| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt
Frugtundersøgelsens tilrettelæggelse tog udgangspunkt i en prøvetagnings- og
analysestrategi, der var udviklet i samarbejde med biostatistiker Jørgen Hilden fra
Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet.
Prøvetagnings-strategien er baseret på, at der udtages et relativt stort antal
prøver fra grunde, der er stærkt forurenede, og et mindre antal fra grunde, der er
"mellem-forurenede" og ikke-forurenede. Konkret var planen at indsamle prøver
fra fire kolonihaveforeninger på stærkt forurenede grunde og fra én på hver af de
andre typer jord. Hver haveforening skulle om muligt opdeles i to halvdele, der igen
opdeltes i kvadranter. Herved afgrænsedes 8 områder i hver haveforening, hvorfra der
skulle udtages en prøve af hver type frugt og bær. Der skulle således udtages 32
prøver af hver afgrøde fra stærkt forurenet jord og 8 prøver fra hver af de to andre
forureningsgrader, i alt 48 prøver af hver type frugt og bær.
Analyserne skulle herefter gennemføres i to runder: Første runde, hvor prøverne fra
fire kvadranter i en halv haveforening blev sammenstukket til én samleprøve (dvs. to
samleprøver af hver afgrøde = 10 prøver/haveforening), eventuelt efterfulgt af en anden
runde, hvor enkeltprøverne fra eventuelle samleprøver med høje koncentrationer skulle
analyseres (i alt op til 240 enkeltprøver).
Udvælgelsen af haveforeninger baseredes på hovedindtryk af forureningsgraden i
forskellige haveforenings-områder i København. Ved nærmere analyse af de eksisterende
data for indholdet af metaller i jorden fra de enkelte haveforeninger viste det sig, at
billedet var mere nuanceret end den umiddelbare betragtning, der lå til grund for valg af
haveforeninger, nemlig at områderne ved Kløvermarksvej og Valbyparken generelt er
stærkt forurenede. Ved databehandlingen blev haveforeningerne derfor grupperet efter
forureningsgrad for hvert enkelt metal.
I tabel B7.1 er resultater af Københavns Kommunes undersøgelser af de udvalgte
haveforeninger samlet. Resultaterne af prøvetagninger i 38 haveforeninger er bearbejdet
af Kemp & Lauridsen (1997), hvorfor flertallet af data er hentet derfra.
Haveforeningerne ved Valbyparken indgik ikke i denne undersøgelse, og resultater fra
disse er stillet til rådighed af Miljøkontrollen i København.
Tabel b7.1 Se her!
Median/middelværdi af et antal jordprøver for hver H/F. Koncentrationer i mg/kg
tørstof
Det ses, at for de fleste parametre er forskellen på middelværdi og median ikke stor,
hvilket tyder på, at variationen mellem de enkelte jordprøver har været begrænset,
hvorfor de viste middelværdier med rimelighed kan antages at give et mål for
forureningen med de enkelte metaller i hele haveforeningen.
På baggrund af disse oplysninger blev analyseresultater fra frugtprøverne samlet i
fem grupper: Prøver fra haveforeningerne Brønshøjholm (udvalgt som
"ikke-forurenet") og Kalvebod (udvalgt som "stærkt forurenet") er
beregnet for sig, dels fordi der har været et større antal enkeltprøver herfra, dels
for at kunne sammenligne resultaterne fra prøver, indsamlet i 1999 i Kalvebod med
resultaterne af den indledende undersøgelse fra 1998. De øvrige haveforeninger er
grupperet for hvert metal i to-tre grupper: "Stærkt forurenet",
"mellemforurenet" og – i visse tilfælde – "andre lavt
forurenede". Inddelingen i de tre grupper er baseret på middelværdierne fra tabel
B7.1, da det i Miljøstyrelsens udkast til vejledning om rådgivning af beboere i let
forurenede områder er præciseret, at ved vurderinger af større områder, skal
middelværdierne anvendes. En oversigt over de anvendte data og sorteringen er vist i
bilag 2, tabel B2.1.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |