[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøprofiler for aluminium i et livscyklusperspektiv

Bilag 1

Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Vægtningsfaktorer og normaliseringsreferencer for miljøeffekter er hentet fra UMIP /1/, mens enkelte af værdierne for ressourceforbrug , som ikke fremgår af UMIP, er beregnet på grundlag af andre kilder, men med samme metode, som anvendes i UMIP.

Tabel B Bilag 1 :1

Vægtningsfaktorer og normaliseringsreferencer for miljøeffekter.

Effektkategori

Vægt-
nings-
faktor 1/år

Normaliseringsreference
Drivhuseffekt

1,3

8.700.000

g CO2-
ækv/per/år
Nedbrydning af ozonlaget

23

202

g CFC11-
ækv/pers/år
Forsuring

1,3

124.000

g SO2-
ækv/per/år
Næringssalt-
belastning

1,2

298.000

g NO3—
ækv/per/år
Fotokemisk ozondannelse

1,2

20.000

g C2H4-
ækv/per/år
Humantoksicitet

1,1

   
- humantoks. via
luft
 

29.100.000.000

m3 luft/
pers/år
Økotoksicitet

2,3

   
- økotoks. vand
akut
 

38.000

m3 vand/
pers/år
- renseanlæg  

490.000

m3 vand/
pers/år
Persistent toksicitet

2,8

   
- økotoks. vand kronisk  

420.000

m3 vand/
pers/år
- økotoks. jord  

120.000

m3 jord/
pers/år
- humantoks. via vand  

2.300.000

m3 vand/
pers/år
- humantoks. via jord  

6.700

m3 jord/
pers/år
Radioaktivt affald

1,1

0,160

kg/
per/år
Farligt affald

1,1

21

kg/
per/år
Slagge og aske

1,1

350

kg/
per/år
Volumenaffald

1,1

1.350

kg/
per/år

Note: Normaliseringsreference for radioaktivt affald er taget fra Miljøstyrelsens LCA-værktøj hvor referencen er væsentligt højere end i UMIP.

Tabel B :2

Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for ressourceforbrug.

Materiale

Vægtningsfaktor

1/år

Normaliserings-reference

kg/pers/år

Datakilde

Stenkul

0,0058

570

UMIP /1/

Olie

0,023

590

UMIP

Naturgas

0,016

310

UMIP

Bauxit

0,0051

12,5 1)

UMIP

Kalksten

0,002

23

2)

Stål

0,0085

100

= værdien for jern i UMIP

Zink

0,050

1,4

UMIP

Uranmalm

0,015 3)

0,007

3)

Brunkul

0,0026

250

UMIP

Træ

- 4)

520

6)

Opdæmmet vand

- 5)

578.000

5)

Noter:

1) Normaliseringsreferencen for bauxit er beregnet ud fra normaliseringsreferencen fra UMIP for aluminium, idet der er ganget med forholdet mellem forbrugt bauxit og mængde aluminium fremstillet heraf.

2) Der findes i UMIP ikke normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for kalk. Normaliseringsreferencen er her sat ud fra opgørelsen fra USA's Geologiske Undersøgelser 1995 /2/, hvor forbruget af "Lime" er opgjort til 120 mio. tons. "Lime" dækker dog ikke alle former for kalksten, idet nogle kalksten er opgjort under "Stone", men det fremgår ikke, hvor stor en andel af stenene der er kalksten. Der findes ikke opgørelser af de globale reserver af kalk, men ressourcerne er meget store, så vægtningsfaktoren er her sat til 0,002 svarende til en forsyningshorisont på 500 år.

3) Der findes i UMIP ikke normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for uran. Disse er derfor bestemt på grundlag af et forbrug (mineproduktion) på 34.582 tons/år (1992) og opgjorte reserver på 2.255.000 tons /3/.

4) Forsyningshorisonten for træ er i UMIP sat til 333 år. I Nordeuropa er forbruget af træ imidlertid ikke større end gendannelsen og forsyningshorisonten kan derfor sættes til uendeligt. Det vægtede forbrug af træ bliver derved 0.

5) Den samlede energiproduktion med vandkraft var i 1991 på 8.049 PJ /4/ svarende til 2,24 1012 kWh. I UMIP regnes der med at der til produktion af 1 kWh med vandkraft som gennemsnit i verden bruges ca 1.368 l vand. Normaliseringsreferencen kan på dette grundlag estimeres til 578.000 l/person/år. Til sammenligning er fornyelsen af de samlede vandressourcer (ikke nødvendigvis unyttelige) ca. 7.420.000 l/person/år /4/.

6) Der er regnet med en vægtfylde af træ på 0,8 kg/m3.

Referencer:

  1. Wenzel, H.; Hauschild, M.; Rasmussen, E. 1996. Miljøvurdering af produkter, Instituttet for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet. Miljøstyrelsen, Kbh.
  2. Mineral Commodity Summaries 1997. U.S. Geological Survey,
    Washington D.C.

  3. Kesler, S.E. 1994. Mineral resources, economics and the environment. Macmillan, New York.
  4. World Resources 1994-95. World Resources Institute, Washington D.C.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]