Pesticider i punktkilder

Sammendrag

Formålet med denne undersøgelse var dels at fremskaffe viden om hvordan man tidligere bortskaffede affald af pesticider, dels at finde en lokalitet hvor der var en pesticidpunktkilde, og derefter beskrive denne og undersøge en eventuel spredning fra kilden.

Rapporten resumerer nogle af de pesticidfund som er gjort i overfladevand og i grundvand, og diskuterer årsagerne til disse fund, som kan stamme fra flere kilder. Herunder kan de pladser som anvendes til fyldning og skylning af sprøjter være potentielle kilder, ligesom lokale lossepladser og andre steder hvor man tidligere skaffede sig af med pesticidaffald kan være medvirkende årsag til forureninger.

Bortskaffelsen af pesticidaffald er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse hos 5 grupper af landmænd og 2 grupper frugtavlere (mellem 20 og 60 deltagere pr gruppe) i forbindelse med at alle grupper havde overværet foredrag på 1-2 timer vedrørende pesticider i miljøet. Der blev udleveret 276 skemaer og returneret 185.

De vigtigste årsager til at der opstår pesticidrester er dels: "Små rester i poser og dunke", dels: "oprydning i kemikalielagre, rester efter ejendomshandler og ændrede afgrødevalg". Bortskaffelsen er tidligere sket ved nedgravning, deponering i mergelgrave og på offentlige og private lossepladser. Hovedparten af de adspurgte har kun bortskaffet tom emballage, men ca 25% har bortskaffet pesticidmængder fra 1 kg til over 10 kg. ca 25% mente, at man kunne finde de lokaliteter hvor pesticiderne er deponeret. Spørgsmål til en gruppe planteavlskonsulenter (26) gav nogenlunde de samme årsager til at der opstår rester og til de anvendte bortskaffelsesmåder. Undersøgelsen bekræfter altså formodningen om, at der er behov for at bortskaffe rester af uforbrugte pesticider i forbindelse med sprøjtearbejdet og at der tidligere er sket bortskaffelse ved nedgravning eller ved deponering på lossepladser, i mergelgrave eller ved nedgravning. Datamaterialet kan kun angive tendenser og er ikke tilstrækkeligt til en detaljeret vurdering af problemets omfang.

For at undersøge pesticiders spredning blev der udvalgt en punktkilde beliggende i Allingåbro på Djursland. Det var en tidligere fylde- og vaskeplads i forbindelse med maskinstationsvirksomhed i en lokal landboforening. Pladsen var anvendt fra 1950 til ca. 1981, og der var i en undersøgelse fra Århus Amt påvist relativt høje indhold af nogle af GRUMO-pesticiderne. I nærværende undersøgelse er der påvist høje indhold af dichlorprop, mechlorprop, diuron, bentazon, chloridazon samt atrazin og hydroxyatrazin. Der skønnes i dag at være 750 maskinstationer og ca. 45.000 landmænd med sprøjter. Altså et potentiale for fylde- vaskepladser i Danmark på 46.000.

Den tidligere fyldeplads i Allingåbro er placeret i kote 1 til 2 m og findes på et fladt landskab med marint sand og gytje og i 3 – 4 meters dybde findes kvartære sedimenter. Der er kalk i kote –20 til –50 m. Grundvandsstrømningen er i det nederste magasin mod NV, men er mere kompleks i det øverste magasin. Vandet omkring punktkilden er dateret ved CFC-analyser og synes relativt gammelt som tegn på meget ringe tilstrømning af frisk overfladevand, og dermed meget ringe vandstrømning i det øverste magasin nær punktkilden.

Spredningen af pesticider fra punktkilden synes at gå både mod nord og syd, mod de to vandløb som afdræner området. Den største spredning synes at ske med mechlorprop og dichlorprop, som findes i boringer både nord og syd for punktkilden i en afstand på op til 60 m fra kilden. Der er dog også fundet chloridazon og bentazon som menes at stamme fra punktkilden i boringer ca. 60 m syd for kilden.

Der er også fundet phenoxysyrer i en boring ca. 145 meter syd for kilden, som kan skyldes udbredelse fra punktkilden.