 meter. Dette passer med boring STF 2 som ligger umiddelbart øst herfor. Der er salt i nogle filtre Ved boring ALP2 som ligger umiddelbar vest for de to forannævnte boringer er der konstateret salt i alle filtre, hvilket betyder at de to vandvolumier måske ikke er i direkte kontakt. Da der samtidig er målt Br i vandet må man anse dette for marint påvirket. ALP8 er fersk i både øverste og nederste filter og er nok påvirket af vand kommende fra øst. I nederste filter er sulfatindholdet stort, hvilket kan skyldes pyrit-oxidation i det det nederste sand magasin. Alle boringer omkring kilden ved Landboforeningen synes generelt at være ferske. Dette
gælder således både ALP5 og ALP9 i kilden så vel som ALP6 og ALP7 henholdsvis nord og
syd for kilden. Således tyder analyserne på, at der eksisterer en ferskvandslomme i midten af området, mens der mod vest og syd og nok også nord er saltvandspåvirkning under ca 4-6 meter. 3.2.2 CFC Resultater Den gaskromatografiske analyse af CFC-gasser kan tillige afsløre tilstedeværelse af ilt, lattergas og klorerede kulbrinter i vandprøverne, fordi EC-detektoren også registrerer disse stoffer. Under bemærkningerne til CFC-resultaterne i bilag 1 har vi angivet eventuel tilstedeværelse af ovennævnte stoffer i prøverne. Enkeltstoffer af af klorerede kulbrinter er ikke identificeret men kun angivet ved retentionstiden for eventuelle toppe. Lattergas (N2O), der stammer fra nedbrydningen af nitrat, var til stede fortrinsvis i de øverste filtre med det yngste vand. Det indikerer relativ høj mikrobiologisk aktivitet i de pågældende lag, og CFC-11 og CFC-113 kan, som nævnt under beskrivelsen af CFC-metoden, nedbrydes delvist under sådanne betingelser. CFC-12 er mere robust og nedbrydes, ifølge vore erfaringer ikke i forbindelse med nitrat reduktion. Som det ses af bilag 1 er CFC-11 og CFC-113 aldre højere end CFC-12 aldre for næsten alle boringer og niveauer, sandsynligvis pga nedbrydning af de to nævnte CFC-gasser. Alderen af grundvandet, i de forskellige boringer, angivet ved årstallet for grundvandsdannelsen, er derfor udelukkende baseret på CFC-12 resultaterne (tabel 3.9). Se også bilag 7.3 til 7.6. CFC-aldersdatering af grundvandet giver ikke sikker indikation af afstrømning Det ældste grundvand, dannet før 1940 findes i de to nederste filtre af boring ALP 4, og det yngste fra 1990 findes i øverste filter af boring ALP 6. Grundvandets alder stiger med dybden undtagen for boring ALP 7, men den rumlige variation af vandets alder giver derudover ingen sikker indikation af grundvandets bevægelse i området. Højere kloridindhold i nogle niveauer kunne tyde på langsom udskiftning af grundvandet i disse niveauer, og man kunne måske vente generelt højere aldre der. Men som det ses, er der ingen entydig sammenhæng mellem kloridindhold og alder. Kombinationen af uorganiske parametre og alderen af grundvandet kan muligvis give fingerpeg om vandets bevægelse i området. Det er værd at bemærke, at det noget ældre grundvand i ALP 5.3 er væsentlig mindre salt end det ældre grundvand i boringerne ALP 1-4 syd for boring ALP 5. Tabel 3.9 : Se her Alder af grundvand bestemt ved CFC-metoden. Dating of groundwater by the CFC-method. §) ALP 3.3 beskadiget under prøvetagning i september. Uheldet kan muligvis også have påvirket ALP 3.1 og ALP 3.2 og dette kan være årsag til den markante forskel i CFC-årstallene for CFC-bestemmelserne i september og december. Prøvetagning for CFC-analyse i september 97 skete efter hævertprincippet efter renpumpning af boringen med Honda pumpe. Ved prøvetagningen i december 97 fortsattes pumpning med Hondapumpe under CFC-prøvetagningen. Det bemærkedes, at der løb vand tilbage i boring 1 efter renpumpning med Hondapumpen ved prøvetagningen i september 97, og det kan have påvirket CFC-målingerne pga atmosfærisk kontakt med vandet. De "oppumpede" vandmængder ved CFC-hævert-prøverne udgør kun nogle få liter og kan derfor ikke sikre efterfølgende renpumpning. CFC-114 i september-prøverne fra boring ALP 1 indikerer nylig kontakt med atmosfæren. Der blev udtaget prøver for CFC-analyse to gange i ALP 3 pga usikkerhed mht vandprøvernes repræsentativitet første gang. Resultaterne af de to analyser viser, at vandprøverne var ca 10 år yngre ved anden prøvetagning. Det bør også nævnes, at der var markante forskelle i sulfat- og kloridindhold, ved prøvetagningerne i hhv august og december. Disse forskelle kan muligvis skyldes beskadigelse af filtrene i boring ALP 3 på grund af uheld i forbindelse med september-prøvetagningen På det foreliggende grundlag må vi antage at prøverne fra december er repræsentative for de pågældende niveauer i boring ALP 3. 3.2.3 Pesticidfund i de udtagne vandprøver Der blev udtaget vandprøver til pesticidanalyse i tre omgange. I første runde blev der udtaget 6 prøver i marts 1997. Anden udtagning omfattede 15 prøver, der blev udtaget i august 1997. Sidste prøvetagning blev foretaget i december 1997 og omfattede i alt 23 prøver. Analyserne omfatter 44 pesticider og metabolitter Pesticidanalyserne er foretaget med DMU´s multimetode for 44 pesticider og nedbrydningsprodukter. Der blev i alt påvist 17 pesticider og nedbrydningsprodukter. Udover disse fund har der været sporadiske fund af andre komponenter. Disse enkeltestående forekomster har imidlertid ikke betydning for belysning af formålet med denne undersøgelse og er ikke medtaget i vurderingen. I tabel 3.10 er det for de pesticider, der er påvist gennemgået, hvornår stoffet blev introduceret i Danmark, den mængdemæssige anvendelse af stoffet indtil 1993, hvilket nummer det har på listen over mest anvendte pesticider og endelige hvilken anvendelse stoffet har haft. Nogle stoffer, benazolin, bentazon, chloridazon og isoproturon har udelukkende haft landbrugsmæssig anvendelse. Andre stoffer, mechlorprop og dichlorprop har primært haft landbrugsmæssig anvendelse, men har også været brugt i private haver, på sportspladser og andre steder i bymæssige områder. Atrazin, simazin, terbuthylazin, der alle tilhører triazin-gruppen samt diuron og hexazinon har været anvendt i landbrug, frugtavl og skovbrug, men også som totaludryddelsesmiddel til ukrudt på pladser, fortove og ikke mindst på jernbanestrækninger. Tabel 3.10 Påviste pesticiders anvendelse. Use of detected pesticides.
Der indgår i alt 10 boringer i undersøgelsen, se figur 2.1, side 26. Boringerne er benævnt ALP 1-9 samt SFT 2 med filtersætninger i flere dybder og kan rubriceres i tre kategorier: Boring ALP 5 og ALP 9 er placeret direkte, hvor det er oplyst, at håndtering af pesticidkemikalierne har fundet sted, og hvor de største koncentrationer i vandet må forventes. Boring ALP 1 og ALP 2 samt SFT 2 er placeret ved jernbanen ca. 150 m fra kilden. De øvrige boringer er placeret rundt om punktkilden: Boring ALP 6 nord for kilden, boring ALP 7 sydvest for kilden, boring 3 syd for kilden, boring ALP 8 sydøst for kilden og boring ALP 4 sydvest for kilden i dobbelt afstand af boring 7 i forhold til kilden. Afstanden er mellem 30 og 90 m fra kilden. Nedenfor gennemgås pesticidresultaterne ved kilden, på banestrækningen og omkring kilden henholdsvis tabel 3.11, 3.12 og 3.13. Tabel 3.11 : Se her Pesticidforekomst i filtre under kilden. Alle resultater i m g/L. n.d.=ikke detekteret med en detektionsgrænse på 0,005-0,01 m /L. !: Usikkerheden på bestemmelsen større end normalt (Spliid et al. 1998) og berettiger kun til 1 betydende ciffer. *): Tallet henviser til prøvetagningsdatoen, 2): 21.08.97, 3): 8-9.12.97. De med * markerede komponenter har været anvendt som totalukrudtsmiddel,og der kan derfor være mange kilder til denne forekomst i et byområde. Punktkilden Både boring 5 og 9 ligger lige ved punktkilden (tabel 3.11). De stoffer, der er fundet i boringerne er såvel landbrugskemikalier, f.eks. bentazon og isoproturon som stoffer, der både bruges i landbruget og som totalukrudtsmidler. Dichlorprop, mechlorprop, diuron, bentazon og atrazin fundet i de højeste koncentrationer i kilden Dichlorprop, mechlorprop, diuron, bentazon samt atrazin og nedbrydningsproduktet 2-hydroxyatrazin er fundet i højeste koncentrationer. Det er overraskende, at nedbrydnings-produkterne desethylatrazin og desisopropylatrazin stort set ikke forekommer i de analyserede prøver. Derimod forekommer 2-hydroxyatrazin i højere koncentrationer end moderstoffet. Alle filtre er massivt belastet med disse to stoffer. 2-hydroxyatrazin er den eneste komponent, der er detekteret i filter 5.3. Cloridazon, der er et roemiddel forekommer ligeledes i alle filtre - bortset fra i det dybestliggende 5.3, der er sat i ler - i høje koncentrationer. Diuron forekommer også i alle filtre, undtagen i det dybestliggende 5.3 og kun med en koncentration på 0,016 µg/l i filter 9.8. Isoproturon forekommer i lavere koncentrationer og ikke i filter 5.2, 5.3 og 9.8. Simazin forekommer ikke i de øverste filtre i boring ALP 9. Som for 2-hydroxyatrazin er 2-hydroxyterbuthylazin også dominerende over moderstoffet og de dybe filtre i ALP 9 er også belastet med høje koncentrationer. Triadimenol og benazolin forekommer kun i filter 5.1, mens bentazon er til stede i alle filtre undtagen 5.3. Der er store indhold af dichlorprop i filter 5.1 og 9.2, mens stoffet ikke er detekteret i øvrige filtre. Dette kan forklares med, at stoffet er vasket ned og væk til dybereliggende lag. Mechlorprop forekommer ikke i filter 5.2, 5.3 og 9.6, men i øvrige filtre i koncentrationer over 2 µg/l. Generelt er 9.2 mere belastet end 9.1, hvilket kan skyldes, at forureningen er vasket ned til dybere lag, eller at forureningen har udbredt sig horisontalt gennem jordlagene til de dybere beliggende filtre fra en kilde, der er forskudt i forhold til ALP 9. Jernbanestrækning Boringerne ALP 1 og 2 samt SFT 2 ligger på jernbanestrækningen ca. 150 m fra punktkilden. Boring ALP 1 og 2 er hver filtersat i tre niveauer, se tabel 3.12. I boring 2 indeholder det dybestliggende filter 2.3 ikke pesticider. I filter 2.2 er der kun et fund på 0,01 µg/l mechlorprop, der kan stamme fra punktkilden eller fra anvendelse i området. De stoffer, der i øvrigt er fundet på banestrækningen er typisk midler, der har været anvendt til bekæmpelse af ukrudt mellem jernbanesporene: Atrazin samt 2-hydroxyatrazin og diuron. Der er kun et enkelt fund af simazin og hydroxyterbuthylazin, mens hexazinon, der også har været benyttet til total friholdelse af plantevækst er fundet i filter SFT 2, ALP 1.1 og 2.1. Mechlorprop er fundet i filter 1.1, 1.2 og 1.3, 2.1 og 2.2, men ikke i 2.3 og SFT 2. Dichlorprop forekommer kun i ALP 1. Da filter SFT 2 og ALP 2 kun i mindre grad er påvirket af pesticider, kan fanen fra punktkilden muligvis være årsag til den forøgede forekomst i ALP 1. Tabel 3.12 Pesticid fund i boringer beliggende på jernbaneterrænet ca. 150 m fra punktkilden. Pesticide findings on the railroad.
Alle resultater i m g/L. n.d.=ikke detekteret med en detektionsgrænse på 0,005-0,01 m
/L. Tabel 3.13 viser forekomsten i boringerne i forskellig afstand fra punktkilden. Tabel 3.13 : Se her Forekomst af pesticider i boringer rundt om punktkilden. Afstand til punktkilden fra ALP 6, 7, 3, 4 og 8 er henholdsvis ca. 40, 30, 60, 90 og 70 meter. Occurrence of pesticides in screens around the point source. Alle resultater i m g/L. n.d.=ikke detekteret med en detektionsgrænse på 0,005-0,01 m
g/L. Boringer omkring punktkilden I boring ALP 6, der ligger ca. 40 m nord for punktkilden er der små koncentrationer af phenoxysyrer i det øverste filter (6.1), mens det dybestliggende filter er stærkt belastet med phenoxysyrer samt spor af 2-hydroxyatrazin. Det må tolkes, at dichlorprop og mechlorprop er trængt ned ved kilden og ud i magasinet og har passeret ALP 6. Boring ALP 8, der ligger ca. 70 m sydøst for kilden, indeholder kun lave koncentrationer af atrazin, 2-hydroxyatrazin, simazin samt dichlorprop. Disse stoffer har været almindeligt benyttet i bymæssige områder og kan ikke direkte henføres til punktkilden. I det dybe filter i ALP 8 er kun fundet dichlorprop, men den højeste koncentration i denne boring. Der kan være tale om påvirkning fra punktkilden. Dichlorprop og mechlorprop i boring ALP 3 og 7 henholdsvis 60 og 30 m fra kilden Boring ALP 3 ligger ca. 60 m syd for punktkilden. Det dybestliggende filter indeholder kun små indhold af diuron og mechlorprop. Mechlorprop og dichlorprop forekommer i både filter 3.1 og 3.2 i høje koncentrationer, filter 3.2 synes dog at være mest belastet. Chloridazon og bentazon forekommer i begge filtre, hvor filter 3.1 er mest belastet. Filter 3.1 indeholder høje indhold af diuron, 3.2 kun lave koncentrationer. Der er spor af atrazin i 3.1, højere indhold af hydroxyatrazin i begge filtre og desisopropylatrazin i 3.1, men ikke i 3.2. Desethylatrazin er ikke detekteret, hvilket er overraskende, da dette nedbrydningsprodukt i andre sammenhænge ses, når der forekommer desisopropylatrazin. Der er 0,2 µg/l simazin i 3.1, og stoffet er ikke detekteret i 3.2. Endelig er der målt spor af 2-hydroxyterbuthylazin, i filter 3.1, mens de øvrige terbuthylazin-forbindelser ikke er detekteret, hvilket er naturligt, da hydroxyterbuthylazin også i de mere belastede filtre forekommer i højeste koncentrationer. Boring ALP 7 består af 3 filtre og ligger ca. 30 m sydvest for punktkilden. Mechlorprop og dichlorprop forekommer i alle tre filtre i høje koncentrationer. Benazolin forekommer ligeledes i alle tre filtre, mens bentazon og chloridazon er til stede i de to øverste filtre, i filter 7.2 i højeste koncentrationer. Triadimenol, der ikke vurderes at være særligt mobilt er fundet i filter 7.1. 2-hydroxyatrazin er til stede i alle tre filterdybder, mens atrazin forekommer i 7.1 og 7.2. Desethyl- og desisopropylatrazin er ikke påvist i disse filtre. Simazin er til stede i høj koncentration (0,5 µg/l) i 7.1, men ikke påvist i de dybereliggende filtre. Endelig er der fundet små indhold af terbuthylazin i filter 7.1 og 2-hydroxyterbuthylazin i filter 7.1 og 7.2. Boring ALP 4 ligger ca. 90 m sydvest for punktkilden. Filter 4.2 og 4.3 er helt upåvirket af pesticider. Det øverstliggende filter 4.1 indeholder 0,01 µg/l mechlorprop. Desuden indeholder filteret 0,12 µg/l 2-hydroxyatrazin samt små indhold af atrazin, desisopropylatrazin og simazin. Disse stoffer kan have været brugt omkring boringen og stammer ikke nødvendigvis fra punktkilden. Boring ALP 5 med 3 filtre og ALP 9 med 8 filtre er sat i punktkilden. Der er fundet 16 pesticidkemikalier, hvoraf 7 er til stede i koncentrationer over 1 m g/L. De øverste og nederste filtre er mindst belastet, hvilket tyder på, at forureningen er nedvasket fra de øverste jordlag, og at der med tiden vil kunne ske en forøgelse i pesticidindholdet i de dybere lag. Boring ALP 1 ca. 145 m fra kilden indeholder phenoxysyrer, som kan stamme fra vaskepladsen Boring ALP 1 og ALP 2 med hver 3 filtre samt boring SFT 2 er placeret på jernbanestrækningen. De væsentligste fund her skyldes diuron og atrazin, der i stort omfang har været benyttet til bekæmpelse af ukrudt på jernbaner. Der er flere fund af phenoxysyrer i ALP 1, hvilket kan skyldes, at forureningsfanen fra punktkilden har nået disse filtre, mens ALP 2 og SFT 2 er gået fri bortset fra et enkelt fund af mechlorprop på 0,007 m g/L. Der er placeret 5 boringer rundt om punktkilden; ALP 6, 7, 3 4 og 8. Flere af de dybe filtre er belastet med høje indhold af phenoxysyrer, der formodentlig stammer fra punktkilden og derfra er trængt ned og ud i magasinet. De øverste filtre indeholder mindre koncentrationer af forskellige pesticider, der blandt andet bruges i byområder og det kan ikke afgøres, hvorvidt de stammer fra punktkilden eller fra almindelig brug. ALP 3, der ligger i ca. samme afstand fra kilden, som ALP 6, 7 og 8, er mest belastet, og denne boring ligger således i forureningsfanens udbredelsesretning.
|