Central oparbejdning af galvanisk affald

Renere Teknologi Katalog

2. Strategi for indførelse af renere teknologi

2.1. Prioritering af RT-løsninger

Ved renere teknologi (RT) forstår vi en produktionsmetode, som adskiller sig fra den traditionelle metode ved, at den totalt set forurener mindre. Den nye miljøbeskyttelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1992, indfører princippet om renere teknologi som et bærende element.

Det betyder:

• at spild af råstoffer og andre ressourcer skal begrænses
• at genanvendelse skal fremmes
• at affaldsmængderne skal minimeres

De fleste virksomheder har siden miljøbeskyttelseslovens indførelse i 1974 været vant til, at man skulle overholde de gældende udledningskrav ved udledning af spildevand til kloak eller recipient. Kravværdierne var oftest givet som koncentrationsgrænser, men undertiden var de suppleret en total stofmængde. Normalt blandede myndighederne sig ikke i, hvorledes virksomhederne rensede spildevandet, når blot de gældende krav blev overholdt.

Sådan er det ikke mere. I dag skal myndighederne sørge for, at virksomhederne indfører renere teknologi, og det skal fremgår af krav og vilkår i spildevandstilladelser og miljøgodkendelser.

Det er altså ikke mere nok at have et velfungerende renseanlæg, der overholde udledningskravene. Virksomhederne må ikke bruge miljøfarlige stoffer, hvis det er uproblematisk at erstatte dem. Der må ikke bruges mere skyllevand end højst nødvendigt - ellers må skylleprocesserne lægges om. Procesbade må ikke kasseres som affald, hvis det er teknisk og økonomisk muligt at regenerere dem. Der må ikke produceres metalhydroxidslam, hvis det let kan undgås. Ofte vil slammængden kunne reduceres betydeligt uden alt for store omkostninger.

Endelig skal virksomhederne fortsat søge at minimere emissionen af tungmetaller og andre giftstoffer med spildevandet gennem forbedret rensning. Her vil en stor reduktion af den udledte spildevandsmængde automatisk give en tilsvarende stor reduktion af de total udledte forureningsmængder.

I Paris-konventionen (PARCOM), som Danmark har skrevet under på, er der ret præcise retningslinier for, hvad alle disse ting betyder i praksis. Paris-konventionen har været gældende for alle nyetablerede "galvanovirksomheder" siden 01.01.1994, og den skal senest være opfyldt den 31.12.1998 for alle eksisterende. Der er derfor al mulig grund til, at "galvanovirksomheder" laver en plan for indførelse af renere teknologi, hvad enten der allerede er stillet krav om det eller ej.

Det skal understreges, at det er myndighedernes ansvar, at Paris-konventionens anbefalinger indføres på danske virksomheder. Det sker i praksis ved, at de relevante anbefalinger indarbejdes som krav og vilkår i spildevandstilladelser og miljøgodkendelser.

2.1 Prioritering af RT-løsninger

Den enkelte virksomhed bør indledningsvis laves en massestrømsanalyse over alle de enkelte processer. Den skal indeholde art og mængde af de anvendte råstoffer, kemikalier og hjælpestoffer samt art og mængder af de frembragte forureninger.

På baggrund af massestrømsanalysen kan man finde frem til, hvor de største problemer ligger - både hvad angår ressourceforbrug og affaldsproduktion. Normalt bør man tage fat på at løse det største problem først, og her bør man lave følgende overvejelser i nævnte rækkefølge:

1. Kan man anvende mere miljøvenlige kemikalier og hjælpestoffer i processen (substitution)?
2. Kan levetiden af procesbadet forlænges?
3. Kan udslæb af kemikalier fra procesbadet reduceres?
4. Kan skyllevandsmængden reduceres gennem vandbesparende foranstaltninger og/eller recirkulation?
5. Kan de reducerede kemikalieudslæb tilbageføres, genbruges eller oparbejdes?
6. Kan spildevandsrensningen laves med mere miljøvenlige kemikalier eller metoder?
7. Kan emissionen af forurenende stoffer med spildevandet begrænses (bedre rensning)?

I Paris-konventionen er der mange konkrete anvisninger på de enkelte områder. Her skal nævnes:

• Der bør anvendes alkaliske af svagt sure zinkelektrolytter i stedet for cyanidiske.
• Der bør anvendes zinkelektrolytter i stedet for cadmium.
• Komplekfri bade bør anvendes i stedet for kompleksholdige.
• Processer med hexavalent chrom bør så vidt muligt erstattes med trivalent chrom eller endnu bedre med chromfri kemikalier.
• Der skal anvendes 3-trins modstrømsskylning efter hvert procesbad eller en skyllemetode med tilsvarende lavt vandforbrug.
• Kontinuert spildevandsrensning bør være undtagelsen og skal i videst mulig omfang erstattes med batch rensning.

Der er utroligt mange hensyn at tage, og det kræver grundighed og indsigt at lave en RT-handlingsplan. Overordnet kan man følge de principper, som er trukket frem i fig. 1. Den skal her kort kommenteres.

Figur 1 Alternative behandlingsmetoder for spildstrømme fra proces A: Se her!

Den ideelle situation (1. prioritet) er den, hvor en virksomhed har lavet så meget renere teknologi, at der ikke forekommer spildstrømme (vand, luft, affald) ud af virksomheden. Det er en situation, som ofte trækkes frem som forbillede, men det er samtidig en situation, der som regel er urealistisk dyr at gennemføre.

Det er undertiden muligt at reducere affald samt forbrug af hjælpestoffer med 90-99% med en rimelig økonomiske indsats, men det kan være ekstremt dyrt at lave et lukket produktionsanlæg uden spildstrømme. Samfundsmæssigt er det ikke så vigtigt at eliminere alle spildstrømme på en enkelt virksomhed. Det er vigtigere at få størst mulig reduktion af industriens samlede spildstrømme for det beløb, der totalt anvendes på miljøforbedringer i industrien.

I praksis er det ofte således, at man har mulighed for delvis at recirkulere vand og kemikalier i visse processer (2. prioritet). Tilbageføring af sparskyl til et nikkelbad er et godt eksempel på, at man uden alt for store omkostninger direkte kan genanvende 50- 75% af de udslæbte badkemikalier i det samme procesbad, som kemikalierne kommer fra.

Hvis ikke man direkte kan recirkulere spildstrømmene, så kan de måske genbruges i en anden proces på virksomheden (3. prioritet). Undertiden kan det heller ikke lade sig gøre, men en anden virksomhed kan i visse tilfælde genbruge spildstrømmen (4. prioritet).

Hvis ikke stoffet umiddelbart kan genbruges, kan det komme på tale at oparbejde det - dvs. lave det om til brugbare/salgbare produkter (5. prioritet). Oparbejdningen kan foregår internt på virksomheden (5a) eller eksternt (5b) på en anden virksomhed (genbrugscentral). Ved oparbejdningen vil der som regel blive en vis mængde spild, men den mængde bør begrænses mest muligt (7. prioritet). Dette spild kan forbehandles og slutbehandles internt eller eksternt, før slutaffaldsproduktet deponeres på kontrolleret deponi hos Kommunekemi.

I dette katalog er der givet en kort gennemgang af, hvorledes man kan lave overslæbsminimering og vandbesparelser. Disse to tiltag er udgangspunktet for enhver genvindingsløsning. Med et givent procesbad gælder det først og fremmest om at beholde flest mulige badkemikalier i proceskarret i stedet for at slæbe dem ud med emnerne.

Herefter skal man søge at genvinde eller oparbejde de kemikalier, der trods udslæbsminimering alligevel slæbes med emnerne ud af badet. Der er mange forskellige teknikker til rådighed, men fælles for alle teknikker er, at de helst skal have så koncentrerede opløsninger som muligt, for at det bliver praktisk og økonomisk muligt. Derfor gælder det om at anvende de mest vandbesparende skylleprocesser, hvilket er modstrømsskylning, ionbytning og omvendt osmose.

Kataloget indeholder en kort gennemgang af de forskellige genvindings- og oparbejdningsmetoder. Her er det op til de enkelte virksomheder nøjere at vurdere, hvad der er det optimale i hvert enkelt tilfælde. Det kan være vanskeligt at lave den endelige vurdering, og her kan man eventuelt få råd og vejledning fra rådgivere, udstyrsleverandør og andre virksomheder i branchen.