Central oparbejdning af galvanisk affald

1. Indledning

Da miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1974 var det startskuddet til, at mange galvaniske virksomheder måtte i gang med at etablere spildevandsrensning. Myndighederne fokuserede på koncentrationskrav (mg/l) i højere grad end absolutte krav (g/d), og man blandede sig normalt ikke i, hvordan virksomhederne rensede spildevandet.

Efterhånden begyndte både myndigheder og virksomheder at interessere sig for at angribe problemet ved kilden. De forurenende processer kom i centrum, og vand- og ressourcebesparelser blev i stigende grad bragt ind i billedet - ofte fordi der var penge at spare for virksomhederne. Også genvinding af kemikalier samt minimering af affald blev aktuelt, samtidig med at spildevandskravene løbende blev skærpet. Myndighederne begyndte at blande sig i, hvordan spildevandet blev renset, hvor meget vand der blev brugt, og hvor meget affald der blev produceret.

Dansk Galvanisør Union (DGU) gik allerede i 1972 aktivt ind i miljøarbejdet, og i 1972-75 fik de på Teknologisk Institut lavet den første større undersøgelse af branchens spildevandsforhold. Siden da har DGU generelt varetaget branchens miljøforhold, arrangeret møder om branchens miljøproblemer samt deltaget i de mange miljøprojekter. Det var derfor også naturligt, at DGU i 1992 tog initiativ til nærværende projekt, der har til formål at lave billigere renere teknologi løsninger i galvanobranchen. Idéen er, at det galvaniske affald skal kunne oparbejdes på en "genvindingscentral", så det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt for de mindre virksomheder at indføre renere teknologi (= RT).

Miljøstyrelsen har i årene 1986 - 1992 foranlediget en stor indsats for at bedre miljøforholdene i den galvaniske branche ved introduktion af renere teknologi. En række renere teknologi projekter (Miljøprojekter nr. 107, 130, 143, 159, 162 og 225 samt arbejdsrapporterne nr. 2/1990, 27/1991, 56/1994, 25/1995 og 17/1996) dokumenterer, at de tekniske løsninger for en renere drift er til stede. Anlæggene kan i princippet gøres forureningsfri for så vidt angår tungmetal, men det vil dog ofte være urealistisk dyrt at lave en løsning, som er total forureningsfri.

Løsningerne har imidlertid ikke fået den ønskede udbredelse i dansk galvanisk industri på trods af, at renere teknologi løsninger altid medfører en total reduktion i forbruget af ressourcer og dermed bedre driftsøkonomi. Det hænger sammen med, at indtjeningen i form af driftsbesparelser skal forrente investeringen i renere teknologi udstyr og eventuelt ekstra mandskab med viden om udstyrets drift og vedligeholdelse. Den aktuelle produktionsmængde skal være ganske stor, for at regnestykket går op, idet anlægsudgifterne er relativt ufølsomme overfor den faktiske anlægskapacitet.

Det er dog givet, at en systematisk miljøgennemgang af virksomhedernes proces- og produktionsforhold vil afdække indsatsområder, hvor organisatoriske ændringer vil føre til driftsbesparelser. Renere teknologi løsninger af nævnte art vil normalt være særdeles attraktive for virksomhederne. Alt andet lige kan indføring af renere teknologi være en god forretning, hvis det gøres rigtigt.

Den galvaniske branche er da også positiv stemt over for renere teknologi konceptet og ønsker at løse den gordiske rentabilitets-knude ved at indføre simple og billige løsninger ude på de enkelte virksomheder.

Genvinding i større målestok med den nødvendige ekspertise skal foregå på en fælles central. Stordriftsfordele bør kunne sikre, at centralen får rentabilitet i renere teknologi investeringerne. Når en genvindingscentral er etableret, vil de enkelte virksomheder hver især kunne tage stilling til, hvordan de laver den mest optimale RT-løsning, samt i hvilken udstrækning de skal udnytte de muligheder, som centralen tilbyder.

Disse tanker ligger bag formuleringen af nærværende projekt, hvis primære miljømæssige målsætning er at "lukke" tungmetalkredsløbet, der knytter sig til galvanisk produktion, via et fælles centralt behandlingsanlæg. Tungmetallerne i affaldet skal udvindes med henblik på nyttiggørelse i galvaniske virksomheder eller anden industri. Kasserede bade skal renoveres og sælges til galvanovirksomhederne eller evt. tredje part.

Når tungmetalkredsløbet lukkes, eller når udledning af spildevandet fra en galvanisk produktion reduceres kraftigt, vil virksomhederne normalt let kunne opfylde myndighedernes krav til tungmetaludledningen.

Projektet sammenfatter endvidere den eksisterende viden om miljøtiltag i den galvaniske branche samt de danske og udenlandske erfaringer om tekniske muligheder for indførelse af renere teknologi. Det gælder især i mindre virksomheder, hvor decentrale løsninger kombineres med behandling af restfraktioner på en genvindingscentral.