Renere teknologi på fjerkræslagterier - Projektrapport 3. Vand3.1 VandforsyningFem af slagterierne har egne boringer medens de resterende (6 slagterier) køber vand hos Kommunen. Det totale vandforbrug på de 11 slagterier er opgjort til: 1,8 mio. m3 pr. år Den opgivne udgift til vand varierer fra 0,25 kr./m3 til 5,73 kr./m3 med et gennemsnit på 1,70 kr./m3. Prisen for vand er lavest for de virksomheder, der selv henter vand op (gennemsnit på 0,60 kr./m3), medens prisen på indkøbt vand i gennemsnit ligger på 2,80 kr./m3. For priser på de enkelte slagterier henvises til tabel 2. På virksomheder med egen vandforsyning anvendes en del vand til filterskylning. Mængden opgives for forskellige virksomheder til mellem 0,85 og 1,6% af det producerede vand, svarende til ca. 0,2 l pr. slagtet kylling. 3.2 VandforbrugHovedforbrug Forbrugstallene for slagtning af kyllinger og ænder vil fremgå af følgende opstilling:
For detaljer vedrørende vandforbrug henvises til tabel 1 placeret sidst i rapporten. Der er store forskelle mellem vandforbrug pr. enhed på de enkelte slagterier. Der er ikke fundet sammenhæng mellem specifikt vandforbrug og slagtetal. Tilsyneladende er forbrugets størrelse mest afhængig af, hvor meget fokus der på den enkelte virksomhed har været på forbruget. De virksomheder, hvor en maskinmester eller andre bevidst har arbejdet på at spare og holde forbrugene under kontrol, er forbrugene også klart lavest. Nøgletal
Alle har målere på forbrug, som er veterinært fastlagt (indvendig/udvendig vask = 1,5 l pr. kylling og chiller = 2,5 l pr. kylling), men ellers er det småt med målere i afdelinger og på procesudstyr. Systematiske målinger af enkeltforbrug er således sjældnere og kun få tal forefindes. På nogle virksomheder er man dog gået ind i målinger af en lang række delforbrug ofte dog kun som en engangsforeteelse. Ud fra de indsamlede data og fra en række spotmålinger foretaget under besøgene (spand og stopur) kan en række delforbrug opgøres. De er vist i tabel 3. Det skal påpeges, at tallene således i nogle tilfælde hidrører fra kontinuerte målinger og i andre fra spotmålinger. Tallene er meget varierende og behøver ikke altid at dække nøjagtig samme proces(ser). Der er derfor ikke gjort forsøg på at samle dem til egentlige nøgletal. Ud fra målinger af vandforbrug på et enkelt slagteri kan opstilles følgende fordelingsnøgle for vandforbruget. Tallene kan bruges som en rettesnor, når vandbesparelser skal sættes ind, idet man her skal starte med at fokusere på de mest vandforbrugende processer.
Fordeling over døgnet På et slagteri er forbrugene over døgnets forskellige perioder opgjort som følger, idet der er målt på såvel koldt som varmt vand:
Ud fra opgivelser fra en række slagterier kan følgende tabel over forbrugene af diverse typer vand opstilles:
Det kan beregnes, at varmtvandsforbruget omregnet til 60EC-vand udgør fra 12 til 30% af det totale vandforbrug. 3.3 SpildevandAlle virksomheder foretager en vis form for grovrensning (fedtfang, sandfang, sier etc.) før spildevandet ledes til egentlig rensning. En virksomhed foretager fuldstændig rensning i eget anlæg (flotation efterfulgt af aktivt slamanlæg). Driften er overgivet til et specialfirma. Virksomheden har således egen udledning. Fire virksomheder har flotationsanlæg, og herudover er en virksomhed i gang med bygning af et flotationsanlæg. Resten (5 virksomheder) sender spildevandet (grovrenset) til rensning i det kommunale anlæg. Udgifter Prisen for rensning af spildevand på de enkelte virksomheder fremgår af tabel 2. Det ses, at
Sammensætning Den kemiske sammensætning af grovrenset spildevand og floteret spildevand vil fremgå af efterfølgende oversigter. Det skal bemærkes, at ikke alle regelmæssigt får foretaget spildevandsanalyser, og at ikke alle analyseattester dækker samme parametre. Grovrenset spildevand:
Ud fra de foreliggende analyser og vandforbrug kan den vandbårne forurening med BI5, P og N beregnes. Tallene findes i tabel 2. Følgende nøgletal kan angives:
|
14,50 kr. pr. m3 19 øre pr. kylling 12 øre pr. kg levende vægt |