Listen over uønskede stoffer 3. AktivitetstyperSærligt prioriterede stoffer På 26 af databladene er det i feltet "Målsætning" angivet, at der her er tale om stoffer, der er prioriteret for en særlig indsats. Den aktivitet, som knytter sig til disse særligt prioriterede stoffer/stofgrupper, henføres til de første tre af de følgende aktiviteter - i skemaet er de angivet under feltet "Aktiviteter". Forbuds- og begrænsningsinitiativer For de stoffer på listen, hvor der allerede i dag er oparbejdet tilstrækkelig viden til at igangsætte forbuds- og begrænsningsinitiativer, er det konkrete initiativ - der påtænkes gennemført - omtalt. Det samme vil være tilfældet for stoffer, hvor der allerede er udarbejdet eller hvor der påtænkes udarbejdet en handlingsplan. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende:
Vidensindsamling inden afviklingsinitiativer For nogle af de stoffer på listen, hvor der er en målsætning om begrænsning, er der behov for indsamling af yderligere viden for at kunne igangsætte forbud eller anvendelsesbegrænsninger. Det kan dreje sig om viden om stoffernes specifikke anvendelse i alle typer produkter, substitutionsmuligheder samt en vurdering af de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af en regulering, før der kan tages stilling til, hvorledes en begrænsning af anvendelsen kan udformes. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende:
EU-risikovurdering pågår I feltet om aktiviteter angives det endvidere, om stoffet er udvalgt til at blive underkastet den fælles EU-risikovurdering samt hvilket land, der er udpeget til at foretage vurderingsarbejdet. For visse af de stoffer, der er under risikovurdering, er vurderingsarbejdet så langt i EU-processen, at eventuelle nationale initiativer må afvente resultaterne af dette fælles EU-arbejde. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet foregår er følgende:
Klassificeringsinitiativer For visse stoffer er det nævnt, at disse allerede er under klassificering, eller at de skal vurderes med henblik på fremtidig klassificering. Denne aktivitet er taget med, da en farlighedsvurdering vil være det første skridt til en endelig vurdering af et givet stof. Derudover vil en klassificering og mærkning af et stof - eller af de produkter hvori det indgår - være vigtige oplysninger som indkøbere og forbrugere kan anvende til f.eks. at fravælge de farligste kemikalier. Forbrugerprodukter Maling, lak og lim optræder som de produktgrupper, hvor flest af de uønskede stoffer indgår. Her er det især anvendelse i forbrugerprodukter, der er problematisk, da forbrugerne ikke er beskyttet på samme høje niveau som i arbejdsmiljøet. Mulige initiativer for disse produktgrupper, vil derfor primært være målrettet mod forbrugerområdet. Videnskabelige undersøgelser Endelig er der for nogle stoffer for tiden videnskabelige undersøgelser i gang, der yderligere skal afklare stoffernes miljøeffekter. Det kan f.eks. være farevurderinger i OECD. Eventuelle initiativer for disse stoffer vil derfor først blive igangsat, når resultaterne for disse undersøgelser foreligger. Overvågningsprogram I forbindelse med det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljøet (NOVA 2003) (Miljøstyrelsen, Redegørelse nr. 1, 2000) /20/ skal der i løbet af programperioden gennemføres kemiske analyser af ca. 275 kemiske stoffer i en lang række vand- og miljøprøver. Det er angivet i listen under de enkelte stoffer eller stofgrupper, hvorvidt de er medtaget i NOVA 2003. Inspektion En række stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende, skadelige for forplantningsevnen eller arveanlæggene enten på grund af stoffets egenskaber eller urenheder. Disse stoffer må ikke anvendes i kemiske produkter der sælges i detailhandlen. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere disse stoffers anvendelse i forbrugerprodukter. Information For nogle stoffer og stofgrupper er der planlagt informationskampagner. I det omfang det er relevant, vil kampagnerne blive koordineret og ske i samarbejde med landets kommuner og amter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||