[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøprofiler for aluminium i et livscyklusperspektiv

Bilag 5

Human- og økotoxikologiske effektpotentialer for emissionen af fluorider og PAH i aluminiums råvarefase

Kvantitiativ humantoksitet

I tråd med anbefalingerne i UMIP bør der gennemføres en mere kvantitativ vurdering af stoffer, der opnår en score på mere end 8 i den kvalitative vurdering. I det følgende gennemføres derfor en beregning af de normaliserede effektpotentialer baseret på UMIP's liste over effektfaktorer for humantoksicitet fra luft, overflade vand og jord for stoffer, der emiteres til luft, vand og jord. Da UMIP's liste endnu har et begrænset omfang er beregningen kun gennemført ved at antage, at emissionen af PAH til luft og vand består udelukkende af benzo(a)pyren (CAS. 50-32-8) og at emissionen af fluorider til luft og vand kan beskrives ved CAS 16984-48-8. Herved fås effektfaktorerne for humantoksicitet fra de tre delmiljøer luft, vand og jord, hvor der er brugt globale værdier for emissioners fordeling mellem delmiljøerne.

Tabel B Bilag 5 :1 Se her

Effektfaktorer for humantoksicitet fra luft, overfladevand og jord fra stoffer, der udledes til luft, vand og jord /1/.

Ved brug af ovenstående effektfaktorer for humantoksicitet fås toksicitetspotentialerne og de tilsvarende normaliserede potentialer, som det fremgår af tabel 5:2, hvor UMIP's normaliseringsreferencer bruges til at normalisere toksicitetspotentialerne fra udledningerne fra produktionen af et ton aluminium.

Tabel B Bilag 5 :2 Se her

Absolutte og normaliserede humantoksicitetspotentialer for benzo(a)pyren og fluorider fra produktionen af 1 kg aluminium

Kvantitativ økotoksicitet for benzo(a)pyren

Udledning til luft

I følge /2/ har benzo(a)pyren en relativ lang halveringstid i atmosfæren, og kan derfor transporteres over lange afstande inden afsætning til enten jord eller vand. I følge UMIP-konceptet bliver fordelingsfaktorerne for udledningen af benzo(a)pyren til luft derved: fva=0, fvk=0,2 og fjk=0,8, idet der benyttes den globale standardværdi 0,2 for forholdet mellem vandoverflade og jordoverflade.

Udledning til vand

For udledningen til vand sættes fva til 1. Da Henrys kontant for benzo(a)pyren i følge /3/ er < 10-3 atm*m3/mol forventes, at hele den til vand udledte mængde forbliver i vandet, hvorved fvk bliver lig med 1 og fjk bliver lig med 0.

Biokoncnetreringsfaktor

Biokoncentreringsfaktoren, BIO, sættes til 1.

Økotoksitetsfaktorerne udregnes som angivet i tabel 5:1 og 5:2.

Tabel B Bilag 5 :3 Se her

Økotoksitetsfaktorerne for udledningerne af benzo(a)pyren til vand.

Tabel B Bilag 5 :4

Økotoksitetsfaktorer for udledningerne af benzo(a)pyren til jord..

Endeligt delmiljø

log Pow

Jordkvalitets-
kriterium i mg/kg TS = Kd

PNECjk

Økotoksitets-
faktoren ØFjk

Jord

6,04

0,1 /4/

0,1

10 l/mg

Da PAH-forbindelser generelt regnes for persisente regnes de i det følgende som "ikke bionedbrydelige" med bionedbrydeligsfaktoren 1.

De samlede effektfaktorer og økotoksitetspotentialer fremgår af tabel B 5:3.

Tabel B Bilag 5 :5 Se her

Effektfaktorer for de relevante delmiljøer og økotoksitetpotentialer for råvarefasens emissioner af "benzo(a)pyren" per kg aluminium.

På baggrund af tabel B 5:5og UMIP's normaliseringsreferencer for økotoksitet i Danmark kan økotoksitetspotentialet normaliseres. Resultatet heraf fremgår af tabel B 5:6.

Tabel B Bilag 5 :6 Se her

Normaliseret effektpotentiale af emissionerne af benzo(a)pyren ved produktion af 1 kg primær-aluminium.

Kvalitativ økotoksitet for fluorid emissionen

På grund af datamangel for fluoridemissionen (både CAS 7784-18-1 og 16984-48-8) er der i dette studie ikke gennemført en kvantitiativ beregning af økotoxiciteten af denne emission.

I /5/, der beskriver lokale effekter af bl.a. fluorid emissioner, konkluderes det, at afsætning af fluorid fra luften er den vigtigste kilde til optagelse af toksiske koncentrationer i planter i nærområdet omkring aluminiumsanlæg.

Det konkluderes endvidere, at jord har så stor kapacitet til at binde fluorider og aluminium, at påvirkningen af overfladevand og grundvand er begrænset selv efter 40 års belastning af et område.

Hos højerestående dyr er der påvist er der påvist er sammenhæng mellem emissionen af fluorid i nærmiljøet og skader på tænder og skellet /5/.

Emissionen af fluorid vurderes i /4/ derimod ikke af give anledning til effekter i det akvatiske miljø.

Referencer:

  1. Wenzel, H.; Hauschild, M.; Rasmussen, E. 1996. Miljøvurdering af produkter, Instituttet for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet. Miljøstyrelsen, Kbh.
  2. HSDB/DIMDI, Onlinesøgning, august 1997.
  3. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand - bind 2. Arbejdsrapport nr. 20:1996. Miljøstyrelsen, Kbh.
  4. Jensen, J. & Folker-Hansen, P. 1995. Soil quality criteria for selected organic compounds. Working Report No. 47/1995. Miljøstyrelsen, Kbh.
  5. Hydro Aluminium a.s, Elkem Aluminium ANS, Sør-Norge Aluminium A/S: 1994 . Norsk Aluminiumindustri og Miljø. Oslo.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]

Effektfaktorer for humantoksicitet fra luft, overfladevand og jord fra stoffer, der udledes til luft, vand og jord /1/.

Ved brug af ovenstående effektfaktorer for humantoksicitet fås toksicitetspotentialerne og de tilsvarende normaliserede potentialer, som det fremgår af tabel 5:2, hvor UMIP's normaliseringsreferencer bruges til at normalisere toksicitetspotentialerne fra udledningerne fra produktionen af et ton aluminium.

Tabel B Bilag 5 :2 Se her

Absolutte og normaliserede humantoksicitetspotentialer for benzo(a)pyren og fluorider fra produktionen af 1 kg aluminium

Kvantitativ økotoksicitet for benzo(a)pyren

Udledning til luft

I følge /2/ har benzo(a)pyren en relativ lang halveringstid i atmosfæren, og kan derfor transporteres over lange afstande inden afsætning til enten jord eller vand. I følge UMIP-konceptet bliver fordelingsfaktorerne for udledningen af benzo(a)pyren til luft derved: fva=0, fvk=0,2 og fjk=0,8, idet der benyttes den globale standardværdi 0,2 for forholdet mellem vandoverflade og jordoverflade.

Udledning til vand

For udledningen til vand sættes fva til 1. Da Henrys kontant for benzo(a)pyren i følge /3/ er < 10-3 atm*m3/mol forventes, at hele den til vand udledte mængde forbliver i vandet, hvorved fvk bliver lig med 1 og fjk bliver lig med 0.

Biokoncnetreringsfaktor

Biokoncentreringsfaktoren, BIO, sættes til 1.

Økotoksitetsfaktorerne udregnes som angivet i tabel 5:1 og 5:2.

Tabel B Bilag 5 :3 Se her

Økotoksitetsfaktorerne for udledningerne af benzo(a)pyren til vand.

Tabel B Bilag 5 :4

Økotoksitetsfaktorer for udledningerne af benzo(a)pyren til jord..

Endeligt delmiljø

log Pow

Jordkvalitets-
kriterium i mg/kg TS = Kd

PNECjk

Økotoksitets-
faktoren ØFjk

Jord

6,04

0,1 /4/

0,1

10 l/mg

Da PAH-forbindelser generelt regnes for persisente regnes de i det følgende som "ikke bionedbrydelige" med bionedbrydeligsfaktoren 1.

De samlede effektfaktorer og økotoksitetspotentialer fremgår af tabel B 5:3.

Tabel B Bilag 5 :5 Se her

Effektfaktorer for de relevante delmiljøer og økotoksitetpotentialer for råvarefasens emissioner af "benzo(a)pyren" per kg aluminium.

På baggrund af tabel B 5:5og UMIP's normaliseringsreferencer for økotoksitet i Danmark kan økotoksitetspotentialet normaliseres. Resultatet heraf fremgår af tabel B 5:6.

Tabel B Bilag 5 :6 Se her

Normaliseret effektpotentiale af emissionerne af benzo(a)pyren ved produktion af 1 kg primær-aluminium.

Kvalitativ økotoksitet for fluorid emissionen

På grund af datamangel for fluoridemissionen (både CAS 7784-18-1 og 16984-48-8) er der i dette studie ikke gennemført en kvantitiativ beregning af økotoxiciteten af denne emission.

I /5/, der beskriver lokale effekter af bl.a. fluorid emissioner, konkluderes det, at afsætning af fluorid fra luften er den vigtigste kilde til optagelse af toksiske koncentrationer i planter i nærområdet omkring aluminiumsanlæg.

Det konkluderes endvidere, at jord har så stor kapacitet til at binde fluorider og aluminium, at påvirkningen af overfladevand og grundvand er begrænset selv efter 40 års belastning af et område.

Hos højerestående dyr er der påvist er der påvist er sammenhæng mellem emissionen af fluorid i nærmiljøet og skader på tænder og skellet /5/.

Emissionen af fluorid vurderes i /4/ derimod ikke af give anledning til effekter i det akvatiske miljø.

Referencer:

  1. Wenzel, H.; Hauschild, M.; Rasmussen, E. 1996. Miljøvurdering af produkter, Instituttet for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet. Miljøstyrelsen, Kbh.
  2. HSDB/DIMDI, Onlinesøgning, august 1997.
  3. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand - bind 2. Arbejdsrapport nr. 20:1996. Miljøstyrelsen, Kbh.
  4. Jensen, J. & Folker-Hansen, P. 1995. Soil quality criteria for selected organic compounds. Working Report No. 47/1995. Miljøstyrelsen, Kbh.
  5. Hydro Aluminium a.s, Elkem Aluminium ANS, Sør-Norge Aluminium A/S: 1994 . Norsk Aluminiumindustri og Miljø. Oslo.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]