Central oparbejdning af galvanisk affald

Sammenfatning og konklusioner

Projektet er gennemført i 3 hovedblokke, idet første blok (fase 1) har sigtet på at indsamle erfaringer om emnet. Anden blok (faserne 2, 3, 4 og 5) har til formål at identificere en velegnet grænseflade mellem producent og central samt dokumentere, at grænsefladen kan realiseres og kontrolleres i praksis. Sidste blok (fase 6) er et feasibility studium, der har til formål at præsentere et beslutningsgrundlag for, om et centralt behandlingsanlæg kan realiseres inden for givne rammer.

Projektet har undergået en udvikling undervejs, bl.a. som et resultat af interessenternes påvirkning af de oprindelige projektmål samt skiftende ydre omstændigheder. Resultaterne af projektarbejdet falder derfor i følgende dele:

• Indsamling af erfaringer for behandling og genvinding af galvaniske affaldsprodukter. Undersøgelserne dækker bl.a. anlæg i Tyskland, Japan og Rusland, hvor der eksisterer initiativer på området. De undersøgte anlæg er enten udelukkende baseret på markedsøkonomiske principper eller baseret på deponering af galvanisk slam Ingen af de undersøgte modeller kan umiddelbart overføres til danske forhold.

• Udarbejdelse af en branchevejledning for galvanoindustrien, med tilhørende referenceliste for eksisterende renere teknologi løsninger på galvaniske virksomheder. Referencelisten er siden udgivelsen af branchevejledningen videreudviklet til et renere teknologi katalog, der dækker alle kendte renere teknologier inden for galvanobranchen.

• Inden for projektet er der udviklet et EDB system (prototype), hvor galvanisørerne kan opsamle data for driften med henblik på løbende rapportering til centralen. Prototypen blev testet af såvel virksomheder som konsulenter. Vi fandt, at den oprindelige kravspecifikation ikke var god nok og at matematikken i programmet var for simpel til at programmet kan bringes til det niveau, som brugerne ønsker. Da programudvikleren TotalIT samtidig er ophørt med at eksistere har projektledelsen besluttet at opgive programmets videre udvikling.

• Forslag til den teknologiske basis for en kommende central samt en afdækning af arbejdsgrundlaget for centralen, bestående af en prognose for affaldsmængden i år 2000. Den teknologiske basis bygger på en russisk metode, der er hentet fra Rusland og afprøvet i laboratorieskala samt et par mindre fuldskala anlæg i Rusland. Metoden gør det muligt at adskille de galvaniske affaldsfraktioner (f.eks. blandet slam), som derefter kan oparbejdes til salgbare produkter.

I 1996 fik vi kontakt med det russiske firma ERG, som havde udviklet en metode til oparbejdning af galvanisk affald. Metoderne blev demonstreret i laboratorieskala hos ERG, og det virkede overbevisende. Selv om vi ikke dengang kunne få adgang til det eneste russiske fuldskala anlæg, som anvender ERG-metoden, blev det besluttet, at ERG skulle udarbejde et forslag til dansk genvindingscentral for tungmetalholdigt affald.

I første omgang skulle der først og fremmest lægges vægt på teknologien med særlig vægt på, hvilke produkter der kan fremstilles ud fra de forskellige affaldstyper. Jo flere mulige produkter der kan laves, jo større fleksibilitet vil centralen have, og det kan få betydning for centralens arbejdsområde og økonomi.

Til brug for ERG´s arbejde er der lavet en prognose for, hvor store affaldsmængder, der opstår fra den metaloverflade behandlende industri i Danmark. Det er i første omgang den potentielle råvare for centralen. Det er naturligvis ikke sikkert, at centralen får alt dette affald til oparbejdning, og i dag er der faktisk en mindre del af dette affald, som oparbejdes i udlandet. På længere sigt kan man udmærket forestille sig, at centralen også vil modtage tungmetalholdigt affald fra andre brancher. Dette er ikke nærmere overvejet i dette projekt.

Affaldsprognosen for år 2000 viser, at der i Danmark vil være godt 2000 tons tungemetaller pr. år i affaldet fra metaloverfladebehandling omfattende metallerne nikkel, krom, kobber, zink, tin, jern og aluminium. Heraf er ca. 50 % jern, mens zink ikke uventet udgør ca. 25%. Herefter følger kobber, aluminium, krom, nikkel og tin. Affaldsprognosen viser, at varmforzinkningsbranchen frembringer 53 % af tungmetal affaldet, mens galvanobranchen kun frembringer 9 %.

ERG har på baggrund af denne affaldsprognose foreslået en løsning, som udnytter de forskellige affaldsfraktioner optimalt. Oplægget er en forholdsvis simpel proces, der lægger hovedvægten på at udnytte jern, zink, kobber og krom, som alle er tilstede i forholdsvis store mængder. Disse stoffer skal først oparbejdes til nogle ret simple hovedprodukter, som let kan afsættes til en fornuftig pris.

Det påregnes at der kan laves 5900 ton/år af et blandet jern-zink-fosfat pigment til rustbeskyttelsesmaling. Der vil endvidere kunne laves 2700 ton/år af rent ferrihydroxid, der kan oparbejdes til forskellige produkter. Kobber vil let kunne omdannes til kobbersulfat, og her vil kunne laves 700 ton/år. Endelig vil der kunne laves 145 ton/år af kromhydroxid, som kan oparbejdes til andre anvendelige produkter. Det kan dog overvejes fra start eller senere at fremstille mere raffinerede produkter ud fra disse hovedprodukter.

Hvad angår aluminium, nikkel og tin er de til stede i relativ små mængder, som er knap så interessante. ERG foreslår her, at disse i første omgang udvindes som hydroxider med henblik på en yderligere oparbejdning.

ERG´s oplæg til, hvordan processen skal laves, og hvordan centralen skal opbygges, er uden detaljer, da man ikke ønsker at afsløre processen i detaljer af frygt for, at andre stjæler idéen. Vi må derfor på nuværende stadium nøjes med en overfladisk beskrivelse. Den viser, at processen er en forholdsvis traditionel uorganisk proces, hvor tungmetallerne successive ekstraheres fra en vandig suspension ved at justere pH og dosere diverse kemikalier.

Udstyret er almindeligt kemisk procesudstyr, og hele anlægget er i det hele taget forholdsvis ukompliceret i sin opbygning. Derfor vil anlægget formentlig vil være betydeligt billigere at etablere, end vi fra start havde forestillet os. ERG anslår, at der til en dansk central skal anvendes ca. 10.000 m² gulvplads til de indendørs aktiviteter ekskl. eventuel indendørs lagerplads.

Den store fordel ved ERG´s metode, er at man kan oparbejde både væsker og slam med blandinger af flere metaller. Processen tager udgangspunkt i blandingsslam, men der er så mulighed for at tilføre rene affaldsfraktioner senere i processen, når der er foretaget nogle indledende separationer af udgangsblandingen.

ERG har lavet laboratorieforsøg med 5 typer karakteristisk dansk "galvanoslam", og resultaterne svarer stort set til forventningerne. Der kan opnås produkter med en acceptabel renhed for så vidt angår jern, zink, aluminium, kobber, krom, nikkel og calcium. Prøverne indeholdt imidlertid så lidt tin, at der ikke var basis for at udvinde det.

Hvis der etableres en sådan central i Danmark, giver det en enestående mulighed for at oparbejde blandet metalhydroxidslam fra de mange kemiske fældningsanlæg i den galvaniske industri. Det betyder, at disse virksomheder nu kan indføre renere teknologi løsninger med udgangspunkt i tungmetalholdigt slam fra deres eget renseanlæg. Der kan så i nødvendigt omfang suppleres med andre RT-tiltag rundt omkring i produktionen, hvor det er økonomisk fordelagtigt og miljømæssigt fornuftigt.

Det kan nævnes, at der netop er igangsat et projekt i Kaliningrad med støtte fra Miljøstyrelsen, hvor der skal bygges en lille genvindingscentral for galvanisk affald efter ERG´s metode. Erfaringerne fra dette projekt er en god mulighed for at få dokumentet, om fungerer, og om det kan anvendes på en kommende dansk genvindingscentral.

Det er op til interessenter og potentielle investorer at tage stilling til, om dette projekt-forslag skal undersøges nøjere med henblik på at etablere en dansk genvindingscentral for tungmetalholdigt affald på det foreliggende grundlag. Vores anbefaling er en nærmere undersøgelse, da vi tilsyneladende har fat i en unik metode, som ikke hidtil har været kendt.