| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

1. Sammenfatning

1.1 Undersøgelser af frugt og grønt

I litteraturen er der beskrevet en række undersøgelser af optagelse og transport af metaller og organiske, miljøfremmede stoffer i planter. De fleste af disse undersøgelser er baseret på forsøg, hvor stofferne er tilsat jorden umiddelbart før forsøget, og resultaterne viser mulighed for opkoncentrering af flere stoffer i planter. I forurenet jord er stoffernes oprindelse meget forskellig, ligesom de har ligget i jorden i en årrække, hvorved tilgængeligheden af stofferne er nedsat, og undersøgelser af optagelsen under sådanne forhold er få.

I forbindelse med revision af Miljøstyrelsens "Vejledning vedrørende rådgivning af beboere på let forurenet jord" iværksatte Miljøstyrelsens Jordforureningskontor i samarbejde med Miljøkontrollen, Københavns Kommune og Nordjyllands Amt i 1999 feltundersøgelser.

Formålet med undersøgelserne var at vurdere betydningen af indholdet i afgrøder af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grønt, dyrket i forurenet jord under realistiske forhold - specielt i relation til koncentrationer af jordforureninger, der er relevante i forhold til rådgivningsintervallet. Rådgivningsintervallet afgrænses af et jordkvalitetskriterium (hvorunder anvendelse af jorden er uden restriktioner) og et afskæringskriterium (hvorover enhver kontakt med jorden bør undgås). Undersøgelserne omfattede dyrkningsforsøg med grøntsager og indsamling af frugt, bær og nødder fra eksisterende træer og buske fra ikke-forurenet jord og jord med forskellige grader af forurening. Af rodfrugter (kartoffel og gulerod) blev der analyseret prøver både med og uden skræl.

Undersøgelserne viste generelt stigende indhold af de fleste forureningskomponenter i grøntsager med stigende jordforurening, mens en sådan sammenhæng ikke kunne påvises for frugt og bær. Resultaterne viste dog for PAH-forbindelserne muligvis en tendens til højere koncentrationer i bær, der var dyrket på stærkt forurenet jord, end i bær, der var dyrket på ikke-forurenet jord.

Konklusionen på undersøgelserne var, at de undersøgte stoffer kun i meget begrænset omfang blev optaget gennem planternes rodnet og transporteret til andre dele af planterne, men at stofferne derimod blev optaget i de dele af planterne, som havde direkte kontakt med jorden, hvilket primært gør sig gældende for rodfrugter. Der kan desuden ske en optagelse i de overjordiske dele fra jord, der er afsat på planterne som jordstænk ved kraftig regn eller som ophvirvlet støv i tørre perioder. Undersøgelserne viste, at stofferne findes i de højeste koncentrationer i rodfrugter som kartoffel og gulerod, men at langt den største del kan fjernes ved skrælning.

Da koncentrationen af stofferne i afgrøderne er langt under koncentrationen i jorden, blev der i undersøgelserne lagt vægt på at undgå spor af jord i prøverne, der skulle analyseres - dels ved grundig vaskning og dels ved at undgå bær med jord på. Konklusionen er baseret på, at der ikke indtages jord sammen med afgrøderne.

1.2 Sundhedsmæssige vurderinger

1.2.1 Beregning af bidraget med kosten

Der blev foretaget beregninger af, hvilken betydning det vil have, hvis der i den daglige kost benyttes afgrøder, der er dyrket i forurenet jord. Beregninger af tungmetal- og PAH-indtaget er udført ved hjælp af en kostmodel, der er udviklet af Fødevaredirektoratet på basis af en stor kostundersøgelse suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik.

For metallerne gælder de beregnede indtag således for den samlede kost, herunder afgrøder dyrket i forurenet jord. Indtaget med kosten, hvori indgår afgrøder fra forurenet jord, blev sammenlignet med indtaget med kosten, hvori udelukkende indgår afgrøder, der kan købes i almindelig handel (baseret på data fra Fødevaredirektoratets Overvågningssystem).

For PAH-forbindelserne blev der gennemført beregninger for benzo(a)pyren, da der for denne forbindelse forefindes flest data i litteraturen vedrørende koncentrationer i afgrøder, samtidig med at indholdet af benzo(a)pyren i mange tilfælde benyttes i forbindelse med risikovurdering af PAH-blandinger. For benzo(a)pyren blev der ved kostmodelberegningerne anvendt resultater fra grøntsager dyrket i ikke-forurenet jord sammenholdt med resultater fra jord, der var forurenet. For frugt og bær blev de fundne koncentrationer sammenholdt med litteraturoplysninger vedrørende baggrundsniveauet.

1.2.2 Sundhedsmæssige vurderinger

I forbindelse med indtagelse af forurenede afgrøder må børn anses for at være mest udsatte, da de forholdsmæssigt indtager en større mængde fødevarer end voksne.

Beregningerne viste, at hvor børn ved indtagelse af markedsførte afgrøder gennemsnitligt får et bidrag svarende til 20% af PTWI, svarer bidraget ved indtagelse af afgrøder, der er dyrket i jord ved afskæringskriteriet, til 25% af PTWI, når kartofler skrælles - altså et merindtag af bly på 5% af PTWI-værdien. Ved anvendelse af kartofler med skræl fås et væsentligt større blyindtag (47% af PTWI).

For benzo(a)pyren blev der for børn beregnet et gennemsnitligt merindtag af benzo(a)pyren på ca. 5 ng/dag ved spisning af grøntsager (herunder skrællede rodfrugter) fra forurenet jord. Merindtaget svarer til ca. en fjerdedel af, hvad der accepteres ved indtagelse af jord, som netop overholder kvalitetskriteriet. Der blev udarbejdet en særskilt vurdering for benzo(a)pyren i frugt og bær. Resultaterne af denne del af undersøgelsen blev sammenholdt med et litteraturbaseret baggrundsniveau for benzo(a)pyren i frugt og bær på 0,02-0,04 µg/kg vådvægt.

Ovenstående beregninger vurderes generelt at være meget konservative, idet de overvurderer merindtaget betydeligt. Dels er beregningerne foretaget med udgangspunkt i den øverste grænse af rådgivningsintervallet (for benzo(a)pyren endda ved ca. 2 x afskæringskriteriet), og dels må man forvente, at det rent faktiske merindtag over tid vil ligge væsentligt under det beregnede, da man generelt ikke har hjemmedyrkede afgrøder til at dække konsumet hele året rundt.

Ekstrabidraget af forureningskomponenter, der fås ved indtag af afgrøder dyrket på lettere forurenet jord, vurderes på denne baggrund at være beskedent, når rodfrugter skrælles.

1.3 Konklusioner

Der kan i afgrøderne findes niveauer af PAH-forbindelser (repræsenteret ved benzo(a)pyren) og bly, som er sundhedsmæssigt uacceptable. Dette skyldes de forholdsvis høje koncentrationer, der ses i rodfrugter på grund af den direkte kontakt med den forurenede jord. Størstedelen af indholdet findes i den yderste del af rodfrugterne og kan hermed fjernes ved skrælning. Selv om skrælning fjerner størstedelen af forureningsindholdet, kan spisning af afgrøder medføre et øget indtag af PAH-forbindelser (benzo(a)pyren) og bly, om end ekstraindtaget med afgrøder fra let forurenet jord er beskedent.

Størrelsen af ekstraindtaget er beregnet under forudsætning af, at alle afgrøder vaskes grundigt, og at rodfrugter skrælles. Jordbær indgik ikke i undersøgelsen, men da jordbær er i forholdsvis tæt kontakt med jorden, og da de vanskeligt kan skylles grundigt, må det (evt. indtil videre) anbefales, at de ikke spises.

Ekstraindtag af PAH-forbindelser og bly er principielt ikke acceptabelt, da der ikke findes en nedre grænse for disse stoffers skadevirkning.

Miljøstyrelsen vurderer dog ud fra en samlet betragtning, herunder det ernæringsmæssigt gavnlige i indtagelse af frugt og grøntsager, at indtagelse af hjemmedyrkede afgrøder ikke bør frarådes, da der er tale om beskedne ekstraindtag, men at visse forholdsregler anbefales (vask og skrælning).

Ved vurdering af, om det er acceptabelt at dyrke afgrøder i let forurenet jord, kan man imidlertid ikke begrænse vurderingen til selve indtagelsen af afgrøder. Det er ved dyrkning af grøntsager ikke i praksis muligt at undgå frie jordoverflader, og en deraf medfølgende eksponering af mennesker (specielt børn) for jord og jordstøv. Der kan ad denne vej ske en uacceptabel høj eksponering af børn for forureningskomponenter i jorden. Dyrkning af frugt og bær kan godt foregå, uden at der forekommer frie jordoverflader, hvorfor ovennævnte betragtning om det problematiske ved selve dyrkningen således ikke gælder for frugt og bær.

Ved de konkret undersøgte jordforureningssituationer for frugt og bær (kolonihaver i København og de tjæreforurenede grunde i Skagen), hvor afskæringskriterierne generelt er overskredet, vurderer Miljøstyrelsen på baggrund af undersøgelsesresultaterne, at der ikke er grundlag for at fraråde spisning af frugt, forudsat at denne vaskes grundigt forinden. Vedrørende bær vurderes det, at spisning af bær som sidder tæt på jorden, eller som på plukningstidspunktet er tilsmudset med jord, må frarådes. Der anses ikke at være grundlag for at fraråde spisning af bær i øvrigt, forudsat at disse vaskes grundigt forinden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |